↩

Nr. 171.

✂ Mel. Af høyheden oprunden er.

✂ Min JEsu, søde siele-lyst!
Hvor himler hiertet i mit bryst,
Sig selv og verden glemmer,
Naar jeg dit kys og favne-tag
Af saadan høy og himmel-smag
Udi min siel fornemmer,
Fra mig
Til dig,
Fra min møye
Til det høye
Sielen svinger
Sig ved kierlighedens vinger.

✂ 2. Hvad havde jeg for lys og fryd,
Før jeg, o alle dyders dyd!
Dit blide ansigt kiendte,
Hvor gik jeg da saa vild og blind
I alle verdens lyster ind,
Som sielens kraft forbrændte,
Af dig
Til mig
Lys og livet
Ret blev givet
Dig at kiende,
I din kierlighed at brænde.

✂ 3. Den arme verden har det skin,
Ret som de sorte helved-trin

*Nr. 171. FJ1-7. 1, 4: dit] din FJ1-3. 3, 2: de sorte] det førte J6-7.
- - -
Nr. 171. Oversættelse. Mein JEsu, süsse seelen-lust, J. C. Lange, Schr. s. 565. - 1, 2: himler] henrykkes. - 1, 4: Højs. 1, 1; 2, 6; 8, 3. - 2, 4: vild] vildfarende. - 2, 11-12: at] til at. - 2, 12: din kierlighed] vel = kærlighed til dig. - 3, 1-3: Den fortabte verden tager sig ud, som om vejen til helvede gav gode dage. - 3, 2: sorte] hos Brorson er sort djævelens farve, se nr. 68, 12, 11; 82, 7, 2. 110

✂ Gav rette gode dage;
Men see, hvor snart den skygge fløy,
Da seer man, hvad det er for tøy,
Som verden kand bedrage,
Men du,
JEsu,
Til mig haver
Høye gaver,
Som mig fryder,
Naar al verdens lyst hensyder.

✂ 4. Hvo JEsum favner i sin troe,
Hand kand den anden verdens roe
Udi sit hierte smage,
Og vil hand skiønt i kors og trang
Sin naades sødhed mangen gang
For sine slet unddrage,
Er dog
Hans aag
Let at drage,
Sødt at smage,
Fuldt af glæde,
Meer end noget herresæde.

✂ 5. Og seer jeg dine veye an,
Saa veed jeg, du est aldrig van
Med alle bort at vige,
Du lukker øyet for mig til,
At det med større glæde vil
Til mig engang fremkige,

*5, 2: est] er J6-7. *- - - *3, 4: den skygge] vel = det skin i l. 1; fløy] fløj bort. - 3, 5: tøy] tøjeri. - 3, 6: verden er objekt. - 3, 12: hensyder] koger bort, som når vædske koger så længe, at den helt fordamper; billedet er Brorsons. - 4, 2: den anden verden] himlen. - 4, 4-6: selv om Jesus i trængselstider fratager sine troende følelsen af hans nåde. - 4, 4: skiønt] end. - 4, 6: slet] helt. - 4, 7-9: Mt. 11, 29-30. - 4, 9: drage] bære. - 5, 1: seer an] betragter. - 5, 3: med alle] fuldstændig. - 5, 4: du lukker øyet for mig til] som om du ikke så mig. - 5, 5: at] for at. 111

✂ Naar du
Seer nu,
Jeg er rede
Kuld og hede
At fordrage,
Faaer jeg trøst igien at smage.

✂ 6. Saa skal da aldrig nogen nød,
Ey selv engang den bittre død,
Mit hierte fra dig bøye,
Jeg veed, du har mig hierte-kier,
Saa følger jeg dig uforfærd
Igiennem verdens møye,
Skik mig,
Som dig
Selv behager,
Korsets plager,
Mig at krænke,
Du skal dog vel paa mig tænke.

✂ 7. Og skal jeg ey din himmel-man,
Hvortil min arme siel er van,
I verden mere smage,
Dog trøster jeg mig vist dertil,
At mig min søde JEsus vil
I himlen favne-tage,
Saa frit,
Saa tit
Mig kun lyster,
Jeg dig kryster
Fri fra smerte
Heftig til mit bryst og hierte.

*6, 12: skal] skalt F. 7, 11: fri] frit J1. *- - - *5, 7: naar indfører forsætningen til l. 12; tænk et punktum efter l. 6. - 5, 10: kuld og hede] om lidelser af vekslende art. - 5, 11: fordrage] finde mig i, tåle. - 6, 5: uforfærd] uforfærdet. - 6, 7: skik] send; objektet er korsets plager i l. 10. - 6, 11: krænke] smerte. - 6, 12: vel] godt. - 7, 1: man] manna, 2. Mos. 16, 4-15; Joh. 6, 31 flg.; med himmel-man tænkes der vel på åndelig vederkvægelse, følelse af fred og glæde; til tanken i l. 1-6 jfr. nr. 226, 10. - 7, 7: frit] uhindret. 112

✂ 8. Min søde brudgom! himmel-prinds!
Jeg veed hvordan du est til sinds,
Naar tornene os støde,
Det hierte, korset legger paa,
Det samme JEsu hierte maa
Til sidst af medynk bløde,
At mit
Kors lidt
Har at sige
Mod den rige
Trøst jeg finder,
Naar du mig igien forbinder.

✂ 9. Med balsom salver du min aand,
At glæden tager overhaand
Udi mit arme hierte,
Jeg kiender korset nok, fra hvem
Det er, og hvad hand giver dem,
Som gierne lide smerte,
Desto
Meer troe
Lad mig være
Til at bære
Mine plager,
At jeg aldrig dig forsager.

✂ 10. Min troe den har en vældig haand,
Og holder dig som stærke baand,
Vil ikke gaae tilbage.
I troen kand dig ingen mig,
I troen kand mig ingen dig,
Min frelsermand, betage,

*8, 2: est] er J6-7. *- - - *8, 4: det hjerte, som lægger korset på os. - 8, 7: at] så at. - 8, 12: mig forbinder] forbinder mine sår, Lk. 10, 34; tanken om forbindingen fortsættes i 9, 1, hvor balsom nævnes som lægemiddel. - 9, 2. 12: at] så at. - 9, 12: forsager] siger mig løs fra, svigter. - 10, 4-6: Når troen er der, kan ingen rive mig fra dig eller rive dig fra mig. - 10, 6: betage] fratage. 113

✂ Ved dig
Trøstig
Synden, plagen,
Døden, dragen,
Naar hand griner,
Jeg beleer og undertriner.