Brorson, Hans Adolph O søde naade-stand!

Nr. 230.

Mel. O GUd! du fromme GUd.

O søde naade-stand!
O himmel her paa jorden!
GUds nye og udbrødt land,
En lyst for englers orden,
Et slot og fæstning mod
De sorte aanders frygt,
Som vunden er med blod
Af den, som dig har bygt.

2. O søde naade-stand!
I dig skal hiertet havne,
Saa frelses hun og kand,
Hvad evigt er, omfavne,

* * * * * 275

Du est ved himlen tæt,
Og dine grendser naaer
Til porten, hvor man ret
Hen ind i staden gaaer.

3. O søde naade-stand!
Du læger det, der svier
Endnu af Evæ tand,
Og efter hielpen bier,
Du har det skiulte man
Og rette himmel-brød.
Hvo dig forlader, hand
Maa lide dobbelt død.

4. O søde naade-stand!
Du har de rette vare,
Som for den sidste brand
Har aldrig nogen fare,
Din flod er sød og sund,
Og ned fra Zion gaaer,
Paa himlens naades grund
Din hele bygning staaer!

5. O søde naade-stand!
Hvor rart er det du eyer,
Dit allermindste grand
Meer end al verden veyer,

* * * 276

I dig man prøver seer
Af paradises frugt,
At hiertet aldrig meer
Kand taale syndens lugt.

6. O søde naade-stand!
I dine dybe egne
Der samles alt det vand,
Som himlen lader regne,
Hvad der er uden for,
Maa slet forgaae af tørst,
Vee! naar i dødens spor
Man det skal lære først.

7. O søde naade-stand!
Din urtegaard ved siden
Af dødens vilde strand
Mod hende synes liden,
Du ligger siid og lav
I ydmyghedens dal,
Dog trods, at noget hav
Dig oversvømme skal.

8. O søde naade-stand!
Hvor livets strømme rinde,
Thi her er GUd og Mand
Med tusind lyst at finde,
I dig er friheds egn
Og intet slaverie,
Kors er det visse tegn
Paa dem, du har giort frie.

* * * 277

9. O søde naade-stand!
At dog saa faa dig kiender,
Al verden efter sand
Og røg og skygger render,
Du har den rette roe
Og himlens vey og port,
Men det er verdens troe
For lidet og for stort.

10. O søde naade-stand,
Som syndens magt fordriver,
Og slaaer en hver med band,
Som ikke hellig bliver,
Alt hvad der er gemeent,
Du støder fra dig ud,
Dit folk maa være reent,
Og vandre ret for GUd.

11. O søde naade-stand!
Min JEsus dig har vundet,
Min siel sig fryde kand,
At hun dig og har fundet,
I dig er Golgatha,
Der vil jeg altid boe,
Til jeg skal gaae herfra
Til Zions søde roe.

12. O søger naadens stand,
En hver, som naade savner,
Hvad verden give kand,
I døden intet gavner,
Hvo dette ey vil troe,
Kand aldrig naade faae,

* 278

Herud af synden, hvo
Ey evig vil forgaae!

13. O søde naade-stand!
Hvor smerter det og krænker,
Naar hver en helved-brand
I pølen paa dig tænker,
Den tiid du var at faae,
Da har man det forsømt,
Og derfor være maa
Evindelig fordømt.

14. O søde naade-stand,
Du est i himmerige
Et meget lifligt land
For alle engle-lige,
Naar de erindre sig,
Som skeer hvert øyeblik,
At de igiennem dig
Til brude-salen gik.

15. O søde naade-stand!
Jeg offentlig vil raabe
Det ud i verdens land,
At din den mindste draabe
Har mere got, end alt
Den hele verdens guld,
Ti tusind gange talt
Af ædelstene fuld.

* * *