Nr. 174.

✂ Mel. Som en Hiort med etc.

✂ Vær i korset troe og stille,
Tænk, hvad JEsus for dig leed,
Lad dig ingen jammer skille
Fra hans store kierlighed,
Tænk, hvor mangen vey hand gik,
Før hand dig tilbage fik,
Da du fra ham vendte hiertet,
Om det ikke ham har smertet.

✂ 2. Vær dog troe i troens stride,
Uforandret, uforsagt,

✂ 14, 7: en] et FJ1; taalig] taalligt F, taaligt J1.

✂ Fast paa JEsum kun at lide,
At du fra den visse pagt,
Som du har i daaben giort,
Aldrig, aldrig viger bort,
Men beflitter alle dage
Dig, din JEsu at behage.

✂ 3. Vær dog troe i kierligheden
Til din Gud af gandske siel,
Elsk din fiende, og i steden
For hans vrede und ham vel,
Tænk, hvor JEsus bad for dem,
Som ham piinte hvert et lem,
Saadan maa du ogsaa blive,
Skal Gud dig din synd tilgive.

✂ 4. Vær dog troe i haab at vinde,
Kandst du ingen udgang see,
Gud kand snart et middel finde
Til at ende al din vee,
Haab kun stadig, Gud er her,
Som dig har af hiertet kier,
Haab, at Gud din sag vil fremme,
Haabet skal dig ey beskæmme.

✂ 5. Vær dog troe i dødens dale,
Er det dog den sidste striid,
Er det dog saa kort en dvale
Og saa stor en seyers tiid;
Hvo med Gud i kampen gaaer,
Og med Jakob mandig staaer,
Hand en evig seyer vinder,
Og den skiønne krone finder.

✂ 6. Vær dog troe til sidste ende,
Føer til seyren hver en kamp,
Lad det bide, lad det brænde,
Lad det koste sveed og damp,
Er dog al vor trængsel her
Ikke herligheden værd,
Som dig JEsus hisset giver,
Naar du hans medarving bliver.

✂ 7. Nu vel an, saa vil jeg lide,
Troe og elsk' og haabe fast,
JEsus hielper mig at stride,
Aldrig har hand den forkast,
Som i korset holder fod,
Og paa ham sig fast forlod,
Ham vil jeg mig overgive,
Hand skal al min nød fordrive.