Brorson, Hans Adolph Far her ud, urene aand!

Nr. 189.

Mel. Hierte Fader, straf mig ey.

Far her ud, urene aand!
Hen til dine lige!
Jeg har givet JEsu haand,
Aldrig ham at svige,
Gaa din vey,
Jeg vil ey
Verdens lyst begiere,
Eller høre mere.

2. Vil min siel en grundig lyst
Og forfriskning nyde,
O min JEsu favn og bryst
Kand til fulde fryde.
JEsu skiød
Har en sød
Vederqvæge-maade
Fuld af naade, naade.

* * * * * 158

3. Skulde da mit liv og aand,
Som er kiøbt saa dyre,
Gives hen i satans haand,
For en lyst at styre,
Ney! jeg veed
Nok beskeed,
Hvordan legen endes,
Jeg vil ikke brændes.

4. Er mit hierte ey for got
Til de sorte slanger,
Hvor min JEsus har sit slot,
Og hans rige pranger?
Hand er min,
Alt for fiin
Til at kunde mistes,
I hvor haardt jeg fristes.

5. Skulde mine øyne lee
Helved-lyst-betændte,
Som til himlen bør at see,
JEsum daglig vente?
Ney man maa
Og forstaae
Af mit øyes fagter
Hvorhen sielen agter.

6. Skal mit øre ikke flye
For en daares læbe,
Naar hans ord som slange-spye
Andre siele dræbe?
Ney jeg maa
Merke paa

* * * 159

Hvad GUds aand mig minder
Verdens lyst til hinder.

7. Skal min mund, som saadan reen
Alter-spise tager,
Giøre sig med den gemeen,
Som af vellyst smager?
Ney min mund
Troens grund
I min siel skal vise,
Og GUds naade prise.

8. Veed jeg ikke, hvert et lem
Er min JEsu eget?
Hand skal ene eye dem,
Som har kost saa meget.
Kort, jeg vil
Gandske til
GUd mig overgive,
Derved skal det blive.

9. Fattes det paa kraft og mod,
Satan maa dog vige,
Naar jeg kun vil holde fod,
Og tilbørlig krige.
JEsu saar
Med mig staaer,
At jeg seyren finder,
Og des mere vinder.

10. O! hvor trøstig kand jeg da
Til min JEsum rende,
Naar mig ingen vellyst fra
Ham formaaer at vende,

* * * 160

Naar jeg kand
Som en mand
Fienden allevegne
Kiempe-sterk begegne.

11. Efter striden faaer jeg tit
JEsu kys til bytte,
Naar jeg ham kand favne frit
I hans naades hytte,
Hist er giemt
Og bestemt
Kronen til mit hovet,
Som hand mig har lovet.

12. O en ret forbandet sag,
Himlens fryd at spilde,
Og for lystens korte smag
Lide evig ilde.
Ja! jeg var
Satans nar
Vilde jeg ham lyde,
Det skal GUd forbyde.

13. Far her ud, urene aand!
Hen til dine lige!
Jeg har givet JEsu haand,
Aldrig ham at svige.
Gaa din vey,
Jeg vil ey
Verdens lyst begiere,
Eller høre mere.

* * *