Nr. 233.

✂ Mel. HErre jeg har handlet ilde.

✂ Ach! hvad er man uden JEsu fremmed, ræd og bettel-arm,
JEsu, tag vor nød til hierte, tag os i din naades barm,
Lad den nød vi dig frembære,
Trolig dig befalet være.

✂ 2. Alt i mørke, søde JEsu, gaae vi uden dig omkring,
Og i saadan ørken qvælet af den onde slanges sting,
Giften volder vores hierte
Den ulægelige smerte.

✂ 3. Uden dig, min søde JEsu, satan mig med banghed slaaer,
At for helvede jeg ryster her paa stedet som jeg staaer,
Min samvittighed mig plager,
Og den sorte afgrund brager.

✂ 4. Giennem verden kand vi, JEsu, uden dig ey komme ret,
Hun er fuld af synde-snarer, skiønt hun synes gandske slet,
Smigrer, hykler, trodser, truer,
Meder os paa alle buer.

✂ 5. Ach hvor kraftesløse, JEsu, rette sig de svage op,
Vores magt er idel afmagt, vores trætte levnets lob,

✂ Det er trøst for verdens galde,
At vi feyle tiit og falde.

✂ 6. Derfor styrk os, søde JEsu, vær vort lys, at vi kand see,
Aabne selv de blinde øyne, lad dit ansigt mod os lee,
Spil, vor soel, med livets straale,
At vi kand vor trængsel taale.

✂ 7. Trin du satan, stærke JEsu, under vores svage fod,
Lad din arme bruud dig kysse, at forfriske hendes blod,
At, naar hun din sødhed smager,
Aldrig agter verdens plager.

✂ 8. Føer os selv, o søde JEsu, paa vor fremmed vandringsfærd,
At vi skynde os, og himlen komme meer og mere nær,
Lad os aldrig see tilbage,
Altid efter himlen jage.

✂ 9. Lad din Hellig Aand, o JEsu, lette selv vor svage fod,
Til dit fodspor frisk at følge finde baade kraft og mod,
Uden dig vi ere blinde,
Ved dig kand vi veyen finde.

✂ 10. Da skal alle raabe, JEsu! søde hierte rosen-mund,
Evig, evig, evig ære, for den blide naades-stund,
Lof og priis og tak og rige,
Alle lande amen sige.