↩

Nr. 199.

✂ Mel. O GUd af himlen see her til.

✂ Nu derfor maa du dog ey plat
Udi din nød forsage,
GUd lader efter korsets nat
En glædes soel opdage:
Forlad dig der kun gandske til,
Og lad ham giøre hvad hand vil,
Hand kand dig ey forsømme.

✂ 2. Er det da nu den første gang,
At GUd os har bedrøvet?
Har vi ey været før i trang,
Og korsets vinde prøvet?

* Nr. 199. IJ1-7. *- - - *12, 3: friste] prøve; pytte] mosehuller. - 12, 4: saa] således; til himlen daglig flytte] vel om daglig stræben efter at nå himlen, orig.: so musz ein christ auch nach dem himmel ringen. - 13, 5: Korset bringer mig budskab (indbydelse) fra himlen. *Nr. 199. Oversættese. Noch dennoch must du drum nicht gantz, P. Gerhardt, Schr. s. 823. - 1, 1: plat] fuldstændig. - 1, 2 og 10, 7: forsage] tabe modet. - 1, 4: opdage] skinne frem, jfr. nr. 14, 3, 1. - 2, 4: vinde] storme. 192

✂ Vi har vel liidt saa meget før,
Og GUd har altid hielpens dør
Til rette tide aabnet.

✂ 3. Saa er det da GUds mening ey,
Naar hand os modgang sender,
At hand vil selv da gaae sin vey
Som den, os aldrig kiender;
Ney! derudi bestaaer hans raad,
At den, som har ham før forsmaad
Skal sig til ham omvende.

✂ 4. Thi det er kiødets onde art,
Naar man i velstand vanker,
At intet glemmes da saa snart
Som GUd af sind og tanker;
Vi ere jord, og agte meer
Hvad her i denne verden skeer,
End hvad i himlen findes.

✂ 5. Da griber GUd os an igien,
At vi det ret kand finde,
Og tager tit det kierest hen,
At vi os skal besinde,
At søge ham, som vi forlod,
Og kiende, at hand er saa god
Og hiertehuld en fader.

✂ 6. Skeer det, da vil hand mild og bliid
Os an i naade tage,
Og vende korsets vintertiid
Til skiønne sommer-dage;
Og det er ham en ringe kunst,
Thi den, som finder ret hans gunst,
Den er og snarlig hiulpen.

*2, 7: til rette tide] til retter tilde IJ1-3. *- - - *3, 5: raad] rådslutning, plan. - 4, 5: 1. Mos. 2, 7; 1. Kor. 15, 47-48. - 5, 1: griber os an] angriber os, trænger ind på os. - 5, 2. 4: at] for at. - 5, 2: det] hvad der findes i himlen, 4, 7. - 5, 4-5: os besinde, at] besinde os på at, bestemme os til at. - 5, 6: kiende] erfare. - 6, 3-4: Billedet er Brorsons. 193

✂ 7. Saa skynd dig hen i hiertens bod
Til naadens trøste-kilde,
Og beed, at hand for JEsu blod
Vil lade sig formilde,
Forlade hvad du ont har giort,
Og tage ogsaa straffen bort,
Som vores rette læge.

✂ 8. Thi naade dog for retten gaaer,
For gunst maa vreden vige,
Vi skal og bør at hielpes, naar
Vi ret om redning skrige;
Det er den haand, os holder fast,
Men slippes den, er baade mast
Og roor og anker borte.

✂ 9. Paa GUds den store kierlighed
Du skal dig fast beraabe,
At, om end himlen selv faldt ned,
Du dog paa GUd vil haabe;
Hans ord er klart: hielp skal du faae,
Saa vov det trøstig kun derpaa,
Saa kand det aldrig feyle.

✂ 10. Saa tør du ogsaa om hans magt
Ey meget tviilsom være,
Hvo har vel jordens grundvold lagt?
Hvo kand al verden bære?
GUd giør det, hand er og den mand,
Som raad og redning finde kand,
Naar alle vil forsage.

✂ 11. Dig synes, at du aldrig kand
Dets muelighed betænke,

*9, 2: skal] skalt I. 9, 4: vil] vilt I. 10, 2: tviilsom] tvivlsom J1-2. 7. *- - - *7, 1-4 er af Brorson formet i lighed med nr. 19, 8, 1-4. - 8, 6-7: Billedet er Brorsons. - 9, 3: at] så at. - 9, 6: derpaa] på hans ord. - 10, 1: tør] behøver el. har lov til. - 10, 3: Sl. 104, 5; Ordspr. 8, 29. - 10, 4: Hebr. 1, 3. - 11, 2: dets muelighed betænke] forstå muligheden af det, som var sagt i 10, 5-7. 194

✂ Saa vil du ind i din forstand
GUds store almagt skrænke;
O daarlighed! GUds arm er fri,
Giør hvad hand vil, langt meer end vi
Kand tænke og begiere.

✂ 12. Er hans det hele rige ey
Fuldt af forundrings sager?
Hand gaaer, hvor der er ingen vey,
Hvor intet er, hand tager;
Den ære du ham give maa,
Saa fremt du vil den glæde naae,
Hans helligdom at skue.