Nr. 204.

✂ Mel. Hvad min GUd vil.

✂ Vor troe kand giennem alle baand
Og muur og klipper trænge,
Hun har Guds almagt selv i haand
Til satans magt at sprenge,
Kand du slet intet? kand du troe?
Saa kand du alting tvinge,
Og al din modstand skal i toe,
Som traad for ilden, springe.

✂ 2. Da JEsus ey endnu var sendt,
Vor jammer-stand at bode,
Og før saa klar var giort bekiendt
Hans naades store gode,
Hvad saae man ved Guds folk da ey
En mægtig troe at vinde,

✂ Langt mere bør vi nu den vey
Til troens seyer finde.

✂ 3. I sandhed, vilde JEsu hær
Kun giøre hvad de kunde,
I troen ret forbindes nær,
Gik fienden snart til grunde,
Hand skulde synke ned som blye,
Hans trusel skulde svinde,
Som regnen i den tykke skye,
For troens sterke vinde.

✂ 4. Vor Salomons berusted vagt,
Som kongens seng beringe,
De staae som een med samled magt,
Trods nogen den kand tvinge,
Vil fienden komme dem for nær,
Skal det sig selv befinde,
At eenighed i HErrens hær
Er ey at overvinde.

✂ 5. Velsignet er din tapperhed,
Du folk i naadens rige,
Din fiende er forvoven vred,
Men skal med skamme vige,
Hvor sikker tienes vor monark,
Hvor liflig er hans skygge,
Som kand i øyeblik en ark
Mod alle vande bygge.

✂ 6. Og naar Guds sandheds vidner see,
At liv og blod skal voves,

✂ Saa lade de det gierne skee,
Naar JEsus kun kand loves,
De vilde ikke være frie,
Og Christi sandhed svige,
Da gaae de deres kirke-stie
I blod til himmerige.

✂ 7. Man fandt jo dette himmel-sind
Hos hine gamle helte,
Der gik omkring i faare-skind
Og ringe leder-belte,
I ørken lidde nød og trang,
Som vare verdens ære,
Ja! tænk paa livets fyrstes gang,
Som korset vilde bære.

✂ 8. Saa følge vi da troens flok,
Hvem vilde ønske bedre?
Lad satan spotte længe nok,
Vi troe med vore fædre,
Skal man da her i Torne gaae,
Som det er let at vide,
Det gik vor JEsu ligesaa,
Saa lad os med ham lide!