↩

Nr. 144.

✂ Mel. Mit hierte! hvi græmmer du dig.

✂ O siel! hvor blev de gode ord,
Som JEsus fik,

*Nr. 144.J1-7. Varianter fra en håndskreven form bliver meddelt i et tillæg. *- - - *8, 3-4: skån os for at se vor dåb foragtet af mennesker; originalen: Und sich kein freches hertz noch mund Zu schmähen ihn (diesen gnaden-bund) vermessen. - 8, 9: saa] derpå; let unøjagtighed i forbindelsen med det foregående. *Nr. 144. Original. En skriftemålssalme. I tankegang ligger den nær ved nytårssalmen nr. 19. Ifølge kirkeritualet af 1685 skulle de, der ville til alters, »indstille sig for Præsten i Skriftestolen, bekiende deris Synder for hannem og bede om Afløsning«. Når så »Præsten har hørt en Synders Bekiendelse og der hos fornummet en hiertelig Fortrydelse over Synden, samt en inderlig Længsel efter Guds Naade med et Christeligt og alvorligt Forset til en sand Bedring, da skal hand... forreholde hannem sin Synds Vederstyggelighed og onde Fortieniste efter Guds Lov og der imod fremføre kraftig Trøst og Lægedom af Evangelio,... stille hannem Christi dyre Fortieniste for Øjen... og endelig formane hannem til at nyt og helligt Levnet..., hvorpå hand omsider med Haandens Paaleggelse i den Hellige Trefoldigheds Navn tilsiger hannem alle hans Synders Forladelse ikke ynskendis eller med nogen Vilkor, om hand giør en sand Poenitense, men med en vis og fast Slutning paa denne Maade: Efterdi I af Hiertet angrer og fortryder eders Synder og i en stadig Tro henflyer til Guds Barmhiertighed i Christo Jesu, lover derhos at beflitte eder paa et bedre og skikkeligere Liv herefter, da... tilsiger jeg eder alle eders Synders Forladelse o. s. v.« Ud herfra må salmen forstås. Med de gode ord, 1, 1, menes de ord, hvormed den skriftende under forskellige former gav udtryk for sin anger, sin længsel efter nåden og sit forsæt om forbedring. Den tiltale med lov, evangelium og formaning til et helligt liv, som præsten efter ritualet skulle rette til den skriftende, møder vi også i salmen. De pietistiske præsters almindelige uvilje mod skriftemålet som et bedrag, fordi syndsforladelsen uden vilkår kunne blive tilsagt ubodfærdige mennesker, mærker vi ikke noget til. Men det er klart, at det for Brorson frem for alt gælder om at vække de ubodfærdige, hvis løfte om forbedring kun kommer fra munden, v. 2, og for hvem de gode ord blot er de bare ord, sagt hen i vær og vind, 5, 1-2. 43

✂ Den tiid du gik
Nu sidst til HErrens bord,
Der du i skrifte-stolen sad,
Og om vor HErres naade bad?

✂ 2. Da vilde du forbedre dig
Af hiertens grund,
Saa har din mund
Vel talet dristelig,
Men med hvad hierte det er skeet,
Er siden noksom kiendt og seet.

✂ 3. Dit skidne hiertes hykle-bod
Er løfte-riig,
Men list og sviig
Giør aldrig sagen god,
Det er at bade sig i dynd,
Og skiule kun sin synd med synd.

✂ 4. Du gaaer saa ofte frek og fri
Ved hykle-trin
Og bønnens skin
Guds naades dør forbi,
Og giør ved din forvovenhed
Kun Gud i himlen mere vred.

✂ 5. At sige hen i vær og vind
De bare ord,
Til HErrens bord
At gaae med samme sind,
Den altergang og skriftemaal
Giør hiertet haardt som steen og staal.

*3, 1: dit] det J4-7. 5, 1: vær] væir J1. 5, 6: haardt] hart J2-3. *- - - *1, 5: der] da. - 3, 3: list og sviig] hvormed man søger at narre Gud, fordi man vil slippe uden om opgøret. - 4, 2: hykle-trin] om den blot vanemæssige gang til kirke og til alters. - 4, 3: bønnens skin] en bøn, som kun er skin. - 4, 5: forvovenhed] at turde nærme sig Gud på en sådan måde. - V. 5. L. 1-2: skriftemålet, l. 3-4: altergangen; med samme sind] som det, hvormed man gik til skrifte; det var dagen før altergangen, at skriftemålet fandt sted, så der havde været tid til at skifte sind. 44

✂ 6. Din banden, vrede, gierighed,
Guds ords foragt,
Din stats og pragt,
Din vellyst bliver ved,
Dit levnet slaaer dig paa din mund,
Og viser hiertets falske grund.

✂ 7. At sige HErre! HErre! kand
Ey her forslaae,
Men hiertet maa
Af den fordervet stand,
Dit følesløse sind maa hen,
Og JEsus selv derind igien.

✂ 8. Spørg hiertet, om det og har lyst,
At skiemte meer
Med den, som seer
Hver tanke i dit bryst,
Og stevner al din kirke-sag
For dommens store skrifte-dag.

✂ 9. Græd for den tiid, som er forbi,
Suk raab og beed,
At miskundhed
Dig denne gang vil frie,
Og at ved JEsu saar og blod
Din skriftegang maa blive god.

✂ 10. Randsag dit hierte ret for Gud,
Om og din bod
Har saadan rod,
At du, som JEsu bruud,
Ey siger anden troskab til,
End den du ogsaa holde vil.

*8, 2: at skiemte meer] at skiemte-spille meer J1. 10, 1: randsag dit hierte ret for Gud] randsag om tro e du er for Gud J1. *- - - *7, 1: Mt. 7, 21. - 7, 5: hen] bort. - 8, 5: al din kirke-sag] hele sagen med din kirkegang, og hvad dertil hører. - 10, 1: 1. Kor. 11, 28; 2. Kor. 13, 5. - 10, 4-6: 2. Kor. 11, 2-3. 45

✂ 11. Fornye med Gud din daabes pagt
Hver dag og tiid,
Til kamp og striid
Mod satans list og magt.
Hav, hvor du vandrer ud og ind,
Guds ord og himmel i dit sind.

✂ 12. For alting lad den blodig sveed,
Den bittre nød
Og haarde død,
Som JEsus for dig leed,
I sielen ret som prentet staae,
Saa kand du smukt til alters gaae.