Brorson, Hans Adolph Nu! jeg har vunden

Nr. 274.

Mel. Paa Gud allene.

Nu! jeg har vunden
Og striidt den gode striid,
Og afskeeds-stunden
Er kommen sød og bliid,

* * * * * 397

Gak til din hvile,
Min siel, af verden keed,
Leg dine pile
Og skiold og bue ned,
Kom nu at ile
Til evig herlighed.

2. Af mine mange
Med taarer, ach og vee
Opfyldte gange
Jeg kand den sidste see,
Har jeg maat rende,
Hvor man kand neppe gaae,
Men foden brænde,
Om man vil stille staae,
Nu har det ende,
Nu kand jeg kronen naae.

3. Her har jeg skioldet,
Nu kampens tiid gaaer ud,
Jeg har beholdet
Den sande troe til Gud,
Hvor er der tvistet
Om denne dyre skat,
Hvor har hand vristet
Paa troen dag og nat,
Som mig har fristet,
Men selv er bleven mat.

4. Derfor er kronen
Til mig i himlen giemt,
Guds Søn paa thronen
Har ærens krands bestemt,
Ey mig allene,
Men ogsaa hver i sær

* 398

Af dem, som tiene
Den milde Frelser her,
Og findes rene
I lammets høytids-færd.

5. Nu da, jeg takker
Al verden hermed af,
Fornøyet pakker
Nu sammen til min graf,
Lad jorden segne
Udi sin aske ind,
I jammers egne
Mit længe vante sind
Skal intet regne
Den sidste lille vind.

6. Al priis og ære,
Ja i al evighed,
Skal lammet være,
Som for os døden leed,
Hans blod og vunder,
Som hialp saa ofte, at
Jeg ey gik under,
Dem er det jeg har fat,
Og trøstig blunder
I JEsu saar: god nat.

* * *