Nr. 179.

✂ Mel. Min JEsu, mit Lives livsaligste etc.

✂ Vær trøstig mit hierte, bedrøv dig ey meer,
Tænk, at dig til beste dog alle ting skeer,
Vil Gud det forordne,
Lad lyne og tordne,
Saa kommer dog solen omsider igien,
Kun derfor frimodig, og sorgen kast hen.

✂ 2. Man vinder dog intet med suk og med sorg,
Til freds sig at give er tryggeste borg,
At lade sig nøye,
Som Gud det vil føye,
Det kalder man himlen paa jorden med skiel,
Thi hvad Gud behager, det tiener os vel.

✂ 3. Hengivenhed deri allene bestaaer,
At man er fornøyet, hvorledes det gaaer,
I medgang og glæde
Tør mangen fremtræde,
Og tale om altid frimodig i Gud,
Vær ogsaa fornøyet, naar glæden gaaer ud.

✂ 4. Fornøyelses riigdom er bedre end guld
Og krone af perler og demanter fuld,
En himmel hand finder
Paa jorden, som vinder,
Og tapper i striden og prøven bestaaer,
Hengivenhed vinder og alting formaaer.

✂ 5. Gud lade os finde hengivenheds slot,
Hvad HErren os giver, at holde for got,
Den hylen og klagen
Giør intet til sagen,
Man svækker sin sundhed og piner sin siel,
Vær glad i vor HErre, og troe ham kun vel.

✂ 6. Vel! jeg er i JEsu fornøyet og froe,
I trængsel og glæde hand bliver min roe,
Hvad ham kun behager
Jeg gierne antager,
Hand veed hvad mig tiener, og søger min fred,
Thi er jeg frimodig, og bliver derved.