Brorson, Hans Adolph O hvor yndigt og hvor fyndigt

Nr. 228.

Mel. Hvor forfænglig etc.

O hvor yndigt
Og hvor fyndigt
Er en christens levnet!

* * * * * 268

Tør ey plage sig med sorgen
For sit liv i dag og morgen,
Er det dog i GUd forborgen.

2. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes dage!
Hvo i daglig troe og beden
Favner GUd, og nyder freden,
Den er alt i evigheden.

3. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes glæde!
Glæde, som af GUd oprinder,
Og os med ham selv forbinder,
Aldrig nogen ende finder.

4. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes skiønhed!
De, som aandens smykke nyder,
Vide nok, hvad det betyder,
Naar vor JEsus sielen pryder.

5. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes styrke!
Satan selv maa staae til skamme
Med sin fulde fyr og flamme,
Naar hand tænker dem at ramme.

6. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes lykke!

* 269

Hvad med GUd de foretage,
At det maa ham selv behage,
Det skal lykkes alle dage.

7. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes ære!
Verden kand de ey befalde,
JEsus lystes ved at kalde
Dennem brødre og udvalde.

8. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes digten!
HErrens godhed at bekiende,
Det er deres maal og ende,
Hvor de sig i verden vende.

9. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes viisdom!
Som sig løs fra synden slide,
Ville her med JEsu lide
Og af verden intet vide.

10. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes eye!
Hvad de sande christne haver,
Ere slige skiulte gaver,
Som ey nogen tyv opgraver.

11. O hvor yndig
Og hvor fyndig

* * * 270

Er de christnes rige!
Ydmyghed i sind og sæder
Verden daglig undertræder,
Til GUds riges arv sig glæder!

12. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes prangen!
Christne ingen pragt forlange,
Før man skal dem der undfange,
Hvor de gyldne gader prange.

13. O hvor yndig
Og hvor fyndig
Er de christnes sager!
GUd dem kraft og viisdom giver,
At de HErrens gierning driver,
Den bestaaer og evig bliver.