Indhold
- Troens Rare Klenodie, 3. Del. Troens Midler
-
Troens Rare Klenodie, 4. Del. Troens Frugt
- 1. Daglig Prøve om et helligt Levnet.
- 2. Om en hellig Frygt for GUd.
- 3. Om Tillid paa Gud.
- 4. Om Begierlighed og Længsel efter Gud.
- 5. Om Kierlighed til Gud.
- 6. Om den sande Viisdom.
- 7. Om Christi Efterfølgelse og Verdens Fornegtelse.
- 8. Om Glæde i Gud.
- 9. Om Taalmodighed.
- 10. Om Hiertets Opofrelse til Gud.
- 11. Om Hiertets Overladenhed og Hengivenhed i Guds Villie.
- 12. Om Sielens Roe og Hvile i GUd.
- 13. Om den almindelige og broderlige kierlighed.
- 14. Om Kydskhed.
- Troens Rare Klenodie, 5. Del. Troens Kamp og Seyer
-
Troens Rare Klenodie, 6. Del. Troens Herlighed
- 1. Om de Troendes høye Adelskab.
- Ach! seer dog, hvilken kierlighed
- Jeg er GUds Jedidijah
- O de siele, de allene
- Vær lystig i HErren, hans due og dukke
- O hvor yndigt og hvor fyndigt
- O! hvilken ære
- O søde naade-stand!
- JEsu! naar jeg sindet ned
- O hvor rigtig o hvor vigtig
- Ach! hvad er man uden JEsu fremmed, ræd og bettel-arm
- Ach hvad er man dog i JEsu salig, mægtig, skiøn og riig
- Hvad er din herlighed dog stor
- 2. Om den Aandelige Forening med JEsu.
- 3. Om de troendes forborgene liv.
- 1. Om de Troendes høye Adelskab.
- Troens Rare Klenodie, 7. Del. Troens Ende
- Troens rare Klenodie. Et lidet Tillæg
- Troens rare Klenodie. Det allersidste Tillæg
- REGISTER
- TYSKE SALMER
Alle forekomster
Nr. 244.
✂ Mel. Ach hvad skal jeg Synder giøre.
✂
O du, den jeg længes efter,
Du udkaarne og udvalde søde brudgom hør min bøn,
Ach forleen mig dog de kræfter,
At jeg kand dig høyt ophøye, allerlifligste Guds søn.
✂
2. Du est ene værd at skattes
For saa sødt og høy velsignet frydefuldt et paradiis,
O! hvad skulde mig vel fattes,
Naar jeg dig i hiertet haver, alle himles roes og priis.
✂
3. Lader du din kraft fornemme,
O hvor mægtig giennemtrængend den bemestrer sig mit sind!
At jeg al min nød kand glemme,
Aandens balsom hiertet fører høyt henop i himlen ind.
✂
4. Du est den magnet, der trekker
Sielen fast og u-ophørlig ind i kierlighedens brand,
At hun efter dig sig strekker,
Til hun i dit milde hierte endelig rodfæstes kand.
✂
5. Hvo dig ret dog elske kunde,
Blæs da kierlighedens lue op i hiertet immerfort,
Kierlighed har dybe grunde,
Efter disse kilder tørster jeg og render, som en hiort.
✂
6. Verdens gift med hendes glæde
Spyer jeg ud af gandske hierte, spytter ad den raadne mad,
Giv mig i min ørk at æde
Kierlighedens søde manna, til jeg kommer til min stad.
✂
7. Du min eeneste udkaarne,
Som saa kierlig og saa herlig fryder hierte, been og marv,
✂
Søger, finder det forlaarne,
Dig jeg have vil allene, giv mig dig til evig arv.
✂
8. See! hvor vel jeg er til mode,
Og hvordan hun hopper, springer, min med dig forbundne aand,
Thi hun smager selv dit gode,
Ach bliv hos mig evig, evig, til jeg palmer faaer i haand.