Nr. 211.

✂ Armod volder mig at skrige
Til den rige,

✂ Som mig ene hielpe kand,
JEsu! det er dig det gielder,
Da jeg fælder
Hele strømme taare-vand.

✂ 2. Ach hvor tager jeg dog kræfter,
Ret herefter
Alle synders lyst at flye,
JEsu! lad mit hierte brænde
Til at vende
Alle kræfter an paa nye.

✂ 3. Est du tom, al naadens kilde?
Det var ilde,
JEsu, du har nok til mig,
Du kandst min begiering stille,
At min ville
Finder al sin lyst i dig.

✂ 4. Driv tilbage hvad mig kuer,
Og udsuer
Troens rette kraft og fliid,
Lad mig ey i bønnen svækkes,
Men opvækkes
Til en ivrig kamp og striid.

✂ 5. Kom med vidt udspendte arme,
At forbarme
Dig dog over mig igien,
Du allene hiertet kiender,
Hvor det vender
Alle sukke til dig hen.

✂ 6. Du est al mit hiertes styrke,
Lys i mørke,

✂ Naar al verden er mig sort,
Du est ene den udkaarne,
Som forlaarne
Syndre aldrig jager bort.

✂ 7. O! hvad er din kysse-maade
Sød af naade,
Fuld af kierlighed og lyst!
Og hvad skal jeg mere sige?
Himmerige
Vælder ud af JEsu bryst.