Brorson, Hans Adolph Omenniske, som troer og veed

Nr. 259.

Mel. Jeg veed et evigt himmerig.

Omenniske, som troer og veed,
At verden snart skal brænde,
Skal den fordømte sikkerhed
Dog ey engang faae ende?

2. Giv agt, og merk hvad sandheds mund,
Som ingen kand bedrage,
Har talet om den sidste stund,
Og hvordan det vi! smage:

3. Naar dommeren vil bryde frem,
En hver sin løn at give,
Naar alle jordens folk skal hiem,
Hvor de skal evig blive.

4. Da, naar de store tegn skal skee
I stierner, soel og maane,
Naturen, som i fødsels vee,
Er færdig til at daane.

5. Naar havet bruser op i skye
Og vælter sine strømme,
Ret som det vilde strax paa nye
Al verden oversvømme.

6. Naar alle torden sammenslaaer,
Og alle vinde suser,
Naar jorden som en vugge gaaer,
Og himlens hvelning ruser.

* * * 356

7. Da just udi den samme stund
Vil Christus aabenbares,
Og at der skal til baade pund
Og alle renter svares.

8. Da skal de alle, ogsaa de,
Som vilde være blinde,
Da skal de livsens fyrste see,
Og mange øyne rinde.

9. Samvittighed! som vogner vred,
Hvad vil du luften giøre
Som helvede saa rød og heed,
Naar du dig da vil røre.

10. Den store hob er trint omkring
Bespendt med frygt og plage,
For baade de fremfarne ting,
Og hvad de nu skal smage.

11. Men ham at skue, som de her
Forskiød, som for dem døde,
O GUd! hvor dette vil i sær
Med helved-marter støde!

12. Men glade vil de gode staae
Ved deres Frelsers komme,
O tusind lyst at see ham paa,
Og findes blant de fromme!

13. De glædes, før de faaer ham seet,
Hvad naar de seer hans rige,
Hans herlighed og majestæt?
Hvad vil de da vel sige?

* 357

14. Velan, I fromme! tiden sig
Alt meer og mere nærmer,
Og dagen kommer pludselig,
Naar verden grummest sværmer.

15. O! tager eder vel i agt
For verdens sorg og glæde,
Ey nogen stund fra bønnens vagt
Og troens kamp at træde.

16. Men I, som livsens vey beleer,
Og bliver ved at synde,
Naar I ham snart paa thronen seer,
Hvad vil I da begynde?

17. O menniske, som troer og veed,
At verden snart skal brænde,
Skal den fordømte sikkerhed
Dog ey engang faae ende?