Brorson, Hans Adolph Er det saaledes, eller skeer

Nr. 254.

Mel. Af høyheden oprunden er.

Er det saaledes, eller skeer
Mig det i synen, at jeg seer

* * * * * 340

GUds himles aabne dørre,
GUd selv paa thronen seer min aand,
Og Sønnen hos hans høyre haand,
Som vil vor graad aftørre.
O saa!
Slaaer paa
Harpe-strænge
Skarp og længe,
Synger! spiller!
JEsus al vor jammer stiller.

2. Jeg seer, at hand giør alting nye,
Og bruden til ham uden skye
I dyre silke træder.
Den klædning er af evigt guld,
Som himlen er af stierner fuld,
O hvilke brude-klæder!
Seer hvor
Hvert chor
Cherubiner,
Seraphiner,
Frem i smykke,
Ønsker bruden høyt til lykke.

3. O hvilken glæde bruden har,
Hvor skinner hun saa reen og klar,
Som solen i GUds rige,
Man fører hende fuld af stads
Hen ind i evigheds pallads,
Til thronen at bestige.
Plagen,
Klagen,
Solens hede,
Tordens vrede

* * * 341

Er forsvunden,
Lammet haver overvunden.

4. Hun smager livets strømmes hav,
Her tørres hendes taare af,
GUd selv vil boe hos hende.
Hun er hans folk, hand hendes GUd,
Hand gaaer med dennem ind og ud,
Den lyst har ingen ende.
Seer, hvor
GUd boer
Høy og herlig,
Mild og kierlig
Uden ende,
Hos de syndre, sig omvende.

5. Hvor herlig er Jerusalem!
Den himmel-slægt! GUd boer i dem,
Og de i ham saa glade,
Hvad der vil ind, skal være reent,
Hvad syndigt er, forvendt, gemeent,
I svovlens pøl maa bade.
Rene
Stene
Gandske dummes
Af de frommes
Lys, som funkler
Meer end jaspis og karbunkler.

6. Den stad har ingen soel behov,
Og maanens lys har og forlov,
Thi deres soel er lammet.
Her skinner HErrens herlighed,

* * * 342

Og kongerne skal lystes ved
At vorde her annammet.
Al nat
Er plat
Her forsvunden,
Overvunden,
Striid er borte,
Her er altid aabne porte.

7. Fra stolen flyder livets aae,
Som midt paa gaden vande maae
De træer med livets grene,
Som har om aaret tolv gang frugt,
Og bladene, som blive brugt,
Til folkets sundhed tiene.
O! vand,
Som kand
Svend og fyrste,
Naar de tørste,
Naar de smage,
Med GUds himles fryd indtage.

8. Hvad er den verden nye og rar,
Som GUd os forbeholden har,
Til evig fryd og pleye,
O! JEsu, du har og et sted
I dette Zion mig bered,
Saa lad mig det dog eye,
Vend da
Mig fra
Jordens hytter,
At jeg flytter
Med min længsel
Daglig hiem fra verdens fængsel.

* * *