Brorson, Hans Adolph See dagen bryder frem med magt

En Morgen-Psalme.
Nr. 256.

Mel. Chrysillis, du mit hiertes guld.

See dagen bryder frem med magt,
Giør himlen lys igien,
Og driver mørket hen.
Op hierte paa din morgen-vagt!

* * * * * 347

Lad ingen trygheds blund
Formørke naadens stund;
Hierte, tag
Denne dag
Vel i agt, og tænk derpaa,
Mueligt seer
Aldrig meer
Dine øyne soel opstaae.
Hvor mangen morgen-rød
Var inden aften død,
Og i et øyeblik
Sin afskeed fik!
Hvad hielper øynene
Den lyse dag at see,
Naar sielen vandrer blind
I tiden ind?

2. Kom morgen-røde rosen-skiøn!
Giør himlen lys og blaa,
At mørket vige maa!
Min morgen-røde er GUds søn,
Hans vunders røde glands
Forfrisker sind og sands,
JEsu død
Purpur-rød
Giør mig Sielen himmel-blaa,
At mit sind
Kiger ind,
Hvor jeg skal for thronen staae.
Den dug, som over alt
Paa græs og urter faldt,

* * * 348

At væde bierg og dal,
Ey svinde skal,
Før jeg i JEsu blod
Forfrisket har mit mood
Og ret bedugget faaer
Udi hans saar.

3. Ach det forfrisker al min tiid,
Naar jeg til sengen gaaer,
Naar jeg igien opstaaer,
Det giør min morgen-stund saa bliid,
Det skyder glæder ind
Som straaler i mit sind,
At jeg veed,
Den, som leed
For mig, JEsus, er min skat,
At jeg paa
JEsum maa
Sikker bygge dag og nat.
Saa tryg jeg lagde mig,
Og sov saa sødelig,
Fordi mit hierte paa
Dit hierte laae;
Saa sund paa siel og krop
Saa glad jeg vogned op,
Og JEsu kys jeg fandt,
Før natten svandt.

4. Tak derfor, søde siele-ven!
For saadan tiids-fordriv,
At du er selv mit liv.
Mit liv jeg ofrer dig igien,

* * * 349

Thi jeg vil idelig
I tiden leve dig.
Al min tiid,
Al min fliid
Giver jeg min Frelser-mand,
Og jo meer
Jeg dig seer,
Tændes jeg i saadan brand.
Ach straal i sielen ind,
Min soel! og giør mig blind
Til verdens lyst at see,
Saa skal det skee,
At hverken medgangs tiid
Ey heller kors og striid
Skal kunde hindre mig,
At elske dig.

5. Saa gaaer jeg da saa vel til freds
Hen i mit kald og stand,
At giøre hvad jeg kand.
Min JEsus føer mig allesteds
Ved haanden som sin bruud,
Hvor jeg gaaer ind og ud,
At jeg maa
Færdig staae
Hver minut at gaae herfra,
Siden hist
Gandske vist
Synge mit hallelujah.
Hallelujah! min trang
Gaaer bort ved tidens gang,
Gaaer dagen, min fortred
Gaaer ogsaa med:

* * * 350

Som strømmen føre kand
Det tunge skib til land,
Saa fører tiden mig
Til himmerig.