Nr. 258.

✂ Mel. Jeg løfter høyt op øyne mine etc.

✂ Paa JEsu død og blodig saar
Begynder jeg mit kirke-aar,
Hans reyse til Jerusalem
Giør al min vandring angenem,
Det sidste trin skal blive got,
Ret lige op paa Zions slot.

✂ 2. Paa JEsu sande livsens ord
Min troe og salighed beroer,
Den vey, hand viser, vil jeg gaae,
Den arv, hand lover, vil jeg faae,
Og uden ordets klare skin
Jeg ey vil giøre mindste trin.

✂ 3. Min JEsu jeg mig ofre vil
Og al den deel mig hører til,
Ey noget er saa got og rart,
At det for ham skal blive spart,
Hvad ham til ære kastes hen,
Det findes tusend'-fold igien.

✂ 4. Jeg holder daglig kirke-gang
Med ordets læsning, bøn og sang,
Osanna mig i mund og sind
Skal følge baade ud og ind,
Fordi, du Davids Søn! du est
Mit hiertes daglig fryde-fest.

✂ 5. O! GUd skee lof til evig tiid,
At tiden er saa himmel-bliid,
Ret ligesom det var en vaar
Til evighedens kirke-aar,
At vi kand her begynde paa
For thronen nat og dag at staae.

✂ 6. Osanna! milde Davids Søn,
Vor ærens priis og tusend-skiøn!
O maatte ey den gandske jord
Nu blive til et synge-chor,
Al verden til en helligdom!
Fordi GUds Søn til verden kom.

✂ 7. Op! Zion! leg din enke-dragt!
Iføer dig lysets brude-pragt!
Strøe palmer for hans fødders gang,
Og mød din skat med fryde-sang!
Forkynd hvor sød hand er og bliid
Fra nu og indtil evig tiid!