↩

Nr. 163.

✂ Mel. Nu vel an vær frisk til mode.

✂ Kommer, hvo vil viisdom lære!
Kommer hid i hobe-tal!
Rette vise folk at være
Er den deel, der læres skal,

*Nr. 163. FJ1-7. 1, 2: i hobe-tal] i haabe-Tal F. *- - - *5, 3: creaturer] skabninger. - 6, 1: slot] fæstning; bestride] overvinde. - 6, 3-4: Es. 11, 4; 2. Thess. 2, 8. - 8, 3: Joh. Åb. 3, 11. - 8, 4: Rom. 5, 17; 2. Tim. 2, 12; Joh. Åb. 22, 5. *Nr. 163. Oversættelse. Kommt ihr menschen, lasz't euch lehren, J. A. Freylinghausen, Schr. s. 523. - 1, 1: hvo] hvo som. - 1, 4: den deel] det. 87

✂ Hver vil have navn derfor,
Faa kun finde viisdoms spor,
Og just de, som viisdom finde,
Sees af andre an for blinde.

✂ 2. Vise ere, som befalde
Sig ey selv i deres sind,
De, som selv sig daarer kalde,
Villen død, forstanden blind,
Da de ikke Gud har kiendt,
Men sig gandske fra ham vendt,
Deres daarlighed fortryde,
Og i bedrings taarer flyde.

✂ 3. Vise ere de, som trænge
Sig i JEsu vunder ind,
Sig ved ham i troen hænge
Med et plat hengivet sind,
Verdens viisdom kaste bort,
Og hvad verden agter stort,
Rette alle deres sinde
Kun til JEsum ret at vinde.

✂ 4. Vise ere de, som bede
Stedse om Guds Aand at faae,
Og af ham sig lade lede
Paa den rette vey at gaae,
Hvo af hannem føres ey,
Vandrer paa den brede vey,
Skiønt hand veed om naadens rige
Mange store ting at sige.

*2, 4: villen] villien J1-2. 7. *- - - *1, 5: have navn derfor] have navn af at være vis. - 2, 1: som] de, som (ligeså i 8, 1); befalde] finde behag i. - 2, 5-6 hører til l. 4; orig.:... wie so blind Beydes wille und verstand, Weil sie sich von Gott gewandt, hvorefter der står semikolon. - 2, 7-8 hører til som i l. 3. - 2, 8: bedring] bod, orig.: und zur busse sich bequehmen, jfr. til nr. 120, 8, 4. - 3, 4: plat] fuldtud. - 3, 7: alle deres sinde] hele deres sind. - 3, 8: Fil. 3, 8: »for at jeg kan vinde Kristus« dvs. få ham i eje. - 4, 1-2: Lk. 11, 13. - 4, 3. 5: ham, hannem] Guds ånd; Rom. 8, 14, hvor man kan oversætte: »som ledes el. føres af Guds ånd.«. - 4, 6: Mt. 7, 13. 88

✂ 5. Vise ere de, sig speyle
I Guds ord, ved hvert et trin,
At de ikke skulde feyle
I at skille kraft fra skin;
Hvo vil den bedrage let,
Som vil følge ordet ret?
Ordet sviger ingenlunde,
Staaer, naar alting gaaer til grunde.

✂ 6. Vise ere de, som haste
Bort fra det, man her kand see,
Som forbande og forkaste
Det, som føder evig vee,
Som i verden elske ey
Riigdom, ære, lysters vey,
Agte det for slige sager,
Hvormed folk sig selv kun plager.

✂ 7. Vise ere de, som halte
Ikke meer paa begge been,
Gud til deres skat udvaldte,
Vil ey have meer end een,
Finde ey i andet smag,
Men i hannem al behag,
Ham allene vil befalde,
Dem kand man ret vise kalde.

✂ 8. Vise ere, som sig skamme
Aldrig ved vor JEsu spot,
Gladere hans kors annamme
End det beste herre-slot,

*6, 7: agte] agter F. 7, 5: finde] finder F (ved trykfejl i for r). *- - - *5, 1-2: Jak. 1, 23-25, jfr. nr. 129, 12, 1-4; 130, 14, 1-5. - 5, 4: at skille kraft fra skin] der menes: hos sig selv, 2. Tim. 3, 5, jfr. Svane-Sang LXIV, 2, 5-6. - 5, 8: Mt. 24, 35. - 6, 1-2: 2. Kor. 4, 18. - 6, 6: lysters vey] den vej, hvor man får sine lyster tilfredsstillet. - 6, 7-8: Der menes at anse det, der lige var nævnt, for ting, der kun volder mennesker plage. - 7, 1-2: 1. Kong. 18, 21; at halte til begge sider vil her sige at ville tjene Gud og verden på een gang. - 7, 7: befalde] være til behag. - 7, 8: ret vise] virkelig vise. - 8, 1-2: Hebr. 11, 26; 13, 13; ved vor JEsu spot] ved at lide samme spot som den, der ramte Jesus. - 8, 3: Mt. 10, 38; 16, 24. 89

✂ Christi kors har herre-magt,
Lyser med en himmel-pragt,
Hvo til viisdom sig vil skynde,
Skal ved Christi kors begynde.

✂ 9. Vise ere de, som tragte
Efter deres rette hiem,
Vandre frisk og uforsagte
Alle tider bedre frem,
Lade saa den store flok
Elske verden længe nok,
Som de havde den i fæste,
De kun agte sig for gieste.

✂ 10. Gud! hvis viisdom ey indspendes
I al verdens snevre egn,
Lad dog klarlig hos mig kiendes
Disse viisdoms rette tegn,
At jeg seer mit mørke sind,
Finder til min JEsum ind,
Om din aands oplysning skriger,
Og fra ordet aldrig viger,

✂ 11. Verden hen for intet selger,
Kalder dig min beste skat,
Christi kors og spot udvælger,
Seer til himlen dag og nat.
Fader! hør mig, hør Guds Søn!
Hør, o hellig Aand! min bøn,

*10, 8: Punktum efter viger er af hensyn til meningen rettet til komma. *- - - *8, 7-8: 1. Kor. 1, 23-24. - 9, 1-2: 2. Kor. 5, 8; Hebr. 11, 14-16. - 9, 6-7: De elsker verden, som om de aldrig skulle miste den. At en mand havde en bondegård i fæste, betød, at han havde brugsretten uopsigeligt. - 9, 8: de] de vise; Hebr. 11, 13: »de havde bekendt, at de var gæster og udlændinge på jorden.«. - 10, 1-2: Meningen er vel, at Guds visdom omfatter langt mere end denne verden, som for ham kun er et snævert område. Noget anderledes er tanken i originalen: HErr, des Weiszheit zu erreichen Keinem möglich hier auf erd'! - 10, 5: mørke] ved synden formørkede. - 11, 1-4 fortsætter den med at i 10, 5 begyndte sætning. - 11, 1: verden hen for intet sælger] der menes at holde verden i så ringe værdi, at man giver den fra sig uden at forlange erstatning. 90

✂ At jeg dog maa her paa jorden
Findes i de vises orden.