↩

Nr. 182.

✂ Stille er min siel til GUd,
Til min GUd, som hielpe kand,
Verdens trøst kand snart gaae ud,
Flyder hastig bort som vand,
Løb, min siel, fra hendes boe,
Træng dig ind til GUd i roe.

*5, 4: faae] faar FJ2-3. 6, 6: est du] estu F, er du J6-7. * Nr. 182. FJ1-7. *- - - *4, 2: Efter og er subjektet (»det«) udeladt. - 4, 4: mistykke] mishage. *Nr. 182. Oversættelse. Meine seel' ist still' zu GOtt, A. Hinckelmann, Schr. s. 546. - 1, 1: Sl. 62, 2; stille... til GUd] stille i tillid til Gud. - 1, 5: hendes] verdens. 134

✂ 2. Tordner det af verdens skye,
Oven til er luften klar,
Hos vor HErre er der lye,
Himlen ingen torden har,
Sindet maa til himlen gaae,
Der er fred og roe at faae.

✂ 3. Er samvittigheden fri,
Saa lad verden snakke hen,
Det er i en hast forbi,
Nok, naar JEsus er din ven,
Verdens had og verdens gunst,
Er dog begge kun en dunst.

✂ 4. Frygter du for hver en vind,
Dermed legger du et aag
Paa dit nok beklemte sind,
Da dit arme hierte dog
Saadan verdens plagerie
Kunde rigtig gaae forbi.

✂ 5. Kunde noget hende sig,
Som din fromme fader saae,
At det vilde skade dig,
Maatte du vel bange gaae,
Men du veedst: dig intet skeer,
Som dig GUd ey tienligt seer.

✂ 6. Ind i JEsu favn dig giv,
Hand skal dig ey slenge hen
Satan til en tiids-fordriv,
Ney! hand er for troe en ven,
Lad det storme som det kand,
Du skal komme vel til land.

*5, 5: veedst] veed J6-7. 5, 6: tienligt] tienlig F. 6, 6: skal] skalt F. *- - - *4, 1: Billedet er vel, at man ved hver en vind er bange for, at det blæser op til storm, jfr. 6, 5-6, hvor ligesom her billedet er Brorsons. - 4, 3 nok] tilstrækkeligt; der er i forvejen nok, som tynger. - 4, 4: da... dog] skønt. - 4, 6: rigtig] med rette, med god grund. - 5, 5-6: jfr. Rom. 8, 28.