Brorson, Hans Adolph I Jomfruer, I kloge

Nr. 252.

Mel. Hiertelig mig nu længes.

I Jomfruer, I kloge,
O! tænder lamper, seer,
Hvor det i verdens kroge
Nu mørknes meer og meer,
Vor brudgom er opstanden,
Og kommer med en fart,
Op! vaager med hinanden,
Nu er det midnat snart.

2. Giør hver sin lampe færdig,
At man kand rede staae,
Og vorde agtet værdig
Med Brudgommen at gaae,
Thi Zions vægtre raabe:
Vor Brudgom nu er nær,
Begegner ham til hobe
I troens fryde-fær.

3. I Jomfruer, saa mange
Som ere ved forstand,
O kommer at undfange
Vor søde Frelsermand,
See himlens aabne porte
Og brylluppet bereed,
Hand ikke langt er borte,
Som heder Zions fred.

4. Ney, snart kun op at møde,
Hand er, nu er hand her,
Seer figentræets grøde,
At sommeren er nær,

* * * 335

Seer hvor saa klar frembryder
Den røde aften-skye,
Som os den dag betyder,
Naar al vor nat maa flye.

5. Bort derfor søvnens taage!
Hvo vaager, hand er viis,
En hver, som ey vil vaage,
Skal føle vredens riis,
Fordervelse og plagen,
De, som tilbedet har
Dyrs-billedet og dragen,
Thi vreden er saa svar.

6. Men møder ham, I fromme!
Med fryd og glæde-sang,
Vor sorrigs tiid er omme,
Lad klagen gaae sin gang,
O seer dog fryde-stunden,
Som bærer kronen frem,
Nu er den snart oprunden,
Som henter bruden hiem.

7. I, som med JEsu lide
I denne græde-dal,
Skal efter sorgens tide
Faae fryd i tusind tal,
Da skal I med regiere,
Hvo kand vel det forstaae,
Og evig triumphere
Med ærens krone paa.

5, 4: vredens] verdens J1. 5, 7: dyrs-billedet] dyrs billede J1, dyrs billedet J2-3.
- - -
4, 5-8: jfr. Mt. 16, 2-3. - 5, 2: hvo] hvem der. - 5, 6-8: dyrs-billedet] Dyret er Antikrist, hvis billede verdensmenneskene bringes til at tilbede, Joh. Åb. 13, 1 flg. 15; 14, 9. 11; dragen] djævelen, Joh. Åb. 12, 9; 13, 4; vreden] Guds vrede, Joh. Åb. 14, 10; svar] tung, forfærdelig. - 6, 4: gaae sin gang] gå sin vej, høre op. - 6, 7: den] = fryde-stunden, l. 5. - 7, 5: 2. Tim. 2, 12; med] med Jesus.

336

8. Her er de palme-grene
I deres haand, som vandt,
Her er de raske bene,
Hvis kraft tilforne svandt,
Her er de skiønne vange,
Som efter vinter saa
Livsalige og mange
I himmel-grøde staae.

9. Her er for alle stæder
Den stad Jerusalem,
Hvor HErrens arv sig glæder
Til der at komme hiem,
Der er de gyldne gader,
Der er den bryllups-sal,
Hvor bruden sig nedlader
I deylig rosen-dal.

10. O JEsu, lad det komme
Dog snart dertil engang,
At alle dine fromme
Maae møde dig med sang,
Giør, JEsu! snart en ende
Paa dines haarde striid,
Og lad min lampe brænde
Til min forløsnings-tiid.