Brorson, Hans Adolph Frisk op beklemte sind

Nr. 206.

Frisk op beklemte sind,
Kast med et heldte-mod
Din sorg i veyr og vind,
Det koste liv og blod,
Lad dig ey paa nogen side
Af din fiendes magt bestride.

2. En heldt man kiende kand
Af blodig kamp og striid,
Saa er og himlens land
At faae til evig tiid,
Værd sig derfor at umage,
Indtil blodet ey forsage.

3. Skiønt os den milde GUd
Sin naade fri har skenkt,
Saa er det dog hans bud,
Som bliver lidt betænkt,
At man skal med JEsu lide,
Kaste verdens lyst til side.

4. Hvad gik dog Job en vey,
Før hand sin krone tog,
Og Paulus fegted ey
Som den, i veyret slog,
Hver en martyrs krands og seyer
Blomstrede i blodig leyer.

* * * 212

5. En svend i nød og død
Sin herre følger med,
Thi kierlighed giør sød
Al fare og fortred,
Kierlighed kand døden jage,
Christi aag er let at drage.

6. I haabet seer jeg alt
De skiønne palmers glands,
Den liflige gestalt
At bære seyrens krands,
Hos de fromme blant saa mange
I den hvide dragt at prange.

7. Min JEsus skal den sveed,
Mig tit har giennemblødt,
Og giort i kampen heed,
Med egen haand saa sødt
Og saa mildelig afviske,
Da skal jeg mig ret forfriske.