Brorson, Hans Adolph JEsu al min fryd og ære

Nr. 216.

JEsu al min fryd og ære,
Allermildeste Guds lam,

* * * * * 237

Som paatog dig al vor skam,
Din vil jeg allene være :,:
Skulde jeg dig overgive,
Bære titel af en bruud?
Og ey trofast holde ud?
Ney :,:,:,: jeg vil dig troe forblive.
Salig! salig! salig hver :,:
Salig! salig! salig hver,
Som sig bereder her
Til lammets høy-prægtigste bryllups-færd :,:

2. Lad mig aldrig saa vanære
Min fornemme christen-stand,
At jeg, udi korsets vand,
Skulde vankelmodig være, :,:
Eller lade verdens glæde
Fra din kierlighed mig faae,
Men at jeg behiertet maa
Al :,:,:,: forhindring undertræde.
Salig, salig etc.

3. Lad din naade altid gyde
Olie til troens brand,
At hun aldrig slykkes kand,
Men i større kraft frembryde, :,:
Lad min lampe smykket blive
Med aarvaagenhed og fliid,
At hun midt om midnats tiid
Kand :,:,:,: den største flamme give.
Salig, salig etc.

4. Lad mig ingen trygheds taage
Legge ned i syndens leyr,
Men til en bestandig seyr

* * * 238

Altid bede, stride, vaage :,:
Til den søde stund mig glæde,
Naar der raabes høyt engang,
Blant basuners stærke klang,
Op :,:,:,:! din brudgom er til stede.
Salig, salig etc.

5. Lad os da med glæde findes,
Naar du bryder hastig frem,
Og din bruud vil hente hiem,
Lad os da ret nær forbindes :,:
At jeg hos din side settes,
Og ved lammets brude-bord
Med en meer end meget stoer
Sød :,:,:,: og liflig glæde mættes.
Salig, salig etc.