↩

Nr. 147.

✂ Mel. Af Dybsens Nød raaber jeg etc.

✂ Vil du til HErrens alter gaae,
Den sag er høy og vigtig,
Om ellers nogen sinde, maa
Du handle her forsigtig,
Prøv om du er i saadan stand,
At du med glæde komme kand,
Den sag maa vides rigtig.

✂ 2. Saa viid, at den, som hidindtil
I verdens skiød har sovet,
Den synden ey forlade vil,
Som er saa ofte lovet,
Og kommer dog til HErrens bord,
Hand skyldig er i JEsu mord,
Hans blod er paa hans hovet.

✂ 3. Til JEsu pine og fortred
Vi alle aarsag vare,
Vor synd var og i flokken med
Blant JEsu morder-skare,
Dog regnes det ham ikke til,

*Nr. 147. J1-7. Varianter fra en håndskreven form bliver meddelt i et tillæg. 1, 1: vil] vilt J6. 2, 7: hovet] hoved J4-7. *- - - *7, 10: det skal amen blive] det skal stå fast; om amen (hebr.) som betegnelse for, hvad der er fast, se nærmere under nr. 236, 10, 5-7. *Nr. 147. Original. En formaning før altergangen, i tankegang beslægtet med nr. 144, desuden med nr. 8, nr. 19 og nr. 41. - 1, 5: stand] tilstand. - 2, 3: den, som ikke vil slippe synden. - 2, 4: lovet] vel ved tidligere skriftemål. - 2, 6-7: 1. Kor. 11, 27 ud fra den i ældre tid almindelige gengivelse: »Hvo som æder dette brød eller drikker Herrens kalk uværdigt, skal være skyldig i Herrens legeme og blod«. - 2, 7: hans blod] enten Jesu blod eller måske synderens eget blod ud fra Josva 2, 19; 2. Sam. 1, 16: »Hans (dit) blod skal være på hans (dit) hoved«, som udtryk for, at den pågældende selv bærer ansvaret for, at dødsstraffen rammer ham. 50

✂ Som JEsum sig tilegne vil,
Hand skal ey dertil svare.

✂ 4. Men den, som vidste, hvad hand leed,
Hvad JEsus os fortiente,
Den søde himmel-salighed,
Og sig dog ey omvendte,
Hand bliver JEsu banemand,
Og maa betænke hvad hand kand
For saadan skyld forvendte.

✂ 5. Man regne al den skyld, som fra
Det første er bedreven,
Hvad skrekkeligt om Sodoma
Og Choræ grav er skreven,
Hvad er det alt at ligne mod,
At JEsu pine, død og blod
Er saa foragtet bleven?

✂ 6. Det giør de christnes skyld saa stor,
Det topper syndens maade,
Fordi man har Guds sande ord
Om JEsu død og naade,
Man giør sig dog som flint saa haard,
At ingen tale meer formaaer
Fra synden dem at raade.

✂ 7. Saa see, o sikre siel! hvordan
Du her kand staae din prøve,
Vil du endnu, som du er van,
Guds helligdomme røve?

*5, 1: man regne] man regner J1-7, vel en konstant trykfejl. 7, 2: staae] naae J6-7. 7, 3: endnu] end nu J2-3. *- - - *3, 6: som] hører til ham i l. 5; sig tilegne] tilegne sig i troen. - 4, 5: Hebr. 6, 6. - 5, 3: 1. Mos. 19, 23-28. - 5, 4: 4. Mos. 16, 23-35; Choræ] Koras. - 6, 2: topper syndens maade] gør syndens mål topfuldt; maade] et kar til at måle med (»hundrede måder hvede«, Lk. 16, 7). - 6, 7: fra synden dem at raade] få dem til at afstå fra synden. - 7, 4: Guds helligdomme] Jesu legeme og blod i nadveren; at røve dem vil sige at rive dem til sig uden at have åndelig ret dertil. 51

✂ Vil du da altid blive ved,
At komme frem saa ubered,
Og naadens aand bedrøve?

✂ 8. Vil du da ey den synd, du veed,
Engang til side sette?
Vil du den pine, JEsus leed,
Evindelig forgiette?
Vil du ey kiende naadens tiid,
Men ret med al din magt og fliid
Guds store godhed trette?

✂ 9. Er det din mening, at du vil
Ey anderledes blive?
Vil du kun idel leeg og spil
Med JEsu marter drive?
Vil du kun byde munden frem,
Som Judas den forbandet lem,
Og satan hiertet give?

✂ 10. Ach tænk, det er en farlig sag,
Sin naades tiid at spilde,
Saa kommer vist engang den dag,
At du saa gierne vilde
Fra pinen være qvit og frie,
Men da er naadens tiid forbi,
Din klagen er for silde.

✂ 11. O lad endnu dog dette raad
Dig denne stund behage,
Vend om med megen suk og graad,
Din ondskab at beklage,
Som du har drevet hidindtil,
Saa maa du troe, at JEsus vil
Dig an i naade tage.

*7, 6: 1. Kor. 11, 28. - 7, 7: Ef. 4, 30. - 8, 5: Lk. 19. 44; naadens tiid] se under nr. 108, 1, 1. - 8, 7: Guds godhed trette] gøre Gud træt af at vise godhed. - 9, 5-7: Mt. 26, 47-49; Lk. 22, 3; Joh. 13, 27. - 9, 6: Måske betegnes Judas som den forbandet lem dvs. forhen lem på Kristi legeme eller Satans lem; måske er meningen: som Judas bød sin mund frem, og hans mund betegnes da som den forbandet lem. - 10, 1: tænk] betænk. - 10, 3-7: Lk. 16, 22-26. - 11, 5: drevet] bedrevet, udøvet. 52

✂ 12. Vaag op! hvi vil du synder gaae
Saaledes hen i blinde:
Det er den høye tiid, du maa
Dig dog engang besinde,
Men ingen raad jeg mere veed,
Om JEsu store kierlighed
Dig ey kand overvinde.