Brorson, Hans Adolph Hvo er denne fyrste-datter

Nr. 237.

Mel. Nu vel an vær frisk til mode.

JEsus.

Hvo er denne fyrste-datter,
Der saa prægtig her gaaer frem,

* * * * * 295

Al den deel, man herlig skatter,
Giør den jomfrue angenem,
Hun som maanen er saa hviid,
Og som morgenrøden bliid,
Reen som solens rene lue,
Skrekkelig som spyd og bue.

Sielen.

2. Hvo er den, som fra sin throne
Bøyer rigets scepter ned?
Hvo er den, hvis konge-krone
Er saa fuld af herlighed?
Den, som gaaer i konge-stads
Af sit elfenbeens palads,
Med en kæmpe-hær omgivet,
Som har lyst at vove livet?

JEsus.

3. Du min søster uden lige,
Skiøn og deylig seer du ud,
Mod dig intet har at sige
Esther Ahasveri bruud,
Hvor manerlig er din gang,
Hvor livsalig er din sang,
Hvor anstændig dine fagter,
Som jeg ynder høyt og agter.

Sielen.

4. Du est høy- og himmel-baaren,
Frem for nogen som er fød,
Du for alle est udkaaren,
Du est deylig, hviid og rød,

* * * 296

Hovedet har gylden-glands,
Haaret staaer som urte-krands,
Dine kinder tusind gange
Meer end alle blomster prange.

JEsus.

5. Ret som carmel er dit hovet
Og som elfenbeen saa fiin,
Munden, som mig troe har lovet,
Er som deyligste rubiin,
Duers øyne har min bruud,
Marmor-glat er hendes hud,
Hendes kinder rosen-røde
Som granate-æblers grøde.

Sielen.

6. Som saphirer og turkoser
Er min brudgoms deylighed,
Læber haver hand som roser,
Hvor af myrrha flyder ned,
Høy anseelig hans gestalt,
Ret som libanon udvaldt,
Og hans øyne ikke mindre
End de blankest stierner tindre.

JEsus.

7. Kom, min søster! lad mig smage
Troens kys af hiertens grund,
Sød som melk og honning-kage
Er din søde rosen-mund,
Dine klæder, du har paa,
Alle farver overgaae,

* * * 297

Ja med lugten huset fylder,
Og med deres glands forgylder.

Sielen.

8. Som det guld og ædel-stene
Paa hans hænders melk og blod,
Marmor-støtter er hans bene
Satte paa en gylden fod.
Som det hvide elfenbeen
Hand er over alt saa reen,
Oversat med blaa saphirer,
Al fuldkommenhed ham zirer.

JEsus.

9. Vend dig bort, dit øyes lue
Har min siel i lue sat,
Vil du hiertet reent udsue,
Hold dog lidet op, min skat!
Vend dig, vend dig, din gestalt
Har mig saaret over alt.
Vil du hiertet slet borttage,
Saa behold det alle dage.

Sielen.

10. Kom! i døden og i livet
Er jeg din og dermed klar,
Dig aldeles overgivet
Er jeg, hvad jeg er og har,
Jeg, som ved dit blod er kiøbt,
Jeg, som paa dit blod er døbt,
Vil dig troe til døden blive.
Amen, det vil JEsus give!

* * *