↩
Nr. 245.
✂
Hvad ere de christne dog glimrende smukke
Indvortes! udvortes har solen dem brændt,
De frugter, som JEsus dem giver at plukke,
Er dennem allene, ey andre bekiendt,
*7, 3: forlaarne] forlorne J4-7.
*Nr. 245. J1-7.
En håndskreven form med betydelige afvigelser (Povl Otzen, Nogle hidtil utrykte vers af Brorson, 1950) vil blive aftrykt i et tillæg. Den interessanteste variant meddeles allerede her, nemlig salmens 4 første linier: Som Liliens Hierte kand holdes i Grøde, Skiønt Soolen de yderste Blade har brent, Saa ere de Christne ey indentil døde, Skiønt Livet for Verden er icke bekient. General-kirkeinspektionskollegiets »diverse sager«, nr. 18, Rigsarkivet.
*- - -
*7, 3: Lk. 19, 10. - 8, 3: dit gode] din godhed. - 8, 4: Joh. Åb. 7, 9.
*Nr. 245. Oversættelse. Es gläntzet der christen inwendiges leben, C. F. Richter, Schr. s. 1057. Salmen skildrer modsætningerne i den kristnes liv, først modsætningen mellem indre, skjult herlighed og ydre ringhed, v. 1-5, og derefter som modsætning til denne ringhed den altomfattende herlighed efter Herrens komme, v. 6-7; der sluttes med bøn om hjælp til at vælge det skjulte liv med Kristus, v. 8. Grundtanken har sit udspring i nytestamentlige steder som 1. Kor. 4, 9-13; 2. Kor. 6, 4-10; Kol. 3, 3-4. På enkelte punkter gør Højsangens brudebillede sig gældende (2, 3. 8, vistnok 1, 2). Salmen er behandlet af Harald Vilstrup i Lammets Brud, Dansk Kirkesangs Aarsskrift, 1947, s. 41 flg., og af Povl Otzen i anf. skr., s. 24 flg. - 1, 1: hvad] hvor. - 1, 1-2: udvortes har solen dem brændt] Grundlaget er vistnok Højs. 1, 5-6, hvor bruden siger: »Jeg er sort, dog liflig;... ser ikke på mig, at jeg er sortagtig; thi solen har så brændt mig«. Hermed sigtes der til den solbrændte hyrdepiges mørke lød; men i den allegoriske udlægning tog man »sort« og »brændt« om det præg, som trængsel og forfølgelse har efterladt, »liflig« om at være renset ved Jesu blod og indvortes prydet med kristelige dyder; sådan tolkes ordene f. eks. i »Den svaningske bibel«, 1647. Denne forståelse ligger sandsynligvis bag ved originalens: Es gläntzet der christen inwendiges leben, Ob gleich sie von aussen die sonne verbrannt. I Brorsons formentlig oprindelige gengivelse (den håndskrevne form) ser vi imidlertid, at tanken om solens brand har ført ham over i et helt andet billede, nemlig liljen, hvis Hierte kand holdes i Grøde, skiønt Soolen de yderste Blade har brent. Når han senere, da salmen fremkom trykt i Troens rare Klenodie, har sluttet sig til originalen, har han vel ligesom Richter haft stedet fra Højsangen i tanker. Ordene om de kristne som glimrende smukke indvortes har måske forbindelse med Sl. 45, 14: »Kongens datter er aldeles herliggjort indvortes«, allegorisk forstået om kristensjælen.
317
✂
Hvad ingen kand fatte,
Hvad ingen kand skatte,
Har disse livagtig i sielen befunden,
At være som lyset i mørke oprunden.
✂
2. Udvortes de synes som palter og klude,
Vidunder for verden, og englernes spee,
Men inden til ere de deylige brude
Med JEsu i armene liflig at see,
Ja tidernes under,
Som dagligen stunder
Og stræbe kun efter, naar tiden sig ender,
At kysse vor JEsum med palmer i hænder.
✂
3. De ere vel ellers af Adam, som andre,
Og bære den jordiskes billede med,
De vaage og sove, arbeyde og vandre,
Og lide saa vel som de andre fortred,
I jordiske skikke,
I mad og i drikke
Man seer dem ey noget særdeles at giøre,
Kun at de af verdens lyst intet vil høre.
✂
4. Dog er de af himmelske herkomst og stamme,
Som HErren ved ordet indvortes har fød,
Saa yndig en lue af himmelske flamme,
Opammet i Over-Jerusalems skiød,
Guds engler sig glæde
Blant dennem at træde,
*2, 4: liflig] livlig J1.
3, 2: den] det J7.
4, 5: engler] Engle J1.
*- - -
*1, 7: livagtig] levende, virkelig; befunden] fundet, oplevet. - 1, 8: Ml. 5, 14; Ef. 5, 8. - 2, 1: palter] pjalter. - 2, 2: 1. Kor. 4, 9; vidunder] genstand for undren i nedsættende betydning; englernes spee] til spot for englene; der menes måske de onde
*engle. - 2, 3: Til flertallet brude, som her er overtaget fra originalen, se under nr. 191, 11, 1. - 2, 5: tidernes under] et under, som verdensløbets tider ikke har set mage til. - 2, 8: Medens originalen har hentet sit udtryk: Den könig, der unter den lilien weidet Zu küssen..., fra Højs. 2, 16; 6, 3, hvor det hedder, at brudgommen vogter sin hjord blandt liljer, har Brorson taget sit fra Joh. Åb. 7, 9, hvor de frelste ses stående med palmegrene i deres hænder; kysse] Højs. 1, 2; 8, 1. - 3, 2: 1. Kor. 15, 49; den jordiske] Adam. - 4, 1-2: Joh. 1, 12-13; Jak. 1, 18; 1. Pet. 1, 23. - 4, 4: Over-Jerusalem] »det Jerusalem, som er oventil«, Gal. 4, 26; orig.: die oben Jerusalem freundlich gesäugt.
318
✂
I samqvem at synge: halleluja! amen.
Hvor deylig maa dette dog klinge tilsammen.
✂
5. De ere vel svage, dog verden forsvare,
I himlen de leve, paa jorden de gaae,
De nyde Guds fred i den yderste fare,
De fattes, og alting dog har og formaae,
De komme i skade,
Og blive dog glade,
Udvortes de synes som visne og døde,
Og staae dog indvortes i deyligste grøde.
✂
6. Naar engle-basunen hans komme bebuder,
Som er dem og giver dem livet og nok,
Da skal de som jordens høy-prægtige guder
Til verdens forundring i offentlig flok
Ret synlig regiere,
Og evig florere,
I allerlivsaligste herlighed blinke,
Naar, verden, din glæde som aadsel vil stinke.
✂
7. O! springer I dale og bierge tillige,
Mod solen, af himlen velsignede jord,
*4, 7: synge] siunge J1-3.
5, 1: forsvare] for svare J4-7
(forsnare J1,
trykfejl), orig.: sie bleiben ohnmächtig, und schützen die welt. 5, 2: gaae] gaaer J1.
5, 4: formaae] formaaer J1.
5, 5: komme] kommer J1.
5, 6: blive] bliv(e)r J1.
5, 8: staae] staaer J1.
7, 2: J1-7
har komma efter himlen; da det sikkert er en trykfejl, er kommaet her flyttet til pladsen efter solen.
*- - -
*5, 1: de... verden forsvare] Ved deres forbøn, og fordi Gud skåner verden for deres skyld, er de kristne et værn for verden mod undergang, jfr. 1. Mos. 18, 23-32. - 5, 2: Ef. 2, 6; Fil. 3, 20. - 5, 3-6: 2. Kor. 6, 8-10. - 5, 4: de fattes] de lider mangel. - 5, 7-8: Billedet, som er Brorsons, gentager det, vi mødte i den håndskrevne form til 1, 1-3. - 6, 1: Mt. 24, 31. - 6, 2: som] hører til hans i l. 1; er dem... livet] Joh. 14, 6; Kol. 3, 4; giver dem livet] Joh. 10, 28. - 6, 3-4: I Freylinghausen, Geist-reiches Gesang-Buch, hedder det: So werden sie mit Ihm, als götter der erden, Auch herrlich erscheinen zum wunder der welt. Schrader har rettet til als kön'ge auf erden; men Brorson har - ligesom i nr. 53, 115, 162 og 216 - fastholdt den oprindelige form mod Schrader. Udtrykket som jordens høy-prægtige guder skriver sig fra Sl. 82, 6, hvor det - efter sædvanlig opfattelse om Israels dommere - hedder: »Jeg har sagt: I er guder«, jfr. Joh. 10, 34. - 6, 5: regiere] 2. Tim. 2, 12. - 6, 6: florere] blomstre. - 6, 7: blinke] skinne, stråle. - 6, 8: Denne linie er Brorsons; originalen: da wird man die freude gantz offenbar spüren. - 7, 1: jfr. Es. 55, 12; tillige] sammen. - 7, 2: mod solen] hæv dig op mod solen.
319
✂
Du bærer Guds naades det deylige rige,
Hvor himlenes roser saa hemmelig groer,
Naar dommedag kommer,
Begynder din sommer,
Naar deres forborgene levnet fremstiger,
Hvorefter med dennem du sukker og figer.
✂
8. O JEsu! vort lives livsaligste eye,
Den inderste verdens forborgene flor,
Hielp, at vi udvælge de skiulteste veye,
(Skiønt korset os svier saa sorte som jord,)
Her ikke bekiendte,
For verden forvendte,
Her skiulte med Christo i Faderen leve,
Der offentlig med ham i himlene sveve.
*8, 2: inderste] underste J1. 4-7;
at underste i J4-5
er ren trykfejl, fremgår af, at der nederst på den foregående side i disse udgaver står: inder-; orig.: du heimliche zierde der inneren welt.
*- - -
*7, 3-4 forklarer, hvormed det er, jorden er bleven velsignet af himlen, nemlig dermed, at den bærer Guds naades rige dvs. at den er beboet af de kristne, som er gudsrigets borgere, og som ejer det skjulte himmelske liv (hvor himlenes roser saa hemmelig groer). - 7, 4: roser] Billedet er Brorsons. - 7, 6: din (dvs. jordens) sommer] den herliggørelse, jorden skal opleve som »den nye jord«, Es. 65, 17; 66, 22;. Pet. 3, 13; Joh. Åb. 21, 1. - 7, 7: når de kristnes hidtil skjulte liv træder klart frem ved Kristi komme, Kol. 3, 3-4. - 7, 8: Rom. 8, 19-23: jorden (»hele skabningen«) sukker sammen med Guds børn i længsel efter herliggørelsen; figer] haster, higer. - 8, 2: flor] blomstring; Jesus ses som bomsten i det skjulte liv. - 8, 4: jfr. 1, 2; korset dvs. lidelsen følger med, når man vælger de skjulte veje. - 8, 5-6: 2. Kor. 6, 9. - 8, 6: for verden forvendte] i verdens øjne er de kristne galt vendt. - 8, 7-8: Kol. 3, 3-4. - 8, 8: offentlig] åbenlyst.