↩

Nr. 162.

✂ Mel. Hvo kun vor Gud vil lade raade.

✂ Bort verden af mit sind og øye,
Din lyst du selv beholde maa,
Som mig ey mere kand fornøye
End jorden, som jeg spytter paa.

*12, 6: est du] estu F, er du J6-7. *Nr. 162. FJ1-7. Varianter fra en håndskreven form bliver meddelt i et tillæg. *- - - *10, 4: vinde] få i eje, Fil. 3, 8. - 11, 1-2: Meningen er, at da Gud er kærlighed, må det samme kærlighedsvæsen (hans art) også give sig til kende hos de mennesker, hos hvem han findes, 1. Joh. 4, 7-8. 16. - 11, 3-4: Da vil sjælen i altid stigende grad få det sådan, at den ikke begærer andet end Gud. - 12, 2-3: lue-rød efter kierlighed at rende] glødende ivrig til at stræbe efter kærlighed. - 12, 5-6: Mt. 10, 37. *Nr. 162. Oversættelse. Ach sagt mir nichts von gold und schätzen, v. 1-3, 6-8 af J. Scheffler, v. 4-5 af ukendt forfatter, Schr. s. 474. Som salmen findes hos Schrader - ligesom også i Freylinghausen, Geist-reiches Gesang-Buch, Halle 1715, s. 563 - har den 9 vers, medens Brorson har bragt den ned til 8 ved at sammensmelte v. 7 og 8 til eet vers. Brorsons gengivelse er så fri, at det er med tvivlsom ret, man kalder den en oversættelse. Versformen er den samme, og ganske enkelte linier svarer virkelig til originalen; men ellers er det blot hovedtankerne, som den danske digter optager og udformer på sin egen måde, i v. 3 og 4 endda sådan, at disse vers nærmer sig til helt at være hans værk. Sammensmeltningen af originalens 7. og 8. vers er sket på den måde, at han har taget en linie fra det 7. og 85

✂ Hver elske, hvad ham synes til,
Jeg kun min JEsum elske vil.

✂ 2. Hand er min riigdom og min ære,
Min daglig lyst og tiids-fordriv,
I ham jeg ret til freds kand være,
Thi JEsus hand er selv mit liv.
Hver elske etc.

✂ 3. Naar munden smag og mæle mister,
Og mumler mod den mørke grav,
Naar øynene i døden brister,
Hvor bliver verdens lyst da af?
Hver elske etc.

✂ 4. I svaghed bliver hand min styrke,
Og giør mig al min trængsel sød,
Hand er mit liv i dødens mørke,
Hand sviger ey i liv og død.
Hver elske etc.

*4, 3: dødens] Dødsens F. *- - - *nogle tanker fra dem begge og deraf dannet sit v. 7. Hos Scheffler er omkvædet uforandret undtagen i det sidste vers; hos Freylinghausen og Schrader varieres omkvædets anden linie, i sidste vers også den første; Brorson har samme omkvæd i alle vers. Hans omdigtning af salmen betyder imidlertid ikke blot en forandring af enkeltheder; den har for en del givet salmen en ny tone, en djærv kraft, hvor originalens præg var ophøjet inderlighed. Det træder frem i v. 1 med bort verden af mit sind og øye og med ordene om jorden, som jeg spytter paa, i v. 3 med den uhyggelige realisme i skildringen af døden, der igen i v. 4 medfører linien: Hand er mit liv i dødens mørke, og endelig i v. 6 med det drabelige: Hans fiende maa i græsset bide, Naar hand kun taler med sin mund. Et særligt forhold møder vi i v. 6, der hos Scheffler og Freylinghausen begynder med linierne: Sein schlosz kan keine macht zerstöhren, Sein reich vergeht nicht mit der zeit; her er den første linie hos Schrader ændret til: Den schlusz soll keine macht zerstöhren. Formodentlig er schlusz i steden for schlosz blot en trykfejl; men den har givet anledning til den yderligere omdannelse af linien, og der er herved fremkommet en hentydning til 5, 3-4, hvor det hedder: Er kan mir ew'ges heyl gewähren Und retten mich aus allem streit; om denne frelsende afslutning på livet (den schlusz) er det så, der siges, at ingen magt skal kunne ødelægge den. Brorson har imidlertid valgt at fastholde den oprindelige form og oversætter: Hans slot kand ingen magt bestride; jfr. nr. 53 og 115, hvor Brorson har fulgt Freylinghausen mod Schrader. Det er urigtigt, når Arlaud siger, at de 2 vers, som ikke er af Scheffler, ikke findes hos Brorson. De findes i den omtalte frie udformning ligesom de andre. Salmen er behandlet af Fr. Orluf i Danske Studier, 1951, s. 86-90. - 1, 5: hvad ham synes til] hvad han synes om, har lyst til, jfr. nr. 173, 9, 8. - 2, 4: Kol. 3, 4. - 4, 1: Sl. 18, 2; Es. 49, 5. 86

✂ 5. Hand hersker over alle himle,
Hans throne i det høye staaer,
Saa vidt, som creaturer vrimle,
Hans herredom og rige naaer.
Hver elske etc.

✂ 6. Hans slot kand ingen magt bestride,
Det staaer paa evighedens grund,
Hans fiende maa i græsset bide,
Naar hand kun taler med sin mund.
Hver elske etc.

✂ 7. Hans deylighed er uden lige,
Som verden dog ey kiende vil,
Hans riigdom ingen kand udsige,
Og hvad hand har, mig hører til.
Hver elske etc.

✂ 8. Lad mig kun her foragtet være,
Og leve i en ringe stand,
Jeg skal i himlen kronen bære,
Og herske med min frelsermand.
Hver elske hvad ham synes til,
Jeg kun min JEsum elske vil.