Brorson, Hans Adolph Op I christne! ruster eder!

Nr. 205.

Op I christne! ruster eder!
Christi lemmer! ud paa vagt,
Satan sig til striid bereder,
Og vil bruge al sin magt,

* * * * * 208

Op en hver!
Drager sværd!
Fienden trodser Herrens hær.

2. Følger eders fyrste efter,
Stoler paa hans stærke arm,
Satan bruger alle kræfter,
Fører hid sin hele svarm,
For os gaaer,
Med os staaer
Den, som alle ting formaaer.

3. Nu det gielder troe og love,
U-ophørlig bøn og vagt.
Frisk paa JEsu blod det vove,
Griber saa kun an med magt,
JEsu blod
Giver mod,
Triner satan under fod.

4. Christi blod-bestenkte fane
Fører frisk i striden ind,
Og den daglig kæmpe-vane
Giver kraft i siel og sind,
Hvert et saar
Giør dig haard,
At du altid seyren faaer.

5. Dette haver sandt befundet
Alle helgens kekke mod,
Som har kæmpet og har vundet,
Styrkede i lammets blod,
Skulde vi

* * * 209

Da gaae fri
Alle christnes kamp forbi?

6. Hvo i slaverie vil blive,
Her og indtil evig tiid,
Synden ikke overgive,
Har og ringe lyst til striid,
Verdens pragt
Satans magt
Har ham udi søvne bragt.

7. Men hvo ret i sagen kiender,
Friheds herlighed forstaaer,
Og til Gud sig gandske vender,
Hannem kiender, søger, faaer,
Hand er ey
Lad og fey,
At betræde kampens vey.

8. Mangen har vel trang i livet,
Som dog ingen frihed faaer,
Hvo sig GUd ey plat har givet,
Stille hen i angest gaaer,
Kiød og blod
Under fod!
Saa faaer kæmpen lyst og mod.

9. Op! ved JEsu blod at vinde,
Seyren bliver vis og stor,
For vor pande vil vi binde
Vidnesbyrdets faste ord.

* 210

Lad det gaae,
Som det maa,
Ordet evig skal bestaae.

10. Er vort liv i GUd forborgen,
Synes det som visnet hen,
Paa den sidste blide morgen
Skal det klare op igien,
Striid og saar
Da forgaaer,
Seyren aldrig ende faaer.

11. Da skal Christi hær optræde,
For hans throne stille sig,
Bære livets krands og klæde
Med saa stort et seyers skrig,
Tænk engang,
Hvilken sang!
Himmel-sød og evig-lang.

* * *