Nr. 215.

✂ Mel. Hvo kun vor Gud vil lade raade.

✂ O vaager op af verdens drømme
I lunkne christne! op med magt,
Vor JEsus, som skal verden dømme,
Hand raaber høyt: herud paa vagt!
Herud af syndens søvn og slum,
Mens der endnu er tiid og rum.

✂ 2. O vaager op, at syndens natte
Ved lysets komme vige bort,
Guds store naade høyt at skatte,
Som hand mod Adams kiøn har giort,
Thi ellers har vi ingen gavn
Og glæde af vor christen-navn.

✂ 3. O vaager! er end aanden villig,
Saa er dog kiødet alt for svagt,
At alle sande christne billig
Sig tage desto meer i agt,
O! bruger dog forsigtighed,
Og følger den, som veyen veed.

✂ 4. O vaager! thi den gamle slange
Os ellers er for stærk og snild,
Hand agter mig og dig at fange,
Og slæbe hen i pølens ild,
Hvo her vil ikke mandig staae,
Hand maa i sandhed med ham gaae.

✂ 5. O vaager! førend døden kalder
Os i en u-beleylig stund,

✂ Saa snart en gammel for ham falder,
Saa snart en deylig, riig og sund,
Vi vide ey hvad tiid og sted,
Vel den, som altid er bered.

✂ 6. O vaager, vi skal hen at svare
For HErrens ret og strenge dom,
Ret længe vil det ikke vare,
Før Gud vil giøre verden tom,
Indretter saadan eders sag,
Som hver dag var den sidste dag.

✂ 7. O vaager, det er Jesu stemme,
Herop af søvne, ud paa vagt,
Naar sielen er i evig klemme,
Da er det alt for silde sagt,
Nu kand vi søge sielens gavn,
Saa vaager da i JEsu navn.