Nr. 181.

✂ Sørger du endnu min siel?
O nu, hvortil tiener sorgen,
Troe dog, JEsus vil dig vel,
Skiønt hans raad dig er forborgen,
Ach! hvor ofte har hans magt
Roser ud af torne bragt.

✂ 2. Kast kun anker, her er grund,
Det er got paa Gud at bygge,
Har du trang en liden stund,
O! det er dog kun en skygge,
Korset er en overgang,
Glæden bliver evig lang.

✂ 3. Christi vey er altid god,
Ret og rigtig nok befunden,
Som sig haver med sit blod
Til din frelse høyt forbunden,
Troe dog da, at det er sandt,
Mens du har saa stort et pant.

✂ 4. JEsus giver fryd og graad,
Og er ingen slumpe-lykke,
Men vor HErres vise raad,
Lad det da dig ey mistykke,
Bie og tie i bøn og troe,
Det skal give sielen roe.

✂ 5. Vist er veyen tung og trang
Til at vandre for de fromme,
Skal vi blive fri engang,
Faae vi jo den vey at komme,
Giennem ørken skal vi gaae,
Saa er Canaan at faae.

✂ 6. Derop da, mit bange sind!
Hvor man seyers krandse finder,
Og kun frisk i kampen ind,
Det har ingen nød, jeg vinder,
Thi jeg er jo, JEsu! din,
Saa est du og himlen min.