↩

Nr. 235.

✂ Mel. Af høyheden oprunden er.

✂ Hvad er din herlighed dog stor,
O christne siel, paa denne jord,
Hvad vil den siden blive,
Saa sandt du est en christen, som
Har vendt dig ret fra synden om,
Til HErrens verk at drive,
Herlig,
Gud dig
Har til livet
Salve givet,
Aandens gaver
Dig saa høyt ophøyet haver.

✂ 2. Du est Guds egen slægt og æt,
Til himlen har du arve-ret
Af din den høye stamme,

*Nr. 235. J1-7. 1, 4: est] er J6-7. 2, 1: est] er J6-7. *- - - *6, 1: HErrens herlighed i Jesu er eet begreb: den Guds herlighed, som er åbenbaret i Jesus; hans rige i os boer] Lk. 17, 21. Orig. l. 1-2: O! die herrlichkeit des HErren tragen wir, da er uns trägt. GOtt samt seinem reich ist in uns. - 6, 2: igien] vel = på ny: vi havde forspildt hans kærlighed, men har den nu igen; bærer vores støv og jord] bærer (dvs. er iklædt) vor menneskenatur, eller: bærer (dvs. hjælper) os, der er støv og jord; for den sidste forståelse taler, at originalen har tanken om at bære os i l. 1: da er uns trägt; i hvert fald ligger 1. Mos. 2, 7 til grund for udtrykket støv og jord. - 7, 1: jfr. 1. Kor. 1, 31. - 7, 2: Joh. 17, 23; 2. Kor. 13, 5; Gal. 2, 20; Ef. 3, 17. - 7, 3: intet (dvs. vi, som er intet) har alting (dvs. Gud, som er alt) at nyde godt af. - 7, 4: Israel] den kristne menighed. Gal. 6, 16. *Nr. 235. Oversættelse. Wie grosz ist deine herrlichkeit, J. E. Schmidt, Schr. s. 1030. - 1, 1: hvad] hvor. - 1, 6: drive] udøve, fremme. - 1, 10: salve] Helligånden, 1. Joh. 2, 20. 27. - 2, 1-3: 1. Joh. 3, 1; Rom. 8, 15-17. 288

✂ Den herlighed er meer end stor,
Al verdens pragt paa denne jord
Sig derved maatte skamme,
Men hun
Leer kun
Ad vor lykke,
Og vil trykke
Os og hade,
Skiønt hun faaer os den at lade.

✂ 3. En himmel-lærd prophet du est,
Som kiender livets vey, en præst,
Som HErren offer bringer,
Du est en konge fuld af pragt,
Som undertriner satans magt,
Og seyrens palmer svinger.
Den sag
Hver dag
Let kand vides,
Naar her strides,
Naar her vindes,
Dette skeer hvor troen findes.

✂ 4. Du est din JEsu egen bruud,
Har hand ey selv dig pyntet ud,
Og sig med dig trolovet?
Har sielen ey hans pant i haand,
Den søde værdig Hellig Aand,
Som lærer dig: dit hovet
Christo
Ret troe

*3, 4: est] er J6-7. 4, 1: est] er J6-7. 4, 6: hovet] hoved J4-7. *- - - *2, 5-6: Verdens pragt må stå til skamme over for din herlighed. - 2, 7: hun] verden. - 2, 10: trykke] undertrykke. - 2, 12: lade] lade beholde. - V. 3: Den kristne ses som delagtig i Kristi »tredobbelte embede« som profet, præst og konge, jfr. nr. 92. - 3, 1-2 a: Ap. G. 2, 17. - 3, 2 b-3: 1. Pet. 2, 5. - 3, 4: Joh. Åb. 1, 6; 5, 10. - 3, 5: jfr. Rom. 16, 20. - 3, 6: Joh. Åb. 7, 9. - 4, 1: Højs. 4, 8 flg. - 4, 2: jfr. Joh. Åb. 19, 7-8. - 4, 3: 2. Kor. 11, 2. - 4, 4-5: 2. Kor. 1, 22; 5, 5; Ef. 1, 14. - 4, 6: Ef. 5, 23. 289

✂ At forblive,
Ham at give
Alt dit hierte
Udi velstand og i smerte.

✂ 5. Du staaer med Gud i forbunds eed,
Dit hierte har den herlighed,
Hans boligs sted at være,
Hand kalder dig sin egen skat,
En throne, som hand selv har sat
Sit store navn til ære,
Og dig
Hos sig
Hielper, skytter,
Bærer, flytter,
Favner, kryster
Tæt til sine naades bryster.

✂ 6. Hvo er vel nogen tiid, som kand
Din herlighed og ære-stand
Ret male og beskrive,
Den høyhed ingen her forstaaer,
Men det skal rigtig kiendes, naar
Du JEsu liig skal blive.
Din krop
Skal op
I det høye,
Med sit øye
Gud beskue,
Tindrende af livets lue.

✂ 7. Betænk din stand, o christen siel,
Betænk den herlighed dog vel,

*4, 12: velstand] medgang, lykke. - 5, 1: forbunds eed] Gud og sjælen har ved ed sluttet forbund (pagt), se under nr. 81, 3, 5 og 9, 5, hvor man ser, at der tænkes på dåben. - 5, 2-3: Joh. 14, 23; 1. Kor. 3, 16. - 5, 8-12 hedder i originalen: Dasz er Aus erbarmen In den armen Dich stets träget Und wie eine mutter heget. - 5, 9: skytter] beskytter. - 5, 12: jfr. nr. 89, 12, 2; 172, 2, 1. - 6, 4: her] på jorden. - 6, 6: 1. Joh. 3, 2. - 6, 7-9: 1. Thess. 4, 16-17. - 6, 10-11: 1. Joh. 3, 2. 290

✂ Som JEsus dig har givet,
Hold den, trods verden, vel i agt,
Vær derved glad og uforsagt
I døden og i livet,
Men staa
Derpaa
Som en klippe
Ey at slippe
Denne ære,
Lad dig slangen ey besnære.