Nr. 235.
✂ Mel. Af høyheden oprunden er.
✂
Hvad er din herlighed dog stor,
O christne siel, paa denne jord,
Hvad vil den siden blive,
Saa sandt du est en christen, som
Har vendt dig ret fra synden om,
Til HErrens verk at drive,
Herlig,
Gud dig
Har til livet
Salve givet,
Aandens gaver
Dig saa høyt ophøyet haver.
✂
2. Du est Guds egen slægt og æt,
Til himlen har du arve-ret
Af din den høye stamme,
✂
Den herlighed er meer end stor,
Al verdens pragt paa denne jord
Sig derved maatte skamme,
Men hun
Leer kun
Ad vor lykke,
Og vil trykke
Os og hade,
Skiønt hun faaer os den at lade.
✂
3. En himmel-lærd prophet du est,
Som kiender livets vey, en præst,
Som HErren offer bringer,
Du est en konge fuld af pragt,
Som undertriner satans magt,
Og seyrens palmer svinger.
Den sag
Hver dag
Let kand vides,
Naar her strides,
Naar her vindes,
Dette skeer hvor troen findes.
✂
4. Du est din JEsu egen bruud,
Har hand ey selv dig pyntet ud,
Og sig med dig trolovet?
Har sielen ey hans pant i haand,
Den søde værdig Hellig Aand,
Som lærer dig: dit hovet
Christo
Ret troe
✂
At forblive,
Ham at give
Alt dit hierte
Udi velstand og i smerte.
✂
5. Du staaer med Gud i forbunds eed,
Dit hierte har den herlighed,
Hans boligs sted at være,
Hand kalder dig sin egen skat,
En throne, som hand selv har sat
Sit store navn til ære,
Og dig
Hos sig
Hielper, skytter,
Bærer, flytter,
Favner, kryster
Tæt til sine naades bryster.
✂
6. Hvo er vel nogen tiid, som kand
Din herlighed og ære-stand
Ret male og beskrive,
Den høyhed ingen her forstaaer,
Men det skal rigtig kiendes, naar
Du JEsu liig skal blive.
Din krop
Skal op
I det høye,
Med sit øye
Gud beskue,
Tindrende af livets lue.
✂
7. Betænk din stand, o christen siel,
Betænk den herlighed dog vel,
✂
Som JEsus dig har givet,
Hold den, trods verden, vel i agt,
Vær derved glad og uforsagt
I døden og i livet,
Men staa
Derpaa
Som en klippe
Ey at slippe
Denne ære,
Lad dig slangen ey besnære.