Brorson, Hans Adolph Op! op! I folk paa jordens kreds

Nr. 251.

Mel. Af høyheden oprunden er.

Op! op! I folk paa jordens kreds,
O vaager op dog allesteds,
Herud af syndens slumme,
Hvi sove I, hvor er det fat,
Da verdens endes mørke nat,
Og dommens dag vil komme,
Smyk dig,
Hastig,
Tiden endes,
Verden brændes,
Himlen ruser,
Dommedagens skye alt suser.

2. Op, søvnig christenhed, paa vagt,
Thi dommeren med tordens magt
Om midnats tiid vil møde,

* * * * * 331

Vel den! som sig bereder her,
Og ret har haft sin JEsum kier,
Den skal hand ey forstøde,
Hvo ey
Den vey
Følge vilde
Og for silde
Det vil kiende,
Hand maa evig, evig brænde.

3. Ach, ach! hvor vil I der bestaae,
Som frekke her i synden gaae,
Og HErrens ret forvende,
Naar I skal frem af eders grav,
Og legge regenskabet af,
Hvad vil det faae for ende,
Langt ud
Fra Gud
Skal I stødes
Bort, og nødes
Ind at ligge
Hos den rige mand at tigge.

4. Strax lukkes himlens døre til,
Hvor meget man end banke vil,
Man bør dog staae der ude,
Da skal I hen med satan gaae,
Hos de fordømte ligge saa
I evig baand og knude,
Hvor der
Da er
Graad og jammer
I de flammer

* * * 332

Af den hede
Evig brændende Guds vrede.

5. For Guds i himlen skyld da seer
Dog til, at I ey sove meer
I verdens synde-glæde,
Naar hendes korte lyst forgaaer,
I da med JEsu sande faar
Frimodig frem kand træde,
Naar Guds
Doms buds
Torden kommer,
Verdens sommer
Ende tager,
I da ind i himlen drager.

6. Hvor det livsaligste Guds lam
Er deres skiul, som elskte ham,
Som grundig sig omvendte,
Som stode fast i troens striid,
Og deres ædle naadens tiid
Til salighed anvendte,
Det tal
Det skal
Da bestige
Magt og rige
I det høye,
Evig sig i Gud fornøye.

7. Ach, søde JEsu, kom dog brat,
Kast verden over ende, at
Vi snart dig see og tale,
Hielp, JEsu, at vi vist maae naae
Den herlighed, med dig at gaae

* * * 333

I himlens fryde-sale,
Hvor sig
Liflig
Høre lade
Alle glade
Himmelgiester,
Guds propheter, konger, præster.

8. Hent os fra denne græde-dal
Til dines flok i frydens sal,
Hvor engle-cither røres,
Hvor der er evig harpe-klang,
Hvor glæden har sin fulde gang,
Hvor tre gang hellig høres,
Det verk
Saa stærk,
Saa eendrægtig
Og saa mægtig
Alle drive,
Naar de Gud al ære give.

9. Naar Frelseren saa mild vil gaae
Og sette livets krone paa
De hvide-klædte skarer,
Naar de gaae ind med ham i fryd
Med himmelske basuners lyd,
Naar Gud sig aabenbarer,
Naar man
Da kand
Jubilere,
Triumphere,
Uden ende,
Da maa verden evig brænde.

* * *