Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Den elskte Jerusalems længsel mig nøder at ile

2. Kom skiønneste, yndigste, sødeste, saligste time, (h)
Af attraa til JEsum jeg færdig nu er at besvime; (i)
Jeg ligger i dvale,
Gud ikke forhale (k)
Den time, da jeg dig min aand skal befale (l) og tale. (m)