Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Uddrag fra BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Sparre, Jep Thordsen (1546-09-28)

Venlig oc kerlig hillssen altytt fforne(!) sentt mett wor herre. Kere her Maaghens, suagher oc oc(!) synderlig gode wen, tacker ieg ether ganske gerne ffor all gott, som y meg alltytt vdy manghe maade gyortt oc bewyst haffue, huylkett ieg ganske gerne fforskylle vill mett huess wdy myn magtt vere kandt, som ieg ether oc pligtig er. Kere her Maaghens, maa y widhe, att ieg sender ether naagre breffue, ett, som er eth domme breff, som ieg s. 119haffuer ffaed aff Lunde landz tyng paa nogre gaarde, som Jesper Ffryss veldelighe vill taghe meg ffraa, ij ligger y Hermendz tørp oc en y Kempynke, som mester Aaghe kiøpte, Gud hans syell naade, aff abbeden y Øwyttz kloster, oc the wore panttsatthe thill nogre kanicker y Lundt, oc mesther Aaghe køffthe saa eyedomen thill ith widerkøb, oc dagen er lenghe siden gaaen, som the skulle haffue køffth thet ighen paa, oc handt gaff megh beffalnyng att indt dele samme gotz, huylkett ieg oc saa gyorde oc ind deldett oc hagde ther stor kost oc teryng vppaa. Saa tog handt selff thill seg en aff samme gaardhe; the andre vnthe handt meg ffor myn kost oc theryng. Saa kom Jesper Ffryss oc delthe ther paa, oc ieg ffick thill Lunde landz tyng, som ieg nw sender ether, saa ieg skulle them behaaldhe effter wortt købebreff lydellße, oc samme breff haffuer ieg icke thilstede hoss meg; men nw komer Jesper Ffryss oc will veldelige taghe oss them ffraa oc will nyde kongelig maiestat ther thill, oc icke will nødis mett the domme, som hans brug er altytt. Kiere her Maaghens, saa er thet v gaarde thill hobe y same Hermentztorp, oc wy haffue breffue paa them alle v, som mester Aaghe gaff synne gull oc penynghe ffore; the iij haffuer mester Tørbern en nw y pantt, y naar wy wille them indløsße. 1) Kiere herre, saa kommer ether iij thill af samme gaarde, oc meg iij thill lighe effther the breffue, som vy thillfforen y mellom oss gyortt haffue. Kere her Maaghens, thy beder ieg ether gerne, att y wille vare y retthe mett samme Jesper Ffryss, om ieg icke selff icke (!) saa snartt kandh komme; ieg will drage all thet ieg kand effther mynne breffue oc bewysnynger oc komme thill Lundt mett, att y wille well gøre oc suare hanym mett domme oc vare ther y mellom, saa handt icke skulle saa skendeligen tage oss them ffraa; thet er vi gode gaarde, thet wore icke gott saa letteligen att myste them; oc Hindrig Ellyng bestaad selff paa s. 120landztynget, som mangen mandt hørde, att mesther Aagess budt war mett meg paa tyngett, samme thytt ieg delde them ind the iij gaardhe; saa haffue wy en nw breff paa the andre iij, ighen ere, som mester Tørbern y pantt haffuer, ther tøre inthet gøre them visße paa; y ramme vell selff thill att gøre ith skudzmaall paa mester Aages breffue kysthe, thy handt haffuer retteligen køfftt them. Kere her Maaghens, sender ieg ether ocsaa nogre andre breffue, ssom ieg haffuer paa nogre Veebo burgere, som haffue legett y morsty ffor meg oc wille offuerffalde meg ved Gerss herritz tyng mett v eller vicss hundrett(!) baade burgere oc bønder mett her Jacob Traabes thilskyndelsße, saa baade handt oc the haffue gyortt meg then wold oc offuerlast, saa thet ynck er att thalle eller høre ther om, hurledis att meg handles, att y wille well gøre oc suare her thill paa myne vegne oc vare y retthe mett thenom, saa meg motthe ske oc vederffares offuer thenom saa megett, som log oc rett er. 2) Kere her Maaghens, taler oc Jesper Ffryss paa the enghe, som y och her Axell wore paa oc dømde meg thill og andre fflere gode mendt, them will hand och welde seg thill oc tage ffraa, oc y vide selffue best, huadt rett handt haffuer at tale ther paa myn eghen iordt oc grundt, som ligger inde ffor myn portt, them vill handt tage oc legge thill en anden by, som ligger ij eller iij bymarcker ther ffraa; men thett er inthet andett en her Axels thillskyndelsße.3) Thysligest taler hand och paa ith marcke skell, som xij mendt haffuer gaaedt mellom Effuerde oc Burgestedh marg, som ther haffuer weredt y m ¹⁾= milte, tusend. aard, att aldri ingen mandt kandt andett syghe; ther tog handt en hell hob mynne awentzmendt, her Axell Brade, Per Skram, Lage Brade, Verner ²⁾Verner Parsberg., Maaghns Krabbe, oc the skulle ride ther paa oc sighe ther paa, lige som handt wille haffue s. 121thet sagtt, oc som handt lagde en te pryssyng vp for them, oc the aldri wore paa samme marck eller wyste ther naagett aff att sighe, oc hagde inghen gamble aaldynghe mett them vden the selffue ther y byen, oc huylken mandt, som wille suare thet, som rett war, then wiste the ffendhen y vol, oc en sloge the offuer nesßen mett en kep, saa ingen tore suare ther thill, huad the ther gyorde, oc gyorde ieg en hefftt ind ffor myn gaardt paa then iord och grundt, som ligger indt ffor myn gaardt, oc huad dell som ieg haffuer vdy Effuerdis marg, thett haffuer handt sagtt, att ieg gyorde thet indt paa thet margke skell, oc ieg war ther aldri paa eller gyorde naagen hefftt ther paa. Alligeuell kandt ieg icke vere hans offuerlast vbewaredt. Kere her Maaghens, thy beder ieg ether ganske gerne, att y wille vell gøre oc suare her thill paa myne vegne, saa handt icke skulle saa skendeligen offuerffalde oc taghe meg mytt ffraa, indt thill saa lenge ieg kommer selff thill stedhe; thy att ther som thet stode thill hanym, thaa legger handt baade gaarde oc gotz øe mett løgn oc bedregerj. Kere her Maagens, gører her vdy, som lige som(!) myn gode oc store troo er thill ether, ieg will thet altytt kerlige oc gerne mett ether fforskylle, oc wdy huess maade ieg kandt thyene ether mett lyff eller gotz ighen, will ieg thett altytt ganske gerne gøre. Her mett ether then almegtigste Gud beffalendis, oc beder ieg ether gerne, att y ville vell gøre oc hylße ethers kere hustrv, myn faderbroder daatther, ffrv Ane, mett mange m gode natther paa myne vegne. Aff Kaasseberge mett hast sancte Michels affthen anno dominj mdxlvj.