Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Friis, Johan FRA: Gyldenstierne, Mogens (1531-06-08)

Akershus, 8. Juni 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Johan Friis.

Beder om Forbedring af sin Belening. Han vil sende sin Jagt ud efter nogle Skalke, som røver og plyndrer; Hr. Ture siges at agte sig til Norge i Sommer, men dertil behøves Folk, og det paastaas endda, at Bispen og Gude Galle vil begære Len. Han lægger et godt Ord ind for Nils Perssøn og for dennes Søster Fru Anne. Klager over Bispen af Hamar og hans Forurettelse af Bønderne i Stiftet, der agter at klage paa Herredagen, og over Bønderne i Borgesyssel.

Jhs.

Myn gans venlig helssen met alt, hues ieg got forma, steds screffuet met Gud. Kere Iohan Frys, bessiinderlige gode (!), ieg bettacker teg høgligen for aldt got, som tw meg i mange made beuyst haffuer; vel kendes ey forskiilt haffue, doch gans veluyligen skal beffynds tet imot teg at fortyene oc forskiille af myn macht dy dag, ieg løffer, ter forlat teg tyl. Kere Iohan Frys, teg vel fortencker om ald tyng, som ieg har haft talle met teg om, meg anrøendis, beder ieg teg nw som før, tw meg icke forgleme wylt, men altiid tencke tyl tet beste hos alle, som tw vel vyst meg ankommer. Er ter icke rad tyl, ieg kand haffue fat nogen forlenyng, ter ieg vore behyoIpet met, kwne ieg haffue fat noget beder lysse pa tette, ieg nw har, tyl tet kwne blyffue beder i fremtyden. Ieg vyl nw sende her Mogens Gøye en skryft pa ald vys rentte, ieg har her tyl, at hand met teg vylle gyffue k. mat tet tyl kende, sa ma hans n. see, huat tet er. Ter er tøsse sa god rentte tyl Bahus, som her tyl, oc giffues jc gl: af. leg skal gijffue jc gl. oc halt sagefal, tet er meg icke mwgeligt. Matte tet blyffue vet tet hundert gl. eller oc hvad sag, som offuer xx & vore, ieg ter gyffue haldelen af, om ter er icke beder rad pa ferde, eller ocsaa dy len igen, som her Henrick Krwmedyge fyck herfra. Gør tyt beste, som ieg troer teg tyl.

Er her oc kommen nagene skalcke vnder landet, soms. 25 røffue allesteds; vyl ieg lade myn iacht løbe efter tenom, om ieg kand tenom offuerkome; blyffuer hwn meg fra tagen, er tet meg en stor skade; huem vyl rette meget op igen, oc stor fare, om mit folck kome meg fra. Ieg har hørt, her Ture achter seg vyst i somer hyt, tet har hand lat seg hør for en af tesse borger, som nw var i Halland. Ieg maa gøre noget ter tyl; huort wyl ieg hen. Hafde ieg, sa ieg kwne holle folck, som her vel behof gørs i mange mode, ter skulle en stwndom høres noget tyl meg; at ko. mt. vylle rame mit beste; ieg vyl gør hans nade got skel, om ieg icke kand fange naget ter i landet oc io skal blyffue herre, at ter icke forlenes nogen len fra slottet. Ieg troer, byspen vyl begere len, teslygeste oc her Gude Galle oc flere; attw vylt ver ter fortenck vdy; vylle tw haffue vert Nyls Perssen behielpeligen, at hand matte vere fellig i Danmarc oc allesteds i vor nadige hers lande, ter guorde tw møget vel met; tet er doch en fattyg rydermandsmand; ieg fornwmer ingen skalckhet af hanom. Vyl kwnglyge mat: haffue hanom i tyeniste, hand skal gerne vere, huor hans nade vyl haffue hanom. Oc matte frw Anne beholle tet sogen, som hendes gard i lyger, tet heder Rade sogen, her Olluf hafde tet tylforne. Ieg har nw anammet tet hyt tyl slottet; ieg vyl gerne hielpe fattyg ryderskaf tyl gode, om tet var i myn macht. Gyffue hwn kwne fange vor nadiste hers bref ter pa. Gør tyt beste her vdy, beder ieg teg om. Er Trondems domkyrcke oc bii brent, oc hør ieg dy bysper vyle tyl herredags; ten i Hammer burde icke at kome tylbage igen; dy ma alt forferes, tet tyen icke ellers. Oc at ty fa noget af Guds ord oc hør, tet vor møget got; oc har ieg tylsag nogen bønder, som skulle ned, for attw vylle hyelpe tenom tyl gode for myn skiild, som haffue hyemme i Hammer styfft. Ten bysp gør tenom stort offervold oc vskel; dy haffue k. mt forscryffelsse tyl byspen oc harttug Carstens, Panmarcs oc Norges rads dom pas. 26 ten bunde lød oc ma icke niiden. Ieg vyl nw gyffuecansseleren xx gl., at ieg matte fa tet breff af hanom tyldy bønder; tenom sker obenbar vret. Vylle tw haffue vertmeg behyolpen, ieg kwnne haffue fot tet bref. Oc er dybønder y Borgessel altiid vuyllig oc vliidig met, huesty skulle gør, frem for andersteds; at tet blyffuer tenomtyl sagt met trussel, tet kand gøre got, oc dy bysperblyffue oc vndervyst, sa dy fare skellyg met almwgen oclade tenom niide lagen; men scwlle en vylle, ieg voreter neder met, om dy bysper alle frem kom; ieg vyl veltro, ter er icke mange, som vyd af ters belegenhet. Tenbysp af Hammer motte vel tøffue, til ieg hafde vert tyltals met hanom. Gode Johan, ver nw i ald sag fortenchpa mit beste, som ieg troer teg tyl, oc hielp mit bud tylgode i myne erende; forstat mennyngen beder, en skryftevdvysser, oc forlad meget, ieg biuder sa drystygen offuerteg oc vmager teg met myn scryffuelsse. Scryff meg aldbesched tyl igen, oc biud meg tyl, om ieg met nogendelkand vere teg tyl tyenste oc vyllige met, som teg kandvere behaglig, da vyl ieg haffue kerligen bedet teg, twwylle bruge meg vdspardt; ieg skal altiid befyndis teggans vyllyg, tet kende Gud, ieg tyg met ald liicke ocvelfard vyl haffue salig beffallendis. Rad oc biud offuermeg som offwer tyn broder. Datum Agerhus Guds legoms dag anno 1531.

Magenns Guldenstern ritter.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig oc velbiurd mand Iohan Frys, k. mat. secretter, synd bessiinderlige gode ven, trollygen tyl egen hand.

R. A. D. K. Norske Indl. t. Reg. og henl. Sager.