Gøye, Mogens BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gøye, Mogens (1542-08-23)

København, 23. August 1542.
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker ham for den Advarsel, han har sendt. Han kom til København for otte Dage siden. Kongen vilde have haft ham med til Fyn, men da Holger Ulfstand har stævnet ham for Rigens Kansler for det store Pant i Skaane, har Kongen tilladt ham at blive i Byen til sin Tilbagekomst . I Anledning af, at Peder Oxe har rejst Sag mod ham og hans Ridemænd for Indførslen i Tordsø, har han anmodet Børge Trolle og sin Søn Eskild Gøje om paa Sjællandsfar Landsting at tiltale Peder Oxe for Indførslen i Gisselfeld. De Breve, som han vilde lade hente fra Gunderslevholm , ligger paa Klausholm, hvorfra de skal blive hentet og i betimelig Tid sendt M. G. Han beder ham snarest komme til København, for at de kan tale sammen om adskillige Ting. De Sten, han har taget paa Tordsø, skal betragtes som et Laan, som Peder Oxe ikke skal kunne tiltale ham for.

Wenlliig helssenn alltiid forsenndt met Gud. Kiere her Magnus, frende oc sønderliigenn gode wenn. Tacker jeg teg gantzske gierne for allt gode oc mangefald welluilliighet , jeg stedzse oc alttiid aff teg befunden haffuer, oc besønderliigenn fore thend tro mening oc atwarning, tw met myn sønn Eskild Gøye lodst giiffue meg tiillkiende, oc nw fore thyn wenlliige scriffuelse och gode tiilbud emod meg, huilcket allt jeg gerne hoss teg forskylde will, saa lenge jeg leffuer, met allt hues gode noger tiid vdi myn formwge wære kand. Oc giiffuer teg her met wenliigen atwiide, at jeg i dag otte dage nest forgangen kom hiid tiill byenn, oc wille koe: mat:, ther jeg kom hans nade tiill ordzs, haffue haffd meg met sig offuer tiill Fyen, nw hans nade drog tiid tiill landet. Tha gaff jeg hans nade tiillkiende, at jeg aff her Holggert Wlffstand er steffnd for riigens cantzler fore thet store pant i Skone, som hand paa taler, och ther fore finge jeg forloff at forbiide her vdi byen igien, jnd tiill hans nadis tiillkompst, oc maa foragtte meg altiidhe oc vndgielde, huat dom heller rett megh vdi thend sagh aff forne: riigxens cantzler will hende oc affsiigis, effther som tiiden nw begiiffuer sig etc. Kiere her Magnus, som tw scriffuer s. 77meg tiill, at Per Oxe haffuer ladet tiillyuse teg oc alle thyne riidemend, saa mange teg jndførde vdi Tordzsøø gaard oc met eder vdi fløck oc følliige war, wold tiill oc agtther at føre eder vdi stor skade, begierendis, jeg oc vdi liige made wille ladhe tale hannum oc hans riidemend tiill oc forfølliige hannum oc thennom met wold, saa mange, hannum jndførde vdi Giislefelde gaard och godzs oc woldgieste the thienere, ther tiilligger, thii thet er en sagh, om retten matte wære oss saa god som hannum etc., ßaa mattu wiide, kiere her Magnus, at Børge Trolle oc myn sønn Eskild wore i dag her hoss meg, 1) ther thynn scriffuelse kom megh tiilhande, och haffuer jeg tiilltroet oc befalit thennom baade, at the nw paa onsdag nest komendis, som er i dag otte dage, skulle wære paa Siellandzfar landzting oc ther paa myne wegne Peder Oxe met syne riidemend oc met følliigher vdi liige made at forfølliige met wold, som hand teg oc thyne riidemend tiilltaler, oc lade sie, huort thet heden will. Jeg forhober, tw willt icke spare thyn fliid same sag paa thet nyg at forfølliige tiill rette. Oc haffde jeg nw vdi thesse dage myt bud vdi breffuekamerit paa Gundersløff om the breffue at wille ladet vdtage oc send teg tiilhende, som tw tegnet hoss vdi myn bog, jeg lod teg sie, oc ey jeg andet wiste, end same breffue haffde warit ther paa gaarden, førre end nw myt bud komer hiid tiill byenn tiill meg tiilbage igienn, sigendis meg, at the same breffue met flere er wist paa Claxholm vdi Judlandt2). Oc will jeg dog saa beskaffet, at same breffue skulle kome teg tiilhande met aller første meg mugliigt er, at tw well betimeliigenn nogk skallt faa thennom jnden thend tiid, tw skallt bruge thennom, oc tw aff nød haffuer thennom behoff. Will Gud, jeg leffuer, will jeg thyn vmage yderliigen met allt gode hoss teg forskylde 3), oc hues deell jeg teg vdi thend sagh oc andre loffuit oc tiillsagdt haffuer, skall teg oc fast oc troliigen aff meg bliiffue holden. Oc kanttws. 78 icke tro, saa meget gierne jeg wore teg selffue tiill ordzs, thii jeg well haffuer at tale met teg om mange ærinde magt anliggendis, jeg icke nw scriffue kand, bedendis gerne, tw willt well giøre oc schriiffue meg tiill, om tw icke nogit snart er teg wenttendis hiid offuer tiill landet, heller huor teg tøckis, wii kunde beleigliigist kome huer andre tiil ordzs. Ther tw oc icke vden thyn forsømelse kand kome hiid offuer tiill landet, ßaa beder jeg teg, tw willt scriffue heller byude meg tiill, om tw wedst, jeg vdi noger made kand vdi thenne landz ende heller anderstets thiene teg, skalttw alltiid rundeliigenn haffue at byude offuer meg som thend, tw jngen twiiffuell paa haffuer, oc som loffuit oc tiillsagd er, bedendis gierne, tw willt siige thyn kiere høstru, fru Anne, mange godnatther oc allt gott paa mynne wegne. Befalendis teg Gud alldmechtiigste. Datum Kiøffnehaffnn s. Bartholomei apostoli afften aar etc. mdxlij.

Magnus Gøye ridder.

Kiere her Magnus, som tw oc vtinden thyn scriffuelse giiffuer tiill kiende, at tw for it wenlliigt lon oc icke vdi nogen anden mening lontte nogen mwrsteen oc tagsteen, stodt paa Tordssøø oc wore nedertagen aff it gamellt huss, ther paa gaarden stod, oc tiilbyuder teg at will lade føre ther saa mange vdi stedet igienn met allerførste, begierendis, jeg ville wære thyn hemmell ther tiill, at tw same steen met myn williig oc sambtøcke taget haffuer, at Per Oxe icke ther fore skulle føre teg vdi nogen skade etc., tha will jeg met thette myt breff were thynn frii hemmell tiill same steen, ehuor ther paa tales, effther thii tw met lougen esd jndkomen vdi Tordzsøø gaardt paa mynne wegne oc tw thennom icke vdi anden meningh end for it wenlliigt lon aff meg taget haffuer, som forberørt er. Datum vt supra. 

s. 79(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig welburdiig mand oc strengge ridder, her Magnus Gyldenstiernne tiill Swansholm, myn kiere frende oc besønderliigenn gode wen, wenliigen tiilhande.

(Ligeledes bagpaa Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Her Magnus Gøyes breff om delle ind i Gysselfeld oc Torssø oc sten pa Torssø. Barttollemey 42.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Børre oc Eskkyl at kere pa tend indførssel. 2) Breffue pa Clausholm. 3) Forskiille myn vmag.