Gyldenstierne, Knud Henriksen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gyldenstierne, Knud Henriksen (1554-11-10)

Vorgaard, 10. November 1554.
Knud Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.

Om Rebningen paa Fønsskov, som han ikke agter at foretage, uden at Mogens Gyldenstjerne er tilstede eller sender Fuldmagt; Mogens behøver ikke at underrette deres Søster [Margrete] om Rebningen, da hun ved Besked. Brevskriveren har været paa Vej til Aarhus, men blev syg og maatte vende om. Om det Skyts og Møllesten, som Mogens Gyldenstjerne har lovet at sørge for; minder ham om Bøsseskytten og undskylder sig, fordi han ikke har sendt ham flere Sild.

Kiere Mogenns och kiiere broder, will jeg haffuue giiffuitt theg gannske wennlliigenn att wiide, att ieg nu stakitt tiid siidenn haffuer fangitt thynn schriiffuelße ocs. 276 nocksum ther wdaff thynn store erbediinge oc godewilliig meninghe forstannditt, for huilche ieg theg gannsche høgeliigenn will haffue att betacke; kunde ieg nogenntiidtt thett forskiille eller giiøre thett, thu eller thynne kunde haffue 1) gott aff, tha skall thu y alle maade befiinde meg godtwilliig ther thiill aff mynn ydersthe formuge, oc som ieg theg dog well plectiig er. Kiiere brodher, som thu schriiffuuer meg tiill om thenn reebning paa Fynske skoff, oc thu agthytt, att ieg wiille ytthermier ladde rebbe ther paa hoffueditt etc., tha will ieg inthett tage for ther mett, wdenn saa war, att enthenn thu eller och thytt fuldmagtts breff war ther tiillstede, oc tilfornne ymellum oss bode samtøckitt war, att saa skye skulle. 2) Ther och Crestoffer ¹⁾Broderen Christoffer Gyldenstjerne. begynnde will endeliigenn att wille haffue reeb ther paa, tha nødiis mannd att hette paa thy besthe raadtt slygtt att stiille best wdenn skade. Jeg kannd icke troff, att thw saa aether att giøre theg skadhe och forlade 3) thynn partt, there som nogenn dem høre ladhe. Thu forstaaer well meningenn, huor for thy ere thenn deell saa hartt begyeriindiis; saa møgitt som herrenn haffuer wntt meg, ther skulle thy ingenn wmaeg haffuue mett, thy dage ieg leffuer; ther och thy skulle bytthe thett bortt och stedde fremmett 4) ther ynd, som thy laed thenum høre, tha ware thett altt for møgitt y thenn deell, thenum er tilfallenn, ennd y anders att wndhe thenum ther ynde aff thyriis. Kiiere broder, som thu och schriffuer meg tiill, att thu haffuer schriffuitt mynn søster tiill, att Cristoffer och jeg schulle siige hyndher leyliighedenn, huor thett haffde begiiffuitt segh mett thenn reebning etc., forfarer ieg, att thett haffuer icke behoff, att ieg skall berette hynder nogitt ther yblanntt, menn weedtt ther myere aff, ennd ieg giernne hører, hun ønsker meg och myne, medt Gudtz hiielp bliffuer well ther for wells. 277 beuaritt. 5) Jeg haffde dog actitt att dragitt till Aarss oc enn tiid lang tilfornne weritt siug aff then kuldsuett; som ieg kom tha wdt y luctenn, bleff ieg ytthermiere, ennd ieg war til fornne, saa ieg nødiis tiill att bliffuue ligenniis paa en landtzbøy, ynd tiill mett stuor nødtt ieg kunde vynde hyemm igienn.6) Kiiere broder, om mytt skøtte och thy møllestienne, som thw schriffuuer, thu wiltt icke forgløme meg mett etc., tha haffuer ieg ingenn tuiffuell ther paa; 7) och ther mesther Laueriis leger ett skiippund eller ij kaaber myere ther thiill, paa thett thy maa bliffuue skønne, tha liiggher ther ingenn magtt paa, 8) menn thy møllestienne wille ieg giernne haffuue aff thy skønnist och største slagghe, thw tenker well syelff thett besthe, om thy stannder tiill fangz y Malmøe, 9) eller och mannd skall tynge thenum aff bønderenn. Kyere broder, thw wille oc well giøre oc forgløme meg icke mett therm bøsseskøtthe. Thynn swenndtt, som thw haffde hooss meg, kannd wnderwisse theg, att thett haffuer icke weritt mynn skiildtt, saa thw nu icke fannge saa møgin syldtt, som thw war begieriindiis; meg myndiis aldriig sliigt kiøb paa syldtt, som nu er. Kiiere broder, jeg tacker theg och for thytt gode raadtt mett mynne mettarffuinghe, oc raader ieg theg, att thw syer theg fuldwell for mett thynne lanndzmendtt. Kiiere broder, wedst thw y nogher maade att bruge meg, som thw eller thynne kunde haffuue gott aff, tha raad och biud y alle maade drystelig som offuuer thynn gannske williig broder. Jeg will haffuue theg mett hustrue och børnn och altt, thw well wylltt, thenn almectiigste Gudtt sund oc lycksalliig befaliindiis. Giør well oc syghe mynn kiere søster och thynne børnn mange m godenatther; lader Juthe sye etther alle mange m godenatther. Dattum Worgaardtt sannctij Martinj affthenn anno 1554.

Knud Gildenstiernne.

s. 278(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) erbedyng. 2) rebe pa hodet vden meg etc. 3) som lade tennom hørre om meg, at ieg wyl lade bort, huorfor dy er ten del begerendis pa hodet. 4) ter er nogen, wylle vnde ander part med, her er noge guort i ten sag. 5) at syge Margrette om rebnyng, hun iinsker, Gud wjl beuarre. 6) at Knud er bleffuen siug, icke kom tyl Ars. 7) at gørre tet skiip ferdug, om en biisse skiitte. 8) [i]t skypd elr 2. 9) møllestenne.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paategning:)

Erliig welbiirdiige manndtt oc strennge riidher her Magnus Giildennstiernne thiill Stiiernnhollum, mynn kiiere broder, gannske wenliigenn tiill eggenn hanndtt.

Knuds breff om møllestene oc andet rebyng pa Fønsskau etc.

Orig. i Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsamling D, Fol. 155, med Afskrift 156.