BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Friis, Kirsten (1558-08-10)

Restrup, 10. August 1558.
Fru Kirstine Friis Gabriel Gyldenstjernes til Mogens Gyldenstjerne.

Hun havde ventet ham med Kongen, der kommer til Aalborg næste Dag. Hvor Dronningen er, ved hun ikke. Knud Gyldenstjerne har været meget syg, men er nu bedre. Hun beder Mogens Gyldenstjerne efterse Ordlyden af Fæstebrevet paa en af hendes Gaarde, hvis Fæster er død, og minder ham om nogle Møllesten, som hun har bedt om. Om Trætten om Markeskellet mellem Nørholm og Restrup. Kongen er paa Jagt i Vendsyssel.

Søsterlig kierlig hellfienn nu och alltiidtt forfiendt medtt wor herre. Kiere broder, thacker ieg degh gannske høgliigenn och giernne for alltt ere och gaatt, dw megh alltiidtt y mannge maade giortt och beuiisth haffuer. Dw schalltt, saa lenngy ieg leffuuer, finnde megh for thinn wiilliige søster y alltt dett, ieg wiidtt degh tiill wiillj och guode kannd were, saa yderliige och giernne, som ieg war thinn egenn bornne søster, och som thenn, thu ickj schalltt haffuue thuiiell paa. Kiiere broder, ieg wiille nus. 454 ickj annditth ennd schriffuue deg tiill, menn megh stedis buodtt y thenn eyenn, och beder degh gannske giernne, atthw wiilltt altidt giøre megh thedt samme skiell, att iegh maa wiide, huor degh liider. Gudt wiidtt, atth thinn løcke och wellfartt er megh saa kiertt att høre, som dw wast mynn egen kiødeliige broder, saa sannth hiellpe megh thenn euiige Gudh. Gudtt wiidtt, att ieg rett giernne aff alltth mith hierte wiille tale metth degh, ther som leylighiedenn hellers Baa kunnde haffuue begiffuiidtt segh. Iegh wiidtth nu icky thenn dagh, thedt bliifuuer. Iegh hadde saa wisth achtiidt, ath thw schulle haffuue fulld mynn herris naade her ofuuer tiill lanndith. Nu forstaaer ieg, atth dett ickj skier, och wiidtth jeg jnnthiitt sønnderligtt atth schriffuue degh thiill anndiith, ennd mynn herre er foruenntenndis tiill Olborrigh y morgenn. Ieg hafuuer jnnttiitt hørtt tiill, huor mynn fruues naade er; om hinnis naade er y Kolinngh heller paa Dronninngborgh, thedtt wiidtt iegh ickj. Och maatw wiide, atth thinn broder Knudtt haffuuer werrith hartt ßiugh. Ieg war huos hannom och kom hiem nu y løuerdagis; thet er nu bedere medtt hannom, saa att hannd sagdt for meg, atth hannd wiill, om Gudt wiill, møde konngenn y Olborrigh y morgenn. Kiiere broder, maatw wiide, att ieg haffuuer spuortt, att Hanns Niellßenn er dødtt. Saa wistu well, atth ieg hafuer talldtt medtt deg, att hannd hafuer liffuis breff paa enn mynn gaarde. Saa wiidtt ieg ickj, om breuitt liuder wiider ennd paa hannom seluer, heller om thet liuder paa hanns høstrw ocßaa, thj beder ieg degh saa giernne, atthu wiilltt hafuue buodtt henn, att thw kanndtt faae breuith att høre; ther som thedtt liuder ickj wdenn paa hannom seluer, atthu wiille tha giøre well och stede gaardenn henn. Jegh wiidtt ickj, om hannd beßadtt gaardenn seluer, heller en aff hanns sønner beßadtt thenn. Kiiere broder, haffuuer ieg tiillfornne schreuiidt deg tiill om ij møllestienn, xviij grebb,s. 455 tiill en weiermølle, och screff ieg Anne tiill ther om y siste, for iegh wiste ickj, om dw wast hiemme. Nu er karlenn kommenn tiill møllenn, som schall hugge thenn op. Och sende ieg Anne breuith met en enn(!) skipper, som loffuiit atth føre meg samme stienne hiem, om ßaa war, att hannd kunnde føre thennom. Nu wiidtt ieg ickj, huad heller iegh faaer thennom medtt hanom heller ey. Ther som hand kandh ickj føre thennom, om thedtt hadde werriitt mogeligtt, atth ieg kunnde tha haffuue faaiidtt thennom paa ett anndiit skibb, tha hadde ieg giernne bediitt deg ther om. Och ther som ieg ickj faaer thennom, førennd karlenn kommer fraa møllenn och hannd kommer y anndett arbedt, tha bliffuer ieg forßømitth ther y. Kiiere broder, ieg beder degh ßaa giernne, atthw ickj wiilltt fortenncke megh, att ieg biuder saa møgitt ofuuer degh och giør degh alltiidtth saa møgenn vmag medtt mynn bestyllinng. Dw schaltt wist wiide, ther ßom ieg wiste att giøre thedtt, dw kunde hafuue ere och gott aff, schalltw, saa lenngj ieg leffuer, finnde meg for thynn wiillige søster, ther schalltw ickj hafuue thuiiell paa. Jeg wiill nu och alltiidtth hafuue deg medtt liiff och seell thenn almegtiste Gud befalenndis. Gud for synn euiige guodhedz skylld spaere deg lenngj y Guds frychtt sunnd och salige. Giør well och sige Anne och thinne børnn mannge gode netter paa minne vegenn, och lader Kirstenn Nielßdatter och Ellfie sige eder alßamells mange gode netter, och skallthw wist throf, att Ellße skall nest Guds hiellp ickj bliffuue nogitt adtt skade for thedtt, folck kannd giøre hinner, miere ennd hunn war mith egitt barnn. Ex Restrup sannctj Laurs dagh anno 1558.

Kirstenn Gabrielis.

(Resten af Brevet formentlig med Brevskriverindens egen Haand:)

M. a. k. broder, Gvdh handh vedh, hor reth game iegh vylle talle medh tegh for møgeth, iegh ycky skryffue s. 456 kandh. Iegh frøcter, thet vil blyffve endh langh tydh, til vy fyndiss; men ner thet blyffver, ta Gvdh aldh mectygesthe vnde megh altydh tyn och tynne børnss lange løcke och velfardh ath spøre, ta vedh Gvdh, thet er megh kyerth ath høre aff alth mith hyarthe. Vilth tw altydh skryffve megh til, ner tegh stediss bodh, och tu vilth vndhskyølle megh for Anne, for iegh nv ycky skryffver hinder til. Ten aldh mectygesthe here och Gvdh beffaller iegh bode tegh och hender. Kyere broder, iegh vedh nv ycky, hvor iegh skal bere megh ath medh thet, ty gode mendh haffuer gyffuedh megh beskreffuit mellom Nørhollem¹⁾) och Resterop, ty har yngen vyldh rodh megh, ath iegh skuelle nogen thydh ladh høsthet, och lygeuel ath ty har dømt thet her til gorden och dømth ty breffve vedh mack, som her er pa gorden, som tv vel selff sosth terys dom, och nv er Barby her y Allebore medh kongen, och nv har iegh talledh medh tyn broder Knvdh ter om, nv iegh var hoss hanom, ta kvnde iegh yngen svar fange aff hanom, hvadh heller iegh skvelle lade talle²⁾Over Siden: Jhs.) ter om eller ey. Ty, ther var pa endomen, ty sige, iegh skal ycky en nu endh tydh langh talle ter om, men iegh skal ycky vden lade thet sta eth stvndh; men Gvdh skal vyde, ath iegh vylle ycky gerne forsømedh for thet, iegh kunde gøre. Høndh flockth recker ycky langh, thet vesth tv vel sselff. Here Gvdh gyffve, tu hade veredh her nv, ta moth ter endh haff bleffvedh endh ende pa. Kongen drog offver y fredhdagh til Vendhsøssel y yack. Gvdh ten aldh mectygesthe beffaller iegh teg och alth thet, tegh kyerth er.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbiurdiige mannd, her Mogenns Gyllennsternns. 457 tiill Stiernhollom, minn kiere broder, gannttske wennliigen tiilscreffuit.

Om Hans Nylssøns gard at stede bort. Om dy mølle stene. At Knud war siug.

Friis, Kirsten BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Friis, Kirsten (1558-08-10)