Rantza, Sivert BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Rantza, Sivert (1557-04-14)

Haderslev, 14. April 1557.
Sivert Rantzau til Mogens Gyldenstjerne.

Hans bortrømte Slotsfoged Hans Skriver sidder fængslet paa Haderslevhus og kan med Hertug Hans’s Tilladelse udleveres til Mogens Gyldenstjernes s. 403Tjenere. Hertugen beder ham behandle Hans Skriver saa læmpeligt som muligt og ikke efter Retten.

Mein freundlich dinst vnnd was jch sunst mehr liebs vnnd guts vermagk, zuuornn. Gestrenger vnnd ernuester, besunder gunstiger vnnd gar guter freundt, jch hab euer schreibenn euerm schreyber ¹⁾Hans Skriver havde været Mogens Gyldenstjernes Slotsskriver paa Malmøhus og senere hans Slotsfoged og Slotsskriver paa Laholm Slot. Efter et Tingsvidne, dateret Laholm 29. Jan. 1557, havde han og en Ledsager en Søndag i 1555 i Kirketiden i Bent Købmands Hus i Laholm under en Trætte dræbt Esbern i Alsløf, hvorefter han blev fængslet, men atter løsladt, efter at der 20. Juni 1555 var sluttet et Forlig, hvorefter han skulde betale den Dræbtes Slægtninge ialt 69 Dlr. i Bøde. Da han ikke opfyldte sit Bepligtelsesbrev, blev han atter fængslet, rømte og blev paa Sønder Hallands Landsting 27. Febr. 1557 fredløsgjort efter Loven, „for han sprang Kongens Mur paa Laholm Slot og rømte af med sit Regnskab af sit Fogedi paa fornævnte Slot og med sit Regnskab, mens han var Skriver paa Malmøhus, som han ikke har gjort fra sig". Han blev fængslet paa Haderslevhus og udleveret til Mogens Gyldenstjernes Foged paa Fyen Rasmus Sverke og hans Tjener Broder Friis, der førte ham til Assens, hvorfra han blev ført til Laholm og paa Høgs Herreds Ting 26. Oktbr. 1557 dømt skyldig at miste sin Hals for Drabet paa Esbern i Alsløf. Om hans Regnskaber oplyser et samme Dag og Sted udstedt Tingsvidne, at han i Laholms Borgestue havde tilstaaet, „at han ikke trøstede sig til at gøre Hr. Mogens Gyldenstjerne det Regnskab, han burde", hverken for Malmø Slot eller Laholm Slot (se M. G. Priv. Ark. Indk. Breve 1556 —57 passim)., so alhier zu Haderschlebenn vff euer furdern vnnd bittenn gefengklichen eingezogen vnnd gesatzt worden etc., das jch denselben gefangenen euch nach dem reich jnn eure behaussunge zu La- oder Sternnholm zu bringen etc. den euern vberandtworten vorgunnen vnnd zu lassenn mocht, empfangen vnd allen fernernn jnnhaldt freundlich vormergkt, vnnd wil euch daruff freundlicher meynunge nicht bergen, das jch derowegen dem vnnd solcher ewrer forderunge nach den durchleuchtigen hochgebornen fursten vnnd herrn, herrn Johanssenn, hertzogen zu Schleswigk, Holsten etc., meynen gnedigen herrenn, euerendthalbenn vnderthenigen belangt vnnd angeredet, auch souiel bey s. f. g. euerendt halben s. 404jnn vnderthenigkeit erhalten vnnd außgericht, das jch eueren diener denselben gefangenen zu stellenn vnnd vberandtworttenn soldt[e]. D[as] jch danne gethann, als das jch denselben gefan[ge]nenn euern diener vberandtworttenn [vnd] zustellenn lassenn. Meynes vorsehens werdenn bemeltenn gefangenenn euch, w[an] jr denselbenn zu bringen jhnen beuehlich vfferlegt, zur stedte bringen. Es haben mich aber s. f. g. an euch dabeneben zu schreybenn jnn gnadenn vfferlegt vnnd beuohlenn, das s. f. g. gnedigs begehren, jhr wollet mith demselbenn gefan¬genenn vffs glimpfflichst als muglich, nach gnade vnnd nicht nach rechte, handlenn lassenn; dann so s. f. g. nicht auß zugethanenn gnedigen vnnd geneigten willenn euch den gefangenen volgen lassenn wollen, wehre s. f. g. solchs dieser orthe gebrauch nach nicht zu thunde schuldigk gewehsenn. Werdet euch dero wegen jnn deme der gelegenheit nach allendthalben zuerzeigen wissenn, darane dann meyn gnediger herr gantz vnnd gar keynen zweiuel. Das ich euch vff euer schreybenn jnn freundliche andtwordt nicht habe wissenn zuuorhalten, vnd bin euch meynes vormuegens jederzeit zudienende willigk. Datum Haderschleben den 14ten aprilis anno etc. 57ten.

Syuerdt Rantzow.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen vnnd ernuesten herrnn Magnuß Gildensternn, ritternn, amptman zu Laholm vnnd erffgesessenn zu Sternnholm, meynem besundern guten freunde.

Om Hans scryffuer, som rømptte.