Palladius, Peder BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Palladius, Peder (1546-12-11)

København, 11. December 1546.
Peder Palladius til Mogens Gyldenstjerne.

Paa hans Forespørgsel om to Sager svares, at de to unge, “som dem haffue beleyet sammen vdj tredie lied„, enten bør søge K. Maj. Dispens eller rejse til Udlandet, hvor ingen kender dem, og siden leve i Ægteskab sammen. Det Ægtepar, der lever ukristeligt sammen, kunde leve adskilt for en Tid og deres Ejendom deles saaledes, at den, der har mindst Skyld, hvilket vel er Hustruen, faar den største Del, saa at hun kan leve hos sin Slægt, til han enten fortryder det eller ved Døden faar sin rette Løn. Pesten er taget noget af, men mange er døde, og der dør endnu 2—3 daglig. Hvor mange der er døde i det forløbne Aar og 3 Maaneder, ved han ikke, men skal søge at faa det at vide.

Naade oc fred aff Gud fader wid Jesum Christum. Køre her Mogens, gode herre oc synderlig gode wen, jeg tacker eders strenghed kierlige oc gerne for alle welgerninger. Fick ieg eders strengheds scriffuelse om tuo vnde sager, den ene om de tuo vnge personer, som dem haffue beleyet til sammen vdj tredie lied, den anden om den, som ilde farer aff sted met sin hostru; oc e. s. begerer der offuer raad aff meg, huad best er i saadanne s. 130sager. Min gode herre, gode raad ere dyre i saadanne vnde sager, saa sant hielpe meg Gud, fordi at naar gestlige personer icke kunde komme vnde mennisker til lydelse oc hørsomhed, tha er der raad hoss øffuerigheden oc hoss den werdslig befalning; men tuert om igen, kan icke werdslig øffuerighed komme til weye met the vnde, neppe er der da raad hoss de geistlige, som ordet skulle predicke, huilckit de wgudelige fryckte mindre for end for den werdslig swerd. Oc naar huerken den aandelig eller werdslig øffuerighed wil straffe de onde, som wid bør, saa wil Gud straffe den ene met den anden; der aff er pestilentz, hunger, dyrtid oc blodstyrting tit oc offto (!) i land oc rige, for mand steder de onde at bliffue vdj deris ondskab oc icke tager saa wel fatt paa deris hwd oc kiød som paa deris guotz oc peninge; de passe der en føye ting paa, ja thøre wel synde mere der paa, naar det swier icke i hwden, der for skulde wel (met aarlow sagt for eders strenghed) en hunddreng met en par schole riiss i hans haand mere wdrætte hoss saadant folck end anten mundelig vnderuisning eller penning straff, som det oc wor sædwon vdj officials tid att handle met saadanne. Oc hør nu hen til den almindelig dom, som er skickkit i Roschyld, at saadanne offuertredere skulde der straffis oc sættis til rette, som vdi eckteskabs handel ilde bære dem att etc. Men, kære herre, de raad, som ieg wid oc kan oc maa giffue met en god samwittighed, wil ieg aldrige forholle for eders strenghed anten vdj disse eller andre sager. De fyrste tuo haffue syndit emod den werdslig offuerigheds befalning, som er befalit met god skiel oc haffuer gode, store oc drabelige sager met seg; der for haffue de ocsaa syndit imod Gud; thi kon: matts: ordinants, som eders strengheds indsigel ocsaa henger for, den forbiuder, at engen maa komme sammen vdj tredie lied i eckteskab, oc er icke vdj min befalning eller embede at maa andet skickke eller dispensere. s. 131Men skal der dispenseris met dem, da skal det hentis hoss kon: matt: sielff oc icke hoss andre, vden saa er, at the wille oc maa rømme hans naadis riger hen i fremmede lande, som ingen wid aff deris samleg at sige, oc ey heller støder seg paa dem paa slecktis eller kiød oc blotz wegne. Tha er wdlendighed deris straff for det, som de haffue brutt imod deris øffuerighed, oc siden kunde de leffue til sammen vdj eckteskab heller, end de skulde bliffue paa werre weye etc. Jt aff disse tuo skal ske, om de skulle maa leffue vdj eckteskab met huer andre. Wiste ieg andre raad, da wilde ieg gerne diele dem met eders strenghed, saa santt hielpe meg Gud. De andre tuo mue icke skillis att for vnd forligelse, huerken for Gud eller for mennisken, at the ey bliffue tuo ecktefolck til anten deris døde dag, vden det siette budord brydis aff dem anten. Der som herskab icke straffer saadannen skalck, at det swier i hwd oc kiød, som ingen anden straff eller formaning kan hielpe til, tha bliffue the wisselige dielafftige vdj pinen, som Gud wil siden straffe hanom met til liff oc siell for saadan hans woffueruindelig oc waffladelig fortroden skalckhed, han beuiser tyraniske oc traatzelige imod sin fattige hostru. Det wil wurde huert menniske swart nock at børe sine egen synder til dom, end siden at belade seg met fremømede synder, oc det gør øffuerighed, som icke wil finde tilbyrlig straff, huor met the kunde affuerie større synd oc liffs oc siels fare. Som wor naadiste herre vdj Ribe paa herre dage (som der sist wor) luod saadan en skalck wid erlig oc welbyrdig mand Henrick Ransaw straffe, om eders strenghed der wor oc det hørde eller kan til minde dragis. Der som quinden icke findis at giffue hanom aarsage til saadan en grum oc wchristelig handel, da kan ieg icke andit raade, end at eders strenghed luod hannem smage x eller xij schole riis, at det kunde swie i hwden, saa at han kunde sielff føle, huor got det gør at s. 132slaa, riffue oc slide it fattig quindfolcks legom oc limmer, oc besynderlige den, som hanom bør at fare best met, oc det andre til itt exempel etc. Wor der siden nogen fare paa ferde, oc herskab icke anderledis wilde den aff uerie, tha kunde de skillies att fra mad oc maall en tid laang att leffue huer for seg vden wid eckteskab oc icke beuare dem paa anten sider anten vdj eckteskab eller vden wid met andre under herskabs storre straff, oc vnde dissimellom den den største part aff guotzit, som minst haffuer skyld, det er quinden, som ieg formercker, at hun kan siden bliffue vdj enlighed hoss hendis sleeting, ind til han anten fortryder det, som giort er, eller oc wid døden for sin rette løn. Thi for Gud bliffue de ligeuel saa lenge tuo ecktefolck; men for deris vndskab oc hans skalckhed wige de da saa lenge fra huer andre. Kære herre, andre raad oc bedre wid ieg icke vdj disse sager. Raader oc biuder e. s. offuer meg; ieg wil altid gerne findis willig effter min formoffue. Eders strenghed den euige Gud befalendis. Screffuit i Kiøbenhaffn leffuerdag for s. Luciæ dag aar etc. mdxlvj.

9

Peder Palladius doct.

(Paa et løst Blad med samme Haand følgende:)

Kære herre, som e. s. lader meg tilspørre, huor maange her er bort døde aff pestilentz fra det fyrste, det begynte her at regnere, som er paa thenne dag it hielt aar oc iij maanether, oc er en megtig hob borte buode aff al mosfolck, vnge folck, peblinge och børn, saa at thet kender seg wel bode i kirken, i scholen oc paa gaden; men en wisse tall, huor maange bortdøde ere vdj saa laang tid, wid ieg icke, om den staar til faangs. Gerne wil ieg høre meg om, oc huad wished ieg kan offuerkomme, wil ieg giffue e. s. til kende; jeg haffuer icke megit wærit hiemme i denne sommer. Nu tyckis oss, at det sagter seg, oc den almegtiste Gud wil nu drage den sin riiss fra oss. Gud giffue, at huer aff oss, som igen leffue ends. 133 nu, wilde tencke, at det er giordt hanom til gode oc til paamindelse, som den fierde capitel i Viisdoms bog vd uiser, at Gud kaller de vnge spiir, det er de vnge gud frycktige menniske (som icke haffue at bære til dom vden deris opryndelig synd, som er dog nock) bort til seg, paa det at de gamle wgudelige, som haffue syndit fra deris vngdom, oc waare tusinde maal mere werd at kallis her bort vdj Guds wrede, skulle rette oc bedre deris ganske leffnit met en sand anger oc rwelse att kiende deris synd oc syndsens sold, den euige død, som de wel haffue fortjentt, oc saa wid euangelij lerdom indfly met deris tro til Gud faders naade oc miskundhed wid Jesu Christi fortienst oc werdskyld at hente deris sønds forladelse, retferdigheds tilregnelse oc det euige liff oc siden føre it christeligt oc kierligt leffuenit vdj sitt rette kald, Gud til loff oc sin neste til gode, lide korsit oc strii mandelige imod sine vnde begeringer etc. Her er ickon ij eller iij liig om dagen, som her wor for iiij wger sex eller viij eller flere etc. Thette wilde ieg icke forholle for eders strenghed, til ieg kan faa wiidere widskab der om.

(Bagpaa Brevet: Seglet og følgende Udskrift:)

Erlig oc welbyrdig mand oc streng ridder, her Mogens Gyldenstierne til Juersnes, høffuismand paa Dragsholm slaatt, sin kære herre oc gode wen kierligen tilscreffuit.

(Ligeledes bagpaa, med Mogens Gyldenstjernes Haand, følgende:)

Dochtter Peder Peladius, super tendens i Sellen, om leiger mol oc forlygelsse i echtteskab.

Egenh. Orig. — Tr.: A. C. L. Heiberg: Peder Palladius, Kbhvn. 1840, S. 181 ff., og Danske Skrifter af Peder Palladius, udg. ved Lis Jacobsen, Bd. 5, Nr. 3.