Friis, Kirsten BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Friis, Kirsten (1556-11-12)

Restrup, 12. November 1556.
Fru Kirstine Friis, Gabriel Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.

Hun udtaler sin Glæde over, at han er bedre, og omtaler hans og hans Hustrus Besøg i Malmø, spørger til hans Trætte med Johan Oxe og Hr. Lave Brahe. Om hendes Gods i Sjælland og i Skaane. Hun sender ham 400 Dlr., som hun skylder ham, og haaber at se ham hos sig til Sommer.

Søsterlig kiierlig hellsenn nu och alltidtt forsenndtth med wor herre. Kiiere broder, ieg kanndtt teg ickj fulldtake s. 385for saa møgiitt ere och guode med saa manngefolldiige beuiislige wellgiierninger, som thw mig y saa mange maade giiortt och beuiist haffuer; thw skalltt, saa lenngy ieg leffuer, aff mynn rinnge oc sorrigfulld for- moue finnde mig for thynn wiillige søster medtth alltt thedtt guode, mest y mynn macht er, ther schalltw ickj haffue thuiiell paa. Kiiere broder, jeg kannd ickj schriue theg tiill, saa kiiertt thedtt war meg, thenn tiidtt jeg fiick thynn scriuellse, atth thw kom well offuer thenn dag oc thenn natth. Siidenn haffuer ieg innthiitt spuordtt tiill theg, førennd nu Anne Oxe scriffuer meg tiill, atth buode thu och Anne war y Malmøe, och haffuer ieg iintthitt hørtt thiill, huor thett er med thenn trette, som thw haffuer 1) medh Iohann Oxe 1), for her Otte oc Eriick Krabbe er ickj enndh nu kommitt y lannditt igiienn, och Iehann Oxe er ther ocsaa vde, ther for wiidtt jeg ickj, om thu est kommenn tiill nogenn ennde ther medtt, att thw wiilltt scriue meg tiill ther om, och huor thedtt er2) med her Laffue 2) och theg. Gud thenn alsommectiste were thitt raadtth och vere paa thynn siide y alle thynn sagh. Kiiere broder, som thw scriiffuer megh tiill om thedtt godtz, ieg haffuer y Selanndtt, att theg syunis saa, att ieg skulle bede Kristoffer Huiittfelldtt om, att hannd viille ßye meg thennom tiill guode, saa er iegh inntitt kyennd med hannom, och hannd er meg enn fremmidtt mannd tiill; menn ther som thw kommer hannom tiill ordzs, atth thw wiille tha haffue thenn vmag och haffue s. 386bediitt hannom ther om, tha hadde hannd giiordtt thedtt for thynn skylld, heller om thw wiille haffue giiortt well oc screffuiitt hannom tiill ther om med thisse mitt buod, tha kunnde thyennerenn wiidtt Korsøer were huos Kristoffer, nar hannd fanger thitt breff ther om. Kiiere broder, som teg well fortenncker om thedtt guodtz, iegh [ha]ffuer ther y Skaaenn 1), atth thw loffuiitt meg, thu wiille sye meg thedtt tiill guode, och att thj motthe haffue thiillfluchtt tiill theg, ligesom thj war thynne egenn, saa kannd ieg ingennstedtt finnde ßamme guodz y nogenn iordbøgger, att ieg kanndh rette meg effther, menn ieg sennder deg en vdscrifftt ther paa aff enn scriifftt, som Hanns Niellsenn ßennde meg y aaer; om thedtt er myere, thedt viidt ieg ickj. Och sennder ieg deg enn scriifftt ocsaa paa saa mannge penninge, som ieg haffuer faaytt ther; ieg wiidtt iinttiitt, huad ther stodtt tiilbage, som nu sanncty Michelsdag war ij aaer, for ieg wiidtth ther iingenn rede paa, ther for maathj sige meg thedtt, lige som thy wiill. Gud wiidtt, att meg er skiedtt lidtt skiell ther aff. Jeg troer, att Hanns Niellsenn och hanns sønner haffuer miere gauenn ther aff, ennd ieg. Hannd sennde meg nu med Franntzs Banner, thend thiidtt hannd war tiill thedtt brøllup y Mallmøe, xxxvj daler ij & Dannske. leg wiidtth ickj, om ther staaer nogiitt tiilbage igyenn, heller ey. Kiiere broder, beder Kiirstenn Nielsdatter 2) deg saa gernne, atth thw wiille biude henner tiill med disse buodh, om thw haffuer talldtt med hynnis farsøster 3), som thw loffuiith hynner, och huadtt suar, thw fick ther paa. Mynn aller kiierreste broder, ieg wiill nu ickj wiider scriffue degh tiill. leg beder deg saa gannske gierne om, att thw s. 387ickj wiilltt fortenncke meg, att ieg bemøyer deg saa møgiitt oc giør deg saa møgenn wmagh; ieg kannd innthiit scriiffue wider, menn thw skalltt, saa lenngij iegh leffuer, fynnde meg for thynn willige søster y alltt thet, ieg wiidtt deg tiill willj och guode kanndh were med alltt thedtt, mest y mynn sorrigfulld oc ringe formoue kannd were. leg wiill nu och alltidtt hafue deg med liiff, sell och alltt, thedtt thw well wylltth, thenn alsommectiiste Gud befallenndis. Gud alsommectiste for synn euige guodhiiedz skylld spare degh lenngy y guds frychtt sund oc salige. Lader Kiirstenn Niielsdatter oc Else siige dig saa mange guode netter. Ex Restrup thorsdagenn nesth efter sanncty Morthenns dagh anno 1556.

25

Kiirstenn Gabriiells.

M. a. k. broder, iegh iegh (!) sender tegh nv medh tesse bodh ty fyre hvndereth daller, iegh er tegh skyøllygh; y menss iegh har tem, ta vil iegh betalle tegh. Komer(?) mith hoffvedh nogeth ath tv, kandh iegh tro, ath esth tv vbetalldh, ta skalth tu jo selff betalle somth. Gvdh vedh, hvor reth g[er]ne iegh vylle, ath tv vylle haffve ten wmagh och kome her offver til landhet y somer. Gvdh vedh, thet var megh en stor hoffsvalesse, om iegh skal leffve sa lengy; Gvdh vedh, hvor langh och bedrøffveligh tyden er megh, thet vedh nv Gvdh besth; er thet Gvdz vylly, ta Gvdh alth mectygesthe ladh thet vare stacketh medh megh y tene verden. M. a. k. b., iegh kandh nu ycky vyder skryffue; tv skalth, sa lengy iegh leffver, fjnde megh som ten, tv aller skalth haffue tvyelffvel pa; vrden er ycky mange, menynghen, ath hyarthet er goth, ter skal Gvdh vere mith vyndessbyrdh til. Var iegh tegh til vrdz, hade iegh vyder ath talle medh tegh, endh iegh nv skryffve kandh. Iegh beffaller teg ten alth mectygesthe Gvdh, och thet tegh kyerth er.

s. 388(Efterskriften med Brevskriverindens egen Haand. Over Siden: Jhs. Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig oc welbördiige mand, her Mogenns Gyllenstiernn thill Stiernhollom, min kiere broder, gannske wenligenn thillscreuitt.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1. Johan Oxe. 2. Her Laue.