Christian 3. BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Christian 3. (1550-10-28)

Nyborg, 28. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen anmoder ham om straks at begive sig til Købstæderne Ystad, Trelleborg, Falsterbo, Skanør og Malmø og give Borgmestre, Raadmænd og menige Almue til Kende, at baade Indenlandske og Udenlandske, som losser og lader for deres Byer, herefter ikke maa sejle nogetsteds inden eller uden Riget, uden at de har Borgmestre og Raads Søbrev paa, fra hvilken By de udløber, hvor de hører hjemme, hvorhen de vil og med hvad Gods de er lastede, og at de har Kongens Tolders Toldseddel paa, hvor meget de har fortoldet. De, som passerer Helsingør, skal stryge og forevise Søbrev og Toldseddel for Tolderen under Fortabelse af Skib og Gods.

s. 187Ligeledes skal Borgmestrene indskærpe Forbudet mod Udførsel af Øksne, Kød, Korn og andre Varer. Nyborg, sanctorum Simonis et Judæ apostolorum Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Befallyng tyl Købstederne pa seglads oc forbud. — T. o. a. L. 3, 222. — Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 231.