Ulfstand, Lave Truidsen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Ulfstand, Lave Truidsen (1555-07-07)

Varberg, 7. Juli 1555.
Lave Ulf stand til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker ham for hans Brev fra Flekkerø om de franske Sørøvere; beretter om Kongen af Frankrigs Brev til Kongen og om Kongen af Frankrig og Kejseren. Han og flere andre tænker paa at lade deres Skibe gøre to Rejser til Amsterdam med Trælast. Deres Skibsskriver Anders Hvass ventes fra Lybæk. Han spørger ham om hans Ønske m. H. t. Mødet mellem Kronen og Jens Brahe, hvorom han har skrevet til Fru Anne. Kongen er paa Falster og Kansleren paa Borreby.

Myn ganske wenlig kierlig hellßenn nu och altiid forßendtt met Gud almectiste. Kiere her Magnus Gyllenstiern, frendhe och beßynderlige gode wenn, nest all wenlige tacksziellße fore møgitt eere och gott, y mig altiid giortt och beuist haffuer, huillckitt y altiid schulle finde mig aff myn ringe formughe goduillig att forskylle oc fortiene, met hues gode eder lefft oc kiertt kand were, kiere frende, jeg fych edhers schriffuellße, ßom y sist forledhen schreff mig thiill aff Fleckerønn, met mytt bud, ther hos edher war, och betacker edher gierne, attj wiille biude mig thiill, hues tiender y haffue om the Frantzosser. Thj iegh haffuer fangitt koge mat schriffuellße att haffue myn kundskaber stetze wdj ßiøn, om hues iegs. 329kand forfare om the Frantzer, oc thet biude kog. mat. thiill, tisligist oc eder, om jeg synderliigtt formertte. Nu forstair jeg, the haffue forszeett sig; jeg hoobis, the schall her wnder landen ycke mere komme.

Kiere frende, mytt bud kom och hiem fran Koffuinhaffn y gaer, oc war jnghen synderlige tiender, ieg wed att biude edher tiill om, vdhen att Claus Dorcknecht kom hiem aff Franckerige, oc koge mat fych schriffuellße fraa kongen aff Franckerige, diisligist oc munttlig befaling, att koningen aff Franckerige wiill ycke anderledis lade sig finde mod ko. ma. end ßom en broder, ther maa hand wist forlade sig thil. Och then handell, ther war giortt mellom key. och ko. aff Franckerige, gych jntthet fore sig, wden drage flux mod hinanden met welldig macht.

Kiere frende, efftherthj tysse Frantzosser eere nogit aff weghen, thaa haffue wy berad oss, wore schipper och reders her y Worbierg, att foreuentyre wore skib thiill Amsterdam med en last egebielcker, thet største (!) mand kand herfra bekomme winden, oc forhobe, att thet schall gelde ther gott schell oc giøre god reysse, nest Gudz hielp, paa edhers oc alles reders gode fortrøstning en reysse eller tho, thiill Gud wiill ett anditt aar giffue bedre fred y syøen, att mand kand komme lengher hen. Mytt bud kom hiem fraa Norge, att themmeritt liggher altt thiill rede, och gott stortt themmer, mest xvj/xx alien, oc nogitt xxiiij alien, met anditt allehande, ther thiill hører. Wisthe ieg, om y wille haffue aff Holland hiem nogett nascherrj, tha biuder mig thiill, thaa schall ieg fly thet ßaa, om ther star thiill fangs oc leyligheden ßaa begiffuer, att y schall faa thet. Och wentther ieg wor schriffind Huas hiem huer dag fraa Lybcke; hand haffuer legitt ther niere y xiiij dage. Ieg forstar, hand haffuer oc nogitt nascherj, hand aether, om Gud wiill, att fore hiem met, om ther schall bliffue tack paa ferde. Børge Trolle oc Herløff haffuer ieg well forestaitt, att the ware fast y thens. 330mening, att wore schipper schulle haffue forrad haanom, att ther schulle were fask y pøllßen 1). Kiere frende, Niels Jonssen, edhers tienere oc fogytt y Synderhallindtt, hans bud war her hos mig y gair om thet mode mellom kronen oc Jens Brade oc the the (!) andre gode mend, eder well fortencker, oc begeride, thet motte gaitt fore sig. Thj schreff jeg fru Ane thiill, att hun wiille biude mig thiill, om hun wille, att samme mode schulle gaa fore sig met thet første, eller thet motte opstaa, thiill Gud wiille, y kom sellff y landen, ßom Claus Claussen oc ieg well haffuer tenck, best schulle were; thj ther wiill wden tuiill komme suar noch paa the Brader syde eller the andre y edhers fraaweriilße, och wy hadde eder och gerne sellff hiem me fore ett gott ratt schyldtt. Huad ßom fru Ane byder mig tiill, wiill ieg rette mig effther, eller om edher tyckys, att thet kunde opstaa ßaa lenge, thet kunde end gaa ßaa mogitt thes beedre thiill; attj wiille well giøre, kere frende, oc biude mig her om edher gode radtt. Kiere frende, jnthet synderligtt ydermer paa thenne tiid, wdhen radher och biuder offuer mig ßom offuer edher wiillige frende och wen. Her met eder Gud altiid befalindis euindelig. Ex Worbiergh then 7. julij 1555.

Laue Wllstandt.

Kiere frende, wiille y oc nogitt schriffue ko. ma. eller Korffis 2) thiill eller fru Ane till, thaa schall mytt bud wist føre them fram vden alld forßømmels, thj ieg wed, ko. ma. haffuer gierne huer dag tiidinge fraa eder; thaa rider hans nade hen y iacht y Falsther.

Cantzeleren 3) er paa Borreby. Her hos mig er jngens. 331anden end gode tiender heller, Gud schee loff. Kiere frende, forlader mig, ieg giør eder ßaa langtt.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbiurdig mand oc strenge ridder, her Mangnus Gyllenstiernn till Stiernholm, høffuitzmandt paa Laholm, sin kiere frende oc besynderlige gode ven, ganske venligen til hannde.

Laue Vlstand.