Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre (1. bind)

BREVE
TIL OG FRA
MOGENS GYLDENSTJERNE
OG
ANNE SPARRE

UDGIVNE VED

E. MARQUARD

AF

SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER
TIL DANSK HISTORIE

1. BIND

KØBENHAVN

I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

1929

s. IIs. IIISelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har den 10. Maj 1922 besluttet at udgive Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre ved Arkivar E. Marquard under Tilsyn af Professor Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Rigsarkivar L. Laursen; i sidstnævntes Sted indtraadte senere Arkivar Dr. phil. William Christensen.

Svend Aakjær. Erik Arup. Louis Bobé. Johs. Brøndum- Nielsen. William Christensen. Kr. Erslev. Knud Fabricius. Aage Friis. Holger Hansen. Holger Hjelholt. Ellen Jørgensen. Alfr. Krarup. L. Laursen. Axel Linvald. M. Mackeprang. E. Marquard. Eiler Ny strøm. Poul Nørlund.

Jørgen Olrik. Carl S. Petersen.

s. IVSelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligger utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne . Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gennem et af Selskabet nedsat Udvalg. Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1.—7. Bind. 1878—91.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880 -81.

Danske Kancelliregistranter 1535—1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup . 1881—82.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884—89.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1.—3. Bind. 1883—90.

Corpus constitutionum Danlæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning, vedkommende, 1558—1660, udgivne ved V. A. Secher. 1.—6. Bind. 1887—1918.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Støchel. 1.—2. Bind. 1891—94.

Repertorium diplomaticum regni Daniel mediævalls. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1.— 4. Bind. 1894—1912.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop. 1. —2. Bind. 1895—1904.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark , udgivne ved Anna Hude. 1897.

Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898—99.

Aktstykker og Oplysninger til Statskolleglets Historie 1660—1676, udgivne ved J. Lindbæk. 1.—2. Bind. 1903—10.

Vitae Sanctorum Danorum, udgivne ved M. Cl. Gerlz. 1908—12.

Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans’s Tid, udgivne ved William Christensen. 1.—2. Bind. 1912—14.

Luxdorphs Dagbøger, udgivne ved Eiler Nystrøm. 1. Bind. 1915—19. 2. Binds 1.—2. Hefte. 1925—1928.

Scriptores minores hlstoriæ Danicæ medii ævi, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1—2. Bind. 1917—22.

Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian V.s Tid, udgivne ved Emil Marquard. 1918.

Annales Daniel medii ævi, udgivne ved Ellen Jørgensen. 1920.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie i dets første 50 Aar 1877—1927. 1927.

Inkvisitlonskommrssionen af 20. Januar 1772, udgivet ved Holger Hansen. 1. Bind. 1927.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. For tegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2. Række, udgivet ved William Christensen. 1. Bind. 1928.

Svaning-Hvitfeld. Svanings Danmarkskrønike 1241—1282, sammenstillet med Hvitfeld og kildemæssigt oplyst, ved Kr. Erslev. 1928.

Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udgivne ved E. Marquard. 1. Bind. 1929.

Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:
Holger Hansen. Knud Fabricius. William Christensen.

s. VFORORD.

Tanken om at udgive Brevene til og fra Mogens Gyldenstjerne og Fru Anne Sparre er gammel og behøver jo, naar henses til Tiden og Brevskriverne, ikke nogen særlig Motivering . Planen blev oprindelig lagt af Rigsarkivet, som for en længere Aarrække siden begyndte Arbejdet paa Udgivelsen 1)) ved at lade afdøde Amanuensis Cand. mag. F. Jessen afskrive alle de Breve, som findes i Mogens Gyldenstjernes Privatarkiv, og de Breve fra Mogens Gyldenstjerne, som findes blandt Indlæg til Registranterne og henlagte Sager i Danske Kancelli. De udgør tilsammen den langt overvejende Del af alle bevarede Breve fra og til ham.

Arbejdet synes derefter at være gaaet i Staa, men blev senere genoptaget under Ledelse af afdøde Arkivar A. Thiset. Fra denne Tid stammer nogle Afskrifter af Breve i den Bøllingske Brevsamling i det Kongelige Bibliotek, tagne af nuværende Professor ved Københavns Universitet, Dr. phil. Erik Arup, som overhovedet gennemgik det Kongelige Biblioteks Haandskriftsamling efter Breve fra og til Mogens Gyldenstjerne.

Men derefter standsede Arbejdet atter, og Planen om Udgivelsen af denne Brevsamling dukkede først op igen, da Rigsarkivar Dr. phil. Kr. Erslev skænkede det foreliggende Afskriftmateriale til Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie til Udgivelse. Paa Selskabets Aarsmøde i April 1922 forelagde jeg en foreløbig Plan for Udgivelsen, og Tanken om Udgivelsen af Brevsamlingen tiltraadtes da i Princippet.s. VIDet følgende Aar indtil næste Aarsmøde den 29. Maj 1923 benyttede jeg dels til at fastslaa, hvilke Arkivfonds der allerede var gennemgaaet — man vidste ikke dette med Sikkerhed , da der ikke fandtes nogen skriftlig Optegnelse herom — dels til at gennemgaa en Række Arkivfonds, bl. a. alle Privatarkiverne fra Tiden 1520—1570 i Rigsarkivet, og til at afskrive de dér beroende Breve, som skulde medtages i Udgaven.

Endelig gennemsøgte jeg ogsaa den trykte Litteratur for paa den Maade saa vidt muligt at skabe Sikkerhed for, at alle eksisterende Breve blev fundet frem.

Ved denne Gennemgang viste det sig, at en ikke ubetydelig Del af de kongelige Missiver til Mogens Gyldenstjerne og Fru Anne Sparre, som er bevarede i hans Privatarkiv, ikke er indførte i Brevbøgerne i Danske Kancelli og altsaa heller ikke findes i den trykte Udgave af disse. Der findes af originale kongelige Missiver til de nævnte Adressater ialt 94, som ikke er trykt, og ca. 200, som er gengivet i Kancelliets Brevbøger 1551—1570, medens der i dette Værk samt andre Steder (Diplomatarium Norvegicum o. a.) findes gengivet eller trykt ca. 240 kongelige Missiver til Mogens Gyldenstjerne, som ikke mere eksisterer i Original. Da det næppe kunde anses for forsvarligt ganske at forbigaa disse Missiver, vedtoges det paa Selskabets sidstnævnte Aarsmøde at medtage alle disse i Udgaven, men af Pladshensyn vedtoges det ikke at gengive dem fuldstændigt som Brevene, men at give et udførligt Resumé af de utrykte paa lignende Maade som i Kancelliets Brevbøger og at gengive de tidligere trykte i kort Form med Henvisning til Stedet, hvor de er trykt.

Iøvrigt vedtoges det ved Udgivelsen i det væsentlige at gaa frem efter de samme Principper, som er anvendt af Gustav Bang i det af ham for Selskabet udgivne Værk: Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle. Noteapparatet skulde indskrænkes til det til Forstaaelsen af Brevene nødvendige. Et Register til hele Værket vil følge med sidste Bind.

I den følgende Tid rettede jeg Forespørgsler til en Række udenlandske Arkiver om mulig Forekomst af Breve fra Mogens Gyldenstjerne, nemlig til Statsarkiverne i Dresden, Lybæk og Rostock, til Mecklenburg-Schwerinsches Geheimes und HauptArchivs. VII, til det kgl. svenske Riksarkiv i Stockholm, til Landsarkivet i Lund og til Raadstuearkivet i Malmø. I alle disse Arkiver foretog man med stor Beredvillighed de nødvendige Undersøgelser, men kun i Raadstuearkivet i Malmø og i Landsarkivet i Lund fandtes der nogle Breve, i sidstnævnte Arkiv 2 Breve til Lunde Kapitel af henholdsvis 9. April 1558 og 13. April 1564, og i Raadstuearkivet i Malmø ligeledes 2 Breve, stilede til Magistraten i Malmø, daterede henholdsvis 3. Juni og 9. November 1566. Alle 4 blev med stor Imødekommenhed — for de 2 førstes Vedkommende med den svenske Regerings velvillige Tilladelse — udlaant til Benyttelse i Rigsarkivet . For den Imødekommenhed, der saaledes er vist mig, bringer jeg de nævnte Arkiver min ærbødige Tak.

I de danske Landsarkiver synes der ikke at findes Breve, som kan komme i Betragtning her, med Undtagelse af et Brev fra Mogens Gyldenstjerne af 15. Juni 1559 til Magistraten i Køge, der beror i Landsarkivet for Sjælland m. m., og paa hvilket Arkivar, Dr. phil. William Christensen venligst henledte min Opmærksomhed.

Foran hvert Brev er indføjet en kort Angivelse af dets Indhold og efter Brevet Oplysninger om, hvorvidt det er originalt eller Koncept, endvidere om Beseglingen, om Paategninger paa Brevet, om Stedet, hvor det findes, eventuelt Angivelse af, hvor det tidligere er trykt. Oplysning om Brevets nuværende Sted er dog udeladt for alle Breve til Mogens Gyldenstjerne og Fru Anne Sparre, der findes i disses Privatarkiv blandt Indkomne Breve, og for de originale kongelige Missiver , der findes i Pakken med disse i nævnte Privatarkiv.

Om Gengivelsen af Brevene er iøvrigt følgende at bemærke: Alle Brevene, ogsaa de kongelige Missiver, gengives i én kronologisk Rækkefølge. Om Gengivelsen af de kgl. Missiver er talt ovenfor. De øvrige Breve gengives uforkortede med Originalernes Ortografi, dog med Opløsning af en Del af Forkortelserne . Hvor der i Brevene findes ulæselige eller beskadigede Steder, er Teksten, saavidt muligt, udfyldt, men disse Tilføjelser er da sat i skarpe Parenteser; hvor det ikke har været muligt at supplere det manglende, er det angivet ved Prikker.

s. VIIIDer er overalt anvendt smaa Begyndelsesbogstaver undtagen i Navne, efter Punktum og i Brevenes Begyndelse. Interpunktionen er sat efter moderne Principper.

Ved Gengivelsen af Mogens Gyldenstjernes egenhændige Koncepter og Paategninger opstaar der, som rimeligt ved en saa vanskelig Haand som hans, ikke sjældent Tvivl om Læsningen . Hvor slige Tvivlsspørgsmaal ikke har kunnet løses, er der vedføjet et Spørgsmaalstegn. Af mere principiel Art var Spørgsmaalet om Gengivelsen af 2 af hans Tegn. Det ene er hans lille r; han bruger her ofte en saa sammensat Form, at man kunde fristes til at læse Tegnet som rr. Da der imidlertid ikke ses at være nogen Konsekvens i Anvendelsen af det simplere og det mere sammensatte Tegn for r, er begge her gengivet som r i alle de Ord, i hvilke dette dengang var det normale, og som rr, hvor dette brugtes. Vanskeligere var Spørgsmaalet om Gengivelsen af hans y og ij, idet han snart skriver dette Tegn uden Prikker, snart med 2 Prikker og undertiden med en Prik, uden at der kan paavises nogen Forskel med Hensyn til Betydningen af Tegnet. Da hans Skrivemaade ogsaa her er ganske vilkaarlig og sikkert uden Betydning i lydlig Henseende, er disse Tegn her altid gengivet ved y undtagen i Slutningen af Maaneders Navne (junij o. lign.), hvor det er gengivet ved ij. Denne Regel er forøvrigt ogsaa tidligere fulgt af Gustav Bang og af G. L. Wad i hans Udgave af Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, hvor disse har gengivet Breve fra Mogens Gyldenstjerne.

Af de Tilsynshavende, Professor Dr. phil. Johs. Brøndum- Nielsen og Rigsarkivar L. Laursen, afløstes sidstnævnte senere (fra og med Ark 15) af Arkivar Dr. phil. William Christensen, hvis Tiltrædelse saaledes skete saa sent, at han som Medlem af Tilsynsudvalget ikke har haft nogen Indflydelse paa Fastsættelsen af Planen for Arbejdet. For den store Hjælpsomhed, der er vist mig af de Tilsynshavende, bringer jeg disse min ærbødige Tak.

København, i Juni 1929.

E. Marquard.

s. 1

Emmerich, 25. Juli 1523.
Mogens Gyldenstjerne til Christian II.

Han undskylder sig hos Christian II for, at han ikke kommer til ham i hans Udlændighed. St. Jacobs Dag.

R. A. Münchener Saml. Nr. 435. — Tr.: C. F. Allen: Br. og Aktst. til Oplysn. af Chr. II. og Fr. I. Hist. 1, 76.

s. 1

Akershus, 29. Maj 1527.
Mogens Gyldenstjerne til Fra Sofie Krummedige Esge Billes.

Han meddeler sin Ankomst til Akershus 14 Dage før Pinsedag og beder hende altid skrive til sig.

Myn ganske velwillige kierlige helsen tegh altiidt tiilforne sendt met vor herre. Kiere Sophie, tacker ieg teg ganske velwillige for altt gott, som tu meg bewist haffuer, huilket ieg altiidt gierne forskiille vil vtj huilke maade ieg kandt oc thet i myn makt er. Kiere Sophie, mo tu vide, at ieg komb tiil Aggerßhuss xiiij daghe for pyntzedagh, oc er reyssen en nw syslenge 1) godt, Gud vil tess lofft haffue oc vnde, at thet motte en soo bliffue fram vtj, ta matte ieg en soo hollit hen j aar, j hure thet gar eth andt. Tii tu kandt icke troo then korth viyl, ieg haffuer her; befryckther ieg meg, at ieg icke vel skal kwnne forlade hinne po eth aar eller ii; tii, kiere Sophie, bether ieg teg for huess ieg mo forskiille met teg, at tu ville vel gøre oc scriffue meg altiidt oc icke doght forgleme meg, at ieg er langt fra myne venner, men hafft s. 2inghen twyffuel po meg, [ther]som ieg kwnne gøre tegnoghen tieneste eller villige anthen h[er] vtj landt ellerher effther, skalt tu fynne meg ganske velwillige [t]iil jalle maade; tii scrifft meg altiidt tiil, huadt leylighet therfor handell er, oc gør teg icke fremmede vtj mod meg,thet skal icke gøris teg behofft. Tii, kere Sophiie, tagmeg inghen, tag m[eg in]gen(!) tyngiste tiil vwillighe, atieg biuder soo drystt offuer tegh, [men] hafft meg altskildt (!), oc fortenkt m[eg] icke myn vskickeligh[e] scriff[ue]lse.Ieg gør altiidt gierne, huess teg til villige er. Hermet teg Gud beffalendis tiil ewig tiidt. Scriffuit po Aggerßhussvor herris hemelffaders (!) affthen anno domini mdxxvij.

Magenns Gøldenstiernriiddere.

(Bagpaa: Udskriften:)

Erlige oc velbiirdige qwynne, frue Sophiie Eskiie Biildis tiil egen handt.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 2

Gottorp, 29. Juni 1527.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstierne.

Kongen sender ham Breve til dem, der har Lenene fra Slottet Akershus, at de skal lade dem følge; han skal selv afgøre, hvilke han vil lade læse. Die Petri et Pauli.

Fred. I. norske Reg. 14—15. — Tr: NRR I, 11.

s. 2

Odense, 23. August 1527.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Bønderne i Tønsberg Len skal svare til Akershus. Fer. 6. ante Bartholomei.

Fred. I. norske Reg. 16. — Tr.: NRR I, 12. — Saml. til d. norske Folks Sprog og Hist. VI, 19.

s. 3

Akershus, 28. September 1527.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Han protesterer mod den af Henrik Krummedige udspredte Paastand, at han skulde have taget hans Len fra ham.

Venligh oc kerlige helsen nw oc altyd forscreffuet met vor herre. Kere Esske, kere fadersiistersønn oc besiinderlige gud ven, tacker ieg etter kerlyge oc gerne for alt guth, som i meg i mange made bevyst haffue, huylcket ieg altyd vyl beflytte meg ter tyl oc vel vyllygen fynde lade met al vyllyge thienste, meg mogligt er, ter skul i forlade etter tyl, oc forskiillet i mod etter met hues i myn macht er. Kere Esske, som i meg tyl scryffue, at her Henrick Krumedyge har sagt for etter, at ieg har guordt hanom hynder pa syne len her i ryget, som hans fader har haf i pant, oc her Henrick effter hans fader, ter vyd ieg intteth af etc. I vyde vel, huorledis ieg er kommen tyl tette land, oc huorlwnde ieg er kommen i tenne handel, for ieg gaf etter thet tyl kende thet første, at ieg kom i nogen handel her om, før end nogen af myne venneer anttten moder eldel (!) broder, oc huorledis atthet har forlobet sig, syden ieg er kommen pa tenne regsse, tet vyde i oc vel pa tet neste, oc hues myn befallyng var, ter ieg vor met wdsent, thet dwlde ieg icke helder for etter, doch icke for myn skiild, at ieg ey gerne hafft fwlkomet myn befallyng, der som leglyghetten haft begyffuet seg sa, skulle tet icke haffue forbleffuet for wmagen; ieg met sa mange, som haffuer vert i tenne handel, vy kwnde icke betencke eth beder mydel eller forbederynge pa vor nadiste hers gaffuen, end som vy guorth haffue, doch lyge vel at ieg er doch tyl vydis vorden, atter om talles, tet ieg er gangen møgen handel ind met her Oluff, som icke myn befallynge ind holt, ter vyd jeg vel suar tyl wden hands betenckynge, nar ieg komer s. 4sellef tyl stede. Myg syes vel sa mere pa mynd bag, men icke vyl vere bekend i ens øgen, som ieg vel iider- mere vyl sye etter, nar Gud vyl, vy fyndis, at skiilden skal icke end aldeyles fyndis hos meg. Item kere Esske, ieg lader meg betyck, at her Henrick Krumdige har guort meg stort wskel, at hand saa har besagt meg for mynne venner, etter oc ander flere, sa ieg har taget hans len fra hanom, huylket ieg ick har guort. Ieg har icke flere len som ten, ieg har anamet af rygssen rad met Agers- hus oc tenom at holle tyl vor nadiste hers hand oc syden tyl Norges rygssens rads hand met nogene flere forord, ty lader ieg meg bettiicke, atthet stod meg icke tyl at gøre at offuergyffe noget fra meg af vor nadiste heres, som ieg hafde anamet tyl hans nade, wden hans nadis beffallynge; sa ieg tend fanget har, vyl ieg ingen hynder gøre for- screffne her Henricke ter paa; doch vor tet icke føre etter skiild, icke fynge hand tet i ar, tet har ieg gud arssage tyl, som ieg vel vyl gyffue etter tyl kende, nar vy fyndis. Oc er tet icke i tet ene stycke, her Henricke har bevyst seg imod meg oc forsag (!) meg for mynne venner, som ieg icke vyl gøre andet, end som ieg vylle haffue wd af tem. Doch hoffues meg, atthet skal lade her Henrick sa ilde som meg, nar vy fyndis for venner, huem ten anden myst wskel guort har wforskult. Doch, kere Esske, ieg beder etter gerne, atty icke fortencke meg intthet i myn skryffuelsse ; i skulle altyd fynde meg vel- vyllyg, i huor i vyl haffue meg, som meg bør at vere. Her met etter Gud beffallendis; rader oc biuder altyd offuer meg, som etter bør at gør, oc gyffuer meg tyl kende, om ieg kand gør noget for etter, som vel er guort, ta skulle i ingen tuyffuel haffue eller fynde hos meg i nogen made, oc beder etter gerne, at i icke lade meg forføre for etter wforskult, oc syer Soffye mange gude nat pa myne vegen, oc beder hende at icke helder vere vre, wden ieg har skiild. Ieg har skreffuet hende oc s. 5inge suar fanget igen; ter pa kand ieg mercke, at hun er oc vre. Datum Agershus sent Mickels aiften ar 1527.

1*

Mogens Guldentern
r[it]ther.

Her met etter Gud beffallendis oc alt teth, i vel vylle. Amen.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig oc velbiurdyge mand Eske Biilde, syn kere fader- siistersøn, kerlige sendis.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 5

Tuna Prœstegaard, 28. Februar 1528.
Kong Gustaf I. af Sverig til Biskoppen i Oslo Hans Reff og Mogens Gyldenstjerne, Akershus.

Kongen anmoder om, at de til Norge undflyede Forræddere maa blive „förhindrade til rätta“. Den 1. Fredag i Fasten.

Sv. R. A. Riks-Reg. C. fol. 309. — Tr.: Gustaf I. Reg. V, 50 f.

s. 5

Delsbo Prœstegaard, 10. Marts 1528.
Det svenske Rigsraad til Biskop i Oslo Hans Reff og Mogens Gyldenstjerne, Akershus.

Om de svenske Oprørere, deriblandt Daljunkeren Jøns Hansson, der udgav sig for Sten Stures Søn, som havde søgt Tilflugt i Norge. Tirsdag næst efter dom. reminiscere.

Orig. Pap. m. Mærker efter 7 Segl. — Tr.: D. Mag. VI, 344 ff. — Dipl. Norv. IX, 589 ff. — Gustaf I. Reg. V, 53 ff.

s. 5

Thierne Gaard, 11. Marts 1528.
Kjeld Thorsen til Mogens Gyldenstjerne.

Sender Meddelelse om Kong Gustaf og Dalkarlene og hans Forfølgelse af Daljunker Niels.

Vennlig kierlig helsen altiidt met Gud forsenndt. Mue i withe, kiere her Mogenns, at miin dreng kom hieem s. 6wtaff Suerig. Er ther saa for tiidennder, at ko: Giøsta??? kom till koberberget søndagen invocauit, tha holtt ha??? ting met Dalekarlene oc maatthe the tha legge wdht them??? som haffue holdet met juncker Niels ther poa tinget, o??? them lod han sende till Stocholm, oc haffuer alle Dale??? karlene sworet hanum huldschab oc mandschab igien??? Drog han strax ther effter wtaff koberberghet met i??? reyßener ind i Helsinge landt oc fremdelis ind i Iempte??? landet effter iuncker Niels oc hanss met holdere oc send??? sinæ fodgangere fra seg wdi Twne sogenn, iij fennucke??? met rytther ind i More sogenn wti Dalenne, oc greeb??? ther wdhe en hoeb Dalekarle oc sende them wtaff Da??? lenne. Siiden thee haffde sworet huldskab oc mandschab d??? droge thee wtaff More sogenn indtill Hierdall, wtaff Hier??? dall oc ind i Iempterlannd, oc ther schulle the møde ko??? Giøstaff, oc lod ko: Giøstaff sine ordt ßaa ind paa kober-??? berget, at ther som han icke fand iuncker Niels i Iempte-??? landet, tha wilde han drage indtill Trondeem effter hanum??? oc hans met holdere. Ere ingen andre tiidennder paa??? thenne tiid, som ieg kand omschriffue etc. Schreffuet paa??? min gaard Thierne sancti Gregorij afftenn anno domini in 1528.

Kield Tordssen.

Bagpaa: Levninger af Seglet, men ingen Udskrift.

s. 6

Akershus, 17. Marts 1528.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Sender nærmere Oplysninger om den Person, der udgiver sig for Sten??? Stures Søn.

Vennlig kierlig helßenn altiidt met Gud forsenndt. Kiere??? Esge, fadersøstersøn oc ßønnderlige gode venn, tacker ieg??? kierligenn eder for altt gott, ßom i haffue meg altiidt??? mangfoldeligen bewiist, hues ieg will haffue hwg oc??? s. 7vilge till altiidt at forschiilde oc forthiene aff miin yderste macth oc formue etc. Item mue i withe for tiidennder, at ieg haffde nu mitt budh ind i Suerigh oc lodh forfare om huess leiligheedt seg gaff ther wti riiget, beßønnderligen om then person, ßom kalder seg were her Steenssøn, som the wti Nordlandenne haffue fremtaget oc haffde forstarcket met folck oc verghe e mod konning Giøstaff, venthendis seg ther tiil ytermere hielp oc bestanndt wtaff Dalekarlene met anden megen regimente, the haffue seg foretaget, ßom langt war at schriffue om. Tha schreeff miin herre, bispen i Oslo, oc iegh her Twre Jenssøn, ridder, till wti Suerig, giiffuendis hannom tilkiennde, at swodanne handelingh war wor naadigiste herre aldelis wuittherlicth oc icke wtaff hanss naadis wilie eller befalinger oc ey helder wtaff wort raadt eller sambtycke wti nogre maathe, at for swodanen løesacthig karls schiildt schulleyppes nogen spliidt eller tuedracth riigenne emellom oc ther aff inddragis nogen feyde paa landet, som befrycthenndis er etc. End huess swar oc schriffuelse wii finge igien wtaff her Twre, sender ieg eder en copiie wtaff. Item sagde oc samme mitt budh, at ko: Giøstaff drog ind i Dalerne met macth oc togh ther brandzskatt, lod griibe wed halßenn ßo mange, han offuerkom wtaff them, ßom forschreffne person haffde tilfaldet. Som ieg sender eder oc en copiie aff ett breff, meg war tilschreffuet, liidenndis om samme handelingh. Jtem feck ieg oc schriffuelse wtaff frue Cristine i Suerig, at then samme, som kalder seg her Steenssøn, er en løgnacthig skalch, oc beder seg ßaa Gud hielpe, at hwn haffuer icke barnn leeffuendis paa iorden wtenn eneste then, ßom thiener ederss broder bispen i Aars, oc at then anden henness søn Niels Steenssøn bleff dødt i Suerig og iordet i Wpsall dagen nest for sanct Erichs kongis dagh forleden. Er thet icke end alt ßaa clartt, som her Awe Vincentii haffuer foregiiffuet, som well ytermere met tiidenn findis schall. Jtem, kiere s. 8frende, at thee legge ßaa hartt emod her i landet, a??? wor naadiste herre ey schulle komme hiidt, formercke??? ieg ey for andet, e[nd] thee befrycthe seg for stor??? klage oc kiæremaall them mwe offuerk[omme] wta??? fatige almue, som thee haffue wmildeligen faret met ??? e[ndnw] dagligenn giøre, huad the kwnde, ther langt war??? theris handeling....., som ieg will ytermere giiffue??? eder tilkiende, naer Gud wil, wij findis......biuder??? altiidt runneligen offuer meg som eder troo oc trygh ven,??? ther i altiidt schulle forlathe eder till. Befalenndis eder??? Gud almectiste ewindeligen. Schreffuet paa Aggershus??? sancte Giertrudis virginis dag aar etc. mdxxviij. Vnder??? mit signete.

Mogenns ridder. Giildennsterne

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig oc welbiirdug mannd Esge Biilde paa Hagenn-??? skowgh, siinn frennde oc ßonnderlige gode venn, kier-??? ligenn tillschreffuit.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 8

Gefle, 20. Marts 1528.
Kong Gustaf I. til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen beklager sig over, at nogle Skalke, deriblandt Sten Stures foregivne Søn, der er flygtet ind i Norge, har fundet Støtte der. Fredagen næst for dom. lætare.

Tr.: Dipl. Norv. IX, 591 ff.

s. 8

Akershus, 10. April 1528.
Mogens Gyldenstjerne til Kong Gustaf I.

Erklærer som Svar paa Kongens Brev af 28. Februar, at han ikke har beskyttet de fra Sverig flygtede Skalke og vilde have straffet dem paa Halsen eller sendt Kongen dem, hvis han rigtigt havde kendt Forholdene. Langfredag.

Sv. R. A. Riks-Reg. C. fol. 325. — Tr.: Gustaf I. Reg. V, 247 ff.

s. 9

Gottorp, 23. Maj 1528.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Hvis han ikke kan undvære Tønsberg Len fra Slottet, maa han skaffe Erik Ugerup Pantesummen, eller ogsaa maa han lade ham følge Lenet. Sabbat. post ascensionem domini.

Fred. I. norske Reg. 17. — Tr.: NRR I, 13. — Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. VI. 19.

s. 9

Akershus, 13. Juli 1528.
Mogens Gyldenstjerne til Fru Sofie Esge Billes.

Har intet at meddele; beder om Efterretninger. Omtaler Udsættelsen af Oluf Nielsens Bryllup.

Mynn gans veluylligen oc kerligen helssen altiid venligen met vor herre. Kiere Soffye, bettacker ieg teg høglig gerne for alth goth, som tw meg altyd mangfoldygen beuyst haffuer, oc besinnderligen for tyn kerligen tilskryffuelsse oc gode tylbud, som ieg altiid aff teg formercke har, huylcket tw wden thuil altiid skalt befynde meg rebøn oc godvillig at forskiille oc forthiene i hues made ieg kand met altthet i myn mach er, ter forladh teg fryth tyl. Kere Soffiie, er her ingen siinderlige tydynge i tenne lands ende, som ieg vyd at skryffue teg tyl, endh du vel vyst tylforne; doch ieg icke forlade vyl oc altyd skryffue teg tyl, nar meg stedis bud, oc beder teg gerne for huis ieg kand forskiille nogen tyd, attw gør meg teslygeste oc vylt gyffue meg tyl kende, som teth sig ter begyffuer, och hues tw siinderligth kand forfare, som meg anrøendis er, som ieg oc fuldkomeligen troer teg tyl. Som tw scryffuer om Olluf Nylssen arssaghe moth hans brøllop, at hand haffuer nw giorth paskodh 1), men hans moder er sa nyligen dødh. Vore teth hanom s. 10fwlligen tyl synde, ter forlode hand teth icke, kand ie??? thro. Theth er somme folck metgyffuen, ath ty haffue te??? liist af, at fasstelaffuen ma sta alth areth igemmen. Na???. ty haffe nw lenge nog brugeth teth oc tem kedes vydeth??? sa far mend at betalle tem met ter egeth. Kiere Soffye??? gør vel och biud meg tyl, om tw vyd nogen del, at tw??? kanth bruge meg wdy antten i tetthe land eller ter, s??? vyl ieg altyd gerne gøre, hues ieg vyd, teg lefft er, ter??? haf ingen thuyffuel pa, oc som meg bør. Her meth teg??? Gud euyndeligen befallendis; rad oc biud altyd sa dry??? stiigen offuer meg, som tw hafde end broder i mith??? steds, oc anam tenne myn wngeskycketh skryffuelsse it??? beste menynge som teth guordt er. Met hast pa Agers-??? hus 13. dag jullyus ar 1528.

Mogens
Güldenstem
ritter

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig oc velbiurdigh quynde frwne Soffye Eskes ven-??? ligen sendis thette breff.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 10

Akershus, 31. Decbr. 1528.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Hans Søster Sofie er død, hans Broder Knud og hans Søster Margrete??? har været alvorlig syge af Svedesygen, men er nu bedre.

Venligen oc kerligen helssen altiid forscreffuet met Gud. Kere Eske, moderbrodersøn oc bessiinderlygen gode ven, tacker ieg etter kerligen for alt got, som i meg altiid be- uyst haffue, oc siinderligen ten fysk, i nw haffue sent meg; Gud gyffuit, ieg nogen tyd kwne forthienet e[mot] etter, ta skal myn vyllig altiid vere god ter tyl, [so]m ieg etter oc plychtygh er. Kere Eske, er her engen siinderlig tydyng, som ieg vyd at scryffue etter tyl o[m], en s. 11som i vel tylforne forfaret haffue, oc [h]ues leglighet segi Danmarc begyffuer, kand etters egen thiener vel vydeat syge etter, oc tes ligeste huad huad(!) tydynge ter erom . .rck. . Kere Eske, er myn siister Soffye i Guds vold,oc haffuer myn broder Knwd oc myn siister Margretteverit suarligen siige af ten suede sot; Gud haffue lof, tether bleffuen beder met tenom; teth er en farlig siige. Gudbeuar alle vore vener. Kere Eske, vyde i nogen del, somieg kwne haffue vdret for etter, i vylle altiid biude megtyl ter om. Skulle i altiid befyndet meg godvyllig af mynrynge formoge. Kere Eske, gør vel oc syger meg fruSoffye mange gode nat pa mynne vegen; i haffue guortmeg møget got; kwne ieg nogen tyd fortiene[t], skullemyn vyllig vere ter gans god tyl, teth kende Gud, hanomieg etter altiid befaller met ald velfart. Datum Agershus nyars aften aar 1529 1).

Mogens
Guldensternritter

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig oc velbiurdig man Eske Bille, høsmand pa Bergenhus, syn kere fadersiistersøn, venligen tylskreffuet.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 11

Akershus, 27. Juni 1529.
Mogens Gyldenstjerne til Kong Frederik I.

Han har holdt Ting 16. Juni med Almuen fra 12 Skibreder om den Gengærd, som den vægrer sig ved at betale, og oversender dens Svar. Om to Skibe, der er løbne ud fra Veere, og 3 andre, der ligger under Norges Kyst. Søndagen næst efter St. Hans baptiste Midsommers Dag.

D. Kanc. Norske Indl. t. Reg. og henl. Sager. — Tr.: Dipl. Norv. XII, 521 f.

s. 12

Oslo, 2. September 1529.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Sender ham nogle Breve fra Kongen; Henrik Krummedige har ladet Hertug Christian faa dem ferst efter dennes Anmodning, og han har sikkert gennemset dem. Klager over Forholdene og beder ham om, hvis der er Smaaskibe. der skal til den Egn, da at sende ham Fisk med dem. Han vil senere betale ham med Penge eller Varer, efter Behag.

Venlig helssen altid kerligen forsent met vor herre. Kere Eske, fadersiistersøn oc siinderlig gode ven, bettacker ieg etter kerligen oc gerne for alt got, som i mig altiid i mange made beuyst haffue. Kere Eske, ma i vyde, at her er kommen nogen breffue, som kwnge: mt: etter tyl skykker, tenom sender ieg etter, ter forfar i vel selluf hans nadis vylig udaf, oc mae i vyd, at hærttug Karsten vore samme breffue begerendes oc vylt see tenom, oc sende her Henricke Krwmedyge hanom tenom, oc troer ieg icke andet, en ty ere offuerseet, ty hand hafde tenom vel i tu netter hos seg; syden bleffue ty meg offuer antt- uordet. Haffue i ter nogen feil pa, sa tør i icke mys- tencke meg here vdy. Kere Eske, om ald verelsse, som teth seg here begyffuer, teth har her Henrick vel skreffuet etter; huorledis tenne gode herre hyth kom er oc som teth seg nw begyffuer met myn verelsse, teth kand ieg etter icke tyl fulle skryffue; i ma loffuet ten euyge Gud, at teth er etter icke pa kom, som meg nw vederfares; ters syndh stander møget i ten egen; nw er teth sa saare vdblotteth, atter er huercken pa sloth eller skyf, at men nw søger alle ty rad, men kand tencke, sa men kwne bekomme sa møgen fyttaly oc komme ned til Danmarc met.

Kere, vor ieg alderig sa belad, som ieg er nw; meg ganges [ef]ter al[d] myn velfart, oc ter er her Henrick en god hielper tyl, oc sa snart hand skal en seluf ingen tack for huerffue i fremtyden, oc ter som ieg icke ladet s. 13for etters schiild, ieg skulle tencke tyl met oc bettalle, inar ieg kwnde; doch vyl ieg lade aldtyng fare for ettersskiild; ieg vyl icke gøre teth, som ieg skulle fortørneetter met eller etters venner, som meg møgeth got beuysthaffue. Doch beder ieg etter gerne, at i icke fortencke meg,at ieg sa iiderligen gyffuer etter myn menyng tyl kende.Kere, har ieg hørt, at her Henrick harskryffueth efter Soffuye; er hun icke en komen hyth. KereEske, om ter vor nogen sma skyf, som vylle i tenneegen, i vylle haffue forlagth meg met xx eller xxx &tyl fysk oc sent meg; ieg vyl bettalle etter met pendyngeller vore, hues etters gandyng best er. Ker Eske, forladermegeth, at ieg biuder sa drystyg tyl etter; ieg vyl altydgerne gøre for etter, hues etter tyl vyllig er, som som(!)ieg etter plychtig er, ter tør i icke thuiffuelle pa; hafdeieg vel møgeth at scryffue tiil; nw vyl leglighetten ickesa føge seg tyl tenne tyd. Kere Eske, er her noget i tenneegen, som ieg kand for ha. . . . . etter. . . . . ter i vyde athbruge meg vdy, sa rader oc biuder altiid offuer meg,som etter bør; sk[ulle i] aldt[iid] beffynde meg gans goduyllygenmet alt teth i myn macht er, teth kende Gudaldmegestygeste (!), ten ieg etter met ald velfart euindligenbeffalle (!). Datum Oslo met hast ten 2. dag september ar 1529.

Mogens Gyldensternritter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig oc velbiurdyg mand Eske Bylle, høsmand pa Bergenhus, synd kere fadersiistersøn, kerlige tylscreffuet.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 13

Akershus, 5. September 1529.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Sender Besked om Begivenhederne i Norge, siden Kongens Søn, Hertug Carstens 1) Ankomst dertil, og om Akershus Slot og Len. Søndagen næst for vor Frue Dag nativitatis.

D. K. Norske Indl. t. Reg. og henl. S.—Tr.: Dipl. Norv. XII, 536.

s. 14

Akershus, 23. Januar 1530.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Sender ham til Viderebesørgelse til de gode Mænd i Nordlandene nogle Breve, som formodentlig meddeler, at der er berammet en Herredag i København otte Dage efter St. Hansdag [1. Juli).

Vennlig kierlig helßenn altiidt met Gud forseendt. Kiere ffadersøsterssøn, tacker ieg kierligenn eder for altt gott, thet altiidt gerne forschiildenndes wti hues maathe ieg kanndt. Sennder ieg eder nogre breeffue till thee gode menndt ther i Nordlanden, bedenndis gerne, ati wile forskicke them, som i sielff well forstaa, huorth thee schulle huert for segh. Fformoder ieg, at thee beßønnderligen lydhe om en herdag, som er berammet wti Kiøbnehaffnn viij dage efter sancti Hans dagh. Wiidh ieg intet annet besønnderligtt at schriffue eder tiill paa thenne tiidt. Er nogenn deel wti thene landzende, som i withe at bruge meg wdindenn, tha biuder meg tiill; schulle i finde meg altiidt veluileligen til alt, hues eder liifft er. Siger ffru Sophie mange gode natther. Befalenndis eder Gud. Schreffuet paa Akershus søndagen nest for sanct Poelssdag conuersionis aar etc. mdxxx.

Mogenes Giildennsterne ridder.

(Bagpaa: Levning af Seglet og Udskrift:)

Erlig, velburdug manndt oc strennge ridder her Esge Biilde, høffuitzmandt paa Bergenshus, synn kiere fadersøsterssøn, kierligen tilschreffuit.

R. A. Esge Eilles A.

s. 15

Akershus, 13. Marts 1530.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Han har faaet Bud fra Danmark om, at deres Venner har det godt. Anders Bille har været syg, men er atter rask. Beder ham sende sig 3 eller 4 Arbejdskarle, da han trænger til Arbejdskraft paa Grund af den Pestilens, som har gaaet der.

Wennlig kierlig helsenn altiidt met Gud forsenndt. Kiere fadersøsterssønn, tacker ieg kerligenn eder for altt gotth, som i megh altiidt bewiist haffue, thet ieg altiidt gierne met eder forthiene och forschiilde will wtj huess maathe ieg kanndt. Ere heer ingen beßønnderlige tiidennder, som ieg wiidh at schriffue eder till paa thenne tiidt. Haffuer ieg fonget budh wtaff Danmarch, at wore wennere mwæ well, Gwd thess loff. War her Anders Billde swarligh sywg wtaff then swethennde soett, dog forwandt han thet well. Item er myn kierlig bøenn till eder, athi wilde flye meg iij eller iiij arbeydz karle aff thee Heettlensche eller Færøer; ieg haffuer stoer trangh paa arbeydsfolch for thenne pestilentz, som heer haffuer gaatth. Haffuer thenne breffuiser Tolff Suenssøn loffuet at føre mig them paa sitt skiib, och beder ieg eder, ati wile wære thenne breffuiser behielpeligen wti hues han kand eder behoff haffue; ieg will thet gerne forschiilde met eder, wti huess ieg kand. Kiere fadersøsterssøn, wiidhe i wti nogre maathe at bruge meg vti thenne landsende eder till gode, tha schulle i meg finde weluileligen altiidt, som tilbørligtt er. Helser frue Sophiæ met mange gode natter. Eder Gwd almectiste befalenndis. Schreffuet paa Aggershus dominica reminiscere aar etc. mdxxx.

Mogenns Giildenstierne ridder.

s. 16(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig, welbiirdug manndt oc strennge ridder her Esge Biilde, høffuitzmandt påa Bergenshus, syn kiere fadersøsterssøn, kierligen tilschreffuet.

R. A. Esge Billes Ark. — Tr.: Dipl. Norv. X, 632.

s. 16

Akershus, 1. April 1530.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Kongen har tilskrevet ham, at han venter Fejde til Sommer og at han ikke maa begive sig fra Slottet. Da han ikke rigtigt forstaar dette, beder han Esge Bille meddele sig, om han ved noget nærmere herom.

Vennlig kierlig helsenn altiidt met Gud forsenndt. KiereEsge, fadersøstersßøn oc ßønnderlige gode venn, tackerieg kerligen eder for altt gott, thet gerne forschiildenndes,vti hues min macth er. Wiidh ieg ingen ßønderligetidender at schriffue eder till, vtenn som thette worttnaadiste herris budh kand eder vnderwise. Dog schriffuerwor naadigiste herre meg till, oc formercher ieg vtisamme schriffuelse, at hans naade forwenther seg feydttnu i sommer; huatthelder thet mwnne wære vtaff Suerigeeller oc aff ko: Cristiern, wiidht ieg icke fuldeligen. Ocbiuder hanns naade meg till vti samme breff, at ieg ickeschall giffue meg ifra slotthet, e huadt mening ther mwnnewære vnnder. Beder ieg eder gerne, ati wile biude megtill met thet aller første, om i haffue fonnget swodanneschriffuelse, oc huad i formerche wti samme schriffuelsæ,oc om i achte eder nedtill Danmarch i aar; thet will ieggerne met forschiilde; huor ieg kannd wære eder tiillwiliæ oc kerlighet, schulle i finde meg veluileligen altiidt.Siiger Sophiæ mange gode nætter. Eder Gud befalendis.Schreffuet paa Aggershus første dag in Aprili maanedt aar etc. mdxxx.

Mogenns Guldenstierne ridder.

s. 17(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig oc velbiirdug manndt Esge Biilde, høffzmand paa Bergennhws, synn fadersøsterssøn oc ßønnderlige gode venn, kerligenn tilschreffuit.

R. A. Esge Billes Ark. —- Tr.: Dipl. norv. X, 638.

s. 17

Malmø, 13. Juni 1530.
Mogens Gyldenstjerne til Domkapitlet i Lund.

Han beder Kapitlet lindre Jordskylden paa den Gaard i Malmø, som Jens Stinger havde i Forlening.

Sv. R. A. Uddrag i Skånebrefsförteckningen fol. 98 Nr. 657.

s. 17

Bygholm, 26. August 1530 1).
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Sender ham et Brev fra Kongen. Hr. Vincentius skal have budt Kongen store Penge for at faa Bergenhus Len. Hvis Esge Bille vil opgive dette, beder han ham overlade sig Midsyssel, der tidligere har ligget til Akershus.

Wennlig kierlig helsenn altiidt met Gud forsenndt. Kiere Esge, frende oc beßønnderlige gode venn, tacker ieg kierligenn ether for altt gott, som i mig bewiist haffue, hues ieg altiidt gerne aff miin macth forschiilde will, som ieg plictug er etc. Jtem sender ieg ether wor naadigiste herris breff, ether tilschreeffuet, som i well sielffue formerche kwnne, hues ther om er. War mig ganntzsche langtt at schriffue then sielsywn oc behendigh handling, som heer begiffuer seg i landet, huilchet ieg dog formoder, atj well faa at withe met ethers thiener etc. Jtem mue i withe, at wor naadige herre schreff mig till, førre end nu ieg ford at Danmarc, at ieg schulle følges. 18 thee leen vnder Agershus, som her Henrich Krumdigæhaffde, ßaa næer til Brunlagh oc Midsøßell, som ieg formercher,i schulle følgæ. Gaffue mig tilkiende min herrebispenn i Aars oc flere ethers vennere, at her Vincentiushaffuer wæret begiærendis vtaff wor naadige herre Bergenhusigien oc buddet hanss naade store penninge thervtaff, oc haffuer iegh sammeledis forstaatt vtaff ethersvennere, at the haffde eder gerne heer neruærendis huossthem. Huess om ethers sind oc lempe saa seg giffuekunde, tha begiæred ieg gerne, at, ther som i wildeslippe Midsøßell, ati wilde flye thet saa, at thet kommervnder Akerßhus igjen; dog ati icke fortencke mig thervdindenn, thij ieg icke begiærer thet met annet skiell,end i wile slippet, tha will ieg gerne altidt forschiildetmet ether, vti huess maate ieg kand; wiidhe i vti nogremaathe at bruge mig vti then eygn, som ieg er, schulle ialtiidt finde mig villig som tilbørligt er. Siger Sophiæmange natter. Befalendis ether Gud almectiste. Schreffuedpaa Bygholm fredagen nest effter sanct Bartholomej dag aar etc. mdxxx.

2

Mogenns Giildennsterne ridder.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig oc welbiirdug manndt Esge Biilde, høffuitzmandt paa Bergenhus, syn kiere fadersøstersøn, kierligenn tilscreffuet.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 18

Uden Tid og Sted [1531?].
Mogens Gyldenstjerne til Johan Friis.

Om Bønderne i Borgesyssel. Hvis der bliver Tale om Rolds Skib, bedes han udsætte Sagen, til han selv kommer. Beder om Brevet paa Bygholm, da hans er bortkommet. Det siges, at Ærkebiskoppen ikke vil komme til Herredagen. Om Skat af Landet.

s. 19Kere Iohan, mattw vyde, syden ieg haffde screffuet dyt (!) bref tyl, bleff meg sagt, at dy bønder vylle icke ned. Dy bønder i Borgessiissel vylle icke ned, dy er had for sagen; ter er alt nogen ratgyffuere blant tenom, i huem tet ma vere. Troer ieg, dy ander fare nw icke helder ned. Item kommer ter nogen talle om Rolds skyff 1), at tet matte nederlegs, tyl ieg selluf ned komme, sa ter inttet talles om.

Gode Iohan, at ieg matte fa tet breff pa Biigholm, tet andet 2) er forlagt, ieg kand icke fyndet, ieg vyd aldryg, huor tet (!), Gud hyelpe meg sa sant.

Item syges her hemmeligen, at erckebyspen vyl inttet ned tyl herredags.

Item skal her kome nogen skat af landet, ver io ter for, sa ieg far ingen befallyng oc handelle noget ter om, oc gør nw met aldtyg (!), som ieg troer teg tyl. Ieg vyl forsciillet, om ieg leffuer oc kand.

Seddel, beskreven med Mogens Gyldenstjernes Haand. — D. K. Norske I ndl. t. Reg. og henl. Sager.

s. 19

Vesteraas, 7. Januar 1531.
Kong Gustaf til Mogens Gyldenstjerne.

Om et ved den norske Kyst strandet Skib, som Skipperen har forladt og fra hvilket Skriveren Gregers Holste har solgt det bjærgede Gods, hvorefter han er gaaet i Mogens Gyldenstjernes Tjeneste. In crastino epiphanie Domini.

Sv. R. A. Riks-Reg. D, fol. 194. — Tr.: Gust. I. Reg. VII, 229 f.

2*

s. 20

Stockholm, 20. Februar 1531.
Kong Gustaf til Mogens Gyldenstjerne.

Om Skibsskriveren paa det ved Norge strandede svenske Fartøj. Fastelavns Mandag.

Udtog i Riks-Reg. D, fol. 206. — Tr.: Gust. I. Reg. VII, 273.

s. 20

Akershus, 9. Maj 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Johan Friis.

Han har taget Nils Perssøn, der er kommet til Landet til sin Søster, Fru Anne, til Fange og har taget Borgen af ham, men ikke sat ham i Jærn eller Taarn. Spørger, om Kongen vil have ham sendt til Danmark. Beder om Nedsættelse af Afgiften af Lenet, da han ellers ikke kan holde saa mange Folk. Bisperne kommer næppe til Herredagen. Om hans Strid med Bispen af Hamar om noget Bondejord. Fru Anne beder om at beholde et af de Sogne, som Oluf Galle har haft og som ligger til Akershus; han under hende det gerne. Klager over, at Esge Bille gør ham Hinder paa det Len Rabygdelag. Om en Mand i Esge Billes Len, der vil gøre Kong Christiern en Krejert.

Myn gans venlig helsse, oc hues ieg stedis got forma, altiid met Gud. Siinderlige gode ven, kere Johan Friis, mattw vyde, nogen dage efter ieg kom hyt tyl slottet, fiich ieg at vyde, tet Nyls Perssen skulle vere kommen hyt tyl landet oc vere hos hans syster frw Anne. Hafde ieg strax myn suene efter hanom, ty førde hanom hyth; sa har ieg icke set hanom entten i torn eller iern, doch taget stercke forplycht oc borgen for hanom, tet hand skal icke anders steds vere eller gøre, en som ieg vyd, tyl ieg fanger k. mt. vyllige her om at vyde, om hans nade vore begerends, tet hand skulle komme ter ned, sa hanom icke blyffuer noget forfang eller skade giort pa hans lyf. Penynge skattes hanom icke mange af. Ty, som haffue hans gos, kand ske ty vylle vel rade tyl, hand komme af dagen; doch vylle icke ieg gerne vere ten, som skulle gyffue nogen rydermandsmand pa flesks. 21 bencken, ty skulle icke faen, vyste ieg tet; ty beder ieg teg, rad tet beste ter vdy, oc ieg fanger myn hers forvaryng i sa made, at hanom kommer inttet tyl, om ieg skal sende hanom ned. Har ieg spurd hanom om alle erende; huad suar ieg har fat, tet sender nw tyl myn herris nade, tet fanger tw ter vel at sy.

Gode Iohan, gode Iohan Frys, kanttw alderiige tro, sa ille ieg er tyl fryds, som myn verelsse begyffuer seg for meg; ieg skal nw gyffue myn hers nade 100 r. gl. oc halt sagefald; nw trøster icke ieg at holle sa møget folck, tet ieg skal ladet tyl af mit oc sette meg i geld oc fare her i landet oc ventte meg føge gaffuen eller tack, oc kommer ter noget vfryd pa, oc ieg haffuer icke folck, som nw vel tyl fare ter kome vyl, ta er ieg bedragen, som tw vel bessynde kant. Vore ter rad tyl, at ieg kwne haffue fat nagen hielp ter i riiget, tw vylle haffue betenckt meg met tet beste; eller om ter er icke andet at bekome, myn her n. vylle offuersee tenne afgyft met meg tette ar, sa ieg kand holle folck hans n. oc rygene tyl bestand. Ter som hans nade tet icke gøre vyl, far ieg at offer- gyffue folcket en part, sa vyl ieg en lade sa sta hen, tyl ieg fanger suar igen; sa vyl ieg sette stefne efter effene; men vyste ieg noget tyl at ty, ieg vylle icke tøffue her lenge, tet er icke got oc offuergyffue tet, men har, før men forvyd seg noget ter ter(!) igen. Ver pa mit beste, som ieg troer teg tyl, oc forfar meg tenne leglighet, oc skryff meg met tet første suor igen oc del altiid tyt gode rad met meg. Myn lyd er tyl ingen vden her Mogens Gøye oc teg; vden i vylle tencke mit beste hos ty ander, for- blyffuer tet vel. Doch har ieg oc screffuet mester Claus cansseleren noget tyl om tenne menyng, at hand icke vyl føre andet en got tyl myn talle; ty skryffue nw, tisse bysper oc vylle komme tyl herredag; alt vyl ieg set, før ieg troret. Syger Nyls, hand troer icke, tet ercke byspen kommer ned; byspen af Hammer har nw fat brefs. 22 pa ten bunde lød, som myn h. n. gaf befalling, ieg skulle ha bref, oc ieg icke vylle gyffue hundert gylden mestet ter for. Er ingen tyng, myn hers nade kwne mer hiille almwgen met en vnde tenom ten fryhet, som gamel sedvøn har vert, oc haffue ty hærtug Karstens dom, ty skulle niide altyng, tyl ty kome i rette met byspen, oc ingen bysp i Norge beger ten bunde lød vden hand i Hammer, oc er icke slyg en forreder tyl som hand er, oc mer har vert Danmarc imot af tet slag her i rygit; matte ieg kome for rette met hanom, vyl ieg efter Norgis lag vynde hanom af alt, hand eyger, tyl kronen, oc vere fredløs tyl met; en skal fa bref, tyl fare er tet, her blyff vnt en gang. K. mt. haffue icke fler her i ryget, men tør lyde pa, en vel gørs behof. Item haffuer frwne Anne vert hos meg oc begerdt, ieg vylle skryffue ffor hende, sa hwn matte beholle et af dy sogen, her Olluf Galle hafde; dy er tw; ieg har anammet tenom tyl slottet. Vylle myn h. n. vnde hende et, sage ieg gerne, eller oc ieg ska beholle tenom her tyl.

Gode Iohan Frys, ram nw mit beste met ald tyng, som ieg troer teg tyl, oc vyl tet alt tiid goduylligen gerne forskiille oc fortyene met hues ieg got formaa, oc scryff meg doch et ord tyl, først teg kand steds bud, oc rad, biud altiid offwer meg som offue (!) tyn broder oc bessiinderlige gode ven; oc er her nogen del, tw uydis at bruge meg vdy, haf meg vspardt oc glem inttet, som tw har loffuet meg. Her met teg altiid Gud befallendes; hand spare swnd oc salliig. Datum ten 9. maij ar 1531 etc.

Mogens Gullenstern ritter.

Kere Iahan Friis, mattw vyde, at Eske Bille gør meg altiid hynder pa tet len Rabiigelag; skal holle tiingen oc gøre afgyften oc hand haffue lenen, ta ma ieg syge ters. 23af; ieg har møget forlat for Eskes skiild myn tyd here, oc kand meg icke skøn ter for, skal tet gelle tags, ieg tør vere met tet len oc fler sa ner som hand. Skryf meg et ord tyl igen her om.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig oc velbiurdig man Johan Frijs, k. matz. secretter, gans venliig tylscreffuith.

(Ligeledes bagpaa med samtidig Haand to Rækker Navne, af hvilke 6 ere overstregede med samme Blæk:)

Her Magens Gøye. 1) Ask von Verde.
Her Magens Bille. Eric Hac. Melchior. 1) Hans Ericksen. 2)
Cantzeler. 1) Hartug Ad.
Docther. 1) Rolicke. 1)
Per Ibsen. Cristoffer Otsen.
Eric Ericsen. Brockenhuss. Cantzelerieth.

(Paa en indlagt Seddel med M. G.s Haand:)

Item bor ter en i Eske Bylles len, som vylle gøre k. Crestier en kreyger tyl hyelps i søn met ty ander skalck; kwne ieg haffue fat myn hers n. befallyng oc lade hen-ttett. Tette skryffuer ieg ingen tyl vden teg.

R. A. D. K. Norske Indl. t. Reg. og henl. Sager.

s. 23

Upsala, 18.—22. Maj 1531.
Kong Gustaf til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker for hans Skrivelse om Skibsskriveren Gregers Holste og andre Rømningsmænd, i hvilke Sager han gerne vil gøre Kongen Rede og Regnskab; han beder ham ikke beskytte Rømningsmænd. Tempore Erici.

Sv. R. A. Riks-Reg. D, fol. 235. — Tr.: Gust. I. Reg. VII, 352.

s. 24

Akershus, 8. Juni 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Johan Friis.

Beder om Forbedring af sin Belening. Han vil sende sin Jagt ud efter nogle Skalke, som røver og plyndrer; Hr. Ture siges at agte sig til Norge i Sommer, men dertil behøves Folk, og det paastaas endda, at Bispen og Gude Galle vil begære Len. Han lægger et godt Ord ind for Nils Perssøn og for dennes Søster Fru Anne. Klager over Bispen af Hamar og hans Forurettelse af Bønderne i Stiftet, der agter at klage paa Herredagen, og over Bønderne i Borgesyssel.

Jhs.

Myn gans venlig helssen met alt, hues ieg got forma, steds screffuet met Gud. Kere Iohan Frys, bessiinderlige gode (!), ieg bettacker teg høgligen for aldt got, som tw meg i mange made beuyst haffuer; vel kendes ey forskiilt haffue, doch gans veluyligen skal beffynds tet imot teg at fortyene oc forskiille af myn macht dy dag, ieg løffer, ter forlat teg tyl. Kere Iohan Frys, teg vel fortencker om ald tyng, som ieg har haft talle met teg om, meg anrøendis, beder ieg teg nw som før, tw meg icke forgleme wylt, men altiid tencke tyl tet beste hos alle, som tw vel vyst meg ankommer. Er ter icke rad tyl, ieg kand haffue fat nogen forlenyng, ter ieg vore behyoIpet met, kwne ieg haffue fat noget beder lysse pa tette, ieg nw har, tyl tet kwne blyffue beder i fremtyden. Ieg vyl nw sende her Mogens Gøye en skryft pa ald vys rentte, ieg har her tyl, at hand met teg vylle gyffue k. mat tet tyl kende, sa ma hans n. see, huat tet er. Ter er tøsse sa god rentte tyl Bahus, som her tyl, oc giffues jc gl: af. leg skal gijffue jc gl. oc halt sagefal, tet er meg icke mwgeligt. Matte tet blyffue vet tet hundert gl. eller oc hvad sag, som offuer xx & vore, ieg ter gyffue haldelen af, om ter er icke beder rad pa ferde, eller ocsaa dy len igen, som her Henrick Krwmedyge fyck herfra. Gør tyt beste, som ieg troer teg tyl.

Er her oc kommen nagene skalcke vnder landet, soms. 25 røffue allesteds; vyl ieg lade myn iacht løbe efter tenom, om ieg kand tenom offuerkome; blyffuer hwn meg fra tagen, er tet meg en stor skade; huem vyl rette meget op igen, oc stor fare, om mit folck kome meg fra. Ieg har hørt, her Ture achter seg vyst i somer hyt, tet har hand lat seg hør for en af tesse borger, som nw var i Halland. Ieg maa gøre noget ter tyl; huort wyl ieg hen. Hafde ieg, sa ieg kwne holle folck, som her vel behof gørs i mange mode, ter skulle en stwndom høres noget tyl meg; at ko. mt. vylle rame mit beste; ieg vyl gør hans nade got skel, om ieg icke kand fange naget ter i landet oc io skal blyffue herre, at ter icke forlenes nogen len fra slottet. Ieg troer, byspen vyl begere len, teslygeste oc her Gude Galle oc flere; attw vylt ver ter fortenck vdy; vylle tw haffue vert Nyls Perssen behielpeligen, at hand matte vere fellig i Danmarc oc allesteds i vor nadige hers lande, ter guorde tw møget vel met; tet er doch en fattyg rydermandsmand; ieg fornwmer ingen skalckhet af hanom. Vyl kwnglyge mat: haffue hanom i tyeniste, hand skal gerne vere, huor hans nade vyl haffue hanom. Oc matte frw Anne beholle tet sogen, som hendes gard i lyger, tet heder Rade sogen, her Olluf hafde tet tylforne. Ieg har nw anammet tet hyt tyl slottet; ieg vyl gerne hielpe fattyg ryderskaf tyl gode, om tet var i myn macht. Gyffue hwn kwne fange vor nadiste hers bref ter pa. Gør tyt beste her vdy, beder ieg teg om. Er Trondems domkyrcke oc bii brent, oc hør ieg dy bysper vyle tyl herredags; ten i Hammer burde icke at kome tylbage igen; dy ma alt forferes, tet tyen icke ellers. Oc at ty fa noget af Guds ord oc hør, tet vor møget got; oc har ieg tylsag nogen bønder, som skulle ned, for attw vylle hyelpe tenom tyl gode for myn skiild, som haffue hyemme i Hammer styfft. Ten bysp gør tenom stort offervold oc vskel; dy haffue k. mt forscryffelsse tyl byspen oc harttug Carstens, Panmarcs oc Norges rads dom pas. 26 ten bunde lød oc ma icke niiden. Ieg vyl nw gyffuecansseleren xx gl., at ieg matte fa tet breff af hanom tyldy bønder; tenom sker obenbar vret. Vylle tw haffue vertmeg behyolpen, ieg kwnne haffue fot tet bref. Oc er dybønder y Borgessel altiid vuyllig oc vliidig met, huesty skulle gør, frem for andersteds; at tet blyffuer tenomtyl sagt met trussel, tet kand gøre got, oc dy bysperblyffue oc vndervyst, sa dy fare skellyg met almwgen oclade tenom niide lagen; men scwlle en vylle, ieg voreter neder met, om dy bysper alle frem kom; ieg vyl veltro, ter er icke mange, som vyd af ters belegenhet. Tenbysp af Hammer motte vel tøffue, til ieg hafde vert tyltals met hanom. Gode Johan, ver nw i ald sag fortenchpa mit beste, som ieg troer teg tyl, oc hielp mit bud tylgode i myne erende; forstat mennyngen beder, en skryftevdvysser, oc forlad meget, ieg biuder sa drystygen offuerteg oc vmager teg met myn scryffuelsse. Scryff meg aldbesched tyl igen, oc biud meg tyl, om ieg met nogendelkand vere teg tyl tyenste oc vyllige met, som teg kandvere behaglig, da vyl ieg haffue kerligen bedet teg, twwylle bruge meg vdspardt; ieg skal altiid befyndis teggans vyllyg, tet kende Gud, ieg tyg met ald liicke ocvelfard vyl haffue salig beffallendis. Rad oc biud offuermeg som offwer tyn broder. Datum Agerhus Guds legoms dag anno 1531.

Magenns Guldenstern ritter.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskrift:)

Erlig oc velbiurd mand Iohan Frys, k. mat. secretter, synd bessiinderlige gode ven, trollygen tyl egen hand.

R. A. D. K. Norske Indl. t. Reg. og henl. Sager.

s. 27

Akershus, 29. August 1531.
Mogens Gyldenstierne til Johan Friis.

Han trøster sig ikke til at blive ved Lenet, men haaber til Foraaret at komme ned til Danmark og beder ham have sig i Erindring.

Wenlig helssen altiid, met hues ieg got forma, tegsteds forscreffuet met Gud. Siinderlige gode ven, kereIohan Frys, om tenne lands beleglighet har ieg pa tetneste skreffuet k: mt: vor nadiste herre ald besked tyl,[som] tet seg here begyffuer ter vd tw vel [ka]nt sie, huorteth haffuer seg, som teg vel [fo]r tencker tw meg altiidloffuet har, siinderligen syste pa Skanderborg, attw teticke forgleme wylt, gøre i altyng, som ieg teg tyl troer,oc tw vylle doch haffue skreffuet meg tyl, huor tetskycker seg tere. Ieg vylle gerne anderslunde forvydemeg; tet ganger sa ganske vnderligen tyl here; ieg trø-ster ingenslunde at blyffue vyd met tette len, som iegtet nw haffuer; ieg vyl lyde meg tyl foraret, om ieg takwne kome ned oc anderslunde forvyde meg; vyl teticke blyffue beder, nødis ieg tyl oc offuergyffue altsamen. Haf meg i tyn hoffkommelsse, huor legenhen(!)vyl føge seg. Er her nw ingen tyng, ieg vyd iidermeroc skryffue teg af tenne egen. Tenne breffuysser skaliidermer berette teg om tenne verrelsse. Rad oc biudaltiid offuer meg som offuer tyn bessiinderlyge gode ven.Her met teg Gud beffallendes. Met hast pa Agershus 29. dag augusty anno 1531.

Mogenns Giildenstern ritter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Tyl Iohan Frys, k. mat: vor nadiste hers secreter, venlig sends tette breff.

R. A. D. Kane. Norske Indl. t. Reg. og henl. Sager.

s. 28

Akershus, 29. August 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Kong Frederik. 1)

Han beretter, at Ærkebiskop [Gustav Trolle] har besøgt Biskop Mogens af Hamar og er draget videre til Trondhjem, idet han overalt har meddelt Kong Christiern Ils forestaaende Ankomst med 4000 Mand. Han beder om Forstærkning. Om Strandingen af et Skib med Sørøvere i Peder Hansens Len. Tirsdagen næst efter Bartholomei apostoli.

R. A. D. Kane. Norske Indl. til Reg. og henl. Sager.— Tr.: Dipl. Norv. XII, 584 f.

s. 28

Goitorp, 10. Oktober 1531.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Det siges, at Christiern II. skal have 15 eller 16,000 Landsknægte hos sig, men han har kun 4—5000 Mand. Hans Anmodning om nogle Landsknægte kan for Tiden ikke efterkommes. Han skal gøre sig al Flid for at forsvare Slottet. Sender ham et Brev til Kong Gustav af Sverig.

Tr. : Dipl. Norv. IX, 694 f.

s. 28

Akershus, 11. November 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Kong Frederik.

Kong Christiern II. er med 4 Skibe løbet ind i Fjorden og er gaaet i Land i Oslo, hvor Beboerne straks sluttede sig til ham. Han beder om Hjælp og skal gøre sit Bedste.

Mynn vnderdanige, willigh, troo thieneste eders nadis konninglige maiestatt nw oc altiidt ydmygeligenn till schreffwen mett wor herre. Hogborenn fførste, stormegeste konningh, keriste nadiste herre, eder nadis konninglige hogmegtighedt wille werdis segh att widde,s. 29 thet heer kom iiij konning Crestens skibbe ind i fiøwdennodensdagenn for sancti Martins dagh, oc er konningCresternn heer selff personligenn heer till stedhemett. Om torsdagenn seggeldhe thi ind paa ij wiggesiøes 1) neer slottett, oc ginge saa offwer land fraa skibbeneoc ind till Oslo by. Ginge saa borgerne, preste,mwncke oc altt andhet folch hanom strax till handheoch bispenn mett altt siitt folck. Oc thet folch, heer ilandett er, som icke er gongenn hanom till handhe, troerieg, att thet gaar hanom well till handhe mett thet første,han thenom till siigendis wordher ther om. Wille edersnadis konningliige hogmegtighedt hiidt skicke nogennefolck till hielpp oc biistand, thi att ieg haffuer ingennheer i landett, som ieg thør forladhe eller fordriiste megpaa vdhen mitt eygett folck, som ieg haffuer indhennporttene. Kand thenne breffwiisere Lage Ienssen, mynthienere, ytthermere vndherwiise edhers nadhe heer om,end som ieg nw korttliigenn schriffwe kandh. Wille edersnadhe giffue megh en wisse genschriffwelsse heer paa,huad tiidt ieg skall wentte nogenne hielp oc fortrøstinghe.leg will giøre mitt besthe i alle maade, ther ieg kand.Oc skall eders nade nest Gudts hielpp befindhe mynnfliidt i alle thi maade megh møgligtt er, ehuor ieg kandgiøre eders nadis gaffnn oc wende eders nadis skadhe.Heer mett eder nadis konningliige maiestatt, sieell oc allwelferdt thi hellige treefoldighedt nw oc ewindelig befalendis.Schreffuett paa Agershus paa sancti Martins daganno etc. mdxxxj.

Eders nadis konninglige maiestattis ydmygeliighe hienere

Mogenns Gnllensternn ritther

s. 30(Ikke egenhændig Original. Bagpaa Seglet og følgende Udskrift:)

Hogbornnste første, stormegtigesthe herre, her Ffrederich mett Gudtz nade Danmarckis, Wendis oc Gottis konning, vdwold konning till Norige, hertug i Sleswiig, Holstenn, Stormaren oc Ditmerschen, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, synn keriste nadiste herre, ydmygeliigenn.

R. A. D. Kanc. Norske Indlæg til Reg. og henlagte Sager.

s. 30

Akershus, 11. November 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Claus Gjordsen.

Kong Christiern II. er med 4 Skibe ankommet paa Fjorden og gaaet ind til Oslo, hvor alle har sluttet sig til ham. Han beder ham om Undsætning. De fleste af hans Folk er ude i Lenet.

JHS

Wenlig oc kerlig helsen altiid forsent meth Gud. Ker her cansseler, gyffuer ieg etter kerlig tyl kende, at her kom nw i onsdags iiij arllogsskyf her i fuorden met k. Crijstierns folck, oc syge dy, hand er selluf personlyg met. I gar komme dy her tyl biuden, gynge dy tennem strax tyl hænde, borger oc dy pa byspgarden; tenn dag tylforne loffuit dy meg at wylle wage lyff oc gods hos meg pa wor ke nadyge herres wegen, oc er ter ingen motsygelsse, dy alle handga, huylcke som icke enn erre, ty gøret vbedendes, ingen ieg nw wyd oc forlade meg tyl, vden Gud oc hues ieg haffuer pa slottet. Beder ieg etter oc rader etter fuldkomelig, at I gørre meg wndsettyng met tet første. Mit folck err mesten vde i lennen, dy erre meg sa kort pakommen. Gud gyffuet, ieg hafde tennem hyemme. Kand tenne brefuiisser syger etter ald iidermer ald besked. Beder ieg etter gernne, I mw icke forlade meg. Wylle I nw icke verre forsømelig, sa kwne I gørre feyde tylennde, myn skiild skal icke fyndes, at ieg matte fange suar egen, huor ieg ma forlade meg tyls. 31 met tet første. Kerre her cansseler, har ieg dy bøndersbreff ennw, ieg for nw alderyge enn huyd af tennem.

Her met etter Gud beffallendis, gør met altyng, somieg etter tyl troer. Datum Agershus ao. 1531 Sent Morttens dag.

Mogenns Gyldenstern ritther.

Egenhændig Original. Bagpaa Spor af Seglet og følgende Udskrift:

Erlig oc welbiurd mann mester Claus Gørtsen, wor ke. n. heris cansseler.

R. A. D. Kanc. Norske Indl. til Reg. og henl. Sager.

s. 31

Upsala, 23. November 1531.
Kong Gustav af Sverrig til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen klager over, at Bisperne i Norge ved Brev og Bud søger at gøre hans Undersaatter ulydige imod det Forbund, der er imellem de tre Riger. Han beder ham forhindre dette. Spørger om Efterretninger om Kong Christiern og hans Parti. St. Clemens Dag.

Tr.: Diplom. Norv. IX, 698.

s. 31

Akershus, 23. November 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Johan Friis.

Han har dagtinget med Kong Christiern om, at han maa skrive sin Herre til om Undsætning inden Midfaste, og skal have fri og sikker Dag til Midfaste. Han beder ham forhandle med Kongen herom og give sig Svar.

R. A. D. Kanc. Norske Indl. til Reg. og henl. Sager. — Tr.: Dipl. Norv. XII, 588.

s. 31

Akershus, 24. November 1531.
Mogens Gyldenstjerne til Kong Frederik.

Sender en udførlig Beretning om Kong Christiern II.s Ankomst til Oslo og hans Angreb paa Akershus samt Forhandlingerne med ham — og beder om skriftligt Svar.

s. 32Mynn vnderdanighe willige troo tienesth eders nadis konningliige maiestat nw oc altiidt ydmygeliigenn tillscreffuet mett wor herre. Hogborenn første, stormectigeste konningh, keriste, nadiste herre, eders nadis konningliige hogmectighedh wille werdis segh att widde om then leglighedt, som segh heer begiffuer, som iegh eders nade tillforne omscreffuit haffuer. Torsdagenn for Martinj effther middagh bleff meg till kende giffuet aff en borger i Oslo, saa hand saae komme aff westenn till iiij aarloffs skibbe hiidt ind i fiøwrdenn paa vj wegge siøes neer oc toge strax ij borger skibbe, som haffde hiem heer i Oslo. Ffoer ieg same dagh ind till byendh oc tingedhe mett borgerne. Swore thi oc loffuede, att thi wille leffue oc dødh, woghe hals oc liiff hoss meg paa eders nadis wegne. Kom saa konning Chresternn selff mett sitt folch for byendh om fredagenn, ginghe borgerne hanom strax i modt oc till handhe, søgendis alle mett hanns folch effther myne swenne. Haffuer iegh gantze ringe folch paa slottet; ther er offuer xl aff myne swenne mett fogderne vdi lenenn, och haffde ieg thenom hiemme altt aarett till føge, førre thette paa kom, for iegh fich alle stedts schriffuelsse, saa ieg tordhe ingenn fare haffue for konningh Chresternn j thette aar. Paa sancti Martins dag belagde thj slottet oc sloge theris legere heer for oc skantzedhe mett kwbere oc skerme oc førdhe offwer xl stormstiiger vndher mwrenn och lodh eske slottet aff megh trendhe ganghe mett stoer trussell oc bøenn oc møgenn vnderlighedh. Haffuer ieg altiidt giffuett thenom for swar att icke wille opgiffue thenom slottet, then stund liiff er i megh, oc førre ieg maa faa schreffuet till eders nadis konningliige mt:. Och haffdhe ieg aldelis rett meg ther effther; først offuermacthen bleff meg for stoer, wille ieg sette illdh i alle thi stedhe, som brendhe kundhe. Thet sagde ieg thenom oc, som mett meg handeldhe, och konning Cresternn selff, oc wille saa giffue meg Guds. 33j woldh. Och ther som thj ingenn andhen handell kundhe fonghe mett megh, tha bleff oss handellett en dagh jmellom, som ieg nw sendher eders nade en vdschrefft vdaff. Oc haffde meg werett andhre kor paa ferdhe, saa santt meg Gud hielppe, ieg wildhe icke haffue dagtingett. Dogh haffuer ieg aldrigh nogenn tiidt begerdt att tale mett thenom; men altiidt er theris budh kommen till megh. Keriste nadige herre, kand ieg eders nade aldrigh till fuldts skriffue, saa gantz skammerliigenn ieg arme karll er bleffwen bedragenn oc forrodt aff alle tesse landtz indbøggere, geystliigh oc werdtsligh, ingenn vndhertagenn, tessliigesthe aff myne egne swenne, som thenne myn thienere Las eders nade vnderwiise skall, oc mett huadh beleglighedh ieg haffuer holtt oc holdher thette slott, ytthermere endh ieg schriffue will. Thesliigeste hues macth heer er mett konningh Cresternn, oc som theris werelsse segh begiffuer, skall hand oc vnderwiise eders nade. Jtem er iegh røffuett oc fraa tagenn oc thi, som huoss megh ere, aff prester, borger oc bøndere. Rentte oc sagfaldh haffue myne fogdere welwilligh førdt konning Cresternn till handhe oc sagt hanom tieneste. Thi swenne oc folck, som huoss megh ere, haffuer ieg loffuett att oprette all theris skadhe, paa thet thi skulle bliiffue meg willigh, oc sparer iegh ther for ingenn deell for mitt folck, som huoss meg er. Eders nadis konninglige mt: wille nw icke forladde megh, att ieg motte fonge nogenne vndsetningh indhenn midfasthe; waar thet icke mere endh mett xl karle, som ieg kundhe fonge heer indh till meg, saa will ieg mett Gudts hielpp well hollett, til wandett bliffuer obenn, att iegh tha motte fonge fiitalij oc andhen macth till att tage landett indh mett igenn. leg haffuer ganske føghe folck; bliiffuer meg enn karll sygh for, er thet meg en stoer affdrecth. Haffde ieg icke bleffuett saa forraschett, oc mitt folck haffde icke kommett meg fraa, aldher skulle thi haffue glemthet, att thi komme hiidt,s. 34 skulle mend haffue bodhe hørdt oc spurdt; och skall eders nade ingenn skadhe faa, for thet ieg kand giøre. Will eders nadhe nw tencke ther till mett thet første, tha kand eders nade well giøre feydenn till endhe. Heer er icke vdhen iiij fencker knecthe, icke stercke, menn mange syghe, oc haffue fongett godhe hwgh heer for slottet, oc ere skibbenne en partt bleffuenn j siøenndh; vj aff thenom waar heer indhe for Oslo, thi ere vdløbenn igenn mett føge folck, icke vdhen bodtzmendh. Syges heer ocsaa, att her Twry skulle were bleffuenn mett thet skib, hand waar paa. En partt aff konning Cresternns knecthe skulle were kommenn j Skotlandt oc wille icke till siøes mere. Keriste, nadiste herre, eders nade wille nw icke forladde megh, att iegh io fonger vndsetning indhen forscreffne dagh, ellers er iegh nødh till att opgiffue slottet Thette mitt budh kand siige eders nadhe all leglighedenn, att heer kand komme folck indh. Heer kand oc komme skibbe ind paa ij wegge siøes neer, saa hortt fryes thet icke. Och haffde ieg icke gaaedt thenne dag indh oc samtøck, haffde thi førdt megh saa mange bøndere paa mett weltter oc kaste knøppell, først yßenn waar tillagt, oc grebett meg an paa alle siidher; thet haffde fallett megh for suartt paa i mange maadhe mett saa føge folck, som ieg indhe haffuer. Werdis eders nadhe att widde, icke offuer ij dage effther konning Cresternn waar hiidt kommen, lodh bischop Mogenns aff Hammer syne swenne vdriidhe oc griibe nogenne myne fogder, hwor hand thenom offuer komme kundhe, oc lodh thenom indføre till konningh Cresten, oc er hand selff mett heer indkommen till Oslo till konningh Cresternn; ther haffuer hand icke werett, siidhen ieg kom hiidt till landett førre end nw; och saa er erchibispenn alle dage wenttendis heer ind till Oslo. Haffuer ieg icke kundt fonge ett budh enthen vdh eller ind, siidhen thette folck kom heer for. Eders nadis keriste hogmegtighedt wille werdis att tages. 35 thenne myn schriffuelsse till syndhe och giffue megh ett schrefftliigh antwordt jgenn, huor effther ieg skall rette megh. Jtem sendher ieg eders nade ett konningh Cresternns breff, som hand lodh begere aff megh, mitt budh motte føre eders nade; thet haffuer ieg annammett, paa thett mitt budh motte thes fredliiger fare for hanss folck, om thj fandis j hanss weygh; ellers haffde ieg icke tagett thet. Widh ieg nw ingenn andre besønderlighe tidinge, som iegh kand schriffue eders nade till om, end som thette mitt budh kand vnderwiise eders nade om all leglighedh, som hwnn seg nw heer begiffuer. Werdis eders nadhe att widde, thet meg er till kendhe giffuett att Michell Blich skulle haffue werett vndher Augde siidhe mett en espingh oc giortt nogenn modstand modh konning Cresternns folck; huor ther mere om er, kand iegh icke widde. Erich Vgerup haffuer ieg inthet hørdt aff eller fornummedt; men Oluff Sortt, frue Annis fogett, gick thenom till handhe mett thet første, thj waare heer kommenn; och Henrich Stabbell, herHolgerdts fogett paa Næsøenn, for oc ind till thenom j thet førsthe, thi komme heer. Skall eders nade nest Gudts hielpp befindhe myn fliidt j alle thi maade, meg møglicth er, ehuor ieg kand giøre eders nadis gaffn oc wende eders nadis skadhe. Heer mett eders nadis konninglige mt: siell oc all welfardth thi hellighe trefoldighedt nw oc ewindelighe befalendis. Schreffuett paa Agershus then xxiiij dagh nouem-bris anno etc. mdxxxj.

3

Edhers nadis konninglige mts: ydmygeliighe thienere
Mogenns Giillensternn. ritther

(Bagpaa: Seglet og Udskriften.)

Hogbornesthe første, stormegtigesthe herre, her Ffrederich mett Guds nade Danmarcis, Wendis oc Gottis konning, vdwoldt konning till Norige, hertugh i SIeswiigh,s. 36 Holstenn, Stormarenn oc Ditmerschenn, greffwe j Oldenborgh oc Delmenhorst, synn keriste nadiste herre, ydmygeliigenn.

3*

Ved Brevet findes følgende Bilag:

1. Kong Christiern II.s Kontrakt med Mogens Gyldenstjerne, Obsloe 23/11 1531 (Koncept med Kongens underskrevne Navn og Seglet bagpaa), Mogens Gyldenstjernes Kontrakt med Kong Christiern II., Akershus 23/11 1531 (samtidig Afskrift).

R. A. D. Kanc. Norske Indl. til Reg. og henl. Sager. — Bilagene tr.: Dipl. Norv. IX, 699 og 700 1).

s. 36

u. St. og Dato [før April] 1532.
Tyge Krabbe til Mogens Gyldenstjerne.

„Her Tyge Krabbes breff till her Mogns om Aggershuss att opgiffue. 1532.“

Staffen Hanssøn Stephanius’s Designatio variorum documentorum et antiquitatum. Ved William Christensen. D. Mag. 6. R. I, 30. — Brevet synes tabt.

s. 36

For Oslo, 2. April 1532.
Peder Skram til Mogens Gyldenstjerne.

Han kan ikke undsætte ham paa Grund af Isen. De har taget Kong Christierns Skib. Den anden Flaade løber ud 14 Dage efter Paaske; indtil da vil de fortøve mellem Lindenæs og Skagen. Tirsdag i Paaskehelligdage.

Tr.: Dipl. Norv. IX, 717.

s. 37

For Oslo, 4. April 1532.
Peder Skram og Tile Giseler til Mogens Gyldenstjerne.

De sender ham 30 Landsknægte og 6 danske Karle. De har ikke kunnet undsætte ham paa Grund af Isen. De sender ham en god Karl Hans Holst. Torsdag i Paaskeugen.

Tr.: Dipl. Norv. IX, 717.

s. 37

K∅benhavn, 9. April 1532.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har modtaget hans Skrivelse fra forgangen Vinter om hans Handel og Kontrakt med Kong Christiern og med hans Anmodning om Undsætning. Kongen har afsendt Tile Giseler og Peder Skram med nogle Orlogsskibe; de ligger nu for Oslo Fjord, men kan ikke komme ind for Is. Tirsdagen efter Søndagen Qvasimodogeniti.

Tr.: Dipl. Norv. XII, 609.

s. 37

Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Tilladelse til at indløse Malmøhus Slot og Len af Hr. Albert Ravensbergs Arvinger. 4. fer. p. domin. exaudi.

Reg. o. a. L. III, 384. — Tr.: Fred. I. Reg. S. 315.

s. 37

G under slevholm, 2, juni 1532.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen og Rigsraadet har beskikket ham til at være lige i Befaling og Høvedsmand over vort Krigsfolk med hans Broder, Electus i Odense Knud Gyldenstjerne, og Niels Lykke, hvorfor han skal have det nøjeste Tilsyn med alt. Søndag næst efter hellige Guds Legems Dag.

Paa Bagsiden: Mogens Gyldenstjernes Paategning:

at mec tylscreffuit som skulle haffue gvod tylsywn.

Tr.: Dipl. Norv IX, 721.

s. 38

[København], u. D. 1532.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han skal give Skipper Johan med Herr Johan Urnes Skib Trælast med tilbage fra Norge.

Tr.: Fred. I. danske Reg. S. 444.

s. 38

Malmø, 20. Juni 1534.
Mogens Gyldenstjernes Redegørelse til Danmarks Indbyggere om Forhandlingerne med Kong Christiern II. ved Akershus og hans Tilfangetagelse.

Tr.: Dipl. Norv. XV, 598 ff. 1)

s. 38

København, 4. September 1534.
Christoffer, Greve til Oldenborg, til. Mogens Gyldenstjerne, vor Embedsmand paa vore Slotte Hindsgavl og Hagenskov.

Sender ham et Brev om en Skat af alle Præster og Degne og et andet om Svin, som han er begærende af Kronens Bønder, og beder ham oppebære begge Dele. Den første skal han sende Rentemester Anders Glob, Svinene skal sendes paa Kronens Skove. Fredagen næst for vor Frue Dag nativitatis.

Orig. paa Papir m. paatr. Segl. — Vedlagt de under samme Dag udstedte to aabne Breve.

s. 38

Nielstrup, 1. November 1534.
Esge Bille til Mogens Gyldenstjerne.

Han er efter Løfte paa Vej til Liibeck og beder ham ander sin Fraværelse varetage hans Bedste.

Venlig oc kierlig heelßenn altiidt tiilfornn sendt met wor herre. Kiere Mogens, moderbrodersønn oc sønderliges. 39 gode wenn, haffuer ieg, som teg wden ald tuiffuell wellwittherligt er, foit the Lybsches scriffuelse, att ieg scallthenum besøge oc ind holde effter thet løffte oc tiilsaffnn,som ieg theris thienere oc wdtliggere her giortt haffuer.Oc effter samme theris scriffuelse er ieg nu saa langtpaa weigenn liggindis att forwacte myn swendt emoedtmeg fra Lybche, som ieg fore meg ther hedenn haffde.Thij beder ieg teg kierligenn oc gierne, attu wilt wiideoc ramme mytt gaffnn oc beste wdj myn frawerelse, huorSophia teg behoff haffuer, oc sammeledis, attw willt holdePeder weedt skiellig auge, att han ey for møgit haffuersyn eigenn wilge, effter som tw west hanum i framtiidennmacht wppaa ligger. Huor ieg kandt thet igen met tegforskylle, scaltw meg altiidt weluilligen tiilbefinde, somieg dog thes plectug er. Her met teg Gudt beffalindis.Schreffuit paa Nielstrøp wdj Laaland alle helgens dag aar etc. mdxxxiiij.

Eske Biilde.

(Bagpaa: Seglet og følgende Udskrift:)

Erlig welburdig mandt oc strenge riidder her Mogens Gyllenstiern, høffuitzmandt paa Lindholm, syn kiere moderbrodersøn, kierligen tiilscreffuit.

s. 39

Lund, 2. November 1534.
Torbern Bille, Axel Brahe og Holger Ulf stand til Mogens Gyldenstjerne.

De sender ham Kongens Brev om at sammenkalde Almuen i hans Len til med Vaaben og Værge at møde mod Rigens Fjender, der har leveret en Storm for Halmstad. Han skal ogsaa selv komme ufortøvet med Heste og Harnisk.

Torbernn Bilde met Gudts naade archielectus thiill Lunde domkircke.

Wenlig kierliig hiilßenn altidt forßentt medt wor herre. Kiere her Maaghens, ßønderliig godæ wen, maaj widæ,s. 40 athi dag fingæ wii wor naadigste herris scriffuelße, aff huilcken wii ßendher edher en copiæ, bethendes edher paa wor nadigste herris wegne, athi natt och dag wspartt wpkomme almwgenn wdhi edher læn, att the medt waabenn och werghe møde medt oss emodh righens ffiender, thi att ffienderne ære nw wisselighen wdhj Halland fore Halmstadt oc leffuerett ther enn storm, och athj tisligist wfortøffuett ßelffue mett edhers hestæ och harnisk komme thiill oss, ßom i formerckæ, att righett och oss alle størst magt paa ligger. Fonge fienderne fremgang offuer Lagheholms broo, tha er thenn magtt ickæ her wdhj landhett, att wii them mett affuende kundæ wdhen ydhermere wndßettning; her wdi ære i aluorlighen fortenckt. Befalindes edher then ewige Gudt altidt. Ex Lundis andhen alle helgenes dag mdxxxiiij wnder waare signether.

Axell Bragdhæ Holger Wlffstand riddere

(Udskrift:) Erlig welbiurdig mand oc streng riidere her Maaghens Gyldenstiern kierligen thilscreffuit.

Afskrift i Klevenfeldts Saml. Gyldenstjerne. Orig. synes tabt.

s. 40

Vallen, 14. December 1534.
Fru Sofie Kramme dige Hr. Esge Billes til Holger Ulfstand, Mogens Gyldenstjerne og Knud Pedersen Gyldenstjerne.

Sender dem Kopi af et Brev, som hun har faaet fra Halmstad. Om det Lejde, der er givet hendes og andres Gaarde og Gods. Om Forholdene i Halmstad.

Mynn welwilligh, kierlig hlßenn tilschreffuenn mett Gudt. Kiere her Holger, her Mogenss oc Knwdt, syndherlige gode wenner. Tacker ieg etther kerlige oc gierne ffor alt gott, som ij meg altiidt giortt oc bewist haffwe, hwilchett ij schulle altiidt finde megh welwilleligh till atts. 41 forschylle met hwess ij minn magt er. Kiere wenner, bleff meg ett breff tilschreffuitt aff Halmstadt, hwilchett ieg etther sender en copia ther aff, kom thett meg icke tiill hende før ij dagh. Szom han schriffwer, att ieg haffde hannom tilschreffuit om tiidender, tha moo ij wiide, att ieg hannom icke tilschreff, men her war en borgere aff Halmstadt mett itt breff till ffogethen her pa garden, som her Lawrins Siggessen oc her Peder Haar haffde hannom tilschreffuitt om swar pa ett breff, som Jacob Bagghe oc the ij Halmstedt ligger hadde tilschreffuit her Jahan Twessen oc the gode mendt ffore Vardberg ligger om stadfestelße pa then leyde, som Jacob Bagghe metth flere the ij Halmstedt haffde oss giffuit ffore wore garde oc godz oc tienere. Tha bad ieg samme borghere, att han wille bedhe forschreffne Jacob Bagge, att han wille meg tilschriffue, hwad tiidende ther war kommen wdaff Lybche. Dy borgeron sagde ffore meg, att theris amosatt(!) war ighien kommen, som the haffe wdsendt tiill hiøgborne første, hertug Christern, then tiidt the ffinge Halmstadt. Kiere wener, beder ieg etther gierne, atti wille holde meg thett till gode, att thett icke meg mott komme [tiI skade], thett ieg haffde sendt etther samme copie, oc troer ieg, att han icke heller wille lade hwer mandt wiide thett han schreff meg till. Tij han icke wiste mitt rette naffn oc icke heller wille spwrt seg ffore. Kiere wenner, wiidt ieg inthet annet szynderlige att schriffwe etther till pa thenne tiidt. Her mett etther Gudt befallendis. Schreffwett pa Wallen manedagen nest effther Anne anno etc. mdxxxiiij.

Sophia
Krwmedigis dotther.

(Udskrift:)

Erlig welbijrdighe mendt och strenge riiddere

her Holger Wlffztan, her Mogenss Gijllenstierne oc KnwdtPederssen, sin sinderligenn gode wenner kerligenntilschreffuitt thette breff.

Orig. paa Papir med to paatr. Segl. Knud Pedersen Gyldenstjernes Ark.

s. 42

Lund, 16. Februar 1535.
Mogens Gyldenstjerne til Fru Sofie Krummedige Hr. Esge Billes.

Svarer paa hendes Brev om Esge Billes Fængsling og sender hende Efterretning om en Række andre Adelsmænds Skæbne.

JHS

Venlig oc kerlig helssen met alt, hues ieg nw eller nogen tyd got forma, teg steds forscreffuet met Gud. Kere Sofye, besiinderligen gansk gode ven, som tw scryffuer her Holigert, her Claus Bylle oc meg tyl om Eskes fengesel, sa haf ter ingen tuyffel pa, ieg wyl nw oc altyd gøre i ten sag sa møget, meg mugligt er, ter forlat teg fryt tyl; ieg haffuer doch spurth, Eske scal were i Julland hos harttug Crystiern, oc wyd doch icke tyl vysse, for her sygis sa møget. Som tw scryffuer meg tyl om Knwd Perssen oc her Anders Biille, da mottw vyde, at Knw(!) syder fangen i Malmø, oc hans hiistru er i Københaun; her Ander (!) Bylle er oc i Københaun oc her Hans Bylle, Axssel Gøye met mange flere af dy Sellendske herre mend, oc syges her, at greffuen har oc bud efter ten adel, i Fiin er. Frwne Anne Holgerds sloge Københauns borgere i hiel i Ryngsted i greuens nerwerelsse. Byspen af Sellen er i Jullen, oc bade hans slot ere belagt. Her Olluf Nylssen er oc i Kobenhaun, oc ført af Wallø alt, ter vor. Pa Søøholm er ennw inttet bort ført. Bent Bylle oc Ermegard dy ere ter ennw. Ingen anden tydyng er here, som ieg ellers pa tenne tyd wyd at skryffue teg tyl, men ieg gør alle myne dage gærne alt, hues ieg wyd teg best er. Rad oc biud altiid offuer meg som offuer tyn egen broder. Hermet teg Gud befallends. Sender ieg teg ic &, som tw meg om tylscryffuer. Gør wel oc syg tynne iomffrwuer gode nat pa myne vegene oc bed tenom icke gleme Renycke Fos wysse. Datum Lund første tysdag i faste anno 1535.

Mogens Giildenstern ritter

s. 43(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig oc welbiurdig kuynde frwne Sofye Eske Bylles, syn besiinderlige gode ven kerligen.

Orig. med paatr. Segl. — R. A. Esge Billes Ark.

s. 43

Flensborg, 20. Maj 1535.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Axel Brahe og Holger Ulf stand.

De skal være Statholdere og Feltherrer i Skaane i Stedet for Tyge Krabbe, der er besværet med Alderdom. Torsdagen efter Pinsedag.

T. o. a. L. fol. 17. — Tr.: D. M. 3. R. V, 40. Et tilsvarende andet Brev, dateret Flensborg feria qvinta post pentecoste, er indført i T. o. a. L. fol. 20, tr. D. Mag. 3. R. V, 44.

s. 43

Flensborg, 20. Maj 1535.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Axel Brahe, Holger Ulfstand og Axel Urup.

Om Følgebrevene til Tjenerne til Klostrene. Feria quinta post pentecoste.

T. o. a. L. fol. 20. — Tr.: D. Mag. 3. R. V, 44.

s. 43

u. St. og D. [imellem 19. September og 13. Oktober 1535.]
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han skal fremsende det Øl, der er tilbage af de 80 Læster.

T. o. a. L. fol. 69. — Tr.: D. Mag. 3. R. V, 114.

s. 43

u. St. og D. [ca. 20. Juni 1536.]
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han skal fra sit Len sende 250 Bønder med Spader og Trug.

T. o. a. L. fol. 171. — Tr.: D. Mag. 3. R. V, 314.

s. 44

u. St. og D. 1536.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne. Ett breff tiill her Mogens.

Brevets Indhold ikke angivet, men Indholdet maa være det samme som i de umiddelbart forud indførte Breve til Knud Bille, Tyge Krabbe, Axel Brahe og Holger Ulfstand, at de skal overantvorde Pengeskatten til Mogens Gyldenstjerne. Kongen har forordineret Vobitzer og Heidersdorf at skulle hjælpe ham at mønstre Knægtene.

T. o. a. L. fol. 199. — Tr.: D. M. 3. R. VI, 47.

s. 44

u. St. og D. 1536.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Vobisser og han skal mønstre Knægtene i Skaane.

T. o. a. L. fol. 201. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 49.

s. 44

u. St. og D. 1536.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han skal i sine Len holde lige saa mange Hjulbøre m. m. parat som Herr Tyge af Helsingborg Len (ɔ: 50 Hjulbøre, 100 Spader og 200 Skovle).

T. o. a. L. fol. 206. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 52.

s. 44

u. St. og D. 1536.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl.

De skal afgøre en Trætte mellem Tyge Krabbe paa Kronens Vegne og Claus Bille og Hans Skovgaard om nogen Skov mellem Sønder Ass og Sønder Vrangs Mark m. m.

T. o. a. L. fol. 242. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 97.

s. 44

København, 6. August 1536.
Danmarks Riges Raad til Mogens Gyldenstjerne.

Han anmodes om at møde i København Søndagen næst efter St. Dionysii Dag [15/10] til Herredagen.

T. o. a. L. fol. 176. — Tr.: D. Mag. 3. R. V, 319 og 321.

s. 45

København, u. D. [mellem 1. og 25. Juli] 1537.
Danmarks Riges Raad til Mogens Gyldenstjerne.

Danmarks Riges Raad indkalder til Herredagen i København nu St. Hans Dag Midsommer, fra Skaane: Her Mogens Gyldenstjern.

T. o. a. L. fol. 271. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 126.

s. 45

København, u. D. [mellem 1. og 25. Juli] 1537.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han anmodes om at komme til København Søndag næst efter St. Laurentii Dag [l2/8] med Livhest, Kyrads og Tilbehør at turnere med K. M. 1)

T. o. a. L. fol. 272. — Tr.: D Mag. 3. R. VI, 130.

s. 45

København, u. D. [mellem 1. og 25. Juli 1537].
Kgl. Missive til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.

Hun anmodes om at være i København St. Hans Midsommers Dag førstkommende og at medtage flamske Klæder, Silke, Spærlagen o. a. at smykke Fyrsters og Herrers Herberger, at drage K. M. Sal og andet Hus og siden blive hos K. M. i Kroningen.

T. o. a. L. fol. 272. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 130.

s. 45

København, 13. November 1538.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne paa Lindholm.

Han skal hindre Kræmmeres og Bondekøbmænds Omløben med Varer i Lenet til Skade for Borgerne. Otten[s]dagen næst efter St. Martini Dag.

Orig. med paatr. Segl.

s. 45

Væ, 15. November 1538.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har undt og givet denne Brevviser Hans Busk Halvdelen af de Penge, som han gik i Rette om med ham. Fredagen post Martini.

T. o. a. L. 18. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 194.

s. 46

København, u. D. [mellem 2. Marts og 12. April] 1539.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling om den Gengærd at indføre straks til København.

T. o. a. L. fol. 55. — Tr.: D. M. 3. R. VI, 215.

s. 46

København, u. D. [mellem 3. Marts og 12. April] 1539.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har for den Lejlighed, som sig nu udi alle Lande begiver, udnævnt ham og Holger Ulfstand til Høvedsmænd for Landet udi Marken, om noget paakommer.

T. o. a. L. fol. 56. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 215.

s. 46

Lund, 19. April 1539.
Axel Brahe og Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

De sender ham til Viderebesørgelse et Brev til Kongen om deres Hverv der i Landet (se Nr. 67).

Wenlig kierlig helßen altid forsent mett wor herre.Kiere her Esge, ßønderleg gode wen. Sænde wij edhernu ett breff, ßom vij nw kon: mt: tillschreffuet haffue omhans naadis werff, ßom vij her wdj landett bestillett haffuethet yderste, oss mweligt wære kand. Thij bede wij etherkierligen, attj wille well giøre oc forskicke sammé breffkon: mt; till hande thet aller første mweligt wære kand;thij wij haffue ßeet wdj andre breff. att hues her afflandet kon: mt: tillscriffues, skall skickis till stattholder ijKøpenhagen. Hues eder lefft er eller wære kand, willewij altid godwillige findis. Befalindis eder Gud altiid. ExLundis liordagen nest ffore anden søndag effther poske mdxxxix.

Axell Bragde Mogens Gyllenstiern riddere.

s. 47(Bagpaa: de to Segl og Udskriften:)

Erligh welburdig mand och strænge riddere, her Esghe Bilde till Wolden, stattholdere i Køpenhagen, kierligen.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 47

Lund, 19. April 1539.
Axel Brahe og Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Meddelelse om deres Forberedelser til Rustning af Befolkningen mod fjendtligt Indfald.

Eders naadis konninglige maiestatt. Wor ydmyge, plegtuge, throo thiæniste altiid forsentt mett wor herre. Hogborne furste, kæreste, naadiste herre, giffue wij eders naadis høgmegteghet ydmygeligen till kænde, att ij daag her till Lunde landstiing haffue wij ladett læße oc obenbare forkynde eders naadis kon: mts: obne breffue, ßom eders naadis høgmegteghet hiidt forschreffuit ladett haffuer om rustning her aff landett oc godtt wpseende, om nogett fyendeligt anfald thette land tilkomme kand effther thenne dag. Kæreste, naadiste herre, ßaa haffue wij oc flittelegen forschreffuit her till tinge ij dag the mesthe gode mend her aff landett, oss mweligt wære kwnde ßaa koort att bekomme, oc foreholdett thenom alle swodanne eders naadis kon: mts: wilge oc schriffuilße. Kæriste nadiste herre, ßaa haffue theße nerwærindis gode mend alle endregtelegen seg mett oss beswærett, att ther ßom wij eller the forfare kwnde nogett anfald thette land angellendis, thaa wille wij alle godwillege oc redebone findis at wære then att affwerge naatt och dag wspartt ij alle maade, ßom wij thess plegtuge ære. Kæreste, nadiste herre, saa haffue wij oc nw her beregnet oc forslagett thett reßegetøgh wij oss till forlade kwnde her aff landett, om nogett paakommer, thaa beløber thet seg icke ofluer altt tw hwndert heste, oc haffue wij nw her strax forschreffuet alle thenom, ßom wptegnette ere her wdijs. 48 landett, at holde rystning eders naadis høgmegteghet och riigett till thiæniste. Kæreste, naadiste herre, sammeledis haffde wij hiid forscreffuit the meste købstemend oc bønder, oss giørligt wære kwnde, oc foreholdett thenom merckelegen thenne anrørindis leylighet, saa haffue vij icke andher swar aff borgerne ther paa fangett, end att the haffue wille beraadt mett theris mettborgere ther om. Kæreste, naadiste herre, giffue wij eders naadis hogmegteghet ydmygeligen oc wdij en god mening till kænde, att wij icke wiide raadtt till krudtt eller skytt, ßom behoff giøris, wden hwes køøbstæderne affstedt komme kwnde. Hues thet bliffue kand, wiide wij icke heller nw; meden thet aller første wij ydermere ther om forfare kwndhe, wille wij ylendis oc wforsømeligen eders naadis kon: mt: all leylighet schrefftelegen till kende giffue. Kæreste naadiste herre, haffue wij oc fliittelegen nw forschreffuet alle lenßmend oc købsteder, ßom her nw bode till stæde oc icke nerwæriindis wore, effther theße gode mends raadtt, att hwerj two mend wtgiøre skulle then thredie af almwen, borger oc bønder mett woben oc wærie siddendis redebon naatt oc dag, hwor oc naar tilsiigis, haffuendis godt oc grandgiffuelegen strandwogt, ßom alder største magt paaligger. Kæreste, naadiste herre, wdhij theße maade oc alle andhre, ßom wij bemercke kwnde, eders naadis høgmegteghets, alless woris oc wort fæderne riigis beste och bestand anrørindis ær, wille wij naatt oc dag redeboen findis mett hals oc gotz wsparindis, ßom wij eders naadis hogmegthet(!) oc wor fæderne riige thess plegtuge ære. Eders naadis hogmegteghets siell, liff oc maiestatt the hellig threfoldighet altid befalindis. Ex Lundis liordagen nest fore anden søndag effther poske mdxxxix.

Eders naadis kon: mts:

plegtuge throo thiænere
Axell Bragde Mogens Gyllenstern riddere.

s. 49(Paa en indlagt Seddel med samme Haand følgende:)

Theße efftherscreffne gode mend wore her nw nerwærindis: Her Axell Wgorp — Her Maurits Olssen Knud Sparre — Mogens Krabbe — Laurens Knob — Kield Bing — Erick Wgorp — Jacob Sparre — Jens Bragde — Jørgen Bragde.

(Original, ikke med Mogens Gyldenstjernes Haand. Bagpaa: de to Segl og følgende Udskrift:)

Hogborne furste oc stormegteghe herre, herre Christian, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis konningh, hertug wdj Sleßuig, Holsten, Stormaren oc Dytmersken, greffue wdj Oldenborg oc Delmenhorst, alless wore naadiste herre, ydmygeligen.

R. A. D. Kanc. Indl. til Reg. og henl. Sager.

s. 49

København, u. D. [mellem 4. og 13. Maj] 1539.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Anmodning om at komme til Herredagen i Odense Lørdagen næst efter Pinsedag 126. Maj],

T. o. a. L. fol. 60. — Tr. D. Mag. 3. R. VI, 218.

s. 49

København, 27. August 1539.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at forhandle med Skyts Herred, Bare Herred og Oxie Herred om at lade deres Bønder og Adelens Tjenere age Jord, hver 30 Læs, til Volden i Malmø.

T. o. a. L. fol. 88. — Tr.: D. Mag. 3. R. VI, 235.

s. 49

Bygholm, 28. December 1539.
Karine Bille til Mogens Gyldenstjerne.

Hun sender ham 200 Dlr., som hun skylder ham. Om hans Harnisk i Slesvig. Den Kvinde, Peder Ebbesen lod føre til Haderslev, er kommen tilbage med Kongens Beskærmelsebrev, som hun lader læse paa Tinge.

4

s. 50Jesus.

Moderlig kierlig helßenn tilforne schreffuitt mett Gudtt. Kiere Mogenns, tacker jeg teg kierligenn for møgit gott, ßom thu altiidt haffuer beuiest teg emodt meg. Thu schalt befinde meg gantske goedtwillig att forschullit aff myn magt, ehuilcke modhe ieg kandt, ßom ieg teg plegtig er. Kiere Mogenns, jeg ßender teg ij hundride daller, ßom thu haffuer mit breff paa, jeg er teg schiilldig. Jeg formercker y thitt breff, ßom thu nu ßiist schreff meg tiill, thu haffuer thenum behouff. Haffde meg werit holt met loffue, thu schulle ycke ßuo lenge hafft budt epter them. Thj ijc&, jeg er teg schuldig paa Christophers vegne, ßom thu ßende hanum oc ladhe wdt for hanum, then tiidt han vor fangenn, jeg wille oc haffde (!) ßendt teg them mett, haffde meg werit holtt mett loffue; thu schalt neest Gudtz hielp were them wees. Kiere Mogens, thitt harnsk, ßom then plathensloere haffuer aff teg y Sleswick, Otthe oc Christopher, thy schriffue teg ther om, huor epter thu schalt rette teg ther mett; Christopher haffuer sagt for meg, han kom nu nyes aff Ffyenn, han haffuer xxx daller hoes seg, ßom Jurgen Keldtß[en] oc thin fogit fick hannum till att betalle same harnsk mett, nar thet er redhe. Her Mogenns Giøde, Erick Erichßen thj wore nu paa Gotropp hoes kongenn, och Otthe wor ther met thennom; thj wore ther hedenn imoed end xiiij dage, thy kom her til meg i gaar viij daghe, thj droge her aff y dag viij dage. Erick folde her Mogenns till Ryngkloster, andenn dagenn drog han ther fra oc till Kalløe. Her Mogenns schall were hoes kongenn paa Gotrop nu sancti Pouels dag neest kommendis; thet er hanum saare hart emodt; han soer, han wille hafft giffuit kongenn tusynne marc, om han wille hafft hanum fordraff. Jeg wedt jngenn aff thy Dantske ther komer thit paa then tiidt vden hanndtt. Ther wor nu jngenn af roedt 1) s. 51 nu paa Gotropp vdenn her Mogenns, Erick oc her Offue Vincentius oc Peder Ebbißenn; her Offue bleff schicket wdtt y Tiistlandt. Gotzke v. Annefeldtt 1) oc Peyter Swoffue, huor thy kome hedenn, thet wedt jeg icke att schriffwe nu. Then alßommegtigste Gudt wnde oss aff syn naadhe oc beuare alle wenner. Wore ieg teg selff tiill oerdtz, tha haffde ieg well møgit att thalle met teg, ßom ieg icke nu kandt schriffue teg till; thet bliffuer fuldt got alßamenn neest Gudtz hielpp. Kiere Mogenns, ieg wedt nu inthet sunderligt at schriffue teg till aff thenne her eyn, anditt end Matrop kanndt well sighe teg. Kiere Mogenns, then quynde, ßom thu well wedst, Peder Ebbißen loedt gribbe oc ßende tiill Haderslouff, hun er nu komen hiem igienn tiill sytt huss, oc haffuer kongenns beskiermelße breff well skarptt, thet hun haffuer hun(!) ladet lesße tiill Bierge herritzting, oc nu y tiisdags loedt hun lesßit tiill Horßenns byeting. Kiere Mogenns, hun bleff icke wdsendt met thet skell, hun schulle hafft faat slig breffue hiem igenn. Gudt forladde thennom; thet haffde icke goerdtz behouff; thj bleffue icke thisbedher betroytt eblantt folckett. Hun will och tiill Wiburg landtzting xx dage jule oc will ladhe lesße thj breffue ther. Otthe vor ther i ffyoer, Erick Erichßenn oc Knudt thj ware ther paa myne vegne. Gudt er en goedt Gudtt; mangenn agther en andenn skadhe tiill oc komer y theris egenn deell. Myn herre Gudtz wilge ske. Kongen gaff then same quynne leysk tiill ett par kleder oc groff klede till eth, oc drontningenn ßende hynne leritt, hun schulle haffue. Hun siger, hun haffuer oc drontningens breff oc eth borgj widne aff Haderslouff huss, huor hun ther haffwer weridtt. Kongenns breff haffuer jeg seett. Kiere Mogenns, jeg will icke lenger wmaghe teg met myns. 52 schriffuelße. Wedsthu nogit y thenne her eynn, iegkanndt bestele for teg, tha schalt thu finde meg gantskegoedtwillig, byudt dristit offuer meg, thet y myn magter, oc haff ther jngenn twyffuill paa. Jeg will nu oc altiidehaffue teg then alßommegtigste Gudtt met ald løchsalighedttoc wellfart tiill liiff oc siell befalendis tiill euigtiidttoc wnn[de] oss att findis glade epter hands wilge.Ex Bigholm søndagenn neest epter jule dag anno etc xxxixo.

4*

Karine Bildis dother.

(Original; bagpaa Spor af Seglet og følgende Udskrift:)

Erlig welburdig mandt oc strenghe ridder, her Mogenns Giildenstiernn, høffuitzmandt paa Lyndholm, myn kiere sønn, gantske venligen til egen handt.

(M. G.s Paaskrift:)

Om nogen geld myn moder oc meg anrøends.

s. 52

Lindholm, 18. Januar 1540.
Mogens Gyldenstjerne til Karine Bille Hr. Henrik Gyldenstjernes.

Niels Mattrup har bragt ham 200 Gylden fra hende; Gældsbeviset sender han tilbage. Om den Kvinde, som Peder Ebbesen sendte til Haderslev. Svenskerne har sendt Stævning mod dem, der har det svenske Gods. Kongen vil lægge hans Len til Malmø Slot, men det vil han ikke, han vil hellere have sine Penge.

Jhs.

Sønlig kerlig helssen met alt, hues ieg nw eller nogen tydt got forma, etter steds tylforne. Kere moder, tacker ieg etter ganske høglig oc gerne for alt got, som i meg alle dage giort oc beuyst haffue; huor ieg tet aff myn rynge formuge kand fortyene eller forskiille, skulle i alle tyd haffue meg gans goduyllig befundet, som ieg tess. 53 plychttug er. Kiere moder, gyffuer ieg etter kierligen tyl, at Nyls Matterop kom hyt tyl meg i gar oc førde meg tuhundert gulden, haldellen guld oc haldellen daller, sa ieg tacker etter for god betallyng, oc sender ieg etter ten handskryft ter pa, som ieg syst fyck af etter. Tet kommer icke sa nøffue tyl met dy tu hundert &, ieg far tenom wel i fremtyden; tet er ingen hast met tenom, ieg kand wel byde tyl i fremtyden, at tet er etter tyl pas. Kiere moder, i kwnne icke troet, sa glad ieg er tyllet, at ten koner(!) er komen tylbage igen, som Per Ebbessen sende tyl Harsløff. Nyls Mattrop har sagt meg om hendes legend, oc som ieg af etters skryffuelsse kand formercke. Huem som tør fordryste seg tyl at gøre slyg en gernyng, mon hand nogen tyd tør kome i blant erligt folck, eller mon dy nogen tydt blyffue her efter betroet? Alt skal ieg haffue myn fry talle herom, huor ieg komer; tet skal icke blyffue forglempt tyl myn suagers brolluf, som stande skal i dag fiortten dage etc. Kiere moder, ieg har skryffuet etter tyl met her Axssel Brades keldersuen, at dy Suenske haffue ters bud hos myn hers nade om steffnyng ouer alle, som haffue af tet Suenske gods, wy fa at were met bode først oc syst; at i wylle talle met myne siissken ter om, at dy icke forsømet, sa wy samptligen ere tyl sammen, nar tet skal were, oc stande tyl suars; ter lyger os icke rynge macht pa. Jeg troer icke, at Ericke slar seg ter fra; hanom komer sa møget tyl pa hans hiistrwues wegne som en af os ander. Jeg wyl tencke her tyl pa myn syde sa møget, meg mugeligt er. Kiere moder, ieg wyl icke forholle etter for, at myn h. n. har lat handelle met meg om mit len, wylle haff tet tyl Malmø slot oc wylle fa meg et andet len igen; ter har ieg suaret ney tyl, tet ieg icke wyl gøre, oc wyl helder tage myne л om ieg io skal slypet; sa er meg tyl kende gyffuet at hand wylle løsse meg tet fra; terfor har ieg helder ingen л wylle lane tyl tettes. 54 omslag. leg har bødt bode pant oc $$# for et ste: gods tyl egendom, tet kand jeg icke fa, sa ma tet stande sa hen; ieg wyste gerne, om her Magnus eller Erick skulle lane myn herre nogre $$#; dy haffue mesten alle lant $$# her i landet. Ingen anden siinderlig tydyng ere her, end som Nyls kand syge etter; wore her nogen del, som i wyd eat kwne bruge meg vdy, sa haffuer meg altiid vspart; men rader oc biuder ouer meg som ouer etters wyllige søn, tet i myn magt er, tør etter icke twyffelle pa. Her met wyl ieg haffue altyng besluttet pa tene tyd oc etter tend alsommechttigeste Gud Gud(!) sund oc sallig befallet tyl euyg tydt. Gør wel, oc siiger alle wenner oc etters iomffrwuer mange gode nat pa myne wegne. Datum Lyndtholm ten anden søndag efter hellige tre kwnger dag anno 1540.

Magnus Giildenstern ritter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig oc welbiurdug kuynde frwue Karine pa Biigholm, myn kere moder, wenlige tylskryffuet. 1)

R. A. Henrik Knudsen Gyldenstjernes Ark.

s. 55

Odense, 3. Maj 1540.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Holger Ulfstand, Befalingsmænd i Skaane.

Esge Bille har skrevet fra Nederlandene, at der er sluttet Fred mellem Kejseren og Danmark. Krigsfolket skal derfor fra Halmstad og Varberg 1) føres til Roskilde. Men hvis han har dem videre Behov, skal han fordele dem i de smaa Købstæder deromkring. Mandagen næst efter Søndagen vocem jucunditatis.

Bagpaa Mogens Gyldenstjernes Paategning: Om tet krygsfolck i Skanne oc Hallen.

Orig. med paatr. Segl.

s. 55

København, 2. Juli 1540.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han skal begive sig til Kongen med de Breve, som han har paa Lindholm Slot, da Kongen ikke kan undvære Lenet fra Malmøhus, men vil betale ham efter Brevenes Lydelse.

Orig. med Spor af paatr. Segl.

s. 55

København, 1. September 1540.
Kgl. Missive til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjerne.

I Anledning af Dronningens Kirkegang og Prinsens Daab Søndag næst efter St. Dionysii Dag [10. Oktbr.J bedes hun møde paa Københavns Slot med Spærlagen, flamsk Sengeklæde o. a. St. Ægidij Dag.

Orig. med paatr. Segl.

s. 55

København, 20. Novbr. 1540.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Da Kongen venter nogle fremmede Fyrster ind i Riget, skal han paa nærmere Besked om Tid og Sted møde med 6 Heste. Hans Svende ogs. 56 Folk skal være klædt i den Farve, som Kongen sender Mønster paa. Lørdag næst efter St. Flisabets Dag.

Orig. med paatr. Segl. — Tr.: D. Mag. V, 6 f.

s. 56

Skanderborg, 19. Januar 1541.
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Om hans Salg til Mogens Gyldenstjerne af Tordsøgaard. Om Fru Cecilies Gods. Om noget af de Oxers Gods, der er tildømt hans Fader. Brevene herpaa kan han ikke faa nu, da de ligger i hans Brevkammer paa Sjælland. Peder Oxe vil erhverve noget af det tilbage, og Kansleren vil sikkert gøre heri, hvad der kan være Mogens Gøje imod. Om Kalsø Gaarde.

Wenlig helssen altiidt forsendt met [vor herre]. Kiere her Mogens, frænde oc besønderlige gode wen, tacker jeg tæg gantzs høygeligen oc gerne for aldt gode oc wæluilighet, som thu altiidt stedtze haffuer beuiste emod meg og besønderligen for thenne trætte oc wmag, som tw for myn skyldt haffuer taget till, huilckett jeg altiidt wæluilighen gerne mett teg forskylde will wdj hues maade jeg kandt. Som thu schriffuer om thett Tordsøø godtzs, 1) at jeg selffue skulle haffue nogett aff thet godtzs, the pantte breffue lyder paa, jeg antuordet teg, tha maa thu wiide, at hues jeg haffuer ther wtaff, thett skall wæll wære till rætte, naar jeg faar pendingenl). Oc som thu schriiffuer, at her Axell Bragde, her Claues Biilde oc andre flere haffuer en partt aff thet godtzs, fru Cissell haffde, tha wed jeg well, at jeg icke haffuer skyfftet fraa meg wdj nogen skyffthe, thij jeg wiste wæll selffue, at jeg icke motte skyffthe thet godtzs fraa meg, ther jeg haffde jngen eyedom paa 2). Oc maa the forthij søge effther teris bæste beuisninger her till, huo the haffuer foent thett aff, oc see, huad hemell oc tilstand the haffues. 57 her till, oc maa thu wiide, at jeg haffuer nogen breffue om en handell, som haffuer werit emellom fru Citzell och meg, tisligeste nogen breffue 3) om itt stordt faldtz maall, som haffuer wærit tildømpt myn fader wtaff the Oxer, oc the breffue kand jeg icke kome hoss, thij the ligger wdj mit breffue camer wdj Sielandt hoss the andre breffue, som lyder paa thet Sckonske godtzs, huilcke jeg will mett thet første meg mueligt er wdj framtiden skicke teg tilhænde. Oc som thu schriiffuer, at her Jahan Oxe haffuer jndløst aff thet godtzs aff fru Citzell, ther som hand nogett haffuer giffuet hende effther nogen befaling, hand haffuer haffdt aff meg ther till, tha er det en sag; haffuer hand thet oc giordt aff syt eygett hoffuedt meg wuidendes, tha bliffuer thett oc befindelig. Oc skall thett breff, hende oc meg er gangen emellom, well wduise, huad hon skall haffue, naar thet komer tilstede, huilcke jeg will mett thet første sende teg 4). Haffuer hand noget ydder mere ladit handlit seg noget fraa ther offuer, thet komer hannom oc hans arffuinge wed, oc icke meg. Oc som thu schriffuer om Per Oxe, at thu agther, handt skall will forhuerffue nogen wpstandelße breffue, at the diele, thu haffuer begyntte paa myne weigne, skulle gaa tilbage, thaa wed jeg well, at myn herris naade icke giffuer nogen breffue wdt, ther kand were emod syn koe: matts: recess, met mindre end the forhuærffues mett nogen wrang wnderuisning. Men hues then cancellere5) kand gøre ther wdj, thet hand wed meg kand wære emod, tuyffuell jeg icke paa, at hand gøre jo etc. Oc will jeg mett thet første søge effther thett, jeg kand finde nogen aff breffue, ther lyder om nogen trætte, som thu schriiffuer, at ther haffuer [werit] emellom the Oxer, myne fedre oc meg om Torßø, jeg kand finde nogen aff thennom. Oc som thu schriffuer om the ij gorde wdj Kalsø, om jeg beholder godtzet, tha maat thu wisseligen forlade teg till, at the skall kome teg till hende 6). Kiere her Mogens,s. 58 huor jeg nogen steds her y landet heller nogen anderstedtz kand were teg noget till wilie i nogen maade, tha byffd oc schriff meg till, tha skalt thu befinde meg gantzs wæluiligen oc wspartt ther till wdj alle the maade, jeg kand wiide oc tencke, teg kandt were liefft oc til wilie, oc sige tyn kiere høstru Anne mange gode natther paa myne weigne. Befallendis teg Gudt. Datum Schanderborg anden Prisce virginis dag aar etc. mdxlj.

Magnus Gøye ridder.

(Bagpaa: Mærke af Seglet og følgende Udskrift:)

Erlig wælburdige mand och stræng ridder her Magnus Gyllenstiern, lænsmand til Lyndholm, myn kiere frænde oc besønderlig gode wænn.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes egenhændige Paaskrift:)

Her Magnus Gøyes breffue om eydom, cantzeler, mercht met † om faldsmal af Oxe.

Paa Steder i Texten har M. G. anbragt Mærker og i Randen udfor noteret sig, hvad der paa hvert Sted handles om. Disse Mærker er i Afskriften gengivne med Tal, og Noterne følger her i Nurnerorden:

1) л 2) icke skiifte bort vden eydom. 3) om faldsmal oc handel. 4) om handel met her Johan Oxe. 5) Kantzeler. 6) Kalssøø.

s. 58

Lund, 19. Januar 1541.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Hans Svend har i et ham efter M. Aage Sparre tilfaldent Bord i Klostret fundet 100 & i gamle Skillingsstykker, formentlig Penge, som Hans Ulf betalte Aage [Sparre]. Beder ham i Tide sende sig Besked om, naar Mødet paa Svanholm skal være.

Venlig och kierlig hilßen alle tidt forsendt mett wor herre. Kiere her Mogens, suager och sønderlige gode wenn. Som i well wide, att ieg skulle haffue en skiffue ther i closterett, som myn suend lod samme skiffue op s. 59 och skulle føre then nedher vdi byen, [d]aa fand hand ther i samme skiffue eth hundrett marck i gamble ij skellinge støcker, som bleffue forglemte ther vdtindhen, och troffuer ieg, att thett er aff the pendinge, som mester Hans Wlff antuordett fra seg, huilcke pendinge ieg nu haffuer hoss meg. Kiere her Mogens, som ether well dragis till mynde the ordt och thale, som wij haffde tilhobe idag om thett tingist paa Swanholm, tha bedher ieg ether gerne, at j wille well giøre och schriffue meg till otte eller xiiij dage tilforne, om saa er, att ieg er nogenstedz dragen fraa myn gaardt, att ieg matte fange thett att wide i timeligen tidt, tha will ieg gierne komme till ether och giøre thett till en ende. Kiere her Mogens, wdj huess made ieg kand were ether till willie och bistandt, skulle i alle tidt finde meg weluillighen ther till. Her mett ether Gud beffalindis. Giører well och siger myn fencke, ethers kiere hustru, mange gode natter paa myne wegne. Schriffuit vdi Lund Otthensdag nest for sancte Poffuells dag aar etc. mdxlprimo.

Jep Tordßen.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welburdig mand och strenge ritthere, her Magnus Gyllenstiern, høffuitzmand paa Lindholm, syn kiere suager wenlig til.

(Mogens Gyldenstjernes egenhændige Paaskrift under Brevets Tekst:)

Anamet Jepe Torssen 28 & gamel mynt mer end Jocop eller ieg, ter wy skyfte efter mester Agy. 1)

Jtem for fe oc øxen her for vden.

(Mogens Gyldenstjernes egenhændige Paaskrift bagpaa:)

Jep Torssens breff paa 100 &.

s. 60

Antvorskov, 20. Januar 1541.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Da Mødet mellem Kongen og Kong Gustav i Varberg er udsat, kan han blive hjemme, men skal holde sig rede til al følge Kongen paa en anden Tid og klæde sig og sine Svende i det Mønster, som Kongen har sendt ham. Torsdagen næst efter St. Antonii Dag.

Orig. med paatr. Segl.

s. 60

Tordrup, 22. April 1541
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker for hans Umage med Tordsøgaard; spørger, om det er rigtigt, at han har faaet Indførsel i Gaarden. Kan af Helbredshensyn ikke komme til Herredagen og beder ham og Axel Brahe undskylde ham hos Kongen og Rigens Raad. Om Gisselfeldt.

Wenlliig oc kierliig helssenn alltiid forsenndt met Gud. Kiere her Magnus, frende oc sønderliigenn gode wenn, tacker jeg teg gantzs wenlliigenn gerne for allt gode och mangefold welluilliighedt, jeg stedzse oc alltiid vdi mange made aff tegh befunden haffuer, och sønderliigenn for thend store vmage oc ther tiill wuilliig oc wtacke, tw for myn skyld haffuer haffdt oc taget teg tiill for Tordzsøø gaard oc godzs etc., huilcket allt jeg gierne hoss teg met allt gode forskylde will oc en anden tiid, om tw meg tiillsiiger heller behoff giøris, at tage meg saa stor vmage oc wgunst tiill for thynn skyld igien, ther skalttu wist forlade teg tiill. Kiere her Magnus, saa er meg sagd oc tiill kiende giiffuit, at tw skallt haffue fanget jndførsell vdi forne: Tordzsøø gaard oc godzs, dog wedt jeg icke tiill fuld wisse, hwre ther om er, heller hwre thet sig met same deellemaall oc trætte forlobenn er. Bedendis teg gierne, tw thend sages leigliighedt willt schriiffue meg tiill met thenne breffuiser, myn thiener Oluff Hammer. The ij gaardel), jeg teg aff same godzs s. 61tiillsagd haffuer, skalttu wære fuldwisse paa, at jeg teg same myt løffte holde will, och haffuer jeg befalit forne: myn thienere Oluff Hammer at giiffue teg myn leigliighet tiill kiende, hwii jeg for myn skrøbeliighedt skyld icke kand besøge thenne herredage, som forscreffuit er vdi Kiøffnehaffn. Same mening jeg oc haffuer screffuit her Axell Bragde tiill oc begieret aff hannum, at handt met teg will giøre myn vndskylding emod koe: mat:, wor nadiste herre, at hans nades hogmectiighedt icke will tage meg myn vdebliiffuent tiill wgunst heller møstycke vdi noger made. Bedendis teg gantzske gerne for alld hues trohed, jeg megh tiil teg forsier, at tw met forschreffne her Axell will fliitiig paa thet høigeste oc troliigest giøre myn vndskyldingh emod forbeneffnde koe: hogmechtiighedt wor nadiste herre, at hans nade will ansie myn skrøbeliighet, meg nw beswærer, och icke wende meg thet tiill vgunst udi noger made, at jeg hans nades schriiffuelse och begiere icke nw kand fuldgiøre oc effterkome, som jeg hørsomeliigen gerne giøre wille, hues myn førliighedt saa wore. Oc tw willt desliigest met her Axell oc haffue meg vndskyldiiget emod the gode herrer Danmarcks riiges raadt, huor myt ordt oc naffn paa tale komer hoss nogre aff thennom, at the icke heller will tage meg myn vdebliiffuent tiill møstancke vdi noger made, at jeg jo gierne hoss oc met thennom ville haffue besøgtt same herredage, huor myn skrøbeliighet meg thet icke haffde betaget. Oc kand Oluff Hammer siige teg, hwre wiitt jeg haffuer reigset oc wandrit her vdi landet, siden effther juffuell jeg kom hiid offuer fra Siellandt, met wiidere mening, jeg hannum tiill teg befalen haffuer muntliigenn hoss teg at werffue oc vdrette ydermere end jeg nw schriiffue kandt. 2) Bedendis gerne, tw hannum ther vtinden willt haffue betroet, hues hand teg paa myne weigne foresiigendis worder, liigeruis oc vdi alle made, som jeg selffue personliigenn hoss teg tiillstedes. 62 wore, och tw for myn skyld will teg troliigenn vdi same sag3) (.Giislefeld gard og godzs bedræbendis.) beuise, som jeg teg tiilltroer. Thet met allt andet mere gode oc trohedt, jeg alltiid aff teg befunden haffuer, jeg gierne will hoss teg forskylde, oc ther tw wedst vdi nogen made, jeg vdi thenne landzende heller oc anderstedtzs thet vdi myn formwge wære kandt teg igien tiene kand, skalltw haffue alltiid at raade oc byude offuer megh som offuer thend, tw jngen twiiffuell haffuer paa. Bedendis gierne, tw willt siige thynn høstru frw Anne mange godnatther pa mynne weigne. Befalendis teg Gud alldmechtiigste. Datum Torderop fredagenn nest effther poskedag aar etc. mdxjo.

Magnus Gøye
ridder.

(Segl og Udskrift bagpaa:)

Erliig welburdiig mand oc strengge ridder her Magnus Gyldenstiernn tiill Tomerop, myn kiere frende oc besønderliigenn gode wenn wenliigen tiillscreffuit.

(Mogens Gyldenstjernes egenhændige Paaskrift bagpaa:)

Her Magnus vndskiillyng at gøre. Om Gysselfeld oc 2 garde.

Fredag eptter paske 41.

(Mogens Gyldenstjernes Randnotitser:)

1) 2 garde. 2) At gøre her Magnus vndskiilling.

3) Om Gysselfeld.

s. 62

Oslo, 26. Maj 1541.
Rolf Olsen til Mogens Gyldenstjerne.

Han har solgt en Skibspart for Mogens Gyldenstjerne. Beder om Oplysning om den Tomt, som han har købt af Mogens Gyldenstjerne, da andre synes at raade over den. Om deres Mellemværende. Agter sig til Holland og vil da forhandle om Skibsparten. Sender Fru Anne nogle Bævergejl som Gave. 

s. 63Mynn ødmøgelige helßenn eders strenghet altit sent met wor here. Kiere her Mans, som y skreffue meg til met Laße Skoningh, eders ffogt, nw senniste handt war nedt host eder, och haffuer jeg sa wtj eders breff fforstadt, sa at eders strenghet beffoll meg, at jeg skolle handle om thenn skyps part, som eders strenghet til hører, oc selge thet eders strenghet til gode, huilk jeg mynn flyt der til giort haffuer, sa witt som jeg det bekomme konne, och denn tit jeg skolle handle ther om, tha bleff meg det forboditt, som yttermere eders suendt Laße Skoning kann eder thet berete opa thenn kopie, som eder strenghet sende op til Laße, som lyder och om thenn skips partt, att hand skolle Jacop Kneuenal ffor leße latte, huilcket som handt ochsa giort haffuer ouer werendis Biørnn Gonnerßon borgemester oc jeg; och hwes suar som Laße Skoning ther opa fanget haffuer, thet gaff wii hannom beseglett. Kiere her Mans, om thenn tompt, som jegh haffuer frelseligenn kiøfft aff eders strenghet, sa ffortøcker meg det, kiere her Mans, at enn andenn skal were der radendis wtoffuer, wdenn jeg, som betallet haffuer; sa beder jeg eder, kiere her Mans, at y wille fly meg her noghenn wißenn opa, som min gode trou er til eder, och y tilforne meg laffuet haffuer; menn jeg haffuer lenge nog lidt aff dem stor ffortridt, och det giør meg aller werst, at the skolle were thet radendis, som jeg haffuer kiøfft. Kiere her Mans, tencker her et sindt til, som jeg eder tiltror wtj alle made, at thet skoll icke sa bliffue lenge standendis, som nu er. Kiere her Mans, som y skriffue meg til om det sengklet, som jeg hade opskriffuit ffor xv marck y wor regningskab, och haffuer jeg fforstadet eder meningh, at y tøckes icke were holdenn der wtj, menn hwes eders strenghet wil sette meget ffor enn fforsagt pening, effter som eder kann, da tøckes, at thet kann giøre skel ffore, tha wil jeg eder thet gierne betalle effter eders strenghets egenn skønn;s. 64 menn hwes eders strenghet icke det selge will, da skal det lige eders strenghet til hande, nar eders bodtt kommer, och will jeg, kiere her Mans, gierne were effter eders strenghets egenn wille bode y denne sag och andenn, hwes som os emellem kann were eller bliffue. Kiere her Mans, som y ere begerendis, at y wille wide et klart regningskap mellem er och meg, sa ma y wide, at jeg war til regningskap met eders swendt Laße Skonningh, ouerwerindis erlich mann Jens Frats, øffuerlad wii da och regnede hwes del, som eders strenghet haffde opboret aff meg; da beløp det seg, att y wore meg plegtig lx marck, effter som de skriffter vtuisßer, som jeg sende eder met Laße, opa hwes del som os emellem uar, och war samme tit det sengkledt lagdt for xv marck; menn hwar ers strenghet wil nw handle der wtj, det skal stande til eder selff. Kiere her Mans, som ers strenghet haffde befallet eders ffogt at kiøbe eder nogle mart skin, sa haffuer hann nu onfanget aff meg opa regningskap tolf oc ffyretiøue mart skin opa eders wegner nw y ar. Sa ma y och wide, kiere her Mans, at jeg haffuer opboret her y mott aff Laße Skoning xviij huder oc hudelacher opa regningskap; desligeste haffuer jeg och opboret et ancker ffor vij &, och haffue de mendt, som eder de bordt skylloch wore, ffornøcht meg xxiij &, och haffuer jeg ochsa anammet pa regningskap aff Laße Skoning fiortenn oc tiøue tønner kornn, hwer tønne ffor et loet sylffuer, desligeste haffuer jeg ochsa annamet aff Laße samme tit iij tønner smør, hwer tønne ffor ij stycke nersk. Kiere her Mans, wett jeg nw icke mer nogenn regenskap emellem os pa thenne tit, enn nw fforskriffuenn star. Kiere her Mans, wil Gudt vnde meg løckenn til, at jeg kann komme at Hollandt y ar, da skal jeg giøre mit beste der til opa eders skipspart, som y haffue meg der til betrodt, och sa snart som jeg kommer hym ygienn, da skal jeg strax skriffue eder wiße suar deropa,s. 65 och som y biode meg til, kiere her Mans, at jeg skolle biøde Jacop Kneuenal thenn skipspart, nw haffuer hann solt sin egenn part, som handt haffde derwtj, menn ligewel skal jeg giøre mit beste pa denn anden side, om Gudt wil, at jeg kann komme sa ner. Kiere her Mans, sender jeg eder kiere hustro frowe Anne nogle bewer giel oc beder henner ganske gierne, at hun wil tage thenn min ringe skenck til tacke. Her met eder oc eders kiere hustrou oc barnn denn almegtigste Gudt befallendis til liff oc siel oc alt det, som eder wel will, oc rader oc biøder ouer meg som offuer eder wenn. Skriffuit y Obslo opa helie torsdagh aar etc. 1541.

Rolluff Olffzon,
eders wenn.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlich welbørdig mann oc strenge rider her Magnus Gyllenstiernn, houistmann pa Linholm oc Falsterbo hos, ødmøgelige tilskriffuit thette breff.

(Ligeledes bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Rold Olssens breff om wort regenskab.

s. 65

Visborg, 15. Juli 1541.
Joakim Rønnov til Mogens Gyldenstjerne.

Sender ham en Liste over de Mænd, der kunde gaa i Borgen for ham hos Kongen, saa at han kan komme fri af sit Fangenskab, og beder ham forhandle med dem.

Ther som noghle store welgerninghe kwndthe met ordh fwltackess, kære her Magnwss Gyldenstern, wildhe ieg tha aff myn høgsthe macth meg beflythe edher at betacke. Nw er bodhe .tydhen for korth till mange ordh, disligest engen ordh kandh fyllesthe gøre modh then store troskab, welgerniger och ærlighe tilbwdh, i modh megh i thette fenckness bewisth hawe. Dogh tacker ieg edher nw met thenne myn ringhe scriwelse saa møghet,s. 66 meg mest mwglicth er, for edherss ærlige tro tilbwdh, i meg nw met Wobitzer hawe forostaa ladhe. Kære her Magnwss, Wobitzer hawer meg saa bereth, ath hwess handh hawer handleth met ko: magtt: paa mynne wegne, thet hawer handh edhe tilkendhe gyweth och ther om saa met edher till ens wordhett, ath ieg skwlle aaptegne paa ien seddel thy godhe men aff myndhe slecth och wenner, som ieg trodhe till ath skwlle willi lowe och sye for meg till ko: magtt:, ath ieg matthe komme aff thette langhe fenckniss och till ien erligh handel met hans nadis ko: magtt:. Saa hawer ieg nw anwordhet Vobitzer fremdelis atforskicke till edher (effther beggess edhrss beslwth) ien optegneth seddhel met nogne ærlighe och strenghe ritterss och ærlighe aff adelss nawn fortegneth, forhobendiss thet altydh till thennom och flere, ath thy nw wille bewise theriss ærlighe och adellicke daath modh meg och lowe och sye for meg till ko: magtt;. Alth hwess thy ther wdi gørendis wordher, thet will (!) som ien ærligh oprectigh aff adel ærligen och trofastelig gøre och holde. Kære her Magnwss, i wildhe nw efther myn store tro och lowe till edher hawe then wmage och forhandle myn sagh hoess samme optegnedhe forlower; thet will ieg altydh modh edher forskyldhe och fortyene. Befalindis eder Gud. Screwith met hast paa Wisborri fredag for Margarethe anno 1541.

5

Joachim Rønnow.

Egenhændig Original. Bagpaa med Joakim Rønnovs Haand:

Her Magnwss Gyllenstern;

med Mogens Gyldenstiernes Haand:

Jacop Rønnou.

R. A. D. Kanc. Indl. t. Reg. og henl. Sager.

s. 67

Skanderborg, 10. August 1541.
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker ham for hans Hjælp i den Sag om Tordsøgaard, som han har begyndt mod Peder Oxe. Sender sin Skriver Oluf Hammer til Kansleren for at faa den ham af Landstinget tilstaaede Indførsel i Tordsøgaard efter hans Ønske ført frem for Herredagen. Han sender ham Fuldmagt til at indløse Gaarden fra Peder Oxe og hans Medarvinger, men han maa ikke betale flere Penge ved Indløsningen end der er fastsat i Kontrakten mellem Mogens Gøje og Fru Cecilie, der er sluttet i Køge og som han sender med. Han maa ikke kvitte Pengene af i den Sum, som Peder Oxe skylder Mogens Gøje for Gisselfeld.

Wenlliig oc kierlliig helssenn alltiid forsenndt met Gudt. Kiere her Magnus, frende oc besønderliigenn gode wen, tacker jeg teg saa gantzs høigeliigenn gerne fore allt gode oc mangefold welluilliighet, jeg stedzse oc alltiid vdi mange madhe aff teg befinder oc besønderliigenn fore thyn wenlliige scriffuelse oc thend store vmage oc fliidsomeliighet, som tw tager teg tiill vdi myn sag, som tw ther vdi landet emod Per Oxe om Tordzøgaard oc godzs haffuer begiønt, huilcket allt jeg met alld trohedt gerne hoss teg forskylde will, saa lenge jeg leffuer, met hues gode nogertiid vdi myn formwge wære kand. Oc giiffuer teg her met wenlliigen tiilkiende, at jeg vdaff forbemeltte thyn scriffuelse haffuer formerckt, at tw wore sindzs oc aldelis rede at wille haffue draget hiid offuer tiill landet at talit met meg oc flere thyne wenner etc., ßaa esdtw vdaff herrens kald bleffuen forhindert, at thet icke matte heller kunde skie, oc at tw nw esd tiillsagdt at skall følliige paa thet Suenske tog etc. Tha kiendet Gud, at jeg saa gerne som en thyne kiere brødre heller huldeste wen her vdi landet haffde siedt thyn tiillkompst oc haffde oc aldelis rettet meg ther effther at wille aff myn yderste formwge haffue giort teg gott selskaff, saa lenge tw haffde fortøiget noget neruerendis vdi thend eigen hoss meg, oc haffde well haffdt at tale met teg om s. 68mange hande ærinde magt anliggendis, jeg icke nw schriiffue kandt. Dog forsier jeg meg, at nar Gud will, tw nw komer vdaff wor nadiste herris reigse oc kald igien, at tw end tha willt haffue vdi willig oc hugkomelse at besøge oss Juder, tw skallt for myns part wære meg welkomen, oc will gerne deele met teg, hues jegh haffuer, ther gott er, som jeg deß pligttiig er. Kiere her Magnus, huorledis thet nw begiiffuer sig met thend sag om Tordzsøø gaardt oc godzs, haffuer jeg vdaff thyn schriiffuelse noksame forstaet, at tw esd nw komen saa wiit ther met, at teg er steddis jndførsell fral) landztingget, oc ther tw haffde forne: godemendt tiilhobe forsamblet, som teg skulle haffue jndførd, tha haffuer tw for orsage skyld sloppet same jndførsell oc taget theris breff, at nar the ydermere met wor nadiste herris breff vdi thend sagh bleff tiillsagd, tha ville the fult giøre same befalingher, huilcket allt wor thend orsage, at tw heller ville wære jndførd met riigens rætt oc deele end fra landzstingget, begierendis, jeg fordii ville fly teg alle lagdagx breffuene aff riigens cantzler paa en tiid oc ther hoss en sex vgers steffning etc. Tha, kiere her Magnus, lader jeg nw fore thend skyld myn schriiffuer Oluff Hammer riidhe met thenne thyn dreng tiill riigens cantzler, oc haffuer screffuit hannum tiill ther om, at hand for myn skyld will sliige forføllingx breffue giiffue teg paa myne wegne paa en tiid, og haffuer befalit forne Oluff Hammer, at, om hand thet begierendis er, skall hand giiffue cantzleren myt forpligttelse breff, at same breffue skall icke brydes heller forfølliigis vden tiill rette tiide, saa thet skall wære hannum angerløsdt; huorledis sig ther met forløber, heller huat breffue tw nw kand faa heller icke faa, thet haffuer jeg befalit Oluff at scriffue teg tiill 2) etc. Her sender jeg teg myt machttiigbreff at jndløse Tordzsøøgaard oc godzs paa myne weigne fra Per Oxe oc hans metarffuinger effther thend contrachtis lyudelse, som ginge vdi Kiøge, huilcken contrachts. 69 jeg oc nw skicker teg tiillhande met en steffning oc konning Fredericks dom paa same contracht, at thend er dømpt wed syn fuldemagt, oc fru Cecille thend at fuldgiøre3), som thend jndholder oc vdwiiser etc. Szaa wed jeg meg nw jngen flere breffue at haffue thend sag angieldendis, ther tw wiidere heller ydermere kand haffue behoff, oc skalttu ther haffue vpsiehende paa oc grandgiiffueliigen tage teg ther ware fore, at om thet kommer ther tiill, at tw løßer Per Oxe vdaff thet Tordzsøø pant, at tw icke tha vdlegger hannum flere pendinge, end thenne contracht, emellom fru Cecille oc meg giort er, jndholder4); thii ther saa kand findis, her Johan Oxe thet giort haffuer, tha haffuer hand ther icke haffd befaling paa aff meg, oc lader meg tøcke, at jngen retferdiige domere kand døme teg tiill paa myne weigne mere at vdlegge heller betale her Johan Oxe heller hans arffuinger, end som contrachten formelder oc jndholder, oc beklag paa myne weigne, at same contracht er meg icke holden heller fuldgiort vdi noger made, oc om teg saa tøckis, esk endnw oc begiere, at same contracht maa meg fuldgiøris, oc tag thet bescreffuit, thii tw well selff ydermere wedst oc kand besinde, huat tiill sagen thiener, end jeg nw scriffue kandt. 5) Men at jeg skulle quitte vdi thend swm, Peder Oxe bliiffuer meg skyldiig for Giislefeld, thet will jeg for jngen deell giøre; thii forvndner jeg teg meget heller at indløset paa myne weigne, at tw fordii wille tencke ther tiill met same sagh at forfølliige fremdelis, nar teg beleigliigt er, saa at thend icke hwiiler for lenge, at tw kunde faa jndførsell. Er thette myt obne breff, jeg teg nw tiillskickér, 6) icke nøighafftiigt, ßaa at tw ther met kand wære foruarit, tha will jeg thet vdi fremtiiden, nar Gud will, wii tiilhobe komer, effther thyn eigen williig forandre, som liideliigt skall wære oc teg oc thyne skadesløsdt y alle made. Jngen sønderliig nyg tidinge wed jeg nw paa thenne tiid at s. 70schriiffue teg; men ther jeg vdi noger sag kand tiill williig oc gode thiene teg oc thyne (.the som ville haffuit aff meg tiill gode.) will jeg ther tiill findis gantzske welluilliig, oc tw ther paa aldelis jngen twiiffuell skallt haffue, ther forlad teg friit tiill, bedendis gerne, tw willt siige fru Anne, thyn kiere husfru, mange godenather paa myne weigne. Befalendis teg Gud alldmechtigste. Datum Schanderborg S: Laurentij martiris dag aar etc. mdxljo.

5*

Magnus Gøye ridder.

(Bagpaa: Mærke af Seglet og Udskriften:)

Erliig welburdiig mand och strengge ridder, her Magnus Gyllenstiernn tiill Tomerop, myn kiere frende oc besønderliigenn gode wenn. 1)

s. 71(Mogens Gyldenstjernes Paaskrift bagpaa:)

M. holle meg skadesløs. Laurenssj 41.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Om indførsel i Torssø af landstynget. 2) At jndløsse Torssøø. 3) Om then contracht i Køge er dømpt at gøre fult. 4) Flere л en som kontrachten bemelder, oc er contracten jnttet hollen. 5) Quytte vdi ten sum. 6) Om tet breff er icke nøgachttiig nog, wyl i fremtyden oc skadeløs.

s. 71

Visborg, 7. Oktober 1541.
Joakim Rønnov til Mogens Gyldenstjerne.

Da han ikke har faaet noget virkeligt Svar paa sin skriftlige Henvendelse gennem Vobitzer, beder han M. G. atter forhandle om sin Sag med dem, der nu har Gehør i Riget, at han kan komme af sit uforskyldtes. 72 Fængsel, i hvilket Kongen nu har holdt ham paa sjette Aar. Hvad Løfte og Sikkerhed Kongen vil forlange af ham, vil han give med sin Slægt og sine Venner.

Kære her Magnws, ieg hawer tilfore screwith edhe till om then handhel och tilsawndh, edher och Wobitzer paa mynne wegne i mellum wærith hawer, och ieg dog ther effther engen grwndelig antword hawer fornwmmeth. Bedhendis edher ther for en nw som tillforne gerne, ath i wildhe forhandle myn sag met thet besthe hoess thenum, hwndh anthen bør ath forhandliss, eller thenum, som nw i rigeth møghet gehør hawer och ther for disydermere bør ath hanthowe retferdighed, paa thet ieg matthe komme aff thette wforskylthe fennis, i hwelket ko: magtt: efther wrangh wndherwisnig och wndhe tilskonderis raadh paa vi aardh hawer i holdhet ladhet, och till ien ærlig, skellig och retmessit handen (!) met h. n. k. m. Er thet saa, kære Magnwss, at i meth flere mynne wenner kwnde thet i saa maadhe forhadle(!), ath Wobitzer thaa motthe faa scriwelse och befaling ath føre meg i righet igen, och ieg maa komme i tall meth mynne slecth och wenner. Hwes lowen och wissen h. n. k. m. er aff meg begerendis, och yen erligh mandh staar ath gøre, then will ieg thaa meth mynne slecth och wenner gøre och gywe hans nadhe och sydhen som tilforne skicke och holdhe meg i modh h. n. k. m. och mith ferne landh meth troskab och willig tyeneste, som ieg bodhe aff ære och natur tilplectig er. Gører nw her i, efther som myn store tro er till edher; thet will ieg gerne met edher forskyldhe. Screwith Wisborri paa Gotlandh fredag for Dyonisii anno 1541.

Joachimws Rønnow.

(Bagpaa med samme Haand:)

Erlig welbyrdig her Magnws Gyllenstern, ritther, syn tro wen.

(Egenhændig Original uden Segl.)

s. 73(Ligeledes bagpaa Brevet følgende Optegnelser med Mogens Gyldenstjernes Haand:)

1543 october

Vdy en ⅛, sa 1), fynds i, seck er 400 & alb., i anden seck er vdy 300 & alb., ten tryde seck er vdy 132 & 4 alb. stkr., vdy 4. seck er 150 &, vdy ten 5. seck fynds 100 & 14 л Facit 1082 &.

Vdy en ⅛, er sa mercht 1), fynds i seck, er vdy 185 & alb., en see er i 100 & alb., en seck er vdy 130 & alb., en sec er [v]dy 100 & alb., en seck er vdy 307 & suensche, en seck er vdy 100 & alb., en seck er vdy 100 m& alb., en seck er vdy 16 & 14 л stkr. Facit— 1028 (!) Summarum 2110 &.

R. A. D. Kanc. Indl. t. Reg. og henl. Sager.

s. 73

Ribe, 2. Maj 1542.
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Han vil, saa snart det er ham muligt, oplede de Breve paa Tordsø mod Peder Oxe, som Mogens Gyldenstjerne har skrevet til ham om, og sende ham dem ufortøvet. Han har givet Kongen Meddelelse om Sagen med Landsknægtene i Malmø; Kongen vil sende Heydersdorf derover for at undersøge Sagen og straffe de Skyldige. Om en Sag mod Lensmand Jørgen Urne om en Eng og om nogle Gaarde, de tidligere har talt om.

Venliig helssen tilforn met Gudt. Kiere her Mogens, frænde oc besønderliigen gode wen, taker ieg teg gerne for tyn gode oc wenlig schriffuelsse mæt alt andet gode oc waluilighet, thu altiidt beuiser emod meg, huilket ieg altiid gantz gerne met teg forskylde will met hues gode y myn formue were kand, oc maa thu wiide, at som thu schriffuer meg till om the breffue paa Tordsøø emodt Per Oxe, tha will ieg met thet allerførste megs. 74 mueligt er, ieg kand kome hiem fraa myn herris naade, vplede same breffue oc siiden strax skike teg thennom till hænde wfortøffuet. 1) Oc haffuer ieg giffuet myn herris naade tilkienne om then leyeleghet oc handdell met the landtzs knegthe y Malmøø; tha gaff hans naade meg for suar, at hans naade will met thet allerførste skike Heydenstorp tidt offuer till knegthene oc will giffue hannom befaling at grandtzske oc forfare, huor thet haffuer seg oc er forloben ther met, oc at hand ther effther skall lade straffe, som thet seg wiidbør. Tesliigeste gaff ieg myn herris naade tilkenne, huorledis thet er forloben -seg met then æng emellom hans naadis lænsmand Jørgen Wrne oc teg2), oc gaff hans naade meg for suar, at ther er endnu ingen endeligen ænde giort emellom hans naade oc teg ther om, oc at teg skall daag ingen wskiell skie ther wdj. Oc huor ieg wdj tesse heller nogen anden maade kand yddermere forforde tyn sag till thet bæste, huore ieg noget kand høre røres ther om3), tha skall thu forlade teg till, ieg will thet altiidt gantzs gerne giøre, som ieg teg plegtiig er, met alt hues andet ieg wed teg liefft oc till wilie oc gode were kand. Oc om the gaarde, wij tilforn haffuer talit om4), skall thet bliffue effther tyne wilie, som ieg haffuer loffuet teg, oc beder ieg teg gerne, thu wilt siige tyne kiere husf-rue, frue Anne, mange gode natter paa myne weigne. Her met teg Gud aldmegtiigste befalendis. Schreffuet y Riibe thend tiisdagen nest effther søndagen jubilate aar etc. mdxlij.

Magnus Gøye ridder.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig welburdiig mand oc stræng ridder, her Mogens Gyldenstiern tiill Suansholm, myn kiere frænde oc besønderliig gode wen, gantzs wenliig.

(Ligeledes bagpaa Mogens Gyldenstjernes Paaskrift;)

Her Magnus Gøyes breff om breffue at sende meg, om knechtte i Malmø, om tyng [met] Jørgen Vrne. 

s. 75(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Breffue pa Toorssø. 2) Landsknechtte som worre for myn gard i Malmø. 3) Tyng met Jørgen Vrne. 4) Om garde som sagt er.

s. 75

Eriksholm, 19. Juni 1542.
Tage Ottesen Thott til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender ham Brevet paa Gaarden i Toste og beder ham sende sig det andet Hovedbrev til Gengæld samt Brevene paa 3 Gaarde i Barsebæk og en Gaard i Hagentorp.

Venligh oc kerligh helssen altid till fforne ssentt mett vor herre. Kere her Moenss, bessinderligh gode vend, thaker ieg eder idmigeligen oc gerne ffor altt gott, ssom y meg altid giortt oc beuist haffuer, huilkett ieg altid gerne fforskille vill, y huess maade ieg kand. Kere her Moenss, ssender ieg eder thet breff paa ten gaard y Toste, ssom tallett var, oc beder eder gerne, att y ville ssende meg thett andett houed breff igen, ssom y loued meg; oc the andre ij breff, ssom lider paa the iij garde y Barssebeck mett ten y Hogentorp; nar Gud vill, att vij ffindis, oc ieg ffoer breuedene(!) att see, thaa vill ieg gøre tenum ffilless, om ieg eke haffuer giortt. Haffue y oc mer vpeborett en the vduisse, ther ville vij vell om fforligis. Kere her Moenss, y alle maade ieg kand vere eder till vellie eller gode, skall y altid ffinde meg veluelligen. Her mett eder altid Gud beffallendis. Aff Ericksholm mandagen nest ffør ssancte Hanss dag ar mdxlijo.

Thaghe
Ottessen.

(Bagpaa: Mærke af Seglet og Udskriften:)

Erligh och velbirdigh mand oc strenge rider her Moenss Gillenstierne till Ssuansßholm, ssind gode ven, kerligen till skreuedh.

s. 76

København, 23. August 1542.
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker ham for den Advarsel, han har sendt. Han kom til København for otte Dage siden. Kongen vilde have haft ham med til Fyn, men da Holger Ulfstand har stævnet ham for Rigens Kansler for det store Pant i Skaane, har Kongen tilladt ham at blive i Byen til sin Tilbagekomst . I Anledning af, at Peder Oxe har rejst Sag mod ham og hans Ridemænd for Indførslen i Tordsø, har han anmodet Børge Trolle og sin Søn Eskild Gøje om paa Sjællandsfar Landsting at tiltale Peder Oxe for Indførslen i Gisselfeld. De Breve, som han vilde lade hente fra Gunderslevholm , ligger paa Klausholm, hvorfra de skal blive hentet og i betimelig Tid sendt M. G. Han beder ham snarest komme til København, for at de kan tale sammen om adskillige Ting. De Sten, han har taget paa Tordsø, skal betragtes som et Laan, som Peder Oxe ikke skal kunne tiltale ham for.

Wenlliig helssenn alltiid forsenndt met Gud. Kiere her Magnus, frende oc sønderliigenn gode wenn. Tacker jeg teg gantzske gierne for allt gode oc mangefald welluilliighet , jeg stedzse oc alttiid aff teg befunden haffuer, oc besønderliigenn fore thend tro mening oc atwarning, tw met myn sønn Eskild Gøye lodst giiffue meg tiillkiende, oc nw fore thyn wenlliige scriffuelse och gode tiilbud emod meg, huilcket allt jeg gerne hoss teg forskylde will, saa lenge jeg leffuer, met allt hues gode noger tiid vdi myn formwge wære kand. Oc giiffuer teg her met wenliigen atwiide, at jeg i dag otte dage nest forgangen kom hiid tiill byenn, oc wille koe: mat:, ther jeg kom hans nade tiill ordzs, haffue haffd meg met sig offuer tiill Fyen, nw hans nade drog tiid tiill landet. Tha gaff jeg hans nade tiillkiende, at jeg aff her Holggert Wlffstand er steffnd for riigens cantzler fore thet store pant i Skone, som hand paa taler, och ther fore finge jeg forloff at forbiide her vdi byen igien, jnd tiill hans nadis tiillkompst, oc maa foragtte meg altiidhe oc vndgielde, huat dom heller rett megh vdi thend sagh aff forne: riigxens cantzler will hende oc affsiigis, effther som tiiden nw begiiffuer sig etc. Kiere her Magnus, som tw scriffuer s. 77meg tiill, at Per Oxe haffuer ladet tiillyuse teg oc alle thyne riidemend, saa mange teg jndførde vdi Tordzsøø gaard oc met eder vdi fløck oc følliige war, wold tiill oc agtther at føre eder vdi stor skade, begierendis, jeg oc vdi liige made wille ladhe tale hannum oc hans riidemend tiill oc forfølliige hannum oc thennom met wold, saa mange, hannum jndførde vdi Giislefelde gaard och godzs oc woldgieste the thienere, ther tiilligger, thii thet er en sagh, om retten matte wære oss saa god som hannum etc., ßaa mattu wiide, kiere her Magnus, at Børge Trolle oc myn sønn Eskild wore i dag her hoss meg, 1) ther thynn scriffuelse kom megh tiilhande, och haffuer jeg tiilltroet oc befalit thennom baade, at the nw paa onsdag nest komendis, som er i dag otte dage, skulle wære paa Siellandzfar landzting oc ther paa myne wegne Peder Oxe met syne riidemend oc met følliigher vdi liige made at forfølliige met wold, som hand teg oc thyne riidemend tiilltaler, oc lade sie, huort thet heden will. Jeg forhober, tw willt icke spare thyn fliid same sag paa thet nyg at forfølliige tiill rette. Oc haffde jeg nw vdi thesse dage myt bud vdi breffuekamerit paa Gundersløff om the breffue at wille ladet vdtage oc send teg tiilhende, som tw tegnet hoss vdi myn bog, jeg lod teg sie, oc ey jeg andet wiste, end same breffue haffde warit ther paa gaarden, førre end nw myt bud komer hiid tiill byenn tiill meg tiilbage igienn, sigendis meg, at the same breffue met flere er wist paa Claxholm vdi Judlandt2). Oc will jeg dog saa beskaffet, at same breffue skulle kome teg tiilhande met aller første meg mugliigt er, at tw well betimeliigenn nogk skallt faa thennom jnden thend tiid, tw skallt bruge thennom, oc tw aff nød haffuer thennom behoff. Will Gud, jeg leffuer, will jeg thyn vmage yderliigen met allt gode hoss teg forskylde 3), oc hues deell jeg teg vdi thend sagh oc andre loffuit oc tiillsagdt haffuer, skall teg oc fast oc troliigen aff meg bliiffue holden. Oc kanttws. 78 icke tro, saa meget gierne jeg wore teg selffue tiill ordzs, thii jeg well haffuer at tale met teg om mange ærinde magt anliggendis, jeg icke nw scriffue kand, bedendis gerne, tw willt well giøre oc schriiffue meg tiill, om tw icke nogit snart er teg wenttendis hiid offuer tiill landet, heller huor teg tøckis, wii kunde beleigliigist kome huer andre tiil ordzs. Ther tw oc icke vden thyn forsømelse kand kome hiid offuer tiill landet, ßaa beder jeg teg, tw willt scriffue heller byude meg tiill, om tw wedst, jeg vdi noger made kand vdi thenne landz ende heller anderstets thiene teg, skalttw alltiid rundeliigenn haffue at byude offuer meg som thend, tw jngen twiiffuell paa haffuer, oc som loffuit oc tiillsagd er, bedendis gierne, tw willt siige thyn kiere høstru, fru Anne, mange godnatther oc allt gott paa mynne wegne. Befalendis teg Gud alldmechtiigste. Datum Kiøffnehaffnn s. Bartholomei apostoli afften aar etc. mdxlij.

Magnus Gøye ridder.

Kiere her Magnus, som tw oc vtinden thyn scriffuelse giiffuer tiill kiende, at tw for it wenlliigt lon oc icke vdi nogen anden mening lontte nogen mwrsteen oc tagsteen, stodt paa Tordssøø oc wore nedertagen aff it gamellt huss, ther paa gaarden stod, oc tiilbyuder teg at will lade føre ther saa mange vdi stedet igienn met allerførste, begierendis, jeg ville wære thyn hemmell ther tiill, at tw same steen met myn williig oc sambtøcke taget haffuer, at Per Oxe icke ther fore skulle føre teg vdi nogen skade etc., tha will jeg met thette myt breff were thynn frii hemmell tiill same steen, ehuor ther paa tales, effther thii tw met lougen esd jndkomen vdi Tordzsøø gaardt paa mynne wegne oc tw thennom icke vdi anden meningh end for it wenlliigt lon aff meg taget haffuer, som forberørt er. Datum vt supra. 

s. 79(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig welburdiig mand oc strengge ridder, her Magnus Gyldenstiernne tiill Swansholm, myn kiere frende oc besønderliigenn gode wen, wenliigen tiilhande.

(Ligeledes bagpaa Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Her Magnus Gøyes breff om delle ind i Gysselfeld oc Torssø oc sten pa Torssø. Barttollemey 42.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Børre oc Eskkyl at kere pa tend indførssel. 2) Breffue pa Clausholm. 3) Forskiille myn vmag.

s. 79

Stockholm, 20. Oktober 1542.
Jep Tordsen til Mogens Gyldenstjerne.

Han har nu først modtaget Kongens Lejdebrev. Han skylder en hel Del Penge og kan ikke komme af Landet, før de er betalt. Han beder ham laane sig 150 Dlr. paa to af sine Gaarde til Betaling af Gælden mod Gældsbrev. Han beder ham tale for sig hos Kongen mod sine Fjender og klager over Lejdebrevet.

Wenligh och kierligh helssen allttydh fforen ssentt met vor herre. Kierre her Mons Gølensterne, ssøuerr och ssønderligh gode wen, ssom ij schreffue megh tthell met kongeligh magestas lyede, ssom myn thyenerre fførde herr op, ssaa kom ssame mijn kall ijcke hijd tthell Stockholm fførr nu, ssom kan verre trre vgerr ttell ssanchtte Morttensdagh, ssom ßamme lyedhel) paa lijøderr; derr ssom iegh kone strax kome aff lanneth, kone iegh icke mynnere draue mellem Stockholm och Køpenhaffn en ttrre vgerr. Kierre her Mons, saa begyffuer myn ssagh segh, ad iegh err herr en hell hoff penghe skyøldegh herr ij lanet baa fforr den skaa, ssom iegh err vdij kommen aff andre, ssom iegh haffuer lentth vdh aff och gijffuett metth breff och ssell ij gen, ssaa iegh yngensted aff landen konne draue, fforen de haffue ffaatt deres bettalijngh ij gen.s. 80 Kiere her Mons, ssaa err ij megh tto gaarre plettygh, en ffor den ij Sserrsløff och en annen fforr den ij Ttorsløs, efftterr yers breffs lyølsse, ssom eders ttyennerre fforrnøde meg nogett landh gyelde fforr. Bederr iegh edherr ganske gerne, adh ij vell vell gørre och lene megh halltt aned honerr dallerr derr aapaa, saa iegh kone ffange nogett oc bettalle ssame gelid met, ieg well ssende edherr metth bekennelsse breff derr paa, ssaa ij der met skolle werre beuaaretth, ttell ssaa lenge ij ffanghe edhers bettalijng ij gen. Kyerre Mons, gører herr ij, ssom myn gode ttro err ttell ederr; iegh vell tthet alttydh gerne fforrskyøle. Jegh haffuer en nu yngen aff mynne ssletth ellerr vennerr ssaatt ttell om hijelp fforr nogen den skade, iegh err vdy kommen, en herr ij rijgett efftterr louen, huyken ssom arue vell, han skall bødhe; men Godh fforlade dem tetth, derr megh ij sslett eledighed(!) bryngett hauer; men iegh tthett vyessligh vedh, adh Godh vell denom(?) ttijene och hauffue straff derr fforr, lyege ssom skede met her Jakop Ttrolle, tthet Gud allmetteste honom straffett2) ffor hans lyøn oc skalkhed sskyøll, ssaa vedh iegh tthet, aatth ssaa skerr modh fflerre aff ssamme partty, ssom modh megh ssameledes hanlett haffue. Kiere her Mons, ssaa bederr iegh edherr gerne, adh ij vell verre met och vnderr vysse kongelig magestatt3), tthed hans nade icke ssaa lodh v-biøldegh hanle met ffolk ffor ens gos oc penge skyoll, adh han vyll gyffue megh ett gott ttroffoltt venskaff om nogerr aff myne møsgønnerr haffue megh befførtt fforr hanom, ad iegh motte komme ttell mett ij gen, ssom meg er veldegh ffraa ttagetth; gijffue de megh icke nu, ssaa skole de vesseligh gijffue megh metth ij gen met ttyden met en ssoren edh. Iegh ttakerr Godh och kongeligh magestatt herr ij Ssuerygh4), deres ffalske oc tterans komerr icke alle ij pongen ij yaarr. Iegh haude och lenge ssyden ocssaa hafftt aarrssag och effne noch derr ttell adh haffues. 81 hafftt en hussualsse ffor all den aauerr voldh och ouerlast, ssom meg veldeligh ffraa ttagett och skett err, nu vyell ijegh thet icke gøre ellerr stempe nogett ontt adh stedh, och mentte, adh de skole alltt rette dem ssell oc lade mett kome ttell stede ij gen och lade blyffue vbuaretth. Derr ssom Knudh Perssøn tthet icke gøre vell, daa ffyns derr met Gus hijelp anerr radh tthell, adh han eller hans aryngh met ttyden skal ijcke rosse vdh aff. Kere her Mons, des lygest om den herr lyedhe, ssaa staarr der ssaa mange ffynnans och blyne støkerr ij, ssaa adh man nogetth ttodh(?) bemerke kand, huadh onderr err, huelkett en krystelijgh lyedhe børr ad werre ffor vden all ffynnans, aryg elerr list ij nogen hone. Kyerre her Mons, gørerr herr vdij, ssom myn gode ttro err till ederr, ad iegh kone ffaa hans nades vell och venskab oc hans nades breff derr paa tthet; megh err homodh nok skedtt paa oc brijngett megh ffraa gull, ssøll oc penge; vdij alle made, iegh vedh edherr ttell velle ellerr ttijenste verre kan, vell iegh alttydh ganske gerne gøre. Herr met ederr den allmechtteste Godh beffalendis oc bederr iegh ederr gerne, ad ij velle vel gørre och grøsse eders kiere høstru, myn ffarbroderdatter, ffru Anne, mett mange ttussen gode netterr paa mynne wegne. Aff Stokholm tthyøuene dagen aach ttogerr(!) aretth mdxlij.

(Seglet bortklippet. Bagpaa Udskriften med Jep Tordsens Haand og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig oc welbijrdeg man oc strenge rider her Maaenss Gjllenstijern, høffvessman paa Dragssholm, mjn kjere ssvaager oc ssjnerlige gode wen kerllig tillskreffuett.

Af Stockholm, om leyde icke er retligen scryffuet, kant(?) icke stande eptter hansл, matte kome tyl syt igen.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Leide. 2) Straffet her Jacop. 3) Kuningen. 4) Tacker k af Suerig.

6

s. 82

København, 11. November(?) 1542.
Mogens Gyldenstjerne til Lunde Kapitel.

Han skriver til Kapitlet om sin fraværende Broders Præbender der ved Kirken. Die Martini abb atis.

Sv. R. A. Udtog i „Skånebrefsförteckningen“, Fol. 500, Privata Nr. 893.

s. 82

Esrom Kloster, uvis Dag [19. Januar?] 1543. 1)
Kgl. Missive til Mogens [Gyldenstjerne] 1) paa
Dragsholm
.

Kongen har skrevet til sin Broder, Hertug Hans om at være i Odense med nogle af hans holstenske Raader førstkommende Onsdag [24. Jan. ?].s. 83 Han skal møde Kongen i Korsør førstkommende Mandag [22. Jan?] for at følge ham. Fredagen næst efter St. Felicis Dag.

(Bagpaa med Mogens Gyldenstjernes Haand:) . . .dag ao 43.

Orig. En Del af Brevet med Seglet og noget af Udskriften mangler.

s. 83

København, 6. Maj 1543.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne paa Dragsholm.

I Anledning af Kongens Søsters, Frøken Elisabeths Bryllup med Hertug Magnus af Mecklenborg paa Slottet Kiel Søndagen næst efter St. Bartholomei apostoli Dag [26. Aug.] beder Kongen ham følge sig til denne Højtid. Hans Svende skal være klædt i Hofklædning efter vedlagte Beskrivelse og Tegning. Søndagen næst efter vor Herres Himmelfarts Dag.

Orig. med paatr. Segl og vedlagt Tegning. — Tr.: D. Mag. V, 2 f. (med Gengivelse af Tegningen).

s. 83

København, 25. Maj 1543.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Dragsholm.

Befaling til at ledsage Kongen til Mødet med Kong Gustav af Sverig Vor Frue Dag visitationis [2. Juli] til Skibs under Bleking. Han skal møde i sine bedste Klæder, Smykker og Klenodier med saa mange Svende og Folk i Hofklædning, som ham selv tykkes, men ingen Heste. Han skal møde Kongen i Malmø Søndag næst for St. Hans Midsommerdag [17. Juni] og efter Mødet følge Kongen til Kiel med Svende og Heste. Fredagen næst efter Hellig Trefoldigheds Søndag.

Orig. m. paatr. SegI.

s. 83

Flekkerø, 22. August 1543.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Han har været længe i Søen og er nu af Storm drevet ind i Flekkerø Havn. De fleste Skibe er blevne læk. Han sender ham et Brev til Kongen herom til Viderebesørgelse. Provianten kan ikke slaa til, hvorfor han beder ham sende noget mere. Han beklager det Skete, men kan intet gøre mod Guds Vand og Vejrlig. 

6*

s. 84Venliig och kierliig helsen altiidt forsent mett wor herre. Kiere her Eske, faster sønn oc besynderlige gode wen, giffuer jeg etter kierligen tiill kiende, att ieg nu ligger her oc forbier winden wnder Norge wdj Fleckerøen oc haffuer lengge werett i søen oc nu aff storm jndiagenn her i haffnen, oc skiffuene wdj søen ere mestenn partenn aff thenom bleffuen saare lach, oc ingen eblant thenom haffue iiu fangett nogen skauanch, som i sielff well betencke kunde, huadt wintterren haffuer mett att bære, saa ieg befrøgther mig hartt icke mett teße store skiffue thette tog ko. mt. tiill tacke att fuldgiøre, huilckett Gudt almegtigiste kiende, mig noch lett er. Kiere her Eske, saa haffuer ieg nu screffuet ko. mt. all ombstendiig leglighet ther om tiill, huar faare beder ieg etther gierne, attj wiille forsørre thette mit budt mett ett fordelße breff tiill ko. mt., eller och i haffue wiilt mig tiill willie met ett andett wist budt strax forskickett samme mit breff ko. mt. tiill hende, epther som i wiide ko. mt. magt paa ligger, oc kand thette mit budt wiider wnderuiße etther leglighedenn, huarledis altingist sig begiffuit haffuer, widere, end ieg nu kand scriffue etther tiill. Jcke wiill fetallienn heller recke tiill, som thett haffuer wærett faaregiffuit, endog the erre xxx knecte om dagen om huer tønne øll. Ther som thenne wiindt wiill staa, waare thet møghet godtt, attj wiilde skicke oss nogen fetallie hiidt, tij i wiide, att her er ingthet fanggeliigt. Kiere her Eske, hues tidingger i haffue, giør well oc deller mett mig, mett thet første mit budt kommer hiidt tilbaghe. Kiere her Eske, giør ieg altiidt gierne, hues etther leff er som myn kiere faster søn oc synderlighe gode wenn. Her mett etther Gudt almegtiigiste befallendis. Screffuit wdj Fleckerøenn onsdagenn faare Bartolomej aar etc. mdxliij.

Mogens Gyldenstiern  ridder.

s. 85Kiere her Eske, kand ieg icke fuldscriffue etter tiill, saa ont thet giør meg, att thenne regße striffuer seg saa wnderlighe; jeg kand dog ingthet giøre emodt Guds wand oc wæderliigh.

(Paa Arkets 3. Side: Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbyrdiig mand oc strengge ridder her Eske Bilde, ko. mt: mynn naadigste herriis stadtholder paa Kiøpnehaffnn, wenligen tilskreffuet.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 85

Kiel, 2. September 1543.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen meddeler ham, at Skibene fra Deventer, Campen og Zwolle har faaet Tilladelse til at afsejle fra Bergen. Søndagen efter St. Hans Dag decollationis.

R. A. T. o. a. L. 215. — Tr.: K. Brb. — D. Mag. 4. R. I, 7. — NRR I, 66.

s. 85

Kiel, 3. September 1543.
Kgl.Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Hamborgerne har faaet en Skrivelse til Mogens Gyldenstjerne, at han ingen Hinder maa gøre dem paa deres Skibe, som de lader løbe ind til England, hverken paa Vejen frem eller tilbage. Mandagen næst efter St. Hans Dag decollationis.

R. A. T. o. a. L. 215 1). — Tr.: D. Mag. 4. R. I, 8.

s. 85

Flekkerø, 8. September 1543.
Mogens Gyldenstjerne til Esge Bille.

Han har sendt to Skibe med alle de Landsknægte, der kunde være ombord, til Sundet for København paa Grund af Proviantmangel. Stærkes. 86 Storme og Uvejr har tvunget dem til at ligge stille. Der skal være kommet 10—12 store, formentlig kejserlige, Skibe til Bergen for at proviantere. Han har sendt Trond Iversen til Bergen for at indhente Oplysninger om dem, og hvis Vejret vil føje sig, vil han gøre dem al mulig Afbræk. Han har skrevet tilsvarende til Kongen og Johan Friis. Høvedsmændene paa Skibene har han givet Befaling til at blive liggende ved Helsingør, til de faar nærmere Besked af Esge Bille.

Wenligh kerligh helssenn altiidt forsenndt mett wor herre. Kere her Esche Biilde, fadersøstersøenn och sønderligh gode wenn, giffuer iegh etther kerligenn tillkende, att iegh nu haffuer skickett thendt Lybsk ommerall och holckenn heer fraa oc indt att Sundett oc for Kiøbennhaffnn mett the aldermeste landtzknegtte, som ther paa kunde were. Orßagenn ther till er alleneste for fitaligis brysth skyll, och saa staar oss altiidt store storme och vwedher emodt, saa wii ingennstedts kunde henn komme paa nogenn the steder, som wii gerne were wille. Tessliigiste haffuer iegh hørdt siige, att ther schall were en x eller xij store skibbe indkommenn for Bergenn, som schulle wille kiøbe bodhe fisk, smør och andenn fitalie, som the kunde ther bekomme och fongeligh kandt were, och schulle samme skibbe were hiemme vdj keyserenns lande, och haffuer iegh forskickett Trundt Iffuerssenn thiidt henn till Bergenn att schall forfare aldt leyglighedenn, huorledis ther om er eller ey, och er iegh hannom nu alle dage igenn formodendis, att hues iegh tha vtaff hannom vdi sandhedt forfare kandt, wille iegh gerne giøre mitt beste att giøre thennom affbreck thett meste, megh mugligtt kunde were, saa att keyßerenns lande icke schulle ther mett bespiisis vdi nogenn maade, om Gudt will giffue løckenn ther till, att werett will føge megh, och scall ingenn tingh bliffue tilbage for mynn skyldt, hues megh mugeligtt er, att iegh kandt giøre. Tessliigiste haffuer iegh screffuitt konninglige maiestatt och Jahann Friis aldt leylighedt till, och saa haffuer iegh befalett høfftz menndene paa forne tuo skibbe, att the schulle fortøffues. 87 for Helskindøer indtill saa lenge, att the fonge yddermere beskeedt fraa etther, huor bode skib och folck schulle bliiffue. Kere her Esche, hues iegh kandt giøre for etthers skyldt, schulle i altiidt finde megh gandts willigh vdi alle maade, som megh bøer. Heer mett edher Gudt befalenndis. Screffuitt paa konninglige maiestattis Ommerall vdi Ffleckerøenn wor frue dagh natiuitatis aar etc. mdxliij.

Mogenns Gyldennstern ritther.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erligh welbydige manndt och strenge ridder her Esche Biilde, stadtholder paa Kiøbenhaffns slott, wennligenn tillscreffuitt.

R. A. Esge Billes Ark.

s. 87

Skanderborg, 12. Marts 1544.
Mogens Gøje til Mogens Gyldenstjerne.

Han vil med det første sende sit Bud til ham for at aftale, hvor de kan mødes, da han vil raadspørge ham om Sagen imellem Peder Oxe og sig. Han har i to Maaneder været syg i sin ene Fod.

Wenliig helssen altiid met Gudt. Kiere her Mogens, frende oc besønderlige gode wen, taker ieg teg gantz gerne for ald gode oc weluilighet, som thu meg stedtze giort oc beuist haffuer, huilket ieg altiid gerne met teg forskylde wil wdj hues maade ieg kand, ther skall thu ingen tuyffuel haffue paa. Oc maa thu wiide, kiere her Mogens, at thet haffuer werit meg hart fortrydeligt, oc fortryder endnu hart, thet wij siiste gang wdj Københaffn saa hastigt oc vforuandis(!) skyldtis at, ßaa ieg ingthet kunde faa talit oc handtlit mett teg bode om en oc anden diell yddermere, end ieg kand schriffue teg till, oc agther ieg forthj met thet første at haffue myt bud hoss teg etc., oc saa ieg møget gerne, at wij en stedt kunde kome hin ander till ordtzs. Oc som teg well wittherligts. 88 er om then sag emellom Peder Oxe oc meg, tha maa thu wiide, at the haffuer bode godtzset oc pendingen, oc kand ieg tro, at the er well till fridtz, huor lenge the sidde saa hen ther met; thij begerer ieg gerne tidt gode raadt her wdj, kiere her her(!) Mogens, huore teg tøckis, ieg skall forhandle meg her met, oc thu thet wilt giffue meg tilkiende. The handler nu met meg paa mynne alderdom, som the wille; men ieg forhober daag, thet will anderledis kome seg etc. Kiere her Mogens, jeg will nu paa thenne tiidt icke yddermere bemøyde teg met myn schriffuelse; men huor ieg wdj nogen maade kand were teg till wilie oc gode, skal thu friit forlade teg till, ieg will altid gantz gerne giøre, oc Gud wndne meg at høre oc spøre tyn løck tyn løck (!) oc welfart, at thet maa gange teg well, oc beder ieg teg gerne, thu wilt well giøre oc siige tyn kiere husfrue, fru Anne, mange gode natther paa myne wegne, oc kand ieg icke fuldschriffue teg till, saa saare suag ieg haffuer nu werit y myn ene foed paa en monedtz tidt heller tuo, oc wed ieg ingen aff myne slegte, ther haffuer thend syuge, at ieg kunde haffuen effther, wden her Knud Ruudt, oc hober ieg nest Gudtz help, at thet snarligen bliffuer bedre met mig. Kiere her Mogens, ieg will nu icke yddermere schriffue teg till; men ieg will nu oc altiid haffue teg Gud aldmegtigste befalen. Schreffuit paa Schanderborg then onsdagen nest effther søndagen reminiscere aar etc. mdxliiijo.

Magnus Gøye riddere.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliige welburdiige mandt oc stræng ridder, her Mogens Gyldenstiern, høffuitzmand paaDraxholm, myn kiere frænde oc besønderliige gode wen, gantz wenligen tilschreffuit.

Tet syste her Mogens Gøes breff meg tylskryffuet. Pattager[!]. Remenissere 44. 

s. 89

Bø, 9. December 1544.
Lasse Skaaning til Mogens Gyldenstjerne.

Hans Brev af September har han først modtaget St. Nikolaj Aften. Han tror ikke, at Skipperen paa Mogens Gyldenstjernes Skib i Svendborg kan faa saa store Master som opgivet. Om noget Smør, som er fremkommet i mindre god Tilstand. Almuen i hans Len er meget uvillig, fordi Christoffer Galle har udspredt, at han skulde have Lenet fra M. G. Ogsaa Lovmand Laurits Torstensøn gør Bønderne uvillige, og de holder med ham. Om de Skibe, som han bygger for M. G. Han klager over, at Kreaturerne og Hestene dør for ham af Skab, saa han ikke kan faa Kornet i Jorden. Om Klæde. Han spørger, om M. G. kan skaffe Redskab til det store Skib, eller om han vil sælge det.

Mind iødmøg tro plegtig tieniste eder altid sent med Gud. Kerre herre, ma i vidhe, ad ieg ffick eders skriuelce, som skreuet var i Køuenhand i ten maned Septembris oc kom icke till meg før sancte Nicolai afften. Huilkid som i skriue meg till, ad ieg skall bestille eders skiper ad vorind en last i Suindsund, oc haffuer ieg formergt i hans egit breff, ad hand icke vill haffue andit end master; tuill meg storligen, ad hand skall faa sadane treder, fordii ad almuin haffuer icke magt till ad ladhe kumme tem vd, dog vill ieg gøre mit besthe der i oc forhøre thet med bonderne i vinter, om the kundhe aff sted kumme sadan last till vorind. Spirer oc andre sma mastir ma hand vell faa der, meden mastir om iiijxx palme troer ieg icke, ad bonderne skal haffue magt ad lade kumme vd; ieg vill forhøre thet med thet føsthe, saa vill ieg skriue hanum till ad Hollan med the føsthe skiff, som øffuir seigllel). Kerre herre, som i giffue meg till kendhe, ad i haffue fait skade paa thet smør, som ieg haffuer ned sent her till daus, Gud skall uidhe, ad thet er meg høueligen i mod, om thet er icke vell fremkummit. Føsthe tid ieg kom her op i landit, daa var meg saa for sagt, ad ter borde icke mer i en tønne stødis end xv linspund, som skulle uere køffmands gods;s. 90 saa haffuir ieg oc giort her till daus; meden skall ieg stødhe huer tønne ffulld vnder krøisningen, saa vell de store tønnir som de sma, vid ieg icke, om thet kand vere eders gaund. Her till haffuer ieg stødt eftir vegtin, en part tønnir rammir ieg till køffs, som store oc tøicke erre, oc en part smalle tønnir, dog stødir ieg huer eftir som vegtin vduis; her till daus haffuir ieg hafft godhe mend øffueruerindis, som haffue set, huorledis som ieg haffuir handled med same smør, oc haffue de set, ad huer tønne haffuir stait skelligen sin vegt, før de vorde till slane, en part aff thet smør, som ned kummid er, laa her lenge, før ieg kundhe faa thet ned for vfridskill, dy kunde thet fføidhe bodhe, iu lengir thet laa, iu mindre kundhe uegtin uere. I fior høst kam thet icke lengir en hart vid Marstrand, oc der lae de med skudin i vj vckir børløs oc motthe saa løffue ihem igen, oc altid skulle thet løfftis oc fløtis, oc lagin vdrand; der med er tenne skadhe paa kummid, andersløs uid icke ieg, ad thet skulle till kumme, saa sant ihelpe meg Gud oc aldri sandir mer, oc alt thet smør, som ieg haffuer her i landit sold for eder, var aldri anderløs støt, en som thet, ned kummit er, oc inden(!) strafit thet saa her i landit, oc biuds meg endnu ij støicke kledhe for huer tønne, om ieg hade magt till ad sellid. Kerre herre, gørir for Gus skill oc tager meg icke till vuille, hues skadhe som i haffue faid paa same smør, vill ieg eder thet gerne oprette eftir mind ffatige formue; ieg seter thet i Gus hand oc till eders strengheds misskun oc edillhed. Ville eders strenghed vell gøre for Gus skill oc skrive meg eders ville till, hurlødis som i ville haffue thet støt, saa vill ieg retthe meg ther eftir, saa vill ieg daa stødhe det smør om igen, som ieg haffuir nu i høst samend støt, før thet kummir ned till eder2). Saa ma i vidhe, kerre herre, ad her nu i sommir var almuen forført i eders len og gick sadane tidinder, ad i vore aff med lenin, ocs. 91 sagdhe de aff Christoffer Gallis or, som hand skulle sagt for noglle bossmend, som ihem fore igen, ad hand skulle køit(!) her nede i landit, ad hand skulle hafft lenin ifra eder, for dy ad ieg ville icke giffue hans fadirs suend tend sag till, som eder till fall i eders len i fior, oc derfor bleff hand meg vred oc vgunstig; saa haffuir ieg hørt tidinde aff hans or, ad hand skulle ffløi thet saa, ad i skulle aff med lenin. Efter sadane or oc tidinder daa kunde ieg icke fa lidinen(!) till hoffue, oc motthe ieg tinge iij ganghe paa hanum, oc suaræde, ad the befrøgtid seg, ad the skulle giffue hanum to ganghe vdh, oc kundhe ieg inden suar faa paa hanum før otthe daghe nest for Martini; saa dro thet meg saa langt vdh, adh ieg icke kundhe faa hanum ned nu i aar. Saa er meg nu verfarit, som mangen mand vil besto med meg, oc gick hand vd i andre len i tid oc stund vdin i edirs forlening, oc er almuen meg en nu møgit vuillig oc genstridig oc en nu foruenthe, ad hand skall kumme oc aname lenin. Slig en tvedragt er her paa ferde.3) I huem som tøris radgiuer er, vid ieg icke en nu, dog fair ieg thet vel ad vidhe i fremtiden; mend tenne loffmand Lauris Tostinsøn han er friligen i spillid oc gør meg almuin møgid vuillig. Saa snart som nogen bonde kummir for nogen sag, saa erre dhe hos hanum oc spørre till rads oc giffue hanum gunst oc gaffue, i hur hand foruender thet, taa fair hand io vist peningen. Gud giffue, ad eders strenghed kunde fa her noglle godhe rad her till. Tal ieg noget her om, saa holler han med bønderne, og bønderne med hanum, saa ieg haffuer slet ingen gang. Kummir her icke anden vendin paa, da vill ieg ty gange heller bliue her nede i landet hos eders strenghed och gøre eder all ten tienisthe, som meg møgeligt er ad gøre mind herre oc husbonde. Bonderne haffue her med fremgang, ieg haffuir spot oc skam der aff, oc i haffue skadhe der øffuer, for ieg kand ingen bugt naa paa tem. Kerre herre, tenckers. 92 her et sind till; i sidhe meg vndertiden langt fra handen; der dristir mangen mand paa; ieg vid icke, huem her i landet som ieg skal klaue meg for4); motthe ieg oc torde giffue eder mind brøst till kendhe, daa vid ieg vel, hur til gair i mange madhe. Saa ma i vidhe, kerre herre, om tenne skiffsbøigning, som ieg haffuer her for handen paa erre vegne, saa ma i vidhe, ad ieg haffuir nu thet store skiff borfult, oc er sa ner bundhit, som fulkummis kand i fiorten dage med all the band, som i skulle, oc sidin vil ieg lade legge belke, langrimmir oc sukrafftir i, som der til hør. Kølsuinid er i lagt oc tilfelld, som thet skall vere, oc skal her ingen fforsømilce tages, for der skal meg Gud til ihelpe, saa thet skal bliue redhe met thet snaristhe, som møgeligt kan vere. Iagtin haffuer ieg oc heltin borfuld; mer arbede kundhe ieg icke affsted kumme tenne sommir, som mangen dannemand vidh. Ieg skal bestille i tenne lansendhe, hues del som i haffue meg befalt, thet besthe som ieg kan, oc Gud vil giffue meg løicke till, som ieg vil beuesse med dannemends breff oc siel 5). Oc ma i vidhe, kerre herr[e, ad m]ig er i thette aar stor modgang paa kummid, saa her døir vd for m[ig] hesthe, øg oc fe, saa ieg haffuer intid ad holle gordin med, oc gair her en stor plaue paa øghe med ten skab, ad ieg behollir aldri en hest paa gordin; nu kand ieg icke øffuir giffue gordin ten stun ieg haffuer tenne boignind for, thet star nu i Gus han, hurlødis som ieg kan faa mit korn i iorrind i aar, ieg haffuir aldri en øg igen, saa sant ihelpe meg Gud, oc mangen dannemend skal besta med meg, oc et gør meg verst øffuir alt, ad eders hest, ten gra, bleff oc død aff same skab; thet star til Gudh oc eders strenghed, hur som i ville gøre her vdi; ieg kand intidh her om; hade hand verit c gøillin ver, som hand icke xij lod sølff var ver, daa hade der ingin rad stait till, thet saa godhe mend, som er mit vindisbøir her om, hur tilgaid er. 6) Vil Gud ickes. 93 snart omuendhe ten plaue, taa bliuir ieg en vdstrogin stakerll. Kere herre, ville i skriue meg till, hur som i erre til sinds med thet store skiff, nor Gud vill, ad thet vordir redhe, om i ville ladhe selue bruge thet, ellir oc om i erre til sinds ad selle thet. Ville i sellue ladhe brugit, ad i ville daa redhe eder paa reskaff, som tienne kand der till; last vill ieg besørge der till, som hund kand kreffue; der vill iij vellige angker till. Dog vil ieg kumme ned till eder i sommir eftir reskaff med mind skudhe, ad ieg visthe, hurt som ieg skal løffue oc finge thet for meg. Haffue i skreuit meg noglle iøttermere breff till i sommir, en som thette, ieg nu senist fick, da skulle i vidhe, ad ieg haffuir icke faid tem. Saa møgit kledhe, som ieg kand affsted kumme, skulle i faa ned til eder ad forarit; meg star kledhe til, ieg kand icke ffa thet før sommirrind; saa haffue de loffuit, ad ieg skall faa thet. Ville i selle thet skiff, daa ville ieg talle med eder, før i gøre nogit køff der om; daa vill ieg giffue eder til kendhe til forind, haud(!) thet er for et skiff paa storlighed oc dret, før i selle thet. 7) Kerre herre, skriuer meg till igen suar paa alle errindhe, som ieg kand vidhe ad rethe meg efter. Strax i fasthe vil ieg lade bøigge paa skiuen; bodhe skiffbodhene haffuer ieg oc i bøignin, oc skal bliue til redhe i tid oc stundh. Haffuer ieg icke nu mere oc biudhe eder till paa thenne tid. Her med eder ten euighe Gud befalindis til liff oc siell. Skreuit paa Bø tisdagin nest efter Nicolai anno domini mdxliiij.

Lasse eders fatige
Skoningh tiennere.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig velbøirdig mandh och strenge rider her Mains Gøillenstierne, høuismandh paa Draussholm, sind herre och husbonde, tillkummindis thette breff.

Lasse Skonyng anno 1544 f. c.

s. 94(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Om tend last tyl Holland tyl myt skyb at bestylle. 2) Om tet smør. 3) Om Crystoffer Galle at gøre tem liidug(!) vdy mit len. 4) Om Lauers Torstenssen at gøre bønder vwyllig. 5) Om ten skybbiignyng. 6) Om heste oc øg ter dør. 7) Om redskab tyl skybene. Om ieg wyl siellige tet store skyb.

s. 94

Kolding, 27. April 1545.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Hustru.

Befaling til at møde til Dronningens Kirkegang og Prinsens Daab i Kolding Søndagen Exaudi [17. Maj],

T. o. a. L., 293. — Tr.: D. Mag. 4. R. I, 97.

s. 94

Skabersjø, 26. Juni 1545.
Mogens Rosenkrantz til Mogens Gyldenstjerne.

Da han er bleven syg, beder han M. G. møde for sig paa Landstinget næste Dag i Sagen mellem ham og Esge Bille om en Løkke.

Wenliigh kierliigh hielßen altiidt forßentt mett wor herre. Kiere her Mognns, suagher oc sønderliighenn goude wenn, tacker iegh edher kierliighenn oc gerne for altt gott, som y meg giortt oc beuist haffuer, huilckiitt iegh edher altiidt kierligen oc gerne forskiille wiill, i hues modhe ieg kandt were edher tiill willie oc tiill goudhe. Kiere suagher, giiffuer ieg edher kierligen tiil kenne, att her Eske Bille oc ieg haffde trette om en løcke, som hørde meg tiill, oc haffde weriitt ther tiill landzting om, oc i morghen skulle wii haffue weriitt i rette ther om; nu haffuer han mett woldt oc welde ladiitt brøtt samme locke aff o[c] giortt meg stor hoffmodt, som y well spordt haffuer; nu haffde iegh agthet i morghenn tiill landztingh. Kiere suagher, ßaa maa i wide, att ieg er suarliighenns. 95 siugh, att ieg inghenn weg kandt kome, thii er min kierliige bønn tiill edher, attj wiille well giøre, for hues ieg nogenn tiid mett edher skiille kandt, attj wiille were meg behielpeliighenn i thenne min rettferdiige sagh, att mine breffue motte bliiffue lest i morgen, oc att mine bunne icke skulle gaa woldt offuer, tiisliigeste att konn: mat: wor kiere nadiige herris beskermelsße breff motte oc i morghenn bliiffue lest, oc haffuer gode mendt taldt ther i, att thet skulle komme tiill samffrendher i morgen; men hues i gør oc ladher ther i, ther er ieg tiill fredz om. Kiere suagher, gører her wdj, Bom min gode tro er tiill edher. Hues edher lefft oc tiill willie er, gør ieg altiidt gerne, santt(!) hielpe meg Gudt, then ieg edher altiidt beffaller. Ex Skauerßøgordt fredag nest effther sarictj Hans dag ar 1545.

Mognus
Rossenkrandz.

(Bagpaa: Rester af Seglet, Udskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliighenn welburdiighenn mand oc strengh redere her Mognus Gildenstiernn, høffuittzmandt paa Dragzhollm, min kiere suager, kierligen tiill screffuit.

Breffue pa Huarille om ten mosse. Breffue pa Huarille i Skone.

s. 95

Odense, St. Hans Kloster, 12. Juli 1545.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han anmodes om at møde i København 13. Dagen efter, som er Søndag næst efter St. Ibs Dag [26. Juli] for at raadslaa om Kongens og Rigens Ærende. Søndagen næst efter St. Knud Konges Dag.

(Paa Bagsiden: M. G.s Paategning:) Tyl herredag a°- 45.

Orig. m. paatr. Segl. og T. o. a. L. 13. — Tr.: D. Mag. 4. R. I, 123.

s. 96

Oslo, 27. August 1545.
Rolf Olsen til Mogens Gyldenstjerne.

Han raader ham til at sælge den Fjerdepart, han har i et Skib, til Medejeren Cornelius; han har forlangt 400 Joachimsdaler for den. Forsvarer Lasse Skaaning, der lader nogle Skibe bygge for M. G. i Norge, mod Beskyldningerne for ikke at passe M. G.s Bedste.

Myn idmigelige oc kerlige hilßen etter nw oc altiidt tilforne sendt mett vor herre Jhesu Cristo. Kere her Mogens Gyllenstierne, tacker ieg etter kerlige for etthers store æræ oc dydt, som y migh giorth oc bewist haffue, hwilkitt ieg gerne forskylde vill aff myn fatigge formwge. Maj vide, kære her Mogens, att ieg haffuer offthe thalidt Cornelius til om then skiffs parth, som etter til komer vdj thet skiff met forde Cornelius; tha haffuer han giffuitt migh saa forswar, att ther som y ey ville staa vdj all vttlegningh mett kost, last oc att forbeire skiffuitt, tha kwnne the ey ladhe therris parthe forligis for etthers partt skildt, oc sadhe forde Cornelius, atthe haffue setth etthers parth pa forketting. Ther ieg vor ther vdj Amstherdam, tha vor skiffuitt vdj Norge, oc tha bødt ieg thenom til oc ville selge them skiffuitt, saa att the skwlle selffue stonth therris effwentyr, oc tha vor iegh begerendis aff thenom fyre hwndride Jacopdalle pa etthers vegne for samme fierde parth vdj same skiff. Tha vore the ther intidt berode vdj. Kære her Mogens, vidt ieg etter ecke beyre rodt, en attj gøre en karll ther heden vdj vintther, men skiffuit er hieme, oc giffuer hanum fwlmackt att sellie samme skiff, thy att ieg haffuer nw saa forstonditt thet, att skiffuitt er nw velforbeiritt. Saa haffuer Cornelius sagdt for mig, oc roder ieg etther, attj selge samme skiff, thy atthe gaa etter ecke rett vtt; seiller skibitt nogen stwndt her effther, tha forseille the althett, skiffuitt er nw forbeiritt, tha i ville fortrøste etter ther oppa, at skiffuitt skwlle leghe ther saa lenge, att ieg komer tydt, saa ers. 97 skiffuitt vttløffuitt hidt til Norge igen, saa kan ieg intidt kome ther mett. Kære her Mogens, haffuer ieg fornømitt, att Lasse Skoning skwlle vere becklagett oc besagdt for etthers strenghedt, att han skwlle ecke være oppaa etthers gaffn oc besthe, hwilkitt ieg haffuer aldrigh anditt fornømitt mett hanum enthen natt eller dag, en att han er etter hwll oc troo som en danneswendt, oc haffuer ieg offthe besporth meg mett bønnerne oc the myndwgste dannemen, tha haffuer han eth danneswens røcthe ther vdj lenitt, oc haffuer han veritt flittligh oppa etthers gaffn pa tysse skiff, han lader bøge pa etthers vegne. Hwilken som haffuer anditt sagdt for etter oppa hanum, tha sigge the hanum vsanth oppa; hadhe han kwnditt foiith tømermen, tha hade skiben veritt lenge sidhen rede; som han for her vdhe effther tømermen bode til Tøsberg oc andhen steds, tha vore the ingensteds til fogttz. Her mett etther then alsom mectigste Gudt befalindis. Screffuitt vdj Oslo torsdagen nest effther sancte Bertolomej dag anno dominj mdxlv.

Rolff Olsen
etthers fatigge ven.

(Bagpaa: Seglet, Udskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erligh oc velbirdig mandt her Mogens Gyllenstierne, hoffwitzmandt oppo Dragsholm, kierlige sendis thette breff. Rold Olssen.

s. 97

Bø, 8. November 1545.
Lasse Skaaning til Mogens Gyldenstjerne.

Han gør Rede for Bygningen af 2 Skibe til M. G. i Norge. Hvis han vil sende noget Korn tidligt paa Vaaren, kan han faa hvad Tømmer han vil, da der er haard Tid i Landet. Skibene vilde have været færdige, hvis ikke begge Skibsbyggerne var døde. Om et Skib i Bytte for hans. Han sender det hvide Korel til Foraaret og skal skaffe det Kamend til Vinter. Forsvarer sig mod M. G.s ugunstige Stemning mod ham.

Mind iødmeg tro plegtig tiennesthe eder altid sent med Gud vor herre. Kerre herre, ma i vidhe, ad ieg fick eders s. 98strengheds skriuelce med Iens Ebbesen, oc haffuer ieg eders mening ter vdi forstaidh føst om tend handill oc kontragt, som i haffue giort med tend skiffbøigere, ad eders strenghed haffuir loffuit hanum viij β for dagin ind till Michaelis och vj β om dagin ter efftir. Saa vill ieg och retthe meg eftir eders strengheds breff; saa ma i vidhe, ad sancte Bertolomei dag tug hand till ad arbede paa skiuit. Otthe dage før Iens kam till meg, daa fick ieg en skiffbøigere aff Dannemarck, oc handlid ieg med hanum, saa ad hand ville bøige oc fulkumme tend iagt, som ieg hade i bøigning for eders strenghed oc tømmirmendene fradøde vore, ad hand ville gøre hinde rede, saa møgit som øxse oc nauir kraude, huilkid som hand och giort haffuer, oc er hund nu saa redhe, ad hund kreuer icke mer end sind last oc takill oc tug, och er hund paa dret om xv eller xvj lestir køffmands gos, mer oc icke mindre, som skiffbøigerind haffuir sagt for meg, oc hoffuis meg till Gud, ad nor eders herredøme for hende ad se, ad i skulle hende velbehage. I befole meg hende icke storre ad bøige paa drett, end som hund nu er, oc tend tid Iens kam med eders strengheds skrivelce, daa formergte ieg, ad i ville haft hende lengre, som icke mveligt var, fordii ad bondin vor taa bøigt oc vor i reysning, oc hørde Iens Ebbesen, ad ieg sporde skiffbøigerind ad, om ter stod rod till ad forlengin; daa sagde hand ney der till, ad hand trøste sig icke dertill oc ville hellir reysse en aff nøy. Saa vor thet meg icke mueligt, ad ieg kunde videre kumme ter med, fordii ad borind, som der skulle bøigis med same iagt, vore daa saune saa tøigke, som hørde till hendis lengd, oc dersom hund skulle giors lengre, som icke mueligt var, daa skulle ter sauis bor paa nøi ter eftir, fordii alting vill haffue sind skigk oc madhe, oc intid tømir hade ieg hellir mer ladit huggid, end som daa opsau.it var; dog hade ieg vell indholt der till, om der ellis hade verit rad till ad giort s. 99hende lengre. Saa ma i vidhe, kerre herre, ad viij dage eftir Michaelis daa lod ieg vdsetthe i Ihesu naund bodhe eders strengheds skiff, saa adh the kumme bodhe tu vell ud, folck oc skiff vskade, oc haffuir ieg stor mødhe for angkir oc tug ad beuare tem med, ieg haffuir intid andit end basthe tug ad beuare tem medh. Ieg sende mitt bud oc skriuelce ned till eders strenghed, før Iens kam op till meg, oc gaff ieg eder i mitt breff till kende, ad ieg ville hafft angkir oc tug, som ieg kunde bevare tem med. Kam karlin till bage till meg igen med Suends skriuelce saa løiidindis, ad hand visthe icke, hur som eders strenghedh vor, ellir hur mitt bud skulle finde eder enten i Tøisland ellir i Dannemarck; fordii hade same mitt bud ont ad gøre, hand viste icke, hurt hen hand skulle søge eftir eders strenghed, oc befoll ieg hanum, om hand hadhe fundit eder, ad hand skulle verit begerindis de gamlle angkir, kabill oc tug, som lige i eders gar i Malmø, daa hade de verit gode nock till uintertugh; dom hade ieg nu storligen behoff. leg haffuir stor frøgt oc fare for same skiff, hur ieg skall beuare tem, ad the skulle icke gaa i land for meg, derfor ma ieg haffue vagt øffuir tem dag oc nat, nor vinden blesir har[t], oc hade ieg befalit same mit bud ad giffue eders strenghed till kende, om hand hade eder till ors kummett, all leylighed bode om skiuid och andin dell. Nu motte hand giffue sig till meg igen vden al besked, oc hade hand icke møgin peninge ad terre ad besøge eder oppe med. Tend tid ieg sendin ned med de x støiker klede, som Suend nu anamitt haffuer, hade ieg icke andit trot, end hand skulle fundit eder paa slotidh; dog tegnid ieg op paa en sedill noglle errinde, oc fick Iens med sig ad giffue eders strenghed till kende. Vid ieg icke, om hand haffuer giort thet, oc skreff ieg eder et breff till, som fulde ned med kledit. Vid ieg icke hellir, om i haffue faitt thet ellir ey. Haffuir ieg oc, kerre herre, forstad i s. 100eders breff, ad i ville selle thet store skiff, oc i haffue giffuit Rolff 1) befalning der paa; saa fforundre ieg, kere herre, hui ad thet skiff er eder leet oc saa vkert, ad i icke ville selue ladhe bruge thet eder strenghed till gaund, thet kand ieg icke andit forsta, ad ter haffuir io nogin verid hos eders herredøme, som haffuir lagt stor last oc løyde paa same skiff, saa ad thet er eder vkert; haffuir der nogin saa ille fortalt thet skiff for eder, taa skall thet icke beuissis i sandingen, at thet skiff star nogid till straff paa thet skick oc fasund, som thet er bøigd paa, thet skall dannemend bestaa med meg, som forstand haffuir der paa saadan bøigning; der er bode iern oc bor i same skiff vstrafeligt oc er bøigd med størke, som lige stort skiff er i aar bøigd i Norre, thet skall skiffbøigerind bestaa med meg, huilkid som Iens Ebbesen oc skut oc beset haffuir, tend tid thet stod paa landit, om hand vill sie sind sandingen, oc er et skiff om xx lestir oc c(!), thet haffuir tømmirmanden sagt for meg, oc lod ieg bøigitt i tend mening oc paa tend vis, ad i ville selue ladhe bruge thet mellum Norre oc Holland med sadan last, som her i landit fallir; men der som eders strenghed icke bøis lige for thet, daa faa i vell godhe rad hos eder vennir her i Dannemarck till saa møgin reskaff, som behoff gørs till same skiff. Dog eftir eders strengheds befalning for ieg ind med Iens Ebbesen till Oslo, oc talde vii med Rolff om same skiff, om hand kunde ffaa ellir viste nogin, som ville køffue thet skiff, ellir om ter var nogin, som ville ladhe reskaff dertill oc bruge thet eder bodhe till gauns; suarid daa Rollff, ad hand ville gøre sitt besthe der till, hur som hand kunde handlid paa eders strengheds vegne, som i kunde haffue gaund ter aff, oc sagde, ad hand ville skriue eders herredøme till. Oc der Iens oc ieg vore hos hanum, daa vars. 101 hand altingis redhe ad fare op i landitt ad køffue seg slagtit fe; nor hand kam ihem igen, loffuit hand ad gøre sitt besthe, som i tøre ingen tuilff paa haffue, i haffue en god trofast ven i hanum. Oc gaff hand Iens iøttermere till kende om tend dell, som i hade med hanum bestillid i Holland, oc fick ieg icke lenge tid till ad bliue ter i bøiin, for tii ieg fick et breff fra kongemaitt-, hade meg tillskreffuit, ad ieg skulle strax vfortøuit tinge hands nade en skatt till handhe aff eders strengheds len. Desligest motthe ieg och tinge med almuin paa hans nadis vegne om the boessmend, som ieg fick ter oc breff oc befalning paa; derfor fick ieg icke tid till ad forhøre i Oslo, om ter var nogin, som ville køffue thet skiff; nor ieg far nu ind till slatid med skatin, daa skall bodhe Rolff och ieg forhøre iøttermere her om oc fløii eders strenghed et suar her paa. Som i skriue meg oc till, ad i haffue befalt meg ad bøige eder et lidit skiff om xx ellir xxiiij lestir. Kerre herre, eders herredøme icke mod at sie ellir till forturnelce, ieg haffuir eders breff, som i haffue skreuit meg till, ad i skulle lade bøighe eder et om xv ellir xvj lestir, entin iagt ellir skudhe, oc ten er nu redhe; hade ieg vist eders ville oc mening der paa, ad i ville haft hende storre paa dret, ieg skulle vell giort eder ville. Ieg sagde eder strenghed i fior sommir, ieg var hos eder, hur lang kølin var; Gud giffue, i hade taa sagt meg, ad i ville haft hende saa lang, ieg skulle gerne oc ladid satt en v ellir vi alne till kølin oc forlengtin; thet stod daa best till ad gøre, tii ther var icke mer till hoffue end køll oc staund. Ville i, kerre herre, bruge thet store skiff oc lade føre tømir med thet, daa drair thet noged, oc kunde i gøre eder gaund med thet en reysse ellir to mellum landin oc end siden faa eders peninge igen. Ter som i ville sende her op nogid korn tiligen i vor, daa maa i bekumme till hoffue, huad tømir som i taa helst ville haffue entind dellir, raffter ellir legtir, s. 102om i agthe adh bøige her i landit, fordii her er en hartid i landit, oc daa kunde i faa badhe skiffuen lade ned till eder i sommir. Hade icke skiffbøigerene bodhe to meg fra døtt, de (!) skulle bodhe skiff oc veritt rede i tenne forledne sommir; folkid fall meg fra, der alle best var ad bøige oc dagin var lang. Gud skall vere mitt vindisbøir oc mangen skels dannemand, haud(!) ieg haffuir litt i tenne forledne sommir, før end ieg fick kummid de bode skiff saa vitt paa gang, som the erre. I skriue i eders strengheds breff, om her vore nogin, som ville bøitthe med eder, taa ville i haffue et passeligt skiff, som gott reskaff paa vore; daa tuill meg, ad i faa her nogin, som thet gør, med mindre thet er gammelt oc forbesit. Roll sagde for meg, at hand viste icke noginsteds, hur i skulle kumme till handill med nogin, som i kunde haffue gaund aff; dog sagde hand ad ville høre oc forspøre sig om, thet beste hand kand, oc vere paa eders gaund, thet beste hand kand. Kere herre, om tend huidhe korell, som i skriue eftir, tend haffuir ieg hentid vid Haaøn oc vill skaffue hanum ned till eder tilligen i vor; om thet kamend 1), som i skriue eftir, oc kallis karue paa Norske, hadhe ieg faid eders skriuelce der om tilligen i sommir, daa ville ieg faid nock aff hanum, før hand bleff for mott, dog skall ieg vere om oc fløi eder i vinter thet mesthe ieg kand bekumme. Kerre herre, haffuir ieg sport oc formergt i eders breff, ad eders herredømme erre meg vgunstig oc horligen vred, huilkid meg Gud nadhe, ad ieg skulle leue tend dag; beder ieg eders herredøme for Gus skill, ad i icke ville forhaste eder paa meg fatige karll, ad ieg ma kumme eders strenghed till ors; haffuir ieg forset meg i mod eder i nogin made, daa vill ieg gerne rettlede meg, som meg bør ad gøre mod mind herre oc hushonde. Gud forlade tem, som meg beført oc beløyids. 103 haffue, oc er mind tro saa god till eders herredøme, ad nor i faa sandingen ad vidhe, ad i lade meg fatige karll nøide thet; thet er meg icke mueligt, ad ieg kand vere tem alle till tacke, oc beder ieg eders herredøme for Gus skill, ad ieg ma vere aff med tenne befalning. Haffue i mind tieneste behoff hos eder i Dannemarck, daa erre i ten herre, som ieg vill tienne for nogin mand, oc taa kunde i formercke, om ieg tien eder vell ellir ille; her i landit, som ieg nu er, er ieg icke vdin mistrøickning. Kere herre, ramir mit beste for Gus skill; ieg forseir meg alt got till eders herredøme, all mind løicke oc velfart star i Gus hand oc eders; Gud vnde meg mind salighed, oc icke sandir mer, om ieg vid meg ad haffue veritt eder vtro i nogin hande made. Her med eders strenghed tend euige Gud befalindis till liff oc siell. Skreuit paa Bø søndagin nest for Martini anno dominj mdxlv.

7

7*

Lauris Skonning
eder fatige tienere.

s. 103

Oslo, 24. December 1545.
Margrethe Knebenagels til Mogens Gyldenstjerne.

Hun skriver om Gædsmellemværendet mellem hendes afdøde Mand Henrik Knebenagel Hollænder og Mogens Gyldenstjerne.

Venlighenn helsßen alle tiid forsendt met Gudt. Kiere her Magnus, synderlighen gode wen, tacker iegh ether strenghet gierne for hues gode i megh giort oc beuiist haffuer, tiill huilchet at forskilde skulle i alle tiid fynde megh weluilighen epther myn ydersthe formoghe. Kiere her Magnus, som ether strenghett well fortencker, ath iegh noghen tiid sidhen sende ether ett obet breff, liudendis om noghen skylder, Henrick och ether emellom wor, och haffuer inghen swar ther pa fonghet, som iegh kandt retthe megh epther, wthen ethers foget Las Skoningh s. 104haffuer weret hos megh oc tiltalet megh openbarligh pa radstuffuen for noghen store oc sware sum penninghe, som myn hosbondt skulle were ether skyldigh, huilchet meg gandske storlighen forwndrer pa, thij i wiide well selff, kiere her Magnus, ath i haffde selff alle tiidt ethers eghne budt met i Hollandt, oc fynghe ther klarlighen ethers godtz alle tiidt well hiem tilstede, och ey formodher iegh, ath han haffde ethers beffalingh sliigh peninghe aff megh at eske, som iegh inghenlunde bekender, thii i wiide well selff sligh store skulder ey at were megh pa epther myn hosbondis dødt; ey haffde myn hosbond Jochim Knebenagell formodet eller acthet segh sligh store gieldt. Szo er myn kierlighe bøn tiill ether strenghet, athii wille betencke alle tingh tiill thet besthe, tesligiste huadt wmaghe Henrick haffde i beggis ethers erynde oc werffue, ath hanss børn oc megh skulle icke sliigh wlaglige skiilder paleggis epther hans dødt etc. Fframdelis, kiere her Magnus, sender iegh ether end nw etth obet beseglede breff pa same gield, ether oc Henrick emellom wore, athii wille for Gudz och retferdighedz skuldt betencke megh oc myne fattighe børn thet oss bør metth retthe, thet kende Gud, ath wij haffue store gieldt her i landetth ath betale epther hanom etc. Kiere her Magnus, hues megh eller myne børnn kand skelighen oc redelighen offuer bewiises, wille iegh giøre epther loghen oc godemendz sigelsse epther myn hosbondz dødt etc. Kiere her Magnus, hues iegh kandt epther myn ydersthe formoghe were ether tiill wilie, wille iegh alle tiidt lade megh fyndes redeboden. Her met ether strenghet then allemegtiste Gudt befallendis. Schreffuet i Oslo anno domini 1545 jule affthen.

Margretthe Knebenagels.

s. 105(Bagpaa: Seglet, Udskriften og M. G.s Paaskrift:)

Erlighenn velbyrdige mandt oc streng ridder her Magnus Gyldenstiernn, høffuitzmand pa Dragsholm, wenlighenn sendes thette breff. 1)

Om Henrick Hollender oc hans geld os imellom for tet skyb etc.

s. 105

Bø, 28. December 1545.
Lasse Skaaning til Mogens Gyldenstjerne.

Om en Gaard til Jørgen Skriver og Landskylden. Om noget Smør, som han har solgt. Om Jagten og det store Skib, til hvilke der mangler Takkel og Redskab. Han har kun faaet Havre af Ageren og beder om Korn til at købe Last til Skibet for. Om Fængsling af Præstekonen og en Baadsmand for Ægteskabsbrud. Han beder om Ordre desangaaende. Tilbyder at s. 106sende en Hest, beder om Saakorn og Jernbolte for Skibet og Takkel og Tov til begge Skibene og spørger, om det store Skib skal sælges.

Mind iødmeg plegtig tienniste eder altid sent med Gud vor herre. Kerre herre, ma eders strenghed vidhe, ad ieg skreff eder et breff till med tend karll, som kleditt ned førde, oc et breff sende ieg eders herredøme med en aff Per Hanssens tiennere, oc haffuir ieg ingen suar faitt igen paa hues dell som ieg eder till skreuit haffuir. Ma i vidhe, kerre herre, ad ieg fick senest et breff fra eder med en karll, som hed Jørrend skriuere, som boir her i Norge, oc haffuir ieg forstad eders strengheds mening oc befalning i same breff, ad ieg skulle fløii hanum en aff the gorde, som lenind till høre; ieg hade bøigtt gordene, før hand kam till meg med breuitt, oc er louin meg imod, om ieg driuer tem aff tøris tage oc leye mall; hade ieg faitt eders skriuelce før, daa skulle ieg, som meg borde, giort ter eftir. Oc sagde hand for meg, ad ter som gordene vore bøigde, daa skulle hand aname landskillen aff huilkind som hand ville, oc sagde, ad thet var eders strengheds befalning, dog stod thet icke i eders breff, oc suaritt ieg hanum saa, ad dersom i hade befalitt meg thet i same eders breff, ville ieg gerne oc giort thet oc andvorditt hanum same landskill, oc kand ieg intid gøre her till, før ieg for eders ville her vdi ad forstaa, der vill ieg rette meg eftir 1). Sameledis som i haffue skrevitt meg till, ad der som ieg kand faa tu støicke nerst eller viij dallir for huer te smør, ad ieg skulle taa sellit her i landitt, saa ma i vidhe, kerre herre, ad ieg haffuir sollt thet saa, huer te for ij støicke ellir viij dallir, oc haffuir ieg der breff oc segll paa ad skall vere betalt till sancte Hans dag nest kummindis. 2) Kere herre, ma i vidhe, ad iagtin er altingis redhe, som hende hør ad vere, oc beder ieg eder gerne, ad i ville skicke meg op med thet allir første tagkill oc tug till hendhe oc andin reskaff, som der till hør, daa s. 107skulle i faa hende ned till eder strax i forarred, oc ville eders strenghed skriue meg till med thet føste, haud(!) last som i ville, ad ieg skall lade hende med, daa ma ieg vidhe thet, mend føritt er3). Thet store skiff fatis intid mer end sind fortøyning. Saa tiligen ad dagin lengis, daa skall ieg ladhe strax tage paa ad lade arbedhe saa lenge, ad madin vill recke; ieg fick intidh anditt aff mind ager i aar end idell haffuer, thet er mitt brød oc øll, her fall inted anditt korn hos os her vid siøin4). Ville i, kere herre, haffve thet store skiff lad her ned till eder i somir, ad i ville daa sendhe meg nogitt korn her op ad køffue sadan last for, som i haffue behoff. lens Ebbisøn bad tend tid, hand for fra meg, ad thet skiff skulle intid sellis, før end her kum skriuelce till bagi igen, oc sagde, ad hand ville vnderuisse eders herredøme, haud thet var for et skiff. Kerre herre, ma i vidhe, ad nu Martini forleden var ieg i Oslo med vor nadigste herris skatt. Der ieg kom ihem i lenitt, hade prestin i Skiaberg sougn veritt hos lensmanden oc klauitt paa en bossmand oc paa sind egen egte hustru, ad the haffue bedreuet hor, oc klagitt, ad the hade handlid mod hanum som tiue oc forredere, oc bad lensmanden foruare tem i koningens iern, huilkid som lensmanden ocsaa giorde, oc lod ieg laufeste heltin hans hemill vnder krunind, altend stund dett var hans egte hustru oc hade barn till hoffue; ieg motte ladhe føre tem ind till Oslo paa mind vmkostning, oc ihølt ieg tem bodhe i iern i xiiij dage paa mitt øll oc mad, oc haffuir ieg prestins klauemall beseglt vnder x mends indseglle. Ieg ville gerne paa eders vegne bliue vett heltin hans hemill, oc mend ieg saa, ad hund haffuir forgiort sind heltin mod krunind oc icke mod prestin, som her i Oslo indpart ville haffue. Nu vid eders strenghed saa vell tend norske lau som nogin her i landitt; der som i kunde tengke, ad ieg paa eders vegnne haffuir nogin rett i tenne saag ad talle paa, ad i taa ville skriue Per Hanssen s. 108till, ad hand vill vere meg beehelpeligen i tenne sag, som ieg oc troir hanum oc till godhe. Ieg vill intid videre talle her vdi same sag, før end eders strenghed vill biudhe meg till, huad ieg gøre skall, oc beder ieg eders strenghed om ett gott rad her i, hur ieg skall handle meg med same sag. Tend laumand i Oslo hand er eder intid god, oc holle till hoffue som erthehalm. Nor ieg kummir till eders herredøme, haffuir ieg møgin dell ad vnderuisse eder, som ieg icke nu kand skriue.5) Kerre herre, ma i vidhe, ad ieg haffuir en hest, Ienss Ebbesøn haffuir sett hanum, hand er vell halset oc benitt oc vell tøick, nor hand fair for paa sig, hans lød er blakid; der som i ville haffue hanum, daa skulle i faa hanum ned till eder. 6) Aldri faar ieg satt et korn i aar, med mindre ad eders herredøme vill ihelpe meg. Ieg fick op i høst, som Suend sende meg, vj tr malt oc vj bismerpund flesk, som ieg lod dannemend se, ad ieg fick icke mer.7) Kerre herre, dersom eders strenghed vill selff beholle thet store skiff oc ladhe brugit, ad i ville vell gøre oc sende meg xl iern bolter, som fins nock till køffs paa torred i Køuindhaund. Ville i, kerre herre, skicke meg her op tackill oc tug till bodhe skiffuen oc lade tem bode ladhe her oc lade tem bode tu løue ned till eders strenghed, hues i ville siden selle thet store skiff, om eder tøicker, ad thet fallir eder for stort, daa faa i vell de her i landitt, som køffueritt aff eder, taa erre i viss paa eders betalning; her i Norge ville the haffue thet paa borgen. Her med eder tend euige Gud befalindis till liff oc siell oc alt eder vell uill. Skreuit paa Bø fierre dag iull anno saluatoris mdxlv.

Lasse Skoning
eders fatige tiennere.

s. 109(Bagpaa: Seglet, Udskriften og M.G.s Paaskrift:)

Erlig velbøirdig mand och strenge rider her Mains Gøillensterne, høuismand paa Drausholm, sind herre oc husbonde, iødmøgeligen tillskreuitt.

Lasse Skonyng ano 1545 decemsember(!).

(M. G.s Randbemærkninger:)

1) Jørgen skryffuer. 2) Smørret. 3) Iachtten oc lasten. 4) At sende korn tyl Redskab tyl store skyb. Om Engelbrich skybiger. Om Ebbess skryffuer i Salsborig. Nyls Blick Per Hanssens suen. 5) Prestens kone oc ten bodsmand. 6) Om tend hest. 7) Om tet malt wor 2 tdr., Flesk 8 syd.

s. 109

Ljungby, 14. Marts 1546.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han beder om et Laan paa 300 Daler mod Pant i Jordegods.

Paa et særligt Blad: Han opforder ham til at komme til Landet, da der er Strid om hans Bønder og Gods. Han beder om at faa Laanet inden 14 Dage eller 3 Uger til Betaling af Gæld.

Venllig oc kerllig hilssen alttyd ttill ffooren ssentt mett woor herre etc. Kjere her Maaenss Gjllenstjern, ssvaager oc ssjnerlige gode wen, thaker jeg etter ganske gerne ffor altt gaatt, ssom y meg alttyd vdj mange maade gortt oc bewjst haffver, hvilkett jeg alttyd ganske gerne ffoorskjlle vil mett hviss ssom vdj mjn magtt were kan etc. Kjere her Maaenss, er mjn kerllige bøn ttill etter, ad y wjlle wel gøre oc lene meg tthry hvnrett daller 1) paa en ttyd lang, ssaa vjlle ieg nu strax ffange etter aff mitt jore goss ttill pantt ffoor ssame iii hvnrett daller, ttill ssaa lenge ad jeg bettallett etter dom jgen. Oc der ssom y wjlle haffve vnssatt meg mett dom, ad y vjlle welgøre oc ladett ett etterss visse bod komett hjd oover mett dom, ssaa vjlle jeg gjffvett hanom ttillbage breff oc ssegel vner gode menss jngssegel paa ssame goss, ssom s. 110jeg ssetter etter y pantt derffoore etc. 2) Kiere her Maaenss, gører her vdj, ljge ssom mjn gode thro er ttill etter. Jeg vilttet altty kerllig oc gerne mett etter foorskjlle; thy ad meg ttrenger storlige derttill, oc beder jeg etter gerne, ad y ffoorlade meg, ad jeg bjer ssaa rvndelige nu oover etter etc. Kjere her Maaenss, vdy alle de maade jeg wed etter ttill vilge eller ttill ttyenest vere kan, vil jeg alttyd gerne gøre. Her mett etter Gvd almegttigste befallindis, oc beder jeg etter gerne, ad y ville velgøre oc helsse etterss kjere hvstrv, mjn ffarbroder daatter, ffrv Ane mett mange m gode natter paa mjnne vegne. Aff Ljvngbj fførste ssøndag j ffaste aar mdxlvj.

Jep Thorssen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og M. G.s Paaskrift.)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider, her Maaenss Gjllenstjern, høffvissman paa Dragssholm, mjn kerre ssvaager oc ssjnerlig gode wen kerlligen ttill skreff.

At lane hanom л pa gods tyl forwaring.

(M. G.s Randbemærkninger:)

1) Lane 300 daler. 2) Gods i pant.

Kjere her Maaenss, der ssom etterss leglighed sseg ssaa begaaffve, atty sselffve kvne kome her oover ttill lanett paa naagen ttyd ad gøre, daa kvne dett ike skade, thy ad her klamrer de mett etterss ttyener oc goss, ad derssom y vaare sselffve ttill stede, daa lode de dett vel ttill bage. Ieg har hanlett ii eller iii ssager her ttill lanssttjngett, ssom de haffde villett gortt etterss bøner ffredløss, ssaa ad dett skal bliwe staaende, ttill y kome sselff y lanett. Jens Laak, etterss lenssman, gjffver etter sselff allegligheden ttill kjende, naar han omer etter sselff ttill orss, jdermer, en jeg nv skrjffve kan. Kjere her Maaenss, y hvor jeg naagen stess kan ttyene etter her y etter ffraaverelsse, vil jeg dett ganske gerne gøre ssaa jderlig, ssom s. 111j mjn magtt vere kan, dett Gvd kjende, hvilken jeg etter alttyd beffallett haffver.

Kjere her Maaenss, om disse daller, der ssom y vjlle vnssette meg mett dom, daa skvlle jeg haffve dom jngen xiiij dage eller iii vger y dett aller sseneste. Jeg skvlle daa giffve dom vd naagre, ssom jeg er skjllig. Jeg ssatte meg j en gel y ffjor, de ttrengde meg ttill ad drage ttill mjn here ad Jyllan oc lantte Haalsten, oc ffoortterett der mere en xii eller xiiii hvnrett daller oc gaalttgjllen, ssaa ad jeg nepellig skal kome aff den gel dette fførste aar, vden jeg nyder anen der ttill en meg sselff.

(M. G.s Paaskrift bagpaa:) At lane $$#.

s. 111

Ljungby, 4. April 1546.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han vil efter Anmodning føre M. G.s Sag mod Jakob Mouritsen, som ikke overholder sine Breve og Segl m. H. til Svanholm. Han skylder ogsaa Jep Thorsen Penge, som denne ikke kan faa. Han takker for de 200 Daler, som M. G. vil laane ham. Han trænges haardt af en Del der i Landet.

Venllig oc kerllig hilssen alttyd ttillffooren ssentt mett woor herre etc. Kjere her Maaenss Gyllenstyern, ssvaager oc ssynerlige gode wen. Thaker jeg etter ganske gerne ffoor altt gott, ssom y meg altty vdy mange maade gortt oc bewjst haffver, hvilkett jeg alttyd ganske gerne ffoorskjlle wil mett hviss ssom vdy mjn magtt were kan etc. Kjere her Maaenss, ssom y skrjffve meg ttill om den vwilge, ssom er komen mellom etter oc Jakop Maavrissen, ffoor han er jngfallen y etterss skoff oc mark oc gortt etter stor aaverlast oc ike vil haalle de breff oc ssegell, ssom han etter derpaa gjffven haffver, ssaa etter nødiss ttill ad delle laaven mett hanom, oc derffoor ere aff meg begerende ad ssvare y etterss ssager ttill dett s. 112beste vdij etterss ffraaverelsse etc, Kjere her Maaenss, ssaa skvlle y jngen ttvjffvel haffve der paa, ad jeg vil dett jvff ssaa ganske gerne gøre, ssom y dett heist aff meg haffve wille ssaa yderlige ssom y mjn magtt eller ffoormvwe mest vere kan, ssaa wjtt ssom mjn halss rekerl); der maa y etter vissellige ttill ffoorlade etc. Kjere her Maaens, Jakop sslaar ssjn ssag ssaa byster ffoor, ssaa ad alle man sseg derpaa ffoorvnrer, oc mest hanller jlle emod ssjne egne sslegtt oc wener; han hanler ike bere emodh meg en emod etter. Han er meg noogre daller skjllig oc noogett anett, ssom jeg haffver hanss breffve paa, oc dagen er vde paa anett aar ssjden oc har skreffven meg ttill iiii eller vj gange. Jeg har hafft mytt bod hoss hanom, ad han vjlle bettalle meg jngen iii dage der efftter paa hanss ere2) ad gøre, hvilkett han ike agtter mere hanss breff oc ssegel, oc jeg jnttet kan ffaa aff hanom jgen vden bedregerj ffraa en ttyd ttill en anen, mett ffast ydermer anre støker, han brvger emod meg; y hvilken han ved mjg ljger emod her y lanett, den gijffver han sseg ttill, paa dett han kan ljge meg vner ygen etc. Kjere her Maaenss, ssaa vil jeg skrjffve hanom ttill oc sselff giffve hanom dett mynttlig ttill kjende, hvor ad han hanler bode emod etter oc meg, ad der ssom han ike ssligtt vil haffve y ffoordrag oc skike sseg anerledess emod waass, en som han begjner, daa skal han jnttet ttvjlle paa, ad jeg skal jvff hjelpe hanom aff mett, ssaa han skal ike gøre etter megen aaverlast entten paa skoff eller marc ved Ssvanssholm, ssom j sselffve wide, hvad derom staar ttill ad gøre, der ssom han nøder oc ttrenger vooss hartt ttill etc. Kjere her Maaenss, ttaker jeg etter gerne ffoor de ii hvnrett daller, ssom y skreff meg ttill om, ad y vjlle lene meg, hvilkett jeg wil alttyd ganske gerne mett etter ffoorskjlle, oc wil jeg ssette etter god ffoorvarjng ttill pantt der ffoore vdj mitt jore goos, ttill ssaa lenge ad jeg ffaar bettallett etter jgen. Jeg haffde s. 113en sselff noogett, nw har jeg dett ike ttill stede her y lanett, ad jeg kan kome ttill dett. Oc er her en partt y lanett, de ttrengge meg ssaa hartt, ad der ssom voor here ike bevarett meg bere, en de vjlle vne meg, daa hade jeg her jngen plass baade y en maade oc anen, oc hvad de ike kvnne nv wjne mett laaff eller mett rett, dett ttagess meg vellige ffraa, ssaa ad meg nødess oc ttrengess ssaa hartt mett aaffvervaal oc aaverlast, ad meg ike voore nv mvweligtt ad skrjffve etter nv ssaa koorttelig dett ttill. Men jeg stiller mjn ssag y Gvss hener; meg haabess ttill, ad der komer vel ene paa den danss etc. Kjere her Maaenss, ved jeg jnttet ydermer ad skrjffve etter ttill paa dene ttyd; men vdj alle de maade jeg ved etter ttill vilge eller ttyeneste vere kan, vil jeg alttyd gerne gøre, oc raader oc byer vdoffver meg, ssom vdooffver etterss ssvaager oc ssjnerlig gode wen. Her mett etter Gvd almegttigste beffallendis, oc beder jeg etter gerne, ad y ville velgøre oc helsse etterss kjere hvstrv, mjn ffarbroder daatter, ffrv Ane, mett mange gode natter paa mjne vegne. Aff Ljvngby, midffaste ssøndag aar mdxlvj.

Jep Thorssen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider her Maavenss Gjllenstjern, høvissman paa Draffzholm, mjn kjere ssvaa¬ger oc ssjnerlig gode ven, kerlig ttillskreff.

At Jacop handeller hanom imot oc icke achtter syne breffue.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Halsrecker. 2) Ere.

s. 113

[U. St.] 2. Maj 1546.
Cornells Sybrantzon til Mogens Gyldenstjerne.

Hans Tjener Rutger fra Køln har været der og solgt hans Part i det Skib, som han havde der; han gør Rede for Indtægterne af Skibet i de foregaaende Aar.

8

s. 114Minnen willighen dienst altijt, wat jck voermach. Wet heer Mannus Guldesterren, hoe dat Rutgher van Coelen, jou diener, hier gheuest het met woelcoemen macht van jou nae wt wissen jou brieffen ende het voerkoft jou paert scepts, dat ghij hier hadt, ende het dat gheuen voer iiij hondert gulden coerent wrij gelt, ende daer waes noch op jou paert toe afterren cxxvj gulden ende xiij st, dit sael die man betalen, die jou paert ghekoft het, ende mijn donckt, dat hij dat wel voerkoft het, want het js en out scip, als ghij wel wet, vant het js nou weder ghebreut, want het seer leeck was, ende jck heb Rutgher die rekenscap ghelesen, die ersten reijs ano 1544, doe deet en reijs, doe woent ghij op jou paert lxij gulden, ende ano 1545 die erste reijs, doe selde hij in Suunen sont, ende toe gaef hij niet wt, maer hij ghijnck toe asteren 1). Jtem ano 1545 die leste reijs doe won jou paert xxxxviij gulden, dus waert ghij noch op jou paert toe asterren 1) cxxvj gulden ende xiij st met die kiellerij. Niet mer op disen tijt, dan God sij met jou ende jou lieue huijswrou ende alle jou kinderen altijt. Jou dienner, vat jck voer mach, God wet, jck heb ghedaen in jou paer als jck als jck (!) voer God voeranderen wijl. Ghescreuen 2) ano 1546 den 2den dach in magus.

Bij mijn Cornelis Sijbrantzon
vat jck voer mach.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

An den ersamen ende wijsen heer Mannus Guldensterren, ridder, in Demerken.

Cornijllis Sybrantzen.

s. 114

Ljungby, 28. Juli 1546.
Jep T ordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han lover at komme til Møde med Jakob Mouritsen, der har hugget i M. G.s Skov. Han takker for Meddelelsen om sin Part af de 1000 Dlr., s. 115som Kongen skyldte dem efter Mester Aage Sparre, og sender sin Tjener efter dem; han har dem storlig behov. Han samtykker i de Rentepenge, som M. G. har skænket Rentemesteren. Spørger om Tidender. Det paastaas, at han vil have Heglinge og Fultofte Len og at han har spurgt de Braher om Indtægten deraf; den kan han bevise ham med klare Registre. Hvis M. G. faar det, vil han nok hjælpe ham mod dem, der har handlet saa ubilligt mod ham.

Venlliig oc kerllig helssen alttyd ttill fooren ssentt mett woor herre etc. Kjere her Maaenss Gjllenstjern, ssvager oc ssynerlige gode wen, thaker jeg etter ganske gerne ffoor altt gaatt, ssom y meg alttyd vdj mange maade gortt oc bewjst haffver, hvilkitt jeg altty ganske gerne ffoorskjlle vil mett hviss ssom vdj mjn magtt were kan, ssom jeg etter oc pligttig er etc. Kjere her Maaenss, ssom y skrjffve mig ttill om ett mode, ssom y haffve ramett mett Jakop Maaverssøn ssom(!) etterss skoff, ssom han haffver jngffallen oc ladett hvgett vdj, ad jeg wjlle were der hoss paa ssame mode, paa hvad ttid ssom y meg der om ttill ssigendess waarder etc., kjere her Maaenss, ssaa vil jeg dett ganske gerne gøre, y naar ssom helst ad y wille mig der om till ssjge, oc y hvor ssom ad jeg kan ttyene etter der eller naagen anenstess ttill dett beste, daa vil jeg dett ganske gerne gøre ssaa yderlig, ssom y dett helst aff meg haffve wille etc. Kjere her Maaenss, Jakop, han han(!) hanler ssaa vnerlige oc sslaar ssjn ssag ssaa byster ffor, ssaa ad, hvor man der dett aff ved, sseg derpaa. ffoorvnrer, ssom jeg oc vel ved, ad y sselffve ssportt haffve; men han ffanger dett vel ad ffjne mett ttyden, hvor han hanller mett ffremede, oc hanss egen sslegtt oc vener oc hanss neste de haffve verst aff hanom, hvilkett doog jngen baade vil giffve hanom, naar han begjner oc wil dett sselff bettenke etc. Kjere her Maaenss, ssom y oc skriffve meg ttill om dett ttossen daller, ssom konge¬lig magestatt war waass skjllig efftter mester mester(!) Aage, hvess ssjel Gud naade, ad y haffve dom jngkreffvett, oc nar jeg vil haffve mitt bod ttill etter efftter mjn s. 116partt der vdaff, iij honrett oc halff ttrettene daller, ssaa skvlle jeg dom ffaa etc., kjere her Maaenss, ssaa ttaker jeg etter ganske gerne der ffoor, ad y haffve dom aapkreffvett, tty ad jeg skal gjffve en hel hob mett daller vd oc har mjn partt storlig j behoff, oc ssener jeg nu dene mjn ttyener ttill etter, oc har mjn kvjttansse 1) mett sseg s. 117derpaa oc skal anttvoore etter, oc beder jeg etter gerne, ad y ville vel gøre oc anttvoore hanom mjn partt der vdaff paa mjne vegne, iiɉ hvnrett oc halffttrettene daller, ljge efftter de or, ssom ssamttøgtt var vdj Malmø; dett vil jeg alttyd kerllig oc gerne mett etter ffoorskjlle, oc hviss del ssom y haffve skenkett renttmesteren vdaff de renttepenjnge, lader jeg meg aldeless nøffve met etc. Kjere her Maaenss, ved jeg nv jnttet yder mere ad bye etter ttill paa dene ttyd, men vdy alle de maade, jeg ved etter ttill vilge eller ttyeneste vere kan, vil jeg alttyd gerne gøre, oc kan jeg bestille naagett her y lanett ffoor etter y etterss ffraaverelsse, daa vil jeg dett alttyd ganske gerne gøre. Her mett vil jeg haffve etter de hellige ttreffoollighett beffallendis oc beder jeg etter gerne, ad y wille velgøre oc helsse etterss kjere hvstrv, mjn ffarbroder daatter, ffrv Ane, mett mange m gode natter paa mjne vegne. Aff Ljvngby ssantte Olless afftten aar mdxlvj.

Jep Thorssøn.

Kjere her Maaenss, der ssom y haffve naagen ny ttyener, daa beder jeg etter gerne, ad y wjlle bye meg dom ttill, de løbe her mett ssaa megett, ad man kan dett ike vel ttro etc. Kjere her Maaenss, om dett Hegljnge oc Ffvlttaafftte len ssade Laak oc Bertell ffoor meg, ad etterss ssjn stode der naagett efftter; beder jeg etter gerne, ad y vjlle ike haffve dett y ffoordrag, tty ad der pokess ssaa megett der vdaff aff ssome aff de Brader, ssaa ad de mene, ad de ville ffoorffere ffoolk mett or derfraa; ssom jeg vel ved, ad Laak har gjffven etter ttill kjende, hvor de aaver romplett hanom y Lvn, derffoor ad etterss bod har varett der oc vjlle ffoorffare om rentten, hvad de giffver; men y ttore jnttet haffve dett y behoff ad lade s. 118der sspøre efftter; jeg vil dett vnervjsse etter mett klare register den mjntte(!) penjng dett rentter, oc hvad legenhed der er etc. Jeg ssaae gerne, ad y dett hade, daa ved jeg, ad y holpe meg rett aaffver ssome aff de arge ffoorreder, ffoor dett de hanlett ssaa vbjllig emod meg oc haffve env mitt goss oc penjnge heden, oc jeg jnttet ttoor ttalle der om ett or, ssom jeg er aaverromplett oc aaverffallen etc. Kjere her Maaenss, ttenker her ett ssjn ttill, der ttore en staane mere ttill ad ffoorverve der vden omkrjng mett ttiden, ssom jeg sselff vil giffve etter ydermer ttill kjende, noor jeg komer etter ttill orss.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider, her Maavenss Gjllenstjern, høffvisman paa Draffzholm, min kjere ssvooger oc ssynerlige gode wen, kerlig ssendendis ttette breff.

Tette breff liider pa tend rentte, ieg bort gyffuet har, er samtiigt.

s. 118

Kastberga, 28. September 1546.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne 1).

Han sender ham Breve paa nogle Gaarde, som Mester Aage købte, og som Jesper Friis vil fratage ham, og beder ham gaa i Rette med Jesper Friis paa sine Vegne. Han sender ham tillige nogle Breve paa Borgere i Væ, som har truet med at overfalde ham. Om nogle Enge, som er tildømt ham, men som Jesper Friis vil fratage ham paa Hr. Axel [Brahe]s Tilskyndelse, og om en Strid med samme om Markeskel mellem Efverød og Borrestad.

Venlig oc kerlig hillssen altytt fforne(!) sentt mett wor herre. Kere her Maaghens, suagher oc oc(!) synderlig gode wen, tacker ieg ether ganske gerne ffor all gott, som y meg alltytt vdy manghe maade gyortt oc bewyst haffue, huylkett ieg ganske gerne fforskylle vill mett huess wdy myn magtt vere kandt, som ieg ether oc pligtig er. Kere her Maaghens, maa y widhe, att ieg sender ether naagre breffue, ett, som er eth domme breff, som ieg s. 119haffuer ffaed aff Lunde landz tyng paa nogre gaarde, som Jesper Ffryss veldelighe vill taghe meg ffraa, ij ligger y Hermendz tørp oc en y Kempynke, som mester Aaghe kiøpte, Gud hans syell naade, aff abbeden y Øwyttz kloster, oc the wore panttsatthe thill nogre kanicker y Lundt, oc mesther Aaghe køffthe saa eyedomen thill ith widerkøb, oc dagen er lenghe siden gaaen, som the skulle haffue køffth thet ighen paa, oc handt gaff megh beffalnyng att indt dele samme gotz, huylkett ieg oc saa gyorde oc ind deldett oc hagde ther stor kost oc teryng vppaa. Saa tog handt selff thill seg en aff samme gaardhe; the andre vnthe handt meg ffor myn kost oc theryng. Saa kom Jesper Ffryss oc delthe ther paa, oc ieg ffick thill Lunde landz tyng, som ieg nw sender ether, saa ieg skulle them behaaldhe effter wortt købebreff lydellße, oc samme breff haffuer ieg icke thilstede hoss meg; men nw komer Jesper Ffryss oc will veldelige taghe oss them ffraa oc will nyde kongelig maiestat ther thill, oc icke will nødis mett the domme, som hans brug er altytt. Kiere her Maaghens, saa er thet v gaarde thill hobe y same Hermentztorp, oc wy haffue breffue paa them alle v, som mester Aaghe gaff synne gull oc penynghe ffore; the iij haffuer mester Tørbern en nw y pantt, y naar wy wille them indløsße. 1) Kiere herre, saa kommer ether iij thill af samme gaarde, oc meg iij thill lighe effther the breffue, som vy thillfforen y mellom oss gyortt haffue. Kere her Maaghens, thy beder ieg ether gerne, att y wille vare y retthe mett samme Jesper Ffryss, om ieg icke selff icke (!) saa snartt kandh komme; ieg will drage all thet ieg kand effther mynne breffue oc bewysnynger oc komme thill Lundt mett, att y wille well gøre oc suare hanym mett domme oc vare ther y mellom, saa handt icke skulle saa skendeligen tage oss them ffraa; thet er vi gode gaarde, thet wore icke gott saa letteligen att myste them; oc Hindrig Ellyng bestaad selff paa s. 120landztynget, som mangen mandt hørde, att mesther Aagess budt war mett meg paa tyngett, samme thytt ieg delde them ind the iij gaardhe; saa haffue wy en nw breff paa the andre iij, ighen ere, som mester Tørbern y pantt haffuer, ther tøre inthet gøre them visße paa; y ramme vell selff thill att gøre ith skudzmaall paa mester Aages breffue kysthe, thy handt haffuer retteligen køfftt them. Kere her Maaghens, sender ieg ether ocsaa nogre andre breffue, ssom ieg haffuer paa nogre Veebo burgere, som haffue legett y morsty ffor meg oc wille offuerffalde meg ved Gerss herritz tyng mett v eller vicss hundrett(!) baade burgere oc bønder mett her Jacob Traabes thilskyndelsße, saa baade handt oc the haffue gyortt meg then wold oc offuerlast, saa thet ynck er att thalle eller høre ther om, hurledis att meg handles, att y wille well gøre oc suare her thill paa myne vegne oc vare y retthe mett thenom, saa meg motthe ske oc vederffares offuer thenom saa megett, som log oc rett er. 2) Kere her Maaghens, taler oc Jesper Ffryss paa the enghe, som y och her Axell wore paa oc dømde meg thill og andre fflere gode mendt, them will hand och welde seg thill oc tage ffraa, oc y vide selffue best, huadt rett handt haffuer at tale ther paa myn eghen iordt oc grundt, som ligger inde ffor myn portt, them vill handt tage oc legge thill en anden by, som ligger ij eller iij bymarcker ther ffraa; men thett er inthet andett en her Axels thillskyndelsße.3) Thysligest taler hand och paa ith marcke skell, som xij mendt haffuer gaaedt mellom Effuerde oc Burgestedh marg, som ther haffuer weredt y m 1) aard, att aldri ingen mandt kandt andett syghe; ther tog handt en hell hob mynne awentzmendt, her Axell Brade, Per Skram, Lage Brade, Verner 2), Maaghns Krabbe, oc the skulle ride ther paa oc sighe ther paa, lige som handt wille haffue s. 121thet sagtt, oc som handt lagde en te pryssyng vp for them, oc the aldri wore paa samme marck eller wyste ther naagett aff att sighe, oc hagde inghen gamble aaldynghe mett them vden the selffue ther y byen, oc huylken mandt, som wille suare thet, som rett war, then wiste the ffendhen y vol, oc en sloge the offuer nesßen mett en kep, saa ingen tore suare ther thill, huad the ther gyorde, oc gyorde ieg en hefftt ind ffor myn gaardt paa then iord och grundt, som ligger indt ffor myn gaardt, oc huad dell som ieg haffuer vdy Effuerdis marg, thett haffuer handt sagtt, att ieg gyorde thet indt paa thet margke skell, oc ieg war ther aldri paa eller gyorde naagen hefftt ther paa. Alligeuell kandt ieg icke vere hans offuerlast vbewaredt. Kere her Maaghens, thy beder ieg ether ganske gerne, att y wille vell gøre oc suare her thill paa myne vegne, saa handt icke skulle saa skendeligen offuerffalde oc taghe meg mytt ffraa, indt thill saa lenge ieg kommer selff thill stedhe; thy att ther som thet stode thill hanym, thaa legger handt baade gaarde oc gotz øe mett løgn oc bedregerj. Kere her Maagens, gører her vdy, som lige som(!) myn gode oc store troo er thill ether, ieg will thet altytt kerlige oc gerne mett ether fforskylle, oc wdy huess maade ieg kandt thyene ether mett lyff eller gotz ighen, will ieg thett altytt ganske gerne gøre. Her mett ether then almegtigste Gud beffalendis, oc beder ieg ether gerne, att y ville vell gøre oc hylße ethers kere hustrv, myn faderbroder daatther, ffrv Ane, mett mange m gode natther paa myne vegne. Aff Kaasseberge mett hast sancte Michels affthen anno dominj mdxlvj.

Jep Tordssen.

(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og 4 Paaskrifter, af hvilke den sidste ikke er med Mogens Gyldenstjernes Haand:)

Erliig oc welbyrdig mandt oc strenge rydder, her Maaghens Gyllestern, høffuyttzmandt paa Dragsholm, myn s. 122kere suaffuer oc synderlig godhe wen, kierligen thill screffuett.

Om 3 gaarde i Hermenstrop; ten trette met Jesper Frys at suare; tet her Axel tylskiinder. — Jep Torssens breffue. — Jep Torssen. — Sende breffue Jep Torssøns oc anditt.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) 3 garde i Hermenstrop. 2) Att werre i rette met We borger. 3) Her Axels tylskiindelsse.

s. 122

Strø, 9. Oktober 1546.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han klager over, at Raadet har kaldt ham til Lund og tvunget ham til at udstede et Brev, som han beder ham skaffe sig tilbage igen. Han beder ham forhandle med Kansleren om Brevet, saa at han kan blive sit Løfte kvit.

Venllig oc kerllig hilssen alttyd ttillffooren ssentt mett woor herre etc. Kjere her Maaenss, ssvaager oc ssjnerlige gode ven, thaker jeg etter ganske gerne ffoor altt gaatt, ssom y meg alttyd vdj mange maade gortt oc bewist haffver, hvilkett jeg alttyd ganske gerne ffoorskjlle wil mett hviss ssom vdj mjn magtt vere kan. Kjere her Maaenss, gjffver jeg etter kerlligen ttill kjende, ssom jeg oc ffoor vden ttvjffvel ved, ad y oc ssportt haffve, hvorlediss ad ssame dag, y droffve aff Lvn y ssjst ttill Ssvanssholm, daa hade raadett bod efftter meg, ad jeg skvlle kome op paa bisspzgaaren. Daa jeg kom der aap, bleff jeg jnglagtt paa Sty Poorssess kamer, ssaa ad jeg ike maatte kome der vd, ffør jeg haffde ssatt kongelig magestatt laaven oc vissen oc giffven hanss naade breff oc ssegel vner gode menns jngssegel, ssom mjne ffoorlaaver ere etc. 1) Kjere her Maaenss, ssaa vide y wel sselffve, s. 123ad jeg kom djtt y god ttro oc laave efftter kongelig magestattz egen skrjifvelsse, oc efftter ssom mjne sslegtt oc vener meg raade ad skvlle kome ffoor vden alffare, thy jeg ike heller sselff viste meg ssligtt ad haffve ttill broott eller ffoorskjllitt. Kjere her Maaenss, ssaa er mjn kerllig bøn ttill etter, ad y vjlle ffoorhanlett mett kansseleren, ssaa ad jeg maatte ffange ssame breff jgen oc bliffve ssame løfftte kvjtt. Derssom hanss naade er naagett aff meg begerende, eller jeg er beløgen ffoor hanss naade, daa vil jeg gerne skenke hanss naade aff den armod, jeg haffver, paa dett jeg maa ffange hanss naadiss vilge oc venskab 2) oc alle ssager herttill maa vere døde oc ner lagtt oc jeg maatte behaalle mjne gaare oc enge ffoor mjn portt, ssaa ad altt ttyng vaare sslett affttallitt oc jeg maatte nyde rett oc skel her y lanett ssom en anen ffattig ridermanssman etc. Kjere her Maaenss, ssaa ttaker jeg kansseleren gerne derffor, han har oc ljge ssaa laavitt meg ad ad(!) ffoorhanle mjn ssag baade om goore oc enge oc altting oc ffly meg ssame breff oc løfftte jgen. Tty beder jeg etter gerne, ad y vjlle velgøre oc ffoor¬hanle dette paa mjne vegne mett hanom, ljge ssom mjn gode ttro er ttill etter, oc hvad y der vdj gøre oc lade paa mjne vegne, lader jeg meg aldelliss mett ad nøve oc vil haffve ttyvwe gange støre vmage ffoor etter jgen paa en anen ttyd. Oc drager jeg her aff y dag om naagre erende, ssom jeg haffver ad bestelle, oc efftter en karl mett, ssom var efftter den kone y Ttaastebyere, oc vil jeg vare hoss etter jngen en dag eller ii jgen etc. Kjere her Maaenss, ffoorlader meg, ad jeg byer ssaa rvnelig aaver etter; vdj alle de maade, jeg ved etter ttill vilge eller ttyenest vere kan, vil jeg alttyd gerne gøre, dett Gvd kjende, hvilken jeg etter ttill evig ttyd beffallett haffver. Aff Strø løverdagen, ssom ssantte Djness dag paa ffal, aar mdxlvj.

Jep Thorssen.

s. 124(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider her Maanss Gjllenstyern, høffvissman man(!) paa Draffvessholm, mjn kjere ssvager oc ssjn ssjnerlige gode wen.

Jep Torssens breff, at radet har bud eptter hanom at kome pa Lunde gaard; ter matte gyffue breff; at cantzeler louet at fly hanom tet breff oc andit igen.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) At komme pa garden i Lund; matte gjffue breff, før hand kom teraf. 2) At kunde fange tet breff igen.

s. 124

Lund, 27. Oktober 1546.
Anders Bille og Claus Bille til Mogens Gyldenstjerne.

De beder ham mødes med hans Hustrus Broder Jacob Sparre paa Svanholm for at ordne Sagen vedrørende det uskiftede Arvegods og beder ham give 14 Dages eller 3 Ugers Varsel.

Vennliig helsenn alletiidtt forsenndtt mett wor herre. Kiere her Mogenns, sønnderliig gode wenn, som ether well fortenncker, att wii talde mett ither y gaar her wdj byenn, att wii haffue forfaredtt, att ther er nogenn tiiltale, som y sculle haffue tiill ethers høstrues broder Jacob Sparre om nogen arff oc gods, som ether scall were wskifftt emellom, oc attj ther for haffue reyst nogenn dele paa hannom, paa thett attj wille gerne were tiill ennde ther mett oc wiide ethers fran hanns etc. Kiere her Mogenns, tha som y haffue loffuidtt oc tiilsagdtt oss, attj wille offuer giffue same delemaall, saa ner som y wille lade forfølge the fyre herritzstinng, som y haffue ladett begynnde oc ther mett enngenn delemaall wiidere att lade forfølge, fførre y haffue werit tiill mode mett hannom oc møett for begge ethers samfrennder, att the mothe forhanndle ether ther om emellom, szaa attj ther s. 125mett motthe wiide, huer att komme tiill siitt, oc attj wille giffue Jacop Sparre adwarsell xiiij dage eller iij wger tiilfornn, naar som y wor ther tiill lediig att besøge same maade, attj tha wille møde paa Suansholm oc giøre ther enn endeliigh ennde paa hues som ether emellom wore etc. Huilkedtt wii haffue oc tald mett Jacop ther om oc giffuid hannom same mening tiill kiennde, tha haffuer hanndtt giffuidtt oss saa for swar, att hanndtt begierer gernne aff ether, attj wille giffue han¬nom thette tiil kiennde xiiij dage eller iij wger tiilfornne, att handtt kanndtt wiide att retthe seg ther epter, tha wiill hanndtt gernne møde mett synne samfrender paa Swannsholm oc tha gernne wille giøre oc hennde, hues som same begge ethers samfrender tha kunde siige ether for paa bode siider. Kiere her Mogenns, att thett motthe nu liige saa bliffue, som taledtt war oss emellom paa bode siider sagenn tiill thett beste, thette forskulde wii alletiidtt gernne mett ether oc gernne gørenndis hues ether lefftt eller tiill wilge kanndtt were. Her mett ether Gudtt beffalinndis. Giør well oc siiger ethers kiere høstru mannge godenatther paa wore wegnne. Screffuitt wdj Lundtt sanctorum Simonis et Jude affthen aar etc. mdxlvj.

Annders Biilde
Clauus Bilde riddere.

(Bagpaa: begge Segl og Udskrift:)

Erliig welbiirdiig manndtt oc strennge ridder, her Mogenns Giildennstiernne, høffuitzmanndtt paa Draffsholm, wor sønnderliig gode wenn wennliigenn senndis thette breff.

s. 125

Uden Sted og Tid [ca. Oktober 1546].
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han vil tage afsted efter det Brev, som de har talt om igaar, for at faa Sagen sluttet, haaber, at Johan Friis vil holde, hvad han har lovet, s. 126og at Kongen vil tage Hensyn til hans lange Tjeneste. Han vil huske sin Slægt, hvad den har gjort mod ham, men Mogens Gyldenstjernes gode Hjælp skal han ikke glemme. De Troldkoner, som er dømt paa Gersherreds Ting og brændt, er dømt af 15 uvildige Mænd; hvis nogen vil rejse Klage derover, maa de tiltale dem og Tingfogden og ikke ham. De Bønder, hendes Sønner, der nu klager, har selv drevet Trolddom med samme Kvindfolk. Hvis de henvender sig til Kansleren, beder han Mogens Gyldenstjerne henvise dem til de 15 Mænd og Tingfogden. Han forsvarer Drengen paa Gaarden mod Beskyldningerne for Trolddom.

Kjere her Maaenss, ssvaager oc ssjnerligge gode wen, jeg vil drage efftter dett breff, ssom Johan Ffrjss er begerende ad sse, ssaa ad wj kvne gortt dett ttill en ende y maaren, oc beder jeg etter gerne, ad y ville velgøre oc hjelpe mig ttill en ende der mett, ljge ssom y meg laavett y gaar, ssaa ad alttyngest maatte bliffve affsslutt oc affttalett, hvad hanns naade herttill haffver meg lad ttillttalett eller er befførd ffaar hanom. Mig ttvjffler jnttet heller paa, Johan Ffrjss han gør dett oc ssaa gerne, ljge ssom han mig laavett haffver, y hvad ad ieg skal stille hanss naade ttill ffress mett, oc har jeg ike anen raad der ttill en ad ssette aff mitt goss der vd ttill. Jeg ffoorsser mig ttill hanss naadess kongelig magestatt, ad han lader mig nyde mjn lange ttyenest oc store vdlagde penjnge naagett gaatt ad, oc der ssom jeg kan ttyene etter jgen entten mett ljff eller goss, skvlle y alttyd ffjne mig ganske godvillig der ttill. Oc dett vj ttallett om j goor, hvor Jakop oc de anre mjn sslegtt haffve hanlett imod mig, der skal jeg gøre dom ett støke jgen ffoor, ssaa ad de skvlle ike naagen ttyd arffve mig stage efftter, om mig naagen ttyd bliffve ffoor stakett; men etterss gode vilge oc gernjng, ssom jeg nv oc alttid haffver aff etter foornomett, skal jeg ike ffoorgleme. Y vide vel, hvad jeg etter ssade ygaar etc., kjere her Maaenss, om disse bøner, ssom her ttallett om ad de ttraalkoner, ssom bleff brende ved Gerssheress ttjng, dom har xv vvilligge men dømtt paa en il oc ssaa ttjngffogeden mett ttjngss dom oc ttessljgest, s. 127der maa de ttalle ttjngffogeden oc de xv men ttill, om de vil bettalle naagen ttill, oc ike mig, de vaare mjne ttjener paa baade ssjder, oc jeg lod fføre dom y rette, ttill bonen ffik dom ffoor ssig, ssom anklavett, oc de xv men har bevjssnjng naak ffoor dom, oc dene Lvsse, her ssider paa gooren, ssade dom oc ttill rettelig ttraalkoner ad vere. Oc er dett bevjsseligtt, ad disse ssame bøner, henness ssøner, brvgett megen ttraaldom oc djevelskab mett ssamme kvjnffaalk. Oc der er en, har ttagen mig en ocsse ffraa, oc en anen aff dom har naagett ssølff, ssom mig ttillhører, oc ber dol epaa, ssaa ad dom bør naagett anett ffoor sslige gernjngèr en løbe her oc fføre løgen affsted. Men y vide vel sseiffve, hvem dom har ttil skjnett ad fføre ssligtt aff sted, nv ad de sser, ad jeg er befførd ffoor mjn here; ad y vjlle velgøre oc ffoorvisse dom ttill ttingffogetten oc de xv men oc ttalle dom, om de vile ttalle. Kansseleren har oc ljge ssaa ssagtt etc. Kjere her Maaenss, haffver der naagre ssagtt mjn dreng ttill, ad den kvjne, der ssider paa gaaren, skvlle haffve ssagtt, ad hvn hade lertt hanom ad maalle eller hvad hvn vissde dom der paa gaaren, oc jeg vil dett vel ssjge ffoor ssanjngen, ad drengen ttallett aller x or ttill hene y ssjn dage, j hvem hene har der ttill komett ad ssjge, oc hade gortt mig drengen rett 1), ssaa han vor affgaaen mett mjne nygle oc mitt ttjngest, ttill y dag han hade bod ttill mig. Kjere her Maaenss, ad y vjlle vel gøre oc gjffve meg ttill kjende, om han skal haffve naagen ffare derffoor, eller ike; tty jeg ssade dom, ad han jngen ffaare ttore haffve derffoor. Der ssom naagen maatte ssaa ljvwe paa naagen, daa hade de gaatt ad gøre. Kjere her Maaenss, ad y vjlle nv alttyngest ssaa bestille, ssom mjn gode ttro er ttill etter; jeg vil dett alttyd kerlig oc gerne mett etter ffoorskjlle. Her mett vil jeg haffve etter de hellig ttreffaallighed beffallendis.

Jep Thorssen.

s. 128(Egenhændig Original. Udskrift bagpaa:)

Her Maagenss Gyllenstyern.

(Mogens Gyldenstjernes Paaskrift bagpaa:)

Jep sende meg tyl Lund. Er om hans dreng Hans oc Lutze, som bleff brend.

s. 128

Svogerslev, 13. November 1546.
Anton Bryske til Mogens Gyldenstjerne.

Han minder ham om, hvad han og Børge Trolle har lovet ham paa Erik Kristoffersens Vegne i Helsingborg. Alligevel har denne igaar i Helsingør i Kansler Johan Friis’ og mange andre gode Mænds Nærværelse aadvaret slaaet ham. Han beder derfor Mogens Gyldenstjerne ikke op¬tage ham ilde, at han udtager K. Maj. Stævning imod ham.

Wennligh kierligh helssen alltiid forsendt mett wor herre. Kiere her Mogens, synderligh gode wenn. Som etther wden tviffvell well drages till mynde, hvadt ordt y mett Børge Throllde loffvede oc tilsagde megh paa Erik Kristoffersens wegne paa Helsengborrigh nv wedt vij wger siden forleden och iegh megh paa samme ordt, som y megh tillsagde, alldelis och alltt forlatt haffde etc., meden nv wdtj gaar wdtj Helsengøør wdtj Jahan Friises, ko. mts. cantzlers, oc mange andere godemends bode inden oc wden rads nerverisse haffver hand støledt segh till megh there, som iegh megh alldelis ingthett saadantt till hannom forseett haffde, oc haffver, skiendeligenn, icky som enn erligh oprichtigh riddermandsmand bvrde, spotligen slagett megh, megh dogh alldelis wadvaredt, hvilkedt iehg billige fore Gvdt, ko. mt. oc alle myne wenner haffver att beklage. Thii beder iegh etther gandske gierne, attj icky tager megh till mystycke, att iegh nv kallder etther mett ko. mts. steffningh wdtj then sagh, thii att then høge nødt trenger megh ther till, thii att then erløse mandt haffver saa werligen oc spottligen slagett megh oc megh s. 129icky mett thett ringeste ordt advaredt, som thett segh well haffde bvrdt etc. Kere herre Mogens, wdtj hvilke maade iegh kand were etther till willige oc tieniste, skvlle y alltiid finde megh wellvilligen. Her mett etther Gud beffalendis. Datum Svaffversleff løffverdagen nest effther Sanctj Martinj episcopj dagh aar etc. 1546.

Anthønnis Bryske.

(Bagpaa: Udskrift med Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erligh, welbyrdigh mandt oc strennghe ridder, her Mogenns Gylldensternn, høvestzmand paa Draxholm, wenligen etc.

Anttony Briiske om Erick Crystofferssen.

s. 129

København, 11. December 1546.
Peder Palladius til Mogens Gyldenstjerne.

Paa hans Forespørgsel om to Sager svares, at de to unge, “som dem haffue beleyet sammen vdj tredie lied„, enten bør søge K. Maj. Dispens eller rejse til Udlandet, hvor ingen kender dem, og siden leve i Ægteskab sammen. Det Ægtepar, der lever ukristeligt sammen, kunde leve adskilt for en Tid og deres Ejendom deles saaledes, at den, der har mindst Skyld, hvilket vel er Hustruen, faar den største Del, saa at hun kan leve hos sin Slægt, til han enten fortryder det eller ved Døden faar sin rette Løn. Pesten er taget noget af, men mange er døde, og der dør endnu 2—3 daglig. Hvor mange der er døde i det forløbne Aar og 3 Maaneder, ved han ikke, men skal søge at faa det at vide.

Naade oc fred aff Gud fader wid Jesum Christum. Køre her Mogens, gode herre oc synderlig gode wen, jeg tacker eders strenghed kierlige oc gerne for alle welgerninger. Fick ieg eders strengheds scriffuelse om tuo vnde sager, den ene om de tuo vnge personer, som dem haffue beleyet til sammen vdj tredie lied, den anden om den, som ilde farer aff sted met sin hostru; oc e. s. begerer der offuer raad aff meg, huad best er i saadanne s. 130sager. Min gode herre, gode raad ere dyre i saadanne vnde sager, saa sant hielpe meg Gud, fordi at naar gestlige personer icke kunde komme vnde mennisker til lydelse oc hørsomhed, tha er der raad hoss øffuerigheden oc hoss den werdslig befalning; men tuert om igen, kan icke werdslig øffuerighed komme til weye met the vnde, neppe er der da raad hoss de geistlige, som ordet skulle predicke, huilckit de wgudelige fryckte mindre for end for den werdslig swerd. Oc naar huerken den aandelig eller werdslig øffuerighed wil straffe de onde, som wid bør, saa wil Gud straffe den ene met den anden; der aff er pestilentz, hunger, dyrtid oc blodstyrting tit oc offto (!) i land oc rige, for mand steder de onde at bliffue vdj deris ondskab oc icke tager saa wel fatt paa deris hwd oc kiød som paa deris guotz oc peninge; de passe der en føye ting paa, ja thøre wel synde mere der paa, naar det swier icke i hwden, der for skulde wel (met aarlow sagt for eders strenghed) en hunddreng met en par schole riiss i hans haand mere wdrætte hoss saadant folck end anten mundelig vnderuisning eller penning straff, som det oc wor sædwon vdj officials tid att handle met saadanne. Oc hør nu hen til den almindelig dom, som er skickkit i Roschyld, at saadanne offuertredere skulde der straffis oc sættis til rette, som vdi eckteskabs handel ilde bære dem att etc. Men, kære herre, de raad, som ieg wid oc kan oc maa giffue met en god samwittighed, wil ieg aldrige forholle for eders strenghed anten vdj disse eller andre sager. De fyrste tuo haffue syndit emod den werdslig offuerigheds befalning, som er befalit met god skiel oc haffuer gode, store oc drabelige sager met seg; der for haffue de ocsaa syndit imod Gud; thi kon: matts: ordinants, som eders strengheds indsigel ocsaa henger for, den forbiuder, at engen maa komme sammen vdj tredie lied i eckteskab, oc er icke vdj min befalning eller embede at maa andet skickke eller dispensere. s. 131Men skal der dispenseris met dem, da skal det hentis hoss kon: matt: sielff oc icke hoss andre, vden saa er, at the wille oc maa rømme hans naadis riger hen i fremmede lande, som ingen wid aff deris samleg at sige, oc ey heller støder seg paa dem paa slecktis eller kiød oc blotz wegne. Tha er wdlendighed deris straff for det, som de haffue brutt imod deris øffuerighed, oc siden kunde de leffue til sammen vdj eckteskab heller, end de skulde bliffue paa werre weye etc. Jt aff disse tuo skal ske, om de skulle maa leffue vdj eckteskab met huer andre. Wiste ieg andre raad, da wilde ieg gerne diele dem met eders strenghed, saa santt hielpe meg Gud. De andre tuo mue icke skillis att for vnd forligelse, huerken for Gud eller for mennisken, at the ey bliffue tuo ecktefolck til anten deris døde dag, vden det siette budord brydis aff dem anten. Der som herskab icke straffer saadannen skalck, at det swier i hwd oc kiød, som ingen anden straff eller formaning kan hielpe til, tha bliffue the wisselige dielafftige vdj pinen, som Gud wil siden straffe hanom met til liff oc siell for saadan hans woffueruindelig oc waffladelig fortroden skalckhed, han beuiser tyraniske oc traatzelige imod sin fattige hostru. Det wil wurde huert menniske swart nock at børe sine egen synder til dom, end siden at belade seg met fremømede synder, oc det gør øffuerighed, som icke wil finde tilbyrlig straff, huor met the kunde affuerie større synd oc liffs oc siels fare. Som wor naadiste herre vdj Ribe paa herre dage (som der sist wor) luod saadan en skalck wid erlig oc welbyrdig mand Henrick Ransaw straffe, om eders strenghed der wor oc det hørde eller kan til minde dragis. Der som quinden icke findis at giffue hanom aarsage til saadan en grum oc wchristelig handel, da kan ieg icke andit raade, end at eders strenghed luod hannem smage x eller xij schole riis, at det kunde swie i hwden, saa at han kunde sielff føle, huor got det gør at s. 132slaa, riffue oc slide it fattig quindfolcks legom oc limmer, oc besynderlige den, som hanom bør at fare best met, oc det andre til itt exempel etc. Wor der siden nogen fare paa ferde, oc herskab icke anderledis wilde den aff uerie, tha kunde de skillies att fra mad oc maall en tid laang att leffue huer for seg vden wid eckteskab oc icke beuare dem paa anten sider anten vdj eckteskab eller vden wid met andre under herskabs storre straff, oc vnde dissimellom den den største part aff guotzit, som minst haffuer skyld, det er quinden, som ieg formercker, at hun kan siden bliffue vdj enlighed hoss hendis sleeting, ind til han anten fortryder det, som giort er, eller oc wid døden for sin rette løn. Thi for Gud bliffue de ligeuel saa lenge tuo ecktefolck; men for deris vndskab oc hans skalckhed wige de da saa lenge fra huer andre. Kære herre, andre raad oc bedre wid ieg icke vdj disse sager. Raader oc biuder e. s. offuer meg; ieg wil altid gerne findis willig effter min formoffue. Eders strenghed den euige Gud befalendis. Screffuit i Kiøbenhaffn leffuerdag for s. Luciæ dag aar etc. mdxlvj.

9

Peder Palladius doct.

(Paa et løst Blad med samme Haand følgende:)

Kære herre, som e. s. lader meg tilspørre, huor maange her er bort døde aff pestilentz fra det fyrste, det begynte her at regnere, som er paa thenne dag it hielt aar oc iij maanether, oc er en megtig hob borte buode aff al mosfolck, vnge folck, peblinge och børn, saa at thet kender seg wel bode i kirken, i scholen oc paa gaden; men en wisse tall, huor maange bortdøde ere vdj saa laang tid, wid ieg icke, om den staar til faangs. Gerne wil ieg høre meg om, oc huad wished ieg kan offuerkomme, wil ieg giffue e. s. til kende; jeg haffuer icke megit wærit hiemme i denne sommer. Nu tyckis oss, at det sagter seg, oc den almegtiste Gud wil nu drage den sin riiss fra oss. Gud giffue, at huer aff oss, som igen leffue ends. 133 nu, wilde tencke, at det er giordt hanom til gode oc til paamindelse, som den fierde capitel i Viisdoms bog vd uiser, at Gud kaller de vnge spiir, det er de vnge gud frycktige menniske (som icke haffue at bære til dom vden deris opryndelig synd, som er dog nock) bort til seg, paa det at de gamle wgudelige, som haffue syndit fra deris vngdom, oc waare tusinde maal mere werd at kallis her bort vdj Guds wrede, skulle rette oc bedre deris ganske leffnit met en sand anger oc rwelse att kiende deris synd oc syndsens sold, den euige død, som de wel haffue fortjentt, oc saa wid euangelij lerdom indfly met deris tro til Gud faders naade oc miskundhed wid Jesu Christi fortienst oc werdskyld at hente deris sønds forladelse, retferdigheds tilregnelse oc det euige liff oc siden føre it christeligt oc kierligt leffuenit vdj sitt rette kald, Gud til loff oc sin neste til gode, lide korsit oc strii mandelige imod sine vnde begeringer etc. Her er ickon ij eller iij liig om dagen, som her wor for iiij wger sex eller viij eller flere etc. Thette wilde ieg icke forholle for eders strenghed, til ieg kan faa wiidere widskab der om.

(Bagpaa Brevet: Seglet og følgende Udskrift:)

Erlig oc welbyrdig mand oc streng ridder, her Mogens Gyldenstierne til Juersnes, høffuismand paa Dragsholm slaatt, sin kære herre oc gode wen kierligen tilscreffuit.

(Ligeledes bagpaa, med Mogens Gyldenstjernes Haand, følgende:)

Dochtter Peder Peladius, super tendens i Sellen, om leiger mol oc forlygelsse i echtteskab.

Egenh. Orig. — Tr.: A. C. L. Heiberg: Peder Palladius, Kbhvn. 1840, S. 181 ff., og Danske Skrifter af Peder Palladius, udg. ved Lis Jacobsen, Bd. 5, Nr. 3.

s. 133

Kolding, 12. December 1546.
Kgl Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han anmodes om at begive sig til Kongen Nytaars Aften [31. Decbr.]. Søndagen efter Vor Frue Dag conceptionis.

T. o. a. L. 128. — Tr.: D. Mag. 4. R. I, 250.

s. 134

Stockholm, 8. April 1547.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han klager over de Forfølgelser, som han har været udsat for i det sidste Aar, og beder ham forebringe det for Kongen. Derfor er han taget til Kongen af Sverig. De har frataget ham 5—6000 Dlr. foruden hans Jordegods og forhugget hans Skove. Knud Persen har ladet alting føre fra hans Gaard til sin. Han beder ham bevæge Kongen til at faa tilbage givet sit Gods og modtage det paa hans Vegne og sender ham Fuldmagt til at modtage det, men han skal ikke lœgge Penge ud for ham. Han klager over en Riddersmandsmand, der i Kalmar har gjort ham stor Overlast, men Kongen af Sverig har ladet handle œrligt med ham, siden han kom dertil.

Bilag: Om Penge, som Dronningen og Johan Friis har faaet af ham.

Gvdz.

Venllig oc kerlig hilssen alttyd ttill ffooren ssentt mett woor herre etc. Kjere her Maaenss, ssvaager oc ssyner lige gode wen, ssom y skrjffve meg ttill, ad etter ttøkiss mjn modgang jlle vere, hvilkitt jeg ttaker etter ganske gerne ffoor oc wil ttet alttyd gerne jgen mett mett(!) etter ffoorskjlle. Kjere her Maaenss, ssaa maa jeg dette her wisselig ssyge, ad dette har werett mitt aar y jaar mett ffoorffølnjng oc aavervaal ffoor jntett vden ffoor mjne egne goss oc penjnge skjl, ssom dom Gvd ffoor lade, de der dette haffver meg vdj bragtt mett deress hemellig ffvn, løgen oc digttellsser, paa dett ad de kvne brjngett meg y skade, ffoor jeg hade naagett der y lanett, ssom jeg ttror visselige, ad Gvd almegttigste vil ike haffve ssligtt hoss doonen(!) vstraffett, vden de ttenker ett anett ssjn der ttill. De haffve meg ike nook ffoorfvltt y disse aar ttillfooren, baade ttagett meg mjne len oc penjnge ffraa, ttagett mjnne bøner aff mitt goss oc ssatt jng paa deress oc ttagett ssølff oc penjnge aff dom oc forssvarett dom mett waal oc magtt oc lagtt mitt goss føde dermett. De haffve ike en foorssamljng gortt paa meg, men vell ssaa mange oc ligett y morsty foor megl),s. 135 bringgett ssaa kongelig magestatt paa hener ttill mett, hvor mange de oc haffve giffvett gaffver oc kjøfftt ttill ad klaffve paa meg, var ssentt aap ad regne, en hop mett ttyvwe oc forreder, ssom haffde ttagett mitt goss oc penjnge meg ffraa, ssom jeg haff ffoorffvltt efftter laaven, sslige deress ttale skvlle gaa ffoor sseg, men mjn ttalle galtt jnttet etc. Kjere her Maaenss, hvor de meg oc ffoor ffvlde y Lvn, nv hanss naade war der, y god ttro oc laave, ssom ieg kom djd, oc efftter breff oc skrjffvelsser, efftter ressess oc anett; maatte sseg Gvd almegttigste sseg(!) over ffoorbarme, hvor meg bleff der hanlett oc imod gortt, oc ffoorffvltt ffoolk ttill døde ffoor mjn skjl oc lode rage, reke oc streke, groffve mjn ffattig dreng aap aff joren aam natte ttyde2), ssom bleff død aff pe stelensse, dett vjlle de haffve vdlagtt ad skvlle bleven sslagen jhjel, eller mentte naagett anett skvlle ligett der j steden. Hvor meg oc mjne ttyener bleff hanlett ved Kaassebjere, oc hvad aavervaal meg der skede, ved hvor erllig man, thessljgest y Lvn nøde oc ttvang meg der ett breffve vdaff imod ressessen oc al laaff oc rett; nv oover altt haffver de anamett mitt goss oc al mjn løssøre, ffoor jeg er her jng y rjgett dragen ttill kongelig magestattz stor megttig her aff Ssverryge om naagett goss 3), ssom jeg haffver her y rjgett. Ssaa staar ike ssame mjn løssøre y dett breffve, de ttvonge meg aff, vden mitt jore goss, oc dett kvne jeg ike heller ffoor brjde, ffoor jeg vor her y rjgett dragen, tty dett staar der ike vdj, ad jeg maa jvff ttyene eller vere, hvor jeg vil; oc ssame mjn løssøre, de haffve meg ffraattagen, skal løbe mer en ved v eller vj ttvssen daller4) ffoor vden mitt jore goss, der ttill mett haffve de ladett ffoorhvgett alle mjne skoffve oc kjer sslett ffoorderffvett. Oc haffver Knvd Perssen latt fføre aff mjn gaar oc ttill ssjn altt, derpaa vor; men han laavett meg ike ssaa y Lvn, den hemellig ffogss; men hanss hemelig menjng oc ffleres. 136 deress ffoorstod jeg ffast bere, en de dett mentte etc. Kjere her Maaenss, er dette her kristelig eller skellige ssaa hanllett oc ssaa ad aaverffalle oc ttage ffraa naagen ffattig ridermanssman oc ssaa ad ffoorffølle ffaalk ffoor mitt goss oc penjnge oc ffoor vden ssag eller brøde, dett ssetter jeg jng ttill Gvd oc hvor erllig man; men jeg kan ffoorstaaett, ad dette skal vere mjn løn ffoor mjn lange ttyenest oc store vdlagde penjnge oc holpett hanss naade ttill lan oc rjge ad vjne oc verett skoden, sslagen oc stongen ffoor hanss naadess skjll ffoor hanss ffyener. Kjere her Maanss, ssaa beder jeg etter ganske gerne, ad y ville gjffve hanss naade mjn brøst oc klaffve ttill kjende ydermer, en jeg nv ssaa kaarttelig skrjffve kan, ssaa hanss kongelig magestatt ike vjlle ssaa ttill stede, ad mitt skvlle meg ssaa vellig ffraa ttagess, oc y vjlle ffoorhanle mett hanss naade, ad mitt maatte kome ttillstede jgen5), oc y vjlle aname ssame mitt goss paa mjne vegne. Daag vil jeg ike, ad y naage penjnge skvlle lege vd der ffore anett en en(!) y vjlle lade anamett meg ttill dett beste ttill ttroer hene, oc ladet Laak eller en anen, hvilken etter ttøkess, redett der vdaaver. Haffve de anre naagett vd lagtt, ffoor de vjlle ssaa regere mett mjtt goss, der haffve de ike beffalnjng aff meg epaa, oc jngen ssag ved jeg meg heller ad skvlle gjffve penjnge ffoor, oc ssener jeg etter mitt magttz breff der epaa ad aname ssame mitt goss paa mjne vegne, oc ttrenger meg daa ttill penjnge, ssaa lener jeg dom heller aff etter der paa en aff naagen anen, oc y vjlle vel gøre oc bestillett, ssaa ad de maatte fføre den løssøre ttill mjn gaar jgen, den de haffve meg ffraa ttagen. Kjere her Maaenss, gørrei nv her vdj, lige ssom mjn gode ttro er ttill etter; jeg vilttet alttyd ganske gerne jgen ffoorskjlle, oc vdj alle de maade, jeg ved etter ttill vilge eller ttyenest vere kan, vil jeg alttyd gerne gøre. Her mett vil jeg haffve etter Gvd almegttigste befallendis, oc beder jeg etter gerne,s. 137 ad y ville velgøre oc grøsse etterss kjere hvstrv, mjn ffarbroder daatter, ffrv Ane, mett mange gode natter paa mjne vegne. Aff Staakholm lange ffredag aar mdlxvii. 1))

Jep Thorssen.

Kjere her Maaenss, ssaa ved jeg vel, ad y oc ssportt haffver om en ridermanssman, ssom fførde sseg jng paa meg aabenbarlig y Kalmaren oc gore meg stortt aaffver vaal oc aaverlast aaven paa en ffrj ssiker kristelig legde; ssaa ttaker jeg Gvd oc kongelig magestattz stormegttig hed her aff rigett, ssaa hanss naadess kongelig magestatt haffver ladett hanlett erlig oc wel mett meg, altt ssjden ad jeg kom her ing y rjgett, oc laavett, ad dett skal bliffve gaatt ad gøre der mett, efftterdj han ssaa ffoor fførde [ss]eg paa meg.

(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paa skrift:)

Erllig oc welbyrdeg man oc strenge rider, her Maavenss Gjllenstyern, høffwissmann paa Draffvessholm, mjn kjere ssvaager, kerllig ttill skreff.

At Jep kam tyl Lund eptter k. mt., oc huor ter bleff handelet om hans løssøre, 5000 eller 6000 daler, om Kossebierig; anamme hans gods; icke lege $$# vd.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemœrkninger:)

1) Lege i mordsty. 2) Raget oc strecket, groue døde op. 3) Tagdt gods, løsøre. 4) Løsør, 5 eller 6000 dr. 5) At hans matte korne tyl stede igen.

Gvdz.

Kjere her Maagenss, vjlle y haffve vel gortt oc ffoor hanlett mett kongelig magestatt, ad jeg maatte ffaa dett breffve jgen, ssom hanss naade lod ttvjnge meg aff ys. 138 Lvn, tty dett er meg ike mvweligtt ad kvne vere y dett lan, vden jeg ffjnge dett breffve jgen, tty dett vore meg eller jngen mvweligtt ad haalle der y lanett de arttikel eller dett ffjgffag, de haffve ssatt der vdj; hvilkett ike er efftter laaven eller hanss naadess ressess. Hvj skvlle jeg oc vere kaartter bvnen eller ffoorboden ad bjere meg der j lanett en naagen anen ridermanssman; meg er daa naak ffoorffølnjng oc oovervaal skett. Ad y wjlle vel gøre oc bye meg etterss vilge her om ttill bage jgen mett ttet fførste. Mjn dreng ffoorssatte oc y Lvn xv hvnrett daller oc gaalttgjllen mett hoss de breffve; dallerne oc gvllett haffve de ffvnett oc ville ike dett bestaa, men breffvene bestaa de oc haffve dem heden, ad jeg komer ike heller ttill dom, ad y vjlle vel gøre oc lade gjffve last oc kjere der paa ttill lanss ttjngett etc. Kjere her Maaenss, jeg skengtte kansseleren hvnrett daller y Lvn oc ssiden droonjngen en hest, oc de laaved ad hjelpe meg aff mett dette ffjkffak, ssom de brjngett meg vdj; vjlle j haffve bedett dom tten(!) der nogett epaa; dett kjende Gvd, jeg har ffvl ljdett jgen ad hjelpe meg aff mett dene karl, anett en ssom ffremett vener har ffoorstrekett meg; jeg har mere ffoortterett en ttvssen daller, ssjden jeg kom her j lanett, ssaa ffoorvden dett jeg tterett j Lvn oc de kome meg ttill ad lege vd. Ssaa ttillffooren de ttrengde meg ad Jydlan oc lantte Haalsten mett her Maaverss Olssen, oc ssatte ttill paa den resse mer en xiiii hvnrett daller, oc skengtte ssaa draanjngen daa ii c daller. Vill nv dronjngen oc kansseler hjelpe meg noogett ttill gode jgen, daa baade jeg der gerne om, ljge ssom laavett vaar, tty jeg er nv ssaa jemerlige sslett fforffvltt ffraa mitt oc skjltt aff mett mjtt, ssaa pongen er ttom, ad jeg har inttet jgen, anett en ssom jeg maa ttyene nv jgen paa nytt ffoor. Kjere her Maaenss, ssaa haffver Sty Poorss ttagen meg oc naagett joregoss ffraa y den ttyd, ssom jeg drog aff Skaane, ad y oc dett vjlle lade detts. 139 aname jgen paa mjne vegne, oc de enge, de ttoge meg ffraa j Lvn, ad y oc dom vjlle lade aname jgen, oc y vjlle bede hanss naade, ad han ike vjlle ssaa lade hanss ffogetter ffoorffølle ffattig ridermenssmen, oc meg maatttte verffariss laaff oc rett y lanett, jeg ssaavel ssom anre, oc ike ssaa vellelige ttagess meg mitt ffraa. Dett vil jeg alttyd gerne jgen mett etter ffoorskjle.

(Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Om $$# dronyngen oc Johan Frys haffuer fanget.

s. 139

København, 4. Juli 1547.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at møde hos Kongen Tirsdagen næst efter St. Knud Konges Dag [12.Julij. Mandagen nœst efter Vor Frue Dag visitationis.

T. o. a. L. 191. — Tr.: D. Mag. 4. R. I, 306.

s. 139

København, 16. Juli 1547.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at møde hos Kongen St. Bartolomei apostoli Dag [24. Au gust], Lørdag næst efter St. Knud Konges Dag.

T. o. a. L. 194. — Tr.: D. Mag. 4. R. I, 309.

s. 139

København, 18. Juli 1547.
Mogens Gyldenstjerne til Kapitlet i Lund.

Han meddeler Kapitlet, at hans Broder Jørgen har opladt hans Søn Henrik den Rettighed, han har haft i Lunde Kapitel, og at han, Mogens Gyldenstjerne, har givet Mester Jens Fuldmagt til at oppebœre den paa hans fravœrende Søns Vegne.

Sv. R. A. Uddrag i Skånebrefsförteckningen fol. 513, Privata Nr. 967.

s. 140

Hörningsholm, 19. Juli 1547.
Svante Sture til Mogens Gyldenstjerne.

Han spørger om Gods i Danmark, som hans Fader kan have ejet, og som Esge Bille skal have i Pant, samt beder ham skaffe sig nogle frisiske Heste.

Myn weluillige wenlige kärlige helssenn, medt huad mer godt vdi myn förmöge är, altydt försentt met Gud alßmeghtige. Käre her Måns Gyldenstyrne, frende och synnerlige gode ven, betackar iag eder kärlige och gerne fför all äre och welgärnigh, i migh altydt beuist haffue, huilkit att förtiäne met alt godt iagh städze godwillig vdi alle mååtte will befunda warda. Såå giffuer iagh eder wenlige till kenna, att myn käre fadher, herr Steen Sture, Gud hans siäll nååde, nogre godz i Danemarck vdi Skona och Hallandt hade, aff huilke herr Eskill Bild[e] nogre i pantt haffwer; såå är myn ganskä wenlig begere till eder, atti wille vel gøre, om eder beuest ware om nogit annet godz, som myne föreldrä tilhöredt hade, och mig thes een vnderrettilsse giffue, ther effter iag mig maatte rette. Vil jag thet och alt annet i liche och andre mååte wenligen met eder förskylle etc. Käre herr Måns, är thet myn kärlig bön til eder, atti wille vel göre, om i weeste nogen wakern litten Friß hest, then som icke fför högh ware, jo mindre jo helst jag th[e]n haffue will, dogh att han tuick met starken benen vell aff sette ware och pralis, brun, suart eller skimlet i sin harn; huad iag eder th[e]r fför skall tilsende, dallar, guldt eller andre heste, som her i riket falna ware, atti mig thet wille till kennet giffue, wil iag eder thet gerne til stede och eder betaala. Käre herr Mans, är thet myn kärlig bön til eder, atti mig i thet icke wille förtencke, att jag eder såå dryste ligen till scryffwer, såå weet iag ingen annen vdi thenne maatte (än eder som myn käre frende) th[e]r om till betroos. 141 och besökie, och, käre herr Mans, i wille [ther] vdi th[e]m allom göre, som myn tro är til eder; will iag thet igen i slike och all annen maatte, th[e]r iag blyffwer til sagtt, altyd willigen forskylle. Eder Gud befall[e]ndeß. Helssar myn hußfru och jag eder met sampt eder käre hußfrv igen met m m gode nätter. Datum Hörnixholm th[e]n 19. dag july anno etc. 47.

Swant Sture.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erligh och welbyrdigh man och strenge ridde[re], herr Mans Gyldenstyrna til Stenßgardt etc., sin frende och synerlige gode ven til hända ganska wenligen.

Suanstys breff oc suar igen.

s. 141

København, 29. August 1547.
Mogens Gyldenstjerne til Svante Sture.

Han ved ikke noget om Gods i Danmark, som Sten Sture skal have pantsat. Det Gods, som Esge Bille nu har, har hans Hustrus Fader købt af hans Farfader Svante. Om Hestene og om andre Ting har han givet Stures Tjener Besked.

Myn gans wenlig helssen met wyder erbedyng, hues got ieg forma, etter steds tylforne forsent met wor here. Kere her Suantte, frende oc besiinderligen gode wen, wenliger menyng wyl ieg etter icke forholle, at ieg har fanget etters skryffuelsse, som er skryffuet pa Høryng holm ten 19 dag Jully, huylcken ieg ouerlest har oc menyng ter vdi wel forstandet met møgen wenligen erbedyng, huorfor ieg etter høgligen oc gerne wyl haffue betacket, oc skulle i fynde meg tes ganske god wyllegen at forskiille met alt, hues i myn ryng macht oc formuge fyns kand, som ieg myn kere frende plychttug er. Kere frende, som i skryffue meg tyl, tet etters salige fader, her Sten Sture, skulle haffue haft noget gods vdy Hallends. 142 oc Skonne, oc her Eske Bylle skulle haffue af samme gods vdy pant, kere frende, vdy sandhet wyl ieg gyffue etter tyl kende, at ieg her tyl dags inttet har hørt talle om samme gods, sa ieg nu kwne skryffue etter nogen encket besket ter om; ieg har tallet met her Eske Bylle om samme gods; hand suaret, at hans hiistru fader haffde købt noget gods af her Suantte, etters far farder, alle salleg met Gud, oc tet er købt tyl ewyndeligen eygen dom, oc forser meg, her Eske har selluff skryffuet etter suar om samme sag. Kand ieg noget i fremtyden vd spøre, skal tet blyffue etter vduld. Som i skryffue meg oc om heste; etters tyener har oc tallet met meg om noget embeds fock; ieg wyl gerne gøre mit beste i alle sager, som ieg oc har lat etters egen tyener forstadt oc hand etter iidermer miintligen berette kand om alle erende, en ieg nu wyd at skryffuet. Ieg har oc tallet met etters tyener om tuo fysker, i wylle hielpe meg tyl; ieg wyl forskiillet i alle made, ieg kand, oc wyl haffue bedet etter som myn kere frende, i wylle icke fortenche meg, at ieg vmager etter at bestylle for meg; ieg gør tet i ten menyng, som ieg af etter haffue wyl; om her er noget i tenne lands ende, ieg etter vdynnen tyenne kand, sa haffuer meg altydt vspart.

Men rader oc biuder altyd ouer meg som ouer etter kere frende oc gode wen, ten, ter altyd gerne gør alt, hues etter tyl tyeneste oc wyllige were kand etc. Beder ieg etter, kere frende, i wylle helsse etters kere moder, hiistru oc børn met mange tussen gode nat pa mynne wegene. Her met wyl ieg haffue etter oc tenom alle Gud befallet. Datum Københaun den 29. dag vdy augusty anno 1547.

Magnus Giildenstern, ritter.

Erlig welbiurdug mand oc strenge ritter her Suantte Sturre, høs mand pa Lockaa, myn kere frende wenlygen sends tette breff.

s. 143(Bagpaa.) Copy tyl her Suantte etc.

Koncept i Mogens Gyldenstjernes Ark.: Koncepter og Optegnelser.

s. 143

Stockholm, 9. September 1547.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Under Henvisning til sit forrige Brev klager han atter over den Forfølgelse, han har været Genstand for, og beder Mogens Gyldenstjerne henvende sig til Kongen for at skaffe ham sit Gods og Kongens Venskab igen samt det Brev, der blev aftvunget ham i Lund. Han har et Brev fra Kongen af Sverig til Anbefaling for sig. Han er kun taget til Sverig af Hensyn til det Gods, han havde der, men man havde vel hellere set ham tage tii Ko'lding og lade sig mere trygle fra, som de gjorde for 3 Aar siden, men han har dog hjulpet Kongen til Land og Rige og sat sin Hals i Vægtskaalen for Kongen. Han beder ham om et Laan paa 300 Dir. mod Pant i sit bedste Gods i Skaane.

Gvdz.

Mjn ganske wenlig oc kerllig helssen alttyd ttill ffooren skreffvett mett woor herre etc. Kjere her Maaenss Gjllen stjern, ssvaager oc ssynerllige gode wen, thaker jeg etter ganske gerne ffoor altt gott, ssom y meg alttyd vdj mange maade gortt oc bevjst haffver, hvilket jeg allttyd ganske gerne ffoorskjlle vil mett hvess ssom vdj mjn rjnge magtt eller fformvwe vere kan etc. Kjere her Maaenss, ssom etter wel ffoortenker, ad jeg nv ssjst skreff etter ttill mett etterss ttyener Laak om dene store ffoorffølnjng oc skade, ssom kongelig magestatt aff Danmark oc naagre fflere der aff rjgett har ffoorfvltt meg vdjl) oc der ttill mett ttagen meg mett vellige ffraa der nere j Skaane ffoor vden al skellig oorssage vden hvad ssom de ville lege ffoolk till; men doog ved hvor erllig man vel, ad jeg haffver sslig ffoorffølnjng jnttet nøtt anett ad en mjne egne goss oc penjnge2), ssom de oc nv har brjngett meg ffraa haane y dene store skade nv ttvene resser, ssjden jeg er kommen her jng y Ssverjge, ervskjlligs. 144 vdj komen, ssaa jeg nv ike mere har mellom hener eller ad ffoorttere, vden hvad ssom jeg nyder ttill Gvd oc ffremede wener. Kjere her Maaenss, ssaa bad jeg etter ssame ttyd gerne vdj mjn skrjffvelse, ad y vjlle haffve ffoorhanlett mett kongelig magestatt oc beden hanss naade gerne, ad jeg maatte kome ttill mitt goss jgen oc ffangett hanss naadess venskab, aam jeg vor ffoorfførd ffoor hanom, oc ieg maatte ffaa dett breff jgen, de ttvnge meg aff j Lvn 3), thj jeg eller jngen ttrøste ad leffve der j rjgett efftter sslige breffve eller ssligtt hannel, ssom man ffjner hverken y laaven eller y ressessen; ssaa ffik jeg jngen ssvar env ffraa etter jgen, hvor efftter jeg meg rette kvne. Kjere her Maaenss, ssaa er env mjn kerllig bøn ttill etter, ad y vjlle dett ffoorhanle mett hanss naade, ad jeg maatte kome ttill mitt jgen oc maatte ffaa hanss naadis venskab oc ffaa dett breff jgen, de ttvnge meg aff y Lvn. Jeg haffver oc en ffoorskrifftt aff kongelig magestatt her aff Ssverig ttill hanss naade, ad jeg maatte kome ttill mitt jgen, ssom de ssaa skenelige haffver meg ffraa ttagen4). Jeg kan ike haffue mitt ffoorbroott, ffoor jeg vor her jng y Ssverig dragen om mitt goos, arff oc ege, ssom jeg har ligende her y lanett, ssom jeg har her hanlett ttill bage jgen, ssom de Svenske oc har gortt y Danmarck; men jeg kan ffoorstaaett: hade jeg dragett ttill Kaalljng oc ladett ttrøglett meg mere aff en altt dett, jeg hade, oc gaaett der ffoor en pjber ffoor hvor manss videvner, ljge ssom meg skede j Lvn, eller ladett lagtt hoffvedett ffoor rompen5) ffoor jngen ssag eller brøde, daa hade dett verett vel bestillett efftter deress menjng; men Gvd almegttigste vjl doog ike ssaa haffvett, oc vere laaffvet oc ttakett ttill ewig ttid, dett kan doog bliffve bere, en ssome deress menjng var. Daa de kvne meg ike mere sselve ffoorffølle, der en partt oc de ffoornam, ad jeg ike vjlle ljdett aff dom, oc dom ffoorttrød, meg ljde vel, ssaa brjngett de meg hanss naade paa henner, ads. 145 de kvne skille meg aff mett goss oc al mjn velffartt, ssom de oc gore iii aar ffoorleden oc kome meg ttill Kaalljng oc ttill Fflenssboorg oc tterett der offver xiiii hvnrett daller 6) efftter jnttett, ffoor sslegtt oc anett mer hade jeg ike løst ad drage der heden. Ike hade jeg heller naagett aff hanss naade ad drage ffoor vden mitt egett; jeg hade oc nook ladett ttillffooren ttill baade pantt oc penjnge, en doog ad jeg Ijden ttak har derffoor oc hol pen hanss naade ttill lan oc ttill rjge7) oc ssatt mjn halss ffvl ttitt y vegtskaallen ffoor kongelig magestatt. Kjere her Maaenss, hvad er meg jgen skett vden sslig ffoor ffølnjng ffoor Gudz oc mitt egett, oc derttill mett steff nett en hob bøner oc boorer paa meg oc hvor den skalk y lanett vor, ad de skvlle robe oc skrjge meg vd aaffver, oc maatte giffve dom penjnge ttill ad klage paa meg; ssligge deress ttalle galtt, men mjn ttalle, breff eller ssegel vor ike mer hørd en jen hun, mine bøner velle lige ttagen oc vaalfførd aff mitt goss, oc mjne ffred løsse karle, ssom hade staalen mjrtt(!) ffaalk, hvad ffoorrederj eller ttiverj de gortt haffde, ttoge de jng y ffoorssvar8), ssaa jeg maatte hverken ffaa rett eller skel aff dom, anett en drjstett dom ttill ad lege mjne gaare oc goss øde, oc de ttoge penjngen aff dom. Kjere her Maanss, hvad løst kvne jeg haffue ttill ad bliffve j dett lan, ssom jngen laaff, rett eller skel meg maatte verffaress.9)

Kjere her Maanss, ssaa er nv mjn kerlig bøn ttill etter, ad y vjlle gøre her vdj, ljge ssom mjn gode oc store ttro er ttill etter, oc ffoorhanle meg dette ttill dett beste, ad jeg kan ffaa mitt jgen; dett vil jeg alttyd ganske gerne jgen mett etter ffoorskjlle, oc vdj alle de maade jeg ved etter ttill villige eller ttjeneste vere kan, vil jeg alttyd gerne gørre. Her mett etter Gvd almegttigste be ffallendis, oc beder jeg etter gerne, ad y ville vel gøre oc helsse etterss kiere hvstrv, mjn ffarbroderdaatter, frv Ane, mett mange ttvssen gode natter paa mjne vegne.Aff Staakholm ffredagen nest efftter vor ffrowe dag aar mdxlvii.

10

s. 146Jep Thorssen.

Kjere her Maaenss, vjlle y haffve velgortt oc bøden meg ett enkett ssvar ttillbage mett dene mjn ttjener, ssaa ad jeg viste, hvor efftter jeg meg rette skvlle, oc derssom y velie lene meg iii hvnrett daller paa naagett aff mitt beste goss j Skaane 10), daa vil jeg ffaa etter y pantt, tty jeg har gjffven her store penjnge vd oc env skal gjffve, thy jeg komer ike aff lanett ffør, oc ieg ved der j[n]gen raad till dett, jgen staar.

(Paa et løst indlagt Blad: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc velbyrdig man oc strenge rider her Maawenss Gyllenstjern, høvissman paa Draffvissholm, mjn kjere ssvaager oc ssjnerlig gode wen, kerligen ttill skreff.

Scryffuet i Stockholm 47.

Om ten skade, k. mt. met flere hanom guordt haffue for hans gods oc $$# At hand matte fange syt gods igen. K. af Suerig har scryffuet for hanom. Fange tet breff, i Lund er giffuet. Matte far af ryget, for her er ingen lou eller ret. Skulle ells far tyl Kallyng oc ladet trugl sel(!) fler $$# af. Teret 1400 daler ten regsse, eller miiste hodet, er hans tack, for hand hialp k. mt. tyl ryget.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemœrkninger:)

1) Skade, k. oc flere guort haffuer. 2) For hans gods oc $$# 3) At fange k. mt. wenskab oc gods igen oc tet breff, dy tunge hanom af i Lund. 4) En forskryft af k Suerig, motte fange syt igen. 5) Draget tyl Kolljng oc lat trøglet meg mer af, eller lagt hodet for rompen. 6) 1400 da. 7) H. n. hiolpet tyl land oc ryge. 8) Tage tiwue oc forredre i forsuar etc. 9) Jnge lou, ret eller skel motte wederfaris. 10) At lone hanum $$# pa syt gods.

s. 147

København, [efter 18. September] 1547.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Om den Rustning, der er bleven besluttet i København paa Herredagen Søndag nœst efter Hellig Kors Dag exaltationis [18. Septbr].

T. o. a. L. 208. — Tr.: D. Mag. 4. R. I, 321 f.

s. 147

Kalmar, 8. December 1547.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker for Laanet paa 100 Dir. Klager over Forurettelser ved Skiftet i Lund; beder ham henvende sig til Kongen og klager over Klaus Bille m. fl. Om hans Foler. Det ham givne Lejde er ikke bleven holdt. Protesterer mod de af en Svensker mod ham udspredte Bagvaskelser.

Myn ganske wenlig oc kerlig helssen alttjd ttillfooren skreffvett mett waar herre. Kjere her Maavenss Gjllen stjern, ssvaager oc ssjnerlige gode wen, thaker jeg etter gerne ffoor dett hvnrett daller, y lentte meg nv oc ssende meg mett mjn ttjener Hanss Bok, hvilkett jeg vil gerne jgen mett etter ffoorskjlle oc bettalle etter dom jgen till gode rede; dett ved Gvd, de goress meg nv vel j behoff. Kjere her Maaenss, ssom y skrjffve meg ttill om naagen ttrette, ssom Jakop Maaverssen oc y skvlle haffve ttill hobe, ssaa ttøkess meg jlle vere, ad ssaa er; jeg ssaage ffast heller, ad y vore gode vener ttill ssamen oc ffoor ljgttess anerledess; men ssom y skrjffve om Haffvebyere, ssaa ved dett alle man der nere oom krjng, ad dett ljger ttill Ssvenstorp oc ike ttill Skvrop, oc om de vjne, der skvlle verett ttagen, ad dett skvlle ligen ttill Skvrop y mange aar, dett er dett mjn klaffve er, ad de haffve hafft mitt bortte j mange aar, ssom y sselffve vel vide, oc vide oc vel best sselffve, hvor ttill ssame skoff ljger ttill Ssvenstorp; men Jakop oc jeg, vj ffoorljgess vel der oom, naar Gvd vil, vj kome ttill hobel). Hvad han haffver affs. 148 mitt, ssom lenge haffver verett bortte, bliffver vel gott ad gøre mett, ssaa han retter ssig vel sselff, oc jeg vil ike heller vere hanom ffoor ner, men jeg anttvaarett etter Ssvenstorp mett Haffvebyer, daa vj skjfftte y Lun. Ville y dett sselffve lade heden gaa, der maa jeg jnttet om; jeg er ike nv sselff heller ssaa ner, ad jeg kan der till ssvare; men y wide dett vel sselffve, ad dett ljger ttill Ssvenstorp, oc Jakop ocssaa. Kjere her Maaenss, ssom y sskrjffve om ssaa mange gaare, jeg ffik aff eder, daa wy skjfftte, oc y ffik ike ssaa mange mod jgen, ssaa haffve wj en gang skjfftt oc gortt breff oc ssegel melom waass, oc dett bestaar jeg, ike ttro jeg, y heller anett gøre. Haffver Jakop oc y naagen ttrette ssamen, der maa jeg jnttet oom.2) Kjere her Maaenss, y vide wel sselffve, hvad ffoordel jeg gore etter y Lvn, ssame ttjd vj skjfftte, oc hvad y meg jgen laavett, oc der skjfftte vj efftter; ellerss haffde jeg ike gortt dett, jeg gore; ttj ville vj jnttet her om ttalle anett, en ssame breff oc ttillsaffwen bliver ved sjn ffvlle magtt, ssom de gore(!) ere. Kjere her Maaenss, om dette her vkristeligtt brvg oc hanljng, ssom de gaa oomkrjng mett meg oc haffue meg ssaa skennelige skøfflett, ffraattagett oc aff fførd oc oomkvl hvgett dett, dett jnk oc skam er ad høre, ffoor vden altt dett anett er, ssom de meg ttill ffooren gortt oc fforffvltt haffver, ssom y sselffve wide, oc vide oc wel, ad jeg ike haffde komen ttill Lvn, haffde ike y, Ttage Aattssen, Jakop Maaverssen oc fflere mjne vener haffde (!) verett, ssom skreff meg djd, oc paa hanss naades breff oc skrjff velsse oc ssaa, ssaa ved hvor erllig man, hvor meg ffoorfvldess oc metthanledis y Lvn oc ttvanget breff oc ssegel vdaff emod looffven, ressessen oc voore ffryheder oc mod hanss naadis egett breff oc ssegel, hvilkett meg ike ljdeligtt vaare, eller rett er, ad jeg skvle schie, der vdoffver er meg ssaa skenelig oc vbarmhjerttelig mett hanlett oc vellelig ffraattagett altt, hvad jeg der haffde,s. 149 oc gøre nv ett hvjsshvass herffoor oc ssjge, de haffve lagtt ssaa mange penjnge vdh, iiii ttvssen daller3), oc jeg bad dom jngen penjnge vdlege, ttj jeg haffde jnttet aff jngen vden Gvss oc mitt rette egett; nv løber skaden ii gange ssaa megett, dett dett(!) de haffve meg ffraa ttagett oc oomkvl ladett hvgett, ffoor vden mitt jore goss de haffve ttagett, en ssom de penjnge ttill ssjge; kvne de ssaa mett løgen oc bedregerj kome ttill goss oc ttill herligtthed, daa haffve de gaatt ad gøre; ssaa lett er ike jeg eller mjne ffooreller der ad komen, oc ike agtter jeg heller ssaa lett ad ville sslipett; jeg haffver dett nv en ssaalt ttill ett vederkjøb, ssom dett bere ffoorssvare kan, en jeg kan gøre. Her Klaffvess Bille, den ffjne kvjne, vjlle oc gerne haffve goss, oc han staar jnttet j ssame breffve, han har heden ttagen, hvad jgen paa mjn gaar var, hvilkett skall bliwe hannom oc ssame Knvd Perssen ssvrtt ad bettalle; de vjlle gerne haffve goss, dett hjelper rett eller vrett, ljge ssom de ffik Nelss Bradess goss; men nest Gvss hielp vil jeg sse paa mitt, ad dett ike ske skal. Knvd Perssen haffver ttagen mjn strjger ttill hjelp oc gortt hanom ttill ffogett paa mjn gaar oc begaffvett hanom oc fflere ttill; de digtter ssaa mange løgner ttill hobe, ssom hanom oc dom ttøkess gaatt ad vare, paa dett ad ssame Knvd Perssen mett ssame ttegelstryker kvne ttess bere haffve deress fframgang mett hvad de haffve heden staallen, ssom de haffve gortt mett meste partten altt, hvad der haffver verett, oc gjffven hjnanen breffve jgen, ljge ssom deress erlighed ttillsjger. Kjere her Maaenss, ssaa beder jeg etter gerne, ad j ville hanlle mett kongelig magestatt, ad jeg kan ffaa hanss naadis venskab, oom jeg er ffoorfførd aff naagen mjne møss gjner ffoor hanss naade, oc hanss naade vjlle der gjffve meg ssitt breff oc ssegel paa, oc hanss kongelig magestatt ike vjlle ttillstede, ad de ssaa tthage meg ffraa oc ooverfalle, ssom meg skett er. Hvad hanss naade ocs. 150 kansseleren mett naagre fflere aff raadett meg laaver oc ttillsiger mett breff oc ssegel, dett vil jeg ttro; men ssome aff de anre, jgen ere, vil jeg ike ttro, dett de vjlle gjffve meg en ganske ttjne ffvl mett breffve, thy jeg wed, hvor de hjøltt kong Kristen, ssome aff donom, mett breff oc ssegel, oc mange a[n]re fflere. Hanss nade ved oc vel sselff, ad jeg jngen stess haffver verett hanom vner ygen, men megett gortt oc vdlagtt foor hanss naadess skjl, ssaa hanss kongelig magestatt vjlle ssig bettenke, hvor meg gortt oc hanlett er. Oc Johan Ffriss skreff meg ttill aff hanss naadess mvn, ssaa ad hanss naade ike haffde ladett ttagett mitt goss, oc ike heller var mett hanss k. m a villge eller beffalnjng, hvilkett jeg ttaker hanss k. m a ganske gerne ffoor; ttj ffoorvnrer meg, hvj ad disse anre haffve dom der till vellett oc gortt meg sslig en vbodelig skade. Kjere her Maaenss, ad j vjlle vel giøre oc byde meg itt gaatt ssvar, dett i ffaa aff hanss naade, ttillbage jgen; ttj jeg gjffver meg ike der ner, vden jeg ffaar hanss naadis venskab oc breff oc ssegel der paa 4), oc ad de lade mitt stanne vbehjnrett oc lade komme jgen, hvad de haffve aff fførtt oc bortt ttagett. Thy vide vel sselffve, ad staar dett ssaa lenge, daa kan der kome megett ontt vdaff. Kjere her Maaenss, ad y vjlle nw gøre her vdj, ljge ssom mjn gode ttro er ttill etter; jeg vil dett alttjd gerne jgen mett etter ffoorskjlle, oc j hvess maade jeg kan etter ttill vilge eller ttjenest vere, vil jeg alttjd ganske gerne gøre. Her mett etter Gvd almegttigste beffallendis, oc beder jeg etter grjsse etterss kjere hvstrv, mjn ffar broder daatter, ffrv Ane, mett mange m gode natter paa mjne vegne. Aff Kalmaren vor ffrove dag aar mdxlvii.

Jep Thorssen.

Kjere her Maaenss, er meg oc ssagtt, ad Laak haffver ttagen en hob aff mjne ffoller ttill sseg. Vjlle y haffve vel gortt, ad de maatte haffve bleven ttill stede; jeg vil bettalle fforett, de ffoorttere, 5) ssaa jeg kvne dom ffaa,s. 151 naar mitt bod kome der efftter, oc kvne j ladett ssett naagett mitt ttjngest ttill dett beste, baade jeg der ganske gerne oom oc vjlle dett gerne jgen ffoorskjlle. Jeg hade oc en mjn ttjener der nere j ssjst oc skvlle ssett mjtt ttjngest ttill gode; den rende her Klaffvess Bjless oc Knvd Perssens ssvene efftter oc strepett oover, ljge ssom dett vaare j ett ffjne lan. Ttessljgest var jeg sselff paa vege oc vjlle der ner ttill etter, j ssjst jeg hade den legde aff hanss naade, oc vjssde jeg ii eller (!) aff mjne ttjner ffoor hen ad bestille mjne erende; dom ooverffal Vernerss 1)) ffogett j Blegjng oc ttog ii eller iii drenge ffraa dom. Der jeg dett ffornam, pakett jeg meg ttill bage jgen, ad de ike anerledis vjlle haalle deress legde 6); oc vankett her alle hane ttalle der oom. Kjere her Maaenss, ad j oc vile ssjge ssame Klaffvess Bjlle oc Knvd Perssen, ad de jnttet lod strepe mjne ttjener oover; derssom dhe(?) dett gøre, nødess meg ttill ad strepe jgen, der ttør naagen ffjness j naagen nassjoon jgen entten aff de gamle eller vnge, Knvd Perssen haffde naagen ttalle mett en Svenske(?) karll 7), j ssjst var komet her aff Ssverjg, oc ssade, ad jeg ike hade hanlett meg bere her j Ssuerjge en j Danmark oc skvlle haffve her ligen baade hoss moderen oc hoss daatteren; dett skal han haffve løgen ssom en ere løss ffoorreder, ssom han er. Jeg har hanlett meg i Danmark ssom en erllig man oc her j Ssverjg oc ttessljgest, oc skal jeg ttage kongelig magestattz breffve der epaa her aff rjgett, hvorledess jeg meg her hanlett haffuer. Jeg ved oc vel, hvor han oc den strjger paa paa(!) mjn gaar haffver løgen oc digttet oc kjøfftt ffoolk ttill ad ljvwe oc digtte mett donom oc gyffvett dom store gaffver ttill oc ere de største ffoorreder, ssom meg mest skade har gortt nv y mjn ffraaverelsse oc staallett mitt bortt; ssaa dan haffve de hemelig bestillett, daa ssame Knvd Perssen var paa mjn gaar.

s. 152(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider, her Maavenss Gjllenstjern, høffvessmann paa Draffvesholm, mjn kyere ssvaager oc ssjnerligen gode wen, kierlligen ttillskreffven.

Om Knud Perssen oc her Claues Bylle met mere.

Anamit tette breff ten 29 dag ianuary anno 1548.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger;)

1) Om Hauebierg har leget tyl Suensstrop, at ieg wyl lade tet bort gaa etc. 2) At Jacop oc ieg trette sammen, maa hand inttet om. 3)) Daler. 4) Hans n venskab. 5) Folier. 6) Icke holle leyde. 7) Suens karl.

s. 152

Kalmar, 6. Januar 1548.
Germund Svensson til Mogens Gyldenstjerne.

Han kan ikke efterkomme hans Ønske om at læse Mogens Gylden stjernes Stœvningsbrev om en Skov for Jep Tordsen, da han har den svenske Konges Lejde til at blive, saa længe han vil, men Mogens Gyldenstjernes Tjener har læst Stævningen for ham.

Minn ganska weluilige och wenlige, kiærlige helsann edher altiid för s$$*nth med wåår herre. Kiåre her Måns Gyllinsti$$*rnne, lather jagh edher wenligen förstå, thet jagh nw wnffåth haffuer edhert breff och scriffuelse med thenne edhers ti$$*nare, n$$*mplig Oluff Locke, lydendes om thet stempninghe breff, som i aff kong e matz till Dannmarck påå J$$*ppe Thordsonn förffordrat och bekommeth haffue om then skogh, som i och J$$*ppe edher emellen haffue ath skiffta. Ki$$*re her Mååns, så haffuer jagh edher welia och mening förnummeth och förståt, thet i begårandes åre, ath jag samme st$$*mpning för J$$*ppe Tordsson l$$*sa skulle och sidenn scriffue uten på breffuet, på huadh dagh samme breff för honom l$$*seth bleff. Ki$$*re her Månns Gyllensti$$*rn, så wthenn tuiffuel haffue i well förståth, ath wppåå högbemelte konge matz minn alder ki$$*reste nådiges. 153 herres wegna haffuer jagh giffuit fför bemelte J$$*ppe Tord sonn en frij, seker och kristelig legd på nagen tiidh til görendes, så l$$*nge hann will eller synes ath bliffue her. Ki$$*re her Månns, så ståår megh ecke till ath wara så huekell huffuet, ath jagh schulle fförffordra eller lesa samme stempninge breff för honom eller wara ther wetne till, och förser jag megh, ki$$*re h$$*r Måns, ath thenne edher ti$$*nare haffuer well siälff lathet J$$*ppe l$$*sa samme breff. Ki$$*re her Månns Gyllenstiårne, så haffuer jag för ståth aff thenn $$*rlig god man, J$$*ppe Thordson, thet han w$$*ll will wnne och $$*ffterlate edher samme skogh och en, thet bettre wåre en thet, och mener så, atty well scholle tilhope skiffte, thet better $$*r, en thenn skogenn. Ki$$*re her Månns, wdj huad måtto jag kan ware edher till wilia och ti$$*nest, giör jagh altiid, ehuar meg möyliget $$*r, thet Gud kenne, thenn jag edher euinnerlige beffaler. Snarlige aff Calmarne sloth thenn 6. januarij anno etc. 1548.

Germundt Suennsonn.

(Bagpaa: Mœrke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paa skrift:)

Erlig och welbördig mann och strång riddare hårMåånns Gyllenstiårne på Draxholm ganska wennligenn.

Jep Torssen oc Germend Suenssens breffue.

s. 153

Gisselfeld, 16. Februar 1548.
Peder Oxe til Mogens Gyldenstjerne.

Han har modtaget hans Brev om at mødes med ham og hans Svoger. Han vilde være kommen nu efter hans første Brev, men maa til Lolland i vigtigt Ærende. Deres Skib skal snarest komme til Kalundborg for at hente Malt.

Wenlyg hilsen nu och altyd forsenth mett vor herre. Kerre her Monss, frenne och sønerlyg gode ven, giffuer ieg eder venlygen till kenne, at ieg haffuer nu fangits. 154 thenne ederss skryffuelsse, syden y erre komen hit nu till lannit etc. oc erre begerrynd aff meg, at ieg icke skulle blyffue eder vde till thet moede mett ier suager etc. Kerre her Monss, saa moy vist for lade ier tillyth, saa fremth som Gud vill, vill ieg vist verre hoess eder paa samme tid, oc haffuer ieg tald mett Børry och her Morten omyt, at vy saa erre komen offuer ienss metth (then tyd ieg hade foyth ederss fførste skryffuellse) at ville mødess nu paa torsdag otte dage vty Køffuenhaugen allesammen; der vy daa icke strax kunne faa bør, thaa ville vy strax ryde om, saa skully vist forlade ier till meg at ville verre hoess eder (om Gud vill), oc skulle ieg nu well haffue komit till eder, nu kand 1)), saa santh hielpe meg Gud, icke begiffue myn lelygheth seg saa, dy ieg maa strax offuer at Lalanth for nogen sager, meg stoer macth paalyger, som ieg vill veil sie eder nu, nar Gud vill vy fyniss, saa y skulle veil haffue meg vntskylletth. Ieg vill, nar vy kome vty lannytth vtygen, gerne kome till eder oc fuldgørre, huess ieg haffuer løffuith eder, oc beder, aty ville tage myn vnd skillyng paa thenne tyd etc. Om vortt skiff thet skall komme, thet første thet nu kand faa bør ind forre Kalyngborre, aty ther forre ville fly iertt malt, at skyffuit skulle icke byde effter ladyt. Kerre her Monss, ieg nu lade al forbyisse mod ier blyffue, thet skall vere som saag er etc. Gud vill ieg befalle eder, gør veil och syger Anne en gode natth. Aff Gisellfeld, første fredag vty faste a. d. 1548.

Per Oxe.

(Bagpaa Segl, Udskrift og Mogens Gyldenstjernes Paategning:)

Erlyg och velbyrdyg mand och strenge rydder her Mogenss Gillenstiern till Fultoffthe, syn kerre frenne och sønerlyg gode ven, venlygen tillskreffuith.

Iventaryom pa Suansholm met fler breffue.

Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsaml. D 19.

s. 155

Koldinghus, 8. April 1548.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Da Kongen agter at gifte sin Datter Frøken Anna med Hertug August af Sachsen paa Turgo 1)) i Lanie Missen nœstkommende Sommer Søndag næst for St. Bertelmei apostoli Dag [19. August] og agter at sende sin Hustru Fru Dorothea til samme Bryllup, anmodes han om selvottende at følge Dronningen. Han skal efter nœrmere Besked møde i Kolding i Hof klædning efter medfølgende Mønster 2)). Koldinghus, Søndagen Qvasimodo geniti.

(Paa en Seddel:) Kongen beder ham tage med „krefft, rug, backneilicke, hanske og ringeharniske"8) til sig og sine Svende.

(Paa en anden Seddel:) Kongen beder ham, at han vil rende til samme Højtid i Turgo, vor kœre Datter til Ære, og Kongen har ladet istandsætte Rendebaner i Kolding, „om I vil der tilforn beride Eder".

Orig. m. paatr. Segl og M. G.s egenh. Paategn.: Om brølluff tyl Torgau 48.

— Tr.: D. Mag. V, 7 f.

s. 155

Kolding, 16. Maj 1548.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han anmodes om at komme til København Søndag næst efter Hellig Trefoldigheds Søndag [3. Juni], da Kongen agter at raadføre sig med ham om Rigets Anliggender. Kolding, Onsdagen nœst efter Søndagen exaudi.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og M. G.s Paategning: tyl heredag 48. — T. o. a. L. 271. — Tr.: D. M. 4. R. II, 84.

s. 155

U. D. [mellem 8. og 25. Juni] 1548.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl

Befaling om at møde anden Dag Martini [12. Novbr.] og afgøre Trœtten mellem Eskil Oxe og Eskil Gøye paa den ene Side og Gert Jensen paa den anden Side om Fiskeri i Knabstrup Sø.

T. o. a. L. 282. — Tr.: D. Mag. 4. R. II, 92.

s. 156

København, 27. Juni 1548.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling om at tage med paa det Tog til Lante Missen 1)) med 8 Heste; de skal rende eller stikke. København, Onsdag næst efter St. Hansdag Midsommer.

T. o. a. L. 285. — Tr.: D. Mag. 4. R. II, 94 f.

s. 156

Wittenberg, 16. September 1548.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han er taget fra Sverig til Tyskland og har givet sig i kejserlig Tjeneste. Han har ikke villet meddele Kejseren, hvilken Skade der er tilføjet ham i Skaane. Han har taget Lejde af Kejseren og har sendt Kongen en Skrivelse med Breve fra Hertugerne Moritz og Augustus. Han klager atter over Klaus Billes og Knud Pedersen Gyldenstjernes Handlemaade. Han vilde ikke blive i Sverig, da Kongen var imod det, men vil heller ikke igen være under Kongen. Han beder ham atter tale sin Sag hos Kongen.

Gvdz. 2))

Myn gansk wenllig oc kerllig helssen alttjd ttiilffooren skreffvett mett waar herre. Kjere her Maawenss Gjllen stjern, ssvaager oc ssjnerllige gode wen, gjffver jeg etter kerllig ttill kjende, dett jeg er dragen aff Ssverjg oc hjd aaver ad Ttysk nassjoon oc aap ad aaver land oc giffvett meg j keysserllig magestattz aarss ttjenest ffoor en mvelig aarss bessaallnjng paa meg oc mjne heste oc harnesk, ttj jeg kvne ike ttjrett ssaa lenge ad haallett paa mjn pvng efftter sslig en stor, ssvawer skade, ssom de meg nv gortt haffve, ssjden jeg drog der aff lanett, ssaa haffver jeg daag ike villett gjffvett key e mt naagett ttill kjende ellers. 157ladett giffvett ttill kjende aff naagett, hvor de meg der j rjgett haffve hanllett oc gortt emod eller naagett aam den store skade, de meg gortt haffve der j Skaane, paa dett ad jeg jnttet had eller vvilge vjlle ffly k n m t epaa, ttj hanss naade der jnttet aff viste, hvor de meg hanlett haffver. Ssaa haffver jeg oc ttagett key e m t kristelig legde aaver al ganske Ttjsk nassjoon, ssaa ad jeg ssiker kan drage oc resse oc bestjre mjne errende oc werff.

Kjere her Maaenss, ssaa haffver jeg skreffven k n m t ttill oc ssentt hanss naade ttvene breffve ttill mett ett ffraa herttvg Maaverss aff Ssaxssen oc ett anett aff her ttvg Affgvssstvss 1)), ssom de haffve sskreffvett k n m t ttill paa mjne wegne. Kjere her Maaenss, ssaa beder jeg etter gerne, ad j wille wel gøre oc were der hoss oc berette k n m l, hvad skade oc ffaarderff de meg gortt haffve baade paa gaar oc goss oc hvgett mjne skoffve sslett om kvllocs. 158 ffoorderffvett oc røffvett oc bortt tthagett oc skøfflett mjn gaar sslett altt dett paa var, ladett grabett mjne ffrvgtte ttrer aap 1) aff mjn mjne(!) abelhaffver oc ladett ffoorderffvett, ssom jeg sselff haffde ladett gortt, ssom jeg vjlle haffve nødett hafftt ffoorderffvet ffoor ett haltt ttvssen daller, ttesljgest ssatt deress staløxssen aff Baaff hvss len paa mitt ffower paa mjn gaar. Klavess Bjlle, den sslette mvn, han haffver ike len eller ffower naak sselff ad skal ttrøgle hanss yxssen jng paa mitt ffower oc ladett sslopett mitt vd oc gangett oc døtt paa mød jngen, hvilkett nest Gvss hjelp han skal rette meg mett ttjden aap jgen. Jeg kan vel ffoorstaa, ad dett er Knvd Perssens ttill skjnelsse, han vil haffve noogen, hanom gør sselskab ad røffve oc ttage ttill, ssaa den skade skvlle ike altt kome hanom ene ttill ad ssvare. De sslagtte ffrj aff mitt ffe oc kveg paa mjn gaar, ssame Klavess Bjlless sselskab oc Knvd Perssens, oc stolett bortt altt, hvad der haffver verett2), oc haallett hvss, ljge ssom dett haffde verett j ett aabenbar ffjenelan. Nv aaver altt haffve de fført morbran oc jl epaa meg oc brentt meg en skøn gaar aff paa Kaassebjere, ssom stod meg mere en v eller vj c daler. Er dette her kristeligtt ssaa ad gaa om mett ffaalk oc helst j enss ffraaverelsse; hade gortt dett, men jeg var der j lanett, ssaa vjlle jeg haffve erett dom der ffor. Jeg wed meg oc der mett jnttett ad haffve fforbrott, ad jeg er dragen aff lanett3) oc her vd ttill keysserlig magestatt j ttjenest, efftter di jeg hade ffoorloff iii eller iiij aar ttill ffooren aff k n m t; hade jeg ike agttet meg ttill key e m t, daa vjlle jeg wel haffve bleffven j Ssverjg, ttj kongen aff Ssverig bød meg naak vnerhaalnjng oc ganske Øllan j fforlenjng; men jeg vjlle der jnttet vere, thj jeg ffoornam vel, ad k n m t aff Danmark ike var heller ttill fress der mett, ssaa vjlle jeg ike heller vere hanss naade vner ygen. Kjere her Maaenss, ad j nv wjlle velgøre oc hanle alttjng mett k n m t, ssaa ad de maatterettes. 159 meg mjn skade aap jgen, den de meg gortt haffve, oc lade staa mjn gaar oc goss vbevarett, oc hanss naade wjlle giffve meg sitt vilge oc venskab oc hanss mage stattz breffve der epaa, ssaa ad jeg ttrygelige kvne drage der j lanett ttill hanss k n m t oc ttill mjn gaar oc goss oc sse noogett ttill gode, naar dene aarss ttjenest vaare vde.

Kjere her Maaenss, giffver kongelig magestatt rett ttill kjende, hvad skade de meg gortt haffve, oc hvor de meg hanlett haffve. ssjden jeg drog aff rjgett, oc hvad aaver vaal oc skade de meg gore, ffør en jeg drog aff rjgett, oc beløge meg ssaa ffoor k n m t, ttill mett ssaa ad meg nødess ttill ad wjge, der de ttoge ffraa meg enge, jor oc grvn, altt, jeg skvlle haalle mjn gaar oc hvss aape mett aam aarett, oc ttoge meg mjne gaare oc goss vellige ffraa ttill mett.

Kjere her Maaenss, gører nv her vdj, ljge ssom mjn gode ttro er ttill etter, oc ljge ssom j meg laavett haffver, dett vil jeg alttjd gerne jgen mett etter ffoorskjlle, oc vdj alle de maade, jeg ved etter ttill vilge eller tthjenest vere kan, vil jeg alttjd gerne gøre. Her mett vil jeg haffve etter Gvd almegttigste beffallendis, oc beder jeg etter gerne, ad j wille velgøre og grjsse etterss hvstrv, mjn ffarbroder daatter ffrve Ane, mett mange ttvssen gode natter paa mjne vegne. Aff Hvjttemberg xvj dagen ssettemper aar mdxlviij.

Jakop Thorssen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider her Maaenss Gjllenstjern, høffvessman paa Dragessholm, mjn kjere ssvaager, kerlig ttill skreff.

Jep Torssen scryffuer af Wyttenberig oc forclarer aid syn sag, huorfor hand er dragen af ryget, oc huor ter er handellet i Lund met hans gard oc gods, løsøre oc møget andet, her fynds.

s. 160(Mogens Gyldenstjernes Randbemœrkninger:)

1) Røffuet hans gars frucht. 2) Notta. 3) Inttet at haffue forbrot at fare vt af landet.

s. 160

Weimar, 20. September 1548.
Bernhard von Mehlen til Erik Banner og Mogens Gyldenstjerne. 1))

Han beder ham, hvis han kommer til Torgau til Prinsesse Annas Bryllup, sammen med Hertug Hans tale hans Sag hos KurfystMoritz af Sachsen, for at han kan faa sit Gods Gommern tilbage, som Kurfyrsten foreholder ham.

Mein freundlich dienst zuuorn. Gestrenger vnnd ern uhester, freundlicher, lieber brueder, wan es dir vnnd den deinen von den gnaden Gottes glucklichen vnnd wolginge, das hörete ich gernne vnnd gönnete es euch allen von hertzen getreulich, vnnd weil ich es gentzlich darfur halte, du wirdest auf die kunftige hochzeitliche freuden mit koniglicher wirden zu Dennemarck meines gnedigsten herren tochter 2)) gegen Thurgaw kommen, so hab ich nicht wollen vnterlassen dir der enden hin zu schreiben, vnnd hette wol gemeint, es wurde sich jhre konigliche wirde 3)) selbst mit hiraus begeben habenn. Jch kan aber wol erachtenn, das es jhre ko: w: allerhandt sachen vnnd gelegenheiten halben im reich vnterlassen. Nun hab ich dir vorschinner weil hiedanne geschriebenn vnnd vnder anderm angezeigt, das von dem churfurstenn hertzog Moritzen zu Sachssenn etc., meinem gnedigsten herrenn, mir vnnd den meinen an dem vnsern allerlejs. 161 einhalt geschehe, sonderlich das sein churf. gnaden mir, meinem lieben weibe vnnd derselben frau mutter, der grefin vnnd witwe von Warbergk, vnser gerecht vnnd anders von meinem jnne gehapten haus Gommern nicht volgen lassen woltten. Jch bin aber vngewiß, ob dir sollichs mein schreiben zukommen sey odder nicht. Wo du nuhn jtzo gegen Turgau komen wurdest, so bit ich freundlich, du wollest meinen gnedigen fursten vnnd hern, hertzog Hansen 1)) zu Holstein vnnd andere meine herren vnnd freunde vormugenn, das seine f. gnaden vnnd sie neben dir hochgedachten churfurstenn, meinen gnedigstenn herren, vor mich freundlich vnnd vnterthanig lich anlangen woltten, domit ich vnnd die meinen zu dem vnsern kohmen vnnd mir das andere, so mir an Gommern von vorradt, gebeuden vnnd sunst zustendig, nach billigkeit bezalt werden mochte, vnnd was du also außrichten wirdest, mich sollichs auf mein bottenlohn wißen laßen.

Do es auch sunstenn die gelegenheit gebe, so mochte ich einßmals selbst gernne bey dir sein vnd vnsere alte kunthschaft vorneuren. Weil es sich aber nicht schicken will, so bit ich freundlich, du wollest deine mitgesanten, auch frauen vnnd junckfrauen, so mir bekant sein, vnnd sonderlich do die Guldenstern vnnd deine hausfrau der onden wehren, von meinent wegen zum freundlichstenn vnnd vleissigsten grußenn vnnd jhnen viel guets sagenn, welchs ich dir, dem ich zudienen gantz willig, freundt- licher meinung nicht bergenn wollenn. Datum Weimar donnerstags nach Lampertj anno etc. xlviij °.

Bernhardt vonn Mila
ritter etc.

11

s. 162(Paa et hosliggende Blad, der har tjent som Konvolut, Spor af Seglet og Udskriften:)

Dem gestrengenn vnnd ernuhestenn herren Erichenn Bannern ritter, des reichs Dennenmargk marschaln, meinem freundlichen lieben brudernn.

Abwesens hern Magnus Guldenstern rittern zuerprechen.

s. 162

Weimar, 3. Oktober 1548.
Bernhard von Mehlen til Mogens Gyldenstjerne og Erik Banner.

Anbefalingsskrivelse for Adam von Seitwitz, der har været Page hos Hertugen af Sachsen og ønsker at træde i dansk Tjeneste.

Mein freundlich dienst zuuorn. Gestrenge vnd ernuheste, freundliche liebe brueder vnnd besondere gueten freunde, wan es euch, euern weibern vnnd kindern gluckselig vnnd wol ginge, das horet ich allezeit gernne vnnd gonnet es euch vonn hertzen getreulich, und dieweil ich euch als meine freundliche liebe brueder vnnd besondere gueten freunde ohne das in diesen landenn mit einer freundlichen schrift zuersuchenn vnnd euer wolfart zuerfaren willens gewest, so hat mich gegenwurtiger junger edelman Adam von Seitwitz 1) vmb vorschrift an euch gebeten vnd angelangt, domit er in Dennemargk kommen vnd sich doselbst etwas vorsuchen möchte. Wan er dan meinen gnedigen fursten vnnd herren eine zeitlang vor einen knaben gedienet, sich auch dor jnnen treulich, vleissig vnnd wol gehalten, so hab ich jhn gegen euch zuuorschreiben nit vnterlassen wollenn, vund ist darauff an euch mein freundlich bitten, do euer einer seiner bedurfftenn, jhr wollet jhnen auff vnnd annehmen, odder aber jhme sunsten furderung mittheilen, auf das er bey andern erlichen leuthen in Dennemargk zu dienst kommens. 163 mochte vnnd jhn dieser meiner vorschrift, seiner fromkeit vnnd erliches geschlechts geniessen lassenn, das wil ich vmb euch freundlichen vordienenn. Darneben bit ich auch freundlich, jhr wollet mir euere erbare vnnd andere fraw vnnd junckfrawen, auch andere meine bekante, freunde vnnd erliche leuthe vom adell aus dem reich Dennemarck freundtlich grussenn, dan euch semptlich vnnd sonderlich zudienen habt jhr mich alzeit willig. Datum Weimar mitwochen nach Michaelis anno etc. xlviijo.

Bernhardt vonn Mila,
ritter vnnd hofmeister etc.

(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift :)

Denn gestrengenn vnnd ernuhestenn hernn Erich Banner, des reichs Dennemargk marschalck, vnnd hernn Mangnussenn Guldensternn, beide ritter, meinen freundlichen lieben brueder vnnd besondern gueten freunden, itzo zu Turgaw, sembtlich vnd sonderlich.

Zu jhren selbst eigen handenn.

Her Bernt wan Myllen ritter.

(En anden Paaskrift med en anden samtidig Haand bagpaa:)

Vhm j vorlegen hundt 1).

s. 163

Torgau, 13. Oktober 1548.
Grev Gebhard til Mansfeld til Mogens Gyldenstjerne.

Han beder ham om at bevæge Kongen til at medbesegle en af Dronning Dorothea og Hertug Hans beseglet Skrivelse til Kejseren om Frigivelse af Moritz Schlick, Greve til Passau, der er i Fangenskab hos denne.

Gebhardt, graf vnnd herre zw Mansfeldt etc.

Vnsern gunstigen grus vnd geneigten willen zuuorn. Gestrenger, ernuhester, gvnstiger vnd lieber besonder,s. 164 demnach die durchlauchtigste vnd großmechtigste kunigin zu Denmarck etc., vnser allergenedigste fraw, wir izo alhir in sachenn, den wolgebornenn vnsern lieben sohn, herrn Morizenn Schlicken, grafen zw Passaw etc. 1) belangende, in vnderthenickeytt ersuchett vnd gebetenn gegen Rohmischer, Vngerischer vnd Behemischenn konigklichenn mayestat etc., vnserem aller genedigstenn herrn, neben andern fursten vnd herrn zuuorbitten helffenn, damitt ehr seyner beschwerlichenn behafft mochte entledigt werdenn, darinnenn sich dann ihr konigkliche wirdenn aller genedigst willenß erbotenn. Alß aber solche vorbitschrifft nuhmalß bis auf hochst gemelte vnser gnedigste kunigin vnd fraw vnd den durchlauchtigen hochgebornen fursten vnd herrn, herrn 2) herzogen zw Holstein etc., vnsern genedigen herrn, folnzogen vnd vorpitschirett, so gesinnenn wir ganz gutlich bittende, jhr wolten vnbeschwert seynn bey ihrer konigklichen wirden etc. vnd furstlichen genadenn die gonstige vnd fleyssige furderung thun vnd anhaltenn, auf das disse beyuorwarte an hochstgedachte konigkliche mayestat etc. ausgehende schrifft durch sie genedigst vnd genediglichenn auch mochte vorpitschirett werdenn, vnd euch hirinnen gutvnd furderlichenn bezeigenn. Daß wirdet wolgedachter vnser freuntlicher lieber sohnn, graf Moriz Schlick etc. vmb hochst vnd hochgedachte kunigin etc. vnd furstenn in aller vnderthenickeyt vordinen; so wollen wirs vnsers vormugens gleichffalß zu thune vnuorgessen seynn. Datum Torgau den 13. octobris anno etc. 48.

(Ingen Underskrift. Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrenngenn vnd ernuhestenn ern Mangnussenn von Guldesternn, ritternn, kunigklicher wirden zw Denmarck s. 165hoffmeyster, vnserm gonstigenn vnnd lieben besondernn.

Graff zu Mansfeld.

s. 165

Kolding, 27. December 1548. 1)
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han anmodes om at møde hos Kongen Kyndermøsse Dag førstkommende [2. Februar] for at erfare Kongens Vilje.

T. o. a. L. 1. — Tr.: D. Mag. 4. R. II, 307.

s. 165

København, 1. Maj 1549.
Dronning Dorothea til Fra Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.

Dronningen har undt Brevvisersken Dorte Jens Jydes Refstedgaard kvit og fri i et Aar og har givet hende et Par Øksen, som de havde i Leje af Jesper Friis.

Dorothea mett Guds naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis drottningh etc.

Vor gunsth tillfornn. Wiidt, att effter thy att thenne breffuiserske Doretthe Jens Jydis vdi Reffstedt haffuer nogenn tiidt siidenn forledenn tientt oss troligenn och well for en piige, haffue wii vndt hinder och hindis hosbonde att mue sidde quitt oc fry vdj forne Reffstedt gaardt vdj thette tillkommenndis aar, fraa thette breffs datum regnendis. Och tesliigiste haffuer hun och hindis hosbonde ett par øxenn vdj leye aff oss elske Jesper Friiss, som wy nu haffue giffuitt hinder och hindis hosbonde. Thy bede wy tegh och begere, att thu wiltt bestillett saa, att the beholle samme forne Reffstedt gaardt quitt och fry vdj samme tillkommenndis aar, och att the tesliigiste s. 166mue fange thett par øxenn vbehindrett, som wy thennom giffuitt haffue. Ther mett skeer oss till wilie. Befallenndis tegh Gud. Schreffuitt paa Kiøpnehaffnns slott odensdagenn nesth effter quasjmodogeniti søndagh aar etc. mdxlix. Vnder wortt signett.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og samtidig Paaskrift:)

Oss elske frue Anne her Mogenns Gyldennsternns.

Jens Jude i Reffstang 1).

s. 166

København, ca. 6. Maj 1549. 2)
Kgl. Missive til Fra Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.

I Mogens Gyldenstjernes Fraværelse sendes hende Befaling til aarlig at holde til Stede Fetalje til 200 Personer.

T. o. a. L. 62. — Tr.: D. Mag. 4. R. IV, 158.

s. 166

København, 6. Juli 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han skal holde fire gode Karle af sit Len i Norge med Harnisk og Værge til Lands eller til Vands, naar og hvor behov gøres mod Kongens og Norges Riges Fjender. København, Lørdag næst efter vor Frue Dag visitationis.

Orig. med paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: paa myt len i Norge.

s. 167

København, 16. Juli 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen anmoder ham om straks at meddele al Lejlighed om Kongens Kiørritz 1), som han har bestilt til Kongen i Brøssel, om hvor meget han har betalt paa de „guldt noedt“ (Guldknapper?) og om, hvor meget han har fortæret paa Rejsen og hvad der endnu er i Behold deraf. København, Tirsdagen næst efter St. Knud Konges Dag.

Orig. med Rester af paatr. Segl.

s. 167

København, 23. Juli 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han skal tilsige Falkefængerne i hans Len, at de ikke maa begive sig fra Danmark med deres Falke, før de har været i København og tilbudt Kongen dem. København, Tirsdag næst efter St. Margrethe virginis Dag.

Orig. m. paatr. Segl. og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: pa falckefanger 49. — Tr.: D. Mag. VI, 218.

s. 167

Farumgaard, 26. Juli 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling om ikke at jage i Skovene i Malmøhus Len, da Kongen selv agter sig derover. Paa vor Gaard Pharom Fredagen næst efter St. Marie Magdalene Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at iayge ao. 49. — T. o. a. L. 78. — Tr.: D. Mag. 4. R. IV, 170.

s. 168

[København], 25. September 1549.
Kgl. Missive 1) til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at møde i Nyborg Søndagen efter Allehelgens Dag [3. Novbr.]. [København], Onsdagen næst for St. Mikkels Dag.

T. o. a. L. 84. — Tr.: D. Mag. 4. R. IV, 174.

s. 168

København, 27. September 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har solgt Brevviseren Gert Franckesen, Borger i Kampen, al den gamle Havre, der ligger paa Malmøhus Slot og som tilhører Kongen, for 12 β dansk Tønden og har tilladt ham at tage Maal paa Loftet. Han anmodes derfor om at levere ham denne Havre og lade ham faa Vogne, der kan føre Havren ned til Stranden, og siden modtage Betalingen af ham for Havren paa Kongens Vegne. København, Fredag næst efter St. Mauritii Dag.

Orig. med paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Pa haffre, k. mt. har sold.

s. 168

Roskildegaard, 20. Oktober 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Da Kongen befrygter, at Malmøhus Slot ikke er forsynet med de fornødne Folk og Fetalje, beder Kongen ham forsyne det med det fornødne i saa Henseende. Roskildegaard, Søndagen næst efter St. Galli Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: At bespysse Malmøhus etc. 49.

s. 169

Nyborg, 10. November 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen sender ham det aabne Brev til Bønder og Almue om almindelig Landehjælp og Skat og anmoder ham om ufortøvet at lade det forkynde i Lenet, optage Mandtal og gøre sit alleryderste til, at Landehjælpen kan udkomme inden Juledag, og straks at sende Skatten til Kongens Kammer. Nyborg, St. Martini episcopi Aften.

Orig. med paatr. Segl, bagpaa Mogens Gyldenstjernes Paategn.: om k. skat anno 49.

s. 169

[Nyborg], 26. November 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Meddelelse om, at K M. har tiltroet ham at være Statholder i Skaane, Halland, Bleking og Lister. [Nyborg], Tirsdagen næst efter St. Karine Dag.

T. o. a. L. 102. — Tr.: D. Mag. 4. R., IV, 371.

s. 169

Nyborg, 4. December 1549.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen anmoder ham om snarest at fremsende til Københavns Slot den Afgift, som han er pligtig at give af Malmøhus Slot. Nyborg, Onsdagen efter St. Andree [apostoli] Dag.

Orig. med Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at sende afgyft frem. — T. o. a. L. 111.— Tr.: D. Mag. 4. R. IV, 378.

s. 169

København, 14. December 1549.
Esge Bille til Mogens Gyldenstjerne.

Om Istandsættelse af Volden om Malmøhus og om Tilvejebringelsen af Ferskvand til Slottet.

Wennlliig oc kierliig hielsßenn forßenndt mett wor herre. Kierre her Mogenns, kiere morbroderßønn ocs. 170 sønnderliige gode wenn, epther tilbørliige tackßiigelße for møgit gott oc wiliighet, ßom thu meg altiidt giort oc beuist haffuer, giffuer ieg tiig wennliighenn tilkiennde, thet y affthis sildiig kom meg thynn schryffuelße tilhannde, giffuendis tilkiennde, att ther er stor bryst paa waaldenn ther omkring slottit, oc haffuer bestellett en waldemesther, ßom schulle forbedre ßAmme waaldt wttj forraridtt, huiilket meg tyckes raadeliigt oc gott att werre, att ßamme waaldt bliffue hiolpenn mett thet første, før hun forfalder for møgit. Sameledes ßom thu oc giffue tilkiennde, atther er stor bryst paa slotthet for ferstwanndt oc weist gode raadtt ther till, huilkett well betenckt er; hues pennge thu ther paa kosther, will ieg forhandelit hoess kon: maet., atthet schall icke kome tiig till nogen skade, oc giør ieg altiidt, hues teg er lefft oc kiert. Beffallendes tiig Gudt. Schreffuit wttj Kiøpnehaffn loffuerdagen epther wor fru dagh conceptionis 49.

Schreffuit mett hast, ßom paa kiender.

Eske Biilde riider.

(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig welbiurdiig manndt oc strennge riidere, her Mogenns Gyldenstierne, høffuitzmandt paa Malmø slott, syn kiere morbroderßøn oc sønderliige gode wenn, wenliigen tilschreffuet.

Om arbeide pa wallen.

s. 170

Lubeck, 28. December 1549.
Hans Bogbinder til Mogens Gyldenstjerne.

Han er efter hans Tilbud kommet til Lubeck. Hvorfor han først er kommet nu og ikke har skrevet før, vil han meddele ham, naar de ses. Han beder ham om Raad, hvorledes han, hvis han kan faa Kong Christiern II i Tale, bedst kan faa hans Forskrivelse. Han sender ham tos. 171 Breve, fra Hertug Magnus af Mecklenborg og Hertuginden, sammen med en Supplik til Kongen, og beder ham tilstille Kansleren dem til Forelæggelse for Kongen 1)

Myn ydmyge willige tieneste oc wenligh helssen met waar herre. Kære herre, her Magnus, eder strenghets. 172 werdis ath wide, hworledis iegh paa eder strenghet mundelige oc scrifftelige fortrøstelsse oc wenligh tylbudh er nu kommen hydh tyll Lubeck, stillendis aldelis mit hoff tyl Gudh, ko: mat:, myndh herre, her canceler ocs. 173 eder strenghet. Orsagen, hworfaare iegh er ey førre kommen hydh eller oc ey førre screffuit haffuer, wil iegh gyffwe eder strenghet tyl kenne, naar som helst Gudh wil mygh stædis ath komme eder strenghet tyl ordtz.s. 174 Strenger herre, her Magnus, y thet mygh naadeligen forundis aff kon: mat: oc the gode herrer rigssens raadh en christelige leyde oc trøgk pasport ath komme ko: Christiern tyl ordtz oc nyde thendh forscriffwelsse, som thendh gode herre mygh tha vnde wil, begerde iegh gansche gernne ath bruge eder gode raadh, før endh iegh handlede met naagen widere y thenne sagh.

Jegh sender eder strenghet twenne forscriffter tyl kon: mt: aff høgbaarnne første, hertoch Magnus aff Mechelenborch oc hans naadis førstinne, thesligest oc saa en suplicatie tyl k: mat:, bedendis ydmygen, eder s: wille senne thennom myndh herre her canceler, ath the met thet første maatte komme kon: mat: tyl hende oc førdre widere hoss hans strenghet mit bæste. Thet wil iegh gernne som en plichtige tiennere altydh wære offwerbøden ath forskylle y alle rædelige maade. Her met eder strenghet oc eder strenghet kær frwe oc børn Gudh thendh alsommegtiste befalendis. Screffuit vdj Lubeck then 28. decembris aar etc. 1549.

Eder strenghedhs
willige tienere
Hans Bogebynder.

(Bagpaa: 2 Segl, Hans Bogbinders og Mogens Gyldenstjernes, og Udskriften :)

Erligh welbyrdigh herre oc strenge ridder her Magnus Gyldenstiernne ydmygen tylscreffuit.

R. A. T. Kanc. u. A. Mecklenburg A I: Breve fra Hertug Magnus 1549 22/11.

s. 175

København, 17. Januar 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Han anmodes om at skaffe sig at vide, hvor der er Vildt i hans Len, Malmøhus Len, og sørge for, at intet bliver skudt eller jaget. København, St. Antonii confessoris Dag.

Ligelydende Breve sendtes samme Dag til Peder Skram, Helsingborg Len, og Sti Pors, Lundegaard Len.

T. o. a. L. 150. — Tr.: D. Mag. 4. R. V, 199.

s. 175

København, 8. Februar 1550.
Esge Bille til Mogens Gyldenstjerne.

Han har meddelt Kongen Beretning om Voldens Tilstand, Porthus og Rondeler paa Malmøhus. Han beder ham nu stille Forslag om, hvorledes Udgifterne til Istandsættelsen bedst kan dækkes, for at han kan sende Kongen Mogens Gyldenstjernes Forslag, og beder ham fra Kongen sørge for Istandsættelsen snarest, der hvor Volden truer med at styrte ned. Han sender et Skib, saa snart Vandet bliver aabent, til Afhentning af hans Afgift af Malt og Flæsk fra Lenet.

Venllig kerlig helßen forßend mett wor herre. Kerre her Mogens, moderbroderßen oc synderlig goede wen, tacker jeg teg kerligen oc gerne for møgit goett oc wiillighedt, ßom thw haffuer meg beuisthe oc giortthe, besynderlig for then store forering, som thw oc thyn kerre husfrwe beuiste meg, senesthe jeg war hoes etther. Wttj huilcke maade jeg thett mett teg oc hyndhe forschilde kandt, wiill jeg troligen oc gerne gøre, ßom meg bør. Kerre her Mogens, som teg welfortencker, att ieg epptther kon: maits: schriffuelße oc beffallinge war ther paa hans kon: matts: slott att besee walden, huorledes then er forfalden, oc tesligeste anden brøsthe, ßom ther findes paa bøgning ther paa slotit, oc bemelder ko: matts: breff, att jeg schaal komme offuer enss mett teg om bekoestning att laade ferdige gøre samme wald, ßom thw idermeres. 176 kand forffare aff hans ko: matts: breff 1), ieg teg her indlucte tilskicker, bedendes teg gerne, nar thw haffuer thett leste oc forstandit, atthw wiilt skicke meg samme breff tilhende eghen. Oc epptther thii ther bleffue icke emellom teg oc meg paa kon: matts: wiegne forhandlit, huorledes thett schaall were mett bekoestning till samme waldes bøgning oc forbedering, thii beder teg, atthw wiilt offuerweghe, huorledes thett kandt besthe tilgaae mett samme bekoestning, epptther som thw kandt formercke ko: mats: men[in]ge aff hans nades schriffuelße, oc siiden mett thett første tilschriffue meg thyne grwnde oc myninge ther paa, ßaa will jeg gerne raade oc tilhelpe, att thett kand gaae lideligt till, hues meg er mwgeligt att gøre kandt emellom ko: maiett; oc teg, eller om teg synes att ko: matt: loede2) pendinge till att beløne arbeyettherne, oc thw besørgett thenom mett fetalie, eller hues andre medell oc lempe ther tillfyndes kandt, att thett maae gaae retth till. Dog beder teg paa ko: mats: wiegne gerne, atthw wiilt finde raadt oc medell till, att then øffuersthe hude paa walden icke falder neder epptther then wnderste oc trenger mantell mwren wdt y graffuen, at walden maae helpes mett thett førsthe mwgeligit worder. Jeg forseer meg till, att ther schaall findes raadt mett bekoestninge thess tilbehoff, som lideligit kandt were etc. Kerre her Mogens, wiill jeg fflie teg eth skiiff till hues maltte oc fleske ßom thw haffuer paa kon: matts: wiegne aff thyne affgifftte, ßom schaal, mett thett første att wandit obnes, løbe till slotit oc thett annamme oc førit hiid till Kiøpnehaffuen. Oc [i] hues maade thw wedhe meg att brughe, ßom teg till ere oc goede kandt komme, wiill jeg troligen oc gerne gøre. Gør well oc syge Anne mange goede natther oc myn wiilige thieneste.s. 177 Befallindes teg Gud. Ex Kiøpnehaffuen louerdagen post purificationis Marie ar mdl.

Eske Bilde riider.

Kerre her Mogens, jeg haffuer tilschreffuit kon: maitt:, hues brøsthe oc leyelighedt, ßom ther paa slotit findes paa walden oc thesligiste paa rwndelle oc portehws, oc sende breffuit affstedt paa wegen till hans kon: matt:.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig welbiurdig mandtt oc strenghe riider her Mogens Giillensternne, høffuitzsmand paa Malmøe slott, synn kerre moderbroderßen oc synderlig goede wen, wenligen tiilschreffuit.

Her Eskes breff om biignyng paa Malmøhus.

s. 177

Sonnerup, 21. Februar 1550.
Esge Bille til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har i en Skrivelse til ham anmodet ham om at forhandle med Mogens Gyldenstjerne om Istandsættelsen af Volden, Porthuset og Rondelerne paa Malmøhus og har tilbudt at betale Arbejdslønnen for Folkene i Dagløn, hvis han vil yde dem Kost og Fetalje. Han beder ham tilskrive ham sin Mening derom og raader ham til at gaa ind paa Tilbudet, hvis Kongen ogsaa vil levere Sten og Kalk. Han raader ham til selv at skrive til Kongen eller Kansleren derom. Han har skrevet til Peder Godske om at forløve Mester Lytke nogen Tid fra Slottet til Malmø, men han kan ikke undværes længe, da han skal bygge et Tøjhus for Kongen ved Københavns Slot.

Venllig kerlig helßen forßend mett wor herre. Kerre her Mogens, moderbroderßen oc synderlig goede wen, epptther kerlig oc tilbørlig tacksygelße for møgit goetthe oc wiillighedt, giffuer jeg teg wenlighen tilkendhe, oc(!) ßom jeg senesthe schreffue teg tiill, att jeg hagde kon: maitt: wor nadiste herre tilschriffuit then leyelighedt oc brøsthe, ther findes paa wolden, porthehus oc rwndeller ther paa slotit, ßaa samme bøgning mett thett førsthes. 178 maae helpis, eller hans kon: maiett: finghe ther mereschaade aff etc. Nw y dag kom hans kon: maietts: schriffuelßemeg tilhende wedt Octe Styßen, oc begerer hanskon: maiett: ther wdj, att jeg wiille forhandle mett teg,att samme wolde oc rwndeller maae gørris ferdighe ochelpes mett thett første, oc wiill hans kon: maiett: thesstilbehoff beløne arbeytsfolckit mett dage løen oc pendinge,ther ßom thw wiiltt besørghe folckit mett koesteoc fetalie. Oc ther ßom hans kon: matt: wiill oc laadesteen oc kalck till samme bøgnings behoff, synes megpaa thytt goede behage icke raadeligit were, atthw thettwdslaar, men beder teg ther for gerne, atthw wiilt besynneoc offuerweghe thenne leyelighedt oc strags tilschriffuemeg thyn wiilie oc myninghe ther paa, thiihans kon: matt: begerer, att jeg ther om schaal stragsmett thett førsthe tilschriffue hans nade beskeedt therpaa. Kerre Mogens, wdj huilcke maade jeg kand gørenogit, ßom teg till ere oc wiilie er, wiill jeg altid troligenoc gerne gøre. Beffallindes teg her mett Gudt almectugeste.Gør well oc sijghe Anne mange goede nattherpaa myne wiegne oc myn wiilige thienesthe. DattumSonerwptt fredagen nest for fastelagens søndag ar etc. mdl.

12

Eske Bilde riider.

(Paa en indlagt Seddel følgende:)

Kerre Mogens, synes meg raadeligit werre paa thytt goede behag, atthw sielffuer entthen tillschriffuer kon: maiett: eller candtzceelleren thyn min[in]ghe oc leyelighedt om then bygning. Hues jeg kand siiden fordere eller raade ther eblantt till goedhe, wiill jeg kerligen oc gerne gøre. Dattum ut in literis.

(Paa et indlagt Blad følgende:)

Kerre her Mogens, siiden thette breff war tiill schriffuit, fick jeg thyn schriffuelße oc welforstandit thyn mininghes. 179 ther wdj om then bøgning ther paa slotit; szaa kandt thw aff thette mytt breff oc scriffuelße, jeg teg nw tilskicker, forffare kon: matts: mininghe, hues hans n: wiill laadhe thess tilbehoff bekoesthe, om thw wiilt laade koesthe oc fetalie till, oc wiill hans kon: matt: strags mett thett førsthe, att ieg schaall tilschriffue hans ko: matt: thyn mininge oc wiilie tiill ther paa. Bedendes teg ther for gerne, atthw ther om wiilt besynne oc offuerweghe, hues thw ther wdj gøre wiillt, oc meg thyn mininge mett allerførsthe tilschriffue, oc rader teg en nw ßom tillforne aff en goede myninge, atthw icke anßer att regne mett kongen y thett ydersthe, om hans nade laader pendinge, kalck oc steen till, for attskellig orsager skiild, som jeg wiill giffue teg sielffuer tilkende. Men hues jeg mett raadt oc daae kandt entthen y saa maade eller andre gøre teg till ere oc welfertt, wiill jeg, ßom meg bør, troligen oc gerne gøre. Kerre Mogens, jeg haffuer forschriffuit till Peder Godske 1), att handt wiill forløffue mester Lidick att draghe offuer till teg epptther thyn begeringe; dog kandt handt icke lenghe omberes ther fraa slotit, thii handt schaall hughe ko: matt: eth tøgehus wp ther for Kiøpnehaffuen mett thett første. Dattum vt in literis.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig welbiurdig mandt oc strenghe riider, her Mogens Giillenstierne, høffuitzsmandt paa Malmøehws, syn kerre moderbroderßen oc synderlig goede wen, wenligen tilscreffuit.

Om tenne biignyng pa Malmøhus.

s. 180

København, 3. Juli 1550.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.

Dronningen anmoder ham om i Malmø at købe to af de bedste Møllesten efter indlagte Maal og sende dem til Københavns Slot.

Dorothea mett Guds naade Danmarckis Norgis, Wendis oc Gottis drottning etc.

Vor synderlige gunst tilfforne. Wy bede etther och begiere, attj wille kiøbe oss thou møllestenne aff thee allerbeste, i kand bekomme ther wtj Malmøøe, saa brede, som thette indlugtte moll er langtt, oc attj wille thenom strags forskiicke hiid tiill Kiøpnehaffuens slott. Ther mett giøre i oss synderligen till willie. Beffalendis etther Gudtt. Schreffuitt paa Kiøpnehaffuens slott torßdagen nest epther wor frue dag visitationis aar etc. mdl.

Wnder vortt signete,

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Oss elskelige her Mogens Gyllensterne, riidder, embitzmandttpaa Malmøøhuss.

Om mølle stenne.

s. 180

København, 10. Juli 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Brev paa nogle Borgeres Vegne i Trelleborg om en Trætte mellem dem og Povl Jude om nogle Enge, som han har ladet slaa. København, Knud

Konges Dag. 1)

T. o. a. L. 3, 167. — Tr.: D. Mag. 4. R. V, 211 f.

s. 181

København, 11. Juli 1550.
Knud Gyldenstjerne til Mogens Gvldenstjerne.

Da Hr. Anders Bille har skrevet, at han ikke vil møde til Skiftet efter Fru Anne, kan de øvrige Arvinger ikke fyldestgøre deres Brev, hvad de altid har været villige til. Da Anders Bille nu bruger Rigens Dele i den Brockske Arvesag i Jylland, vil han selv tage dertil og kan saaledes ikke komme til Mogens Gyldenstjerne.

Mynn ganndsk wiilliig broderlliig helsßenn mett staar tacksegelße for megiitt ere oc gaatt. Kiiere brodher, ßom ieg nu ßyste gaanng skreff deg tiill, att her Anders Biille haffde klartt schreffuitt oss arffuinge vff [ɔ: aff] icke att wiilie beßøge thette modhe, ßaa myene wy anndhre, att efftther thy breffuiitt lydher paa alle fru Annis arffuinge 1), som er her Anders, her Mouriitts, fru Anne oc mynn høstru, tha kandtt inngenn aff os giiøre thedt breff fylleste for ßeg aldtt enne, wdhen wy alle fyrre ware ther om, oc efftther thy her Annders haffuer schreffuett thet aff, oc wy anndhre haffuer ßaa lennge legiitt her och enndt nu liige mett ßliigtt tiillbodtt altthiidtt att wiilie haffue giiortt wortt breff fylleste, tha ßcall tiillthallenn fynndiis huos her Annders oc icke huos noghenn aff wos anndhre. There tiill mett haffuer ieg ßpordtt, att her Anders bruger nu riigenns dielle y Juttliindtt y thenn Brocker arffue, huare fore ieg nu maa illiingis skønnde megh thiidt tiill lanndiitt. Kiiere brodher, ßaa betther ieg theg staarlliigenn, atthu icke wiiltt thage meg tiill wuylliie, ther ieg nu icke nu kommer offuer tiill degh. Wedstu nogiitt, iegs. 182 kanndtt bestiille for theg y Jødlynndtt, tha wille ieg ßaa giiernne giiørett, ßom thet war for meg siielffuer. Giiør well oc ßeg mynn søster oc thynne børnn mange m gode natthr. Ladher Jøtthe ßege etther alle mange m godhe natthr. Dattum Kiiøbindhagenn fredag efftther sancttj Knudt konngis dag aar etc. 1550.

Knudtt Giildenstiierne.

(Mogens Gyldenstjernes Paaskrift bagpaa:)

K. Crystierns fordrag for Agershus. 1)

s. 182

Køge, 13. Juli 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

I Anledning af hans Skrivelse paa den Persons Vegne, som han tilforn har faaet Kongens Skrivelse 2) om, anmoder Kongen ham om, at han ikke befatter sig med ham, uden saa var, at han foretog noget andet, som ikke lideligt var, men alligevel at have godt Opseende med ham. Køge, Søndagen næst efter Knud Konges Dag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl.

s. 182

København, 11. August 1550.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.

Dronningen sender ham et Brev til Jacob Sparre til Svanholm om en Ganger og beder ham sende det til Jacob Sparre.

Dorothea mett Guds naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis drottningh etc. Vor synnderligh gunsth tillfornn. Wiider, att wij nu skicke till etther ett wortt breff 3), som wij haffue tills. 183 schreffuitt oss elskelige Jacob Sparre till Suannholm om en ganngere; thy bede wy etther och begere, attj strags wille forskicke hannom samme wortt breff till hennde. Ther mett skeer oss synnderligenn till willie. Befallendis etther Gud. Schreffuitt paa Kiøpnehaffnns slott mandagenn nesth effter sancti Laurentij martiris dagh aar etc. mdl.

Vnder wortt signett.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Oss elskelige her Mogenns Gyldennsternn, ridder, embitzmanndt paa Malmøehuss.

s. 183

København, 20. August 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til paa Kongens Vegne at skænke Præsten i Malmø, Lector Anders, et Par gode Øksne til Hjælp til at gøre hans Datters Bryllup. København, Onsdag næst efter vor Frue assumptionis.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at skycke lechtor Ander[s] 2 øxne pa k. mt. wegne.

s. 183

København, 26. August 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl. Lensmænd.

Befaling om straks at skikke til Københavns Slot de Øksne, som han har oppebaaret for Sagefald, Gaardfæstning m. m., da der er stor Brøst for Fetalje paa Slottet. København, Tirsdagen næst efter St. Bartholomei apostoli Dag.

Efterskrift til Mogens Gyldenstjerne alene: Anmodning om at sende disse Øksne levende.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at skyche øxen ouer tyl Københaun leuendis. —T. o. a. L. 3, 175. — Tr. (undt. Efterskriften): D. Mag. 4. R. V, 315.

s. 184

Ystad, 23. September 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl. Lensmcend i Skaane.

Befaling om Tienden i Skaane, der efter Sigende ikke betales retteligt. Ystad, Tirsdagen næst efter St. Mathei apostoli Dag.

T. o. a. L. 3, 187. — Tr.: D. Mag. 4. R. V, 328.

s. 184

[Aahus], 27. September 1550.
Kgl• Missive til Mogens Gyldenstjerne, Peder Skram, Claus Urne og Sti Pors.

Befaling om at undersøge Almindingen i Skaane. [Aahus], Lørdagen næst efter St. Mathæi apostoli Dag.

T. o. a. L. 3, 190. — Tr.: D. Mag. 4. R. V, 332 f.

s. 184

Aahus, 28. September 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har tilladt Bønderne i Jerrestad Herred at hjælpe Indbyggerne i Symmershafn med at gøre deres Havn færdig. Aahus, St. Michaelis Aften.

T. o. a. L. 3, 188. — Tr.: D. Mag. 4. R. V, 329 f.

s. 184

København, 12. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at lade affatte en klar Jordebog paa de Len, som han har i Forlening af Kongen, med al deres Gods og Rente m. m. og at gøre en klar Summarum paa, hvor meget samme Len renter, og sende Jordebogen til Hofmester Esge Bilde og Rentemester Eskil Oxe. København, Søndag næst efter St. Dionisii Dag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Om skoue, affuel oc fyske wand. — T. o. a. L. 3, 203.— Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 160f.

s. 185

København, 14. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Efter hans Begæring sender Kongen Mester Lytke, som skal gøre den Vandkunst paa Malmøhus, for at han kan raadslaa med ham om den og forhandle med Borgmestre og Raad i Malmø, at han nu i Vinter maa støve det saa højt, som det kan, for at han deraf kan forfare, hvor højt det kan blive om Sommeren.

Hans Anmodning om en Kartove kan ikke efterkommes, men han skal se selv at finde Raad til Kobber og støbe en Kartove deraf.

Med Hensyn til Handelen med de Trudsønner 1) beder Kongen ham paatage sig den og handle derom med dem bedst muligt, enten med Penge eller andet Gods.

Kongen sender ham til videre Besørgelse Breve til Lensmændene der i Landet om at frede Adelvildt.

Ligeledes sender Kongen Breve til Læsning paa Landstinget, at Bønderne ikke maa løbe med Bøsser i Skovene og at de skal istandsætte Broerne og Vejene.

Kongen sender ham ogsaa det Brev, som han har tilsendt Sti Pors, Embedsmand i Lund, om, at han skal begive sig til Malmøhus med alt Boskab og Fetalje og blive hos ham paa Slottet, om noget paakommer.

Efter hans Forslag sender Kongen Breve til Købstæderne ved Strandsiden. at de ikke maa tilstede, at Heste udføres, hvilke Breve han straks skal forskikke hver til Hænde. København, Tirsdagen næst efter St. Dionysii Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: om en biisse oc anden slotzbehoff anno 50. — T. o. a. L.3, 205. —Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 163f.

s. 185

København, 14. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Forbud mod, at han i sit Len jager eller lader jage Hjorte, Hinde, Raadyr eller andet Vildt i Kronens Skove, men hvis han vil jage, skal han jage paa de fælles Skove, som Riddersmændsmænd har Lod og Del i. København, Tirsdagen efter St. Dionysii Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at frede wyld. — T. o. a. L. 3, 209. — Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 165.

s. 186

København, 17. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstierne.

Da Kongen erfarer, at der ved Malmø skal udskibes Korn og salt Kød mod Kongens Forbud og at der skal ligge et Skib af Stæderne i Høll 1) i hans Len, som skal have salt Kød og andre forbudne Varer inde, anmoder Kongen ham om at have flittigt Tilsyn med, at intet udføres mod Kongens Forbud. København, Fredagen næst efter St. Galli Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at hynderre tennom, som kiød vdførre vden forloff.

s. 186

Roskilde, 21. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen sender ham sit aabne Brev til menige Almue i Skaane og beder ham straks lade det forkynde og rette sig efter at være Kongens Statholder i Skaane under Kongens Fraværelse. Roskilde, Tirsdagen næst efter St. Luce evangeliste Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at werre statholler ao. 50. — Jfr. T. a. o. L. 3, 222, D. Mag. 4. R. VI, 233.

s. 186

Nyborg, 28. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen anmoder ham om straks at begive sig til Købstæderne Ystad, Trelleborg, Falsterbo, Skanør og Malmø og give Borgmestre, Raadmænd og menige Almue til Kende, at baade Indenlandske og Udenlandske, som losser og lader for deres Byer, herefter ikke maa sejle nogetsteds inden eller uden Riget, uden at de har Borgmestre og Raads Søbrev paa, fra hvilken By de udløber, hvor de hører hjemme, hvorhen de vil og med hvad Gods de er lastede, og at de har Kongens Tolders Toldseddel paa, hvor meget de har fortoldet. De, som passerer Helsingør, skal stryge og forevise Søbrev og Toldseddel for Tolderen under Fortabelse af Skib og Gods.

s. 187Ligeledes skal Borgmestrene indskærpe Forbudet mod Udførsel af Øksne, Kød, Korn og andre Varer. Nyborg, sanctorum Simonis et Judæ apostolorum Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Befallyng tyl Købstederne pa seglads oc forbud. — T. o. a. L. 3, 222. — Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 231.

s. 187

Nyborg, 31. Oktober 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Falkefængerne i hans Len skal fremtidigt af alle Gerfalke, som de fanger, sælge Kongen hver tredje for 6 Dir. Stk.. og andre Fugle og Falke skal de sælge for Halvdelen, men alligevel skal de give Falkeleje til Kronen.

De Falkefængere, som ikke har Kongens Brev paa Falkelejerne, skal straks begive sig til Kongen og tage Brev derpaa. Nyborg, Fredagen næst efter Simonis et Jude apostolorum Dag 1).

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: om falckefanger etc. 50. — T. o. a. L. 220. — Tr. i Uddrag i D. Mag. 4. R. V, 229.

s. 187

Nyborg, 25. November 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Paa Grund af Frygten for Dyrtid paa Levnedsmidler skal han begive sig til Købstæderne og Herredstingene for at erfare, om Menigmand ønsker Forbud mod Udførsel af Korn, Kød og anden Fetalje, og forlange skriftligt Svar sendt til Kongen inden St. Thomis Apostel Dag [21. Decbr.], hvorefter Kongen vil raadslaa med Danmarks Riges Raad om, hvad der kan gøres. Nyborg, St. Karine Dag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: anamet ten 5 dag December anno 1550 pa forbudt. — T. o. a. L. 3, 245. — Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 248.

s. 188

Nyborg, 12. December 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl.

Disse efterskrevne Danmarks Riges Raad fik Brev om Penninge at laane

K.M.: Herr Mogens Gyldenstjerne 1000 Dir. . . . . Nyborg, St. Lucie virginis Aften.

T. o. a. L. 3, 254. — Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 327.

s. 188

Nyborg, 27. December 1550.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen og Danmarks Riges Raad har paa Grund af den store Dyrtid udstedt et almindeligt Forbud mod Udførsel af Korn og Fetalje indtil førstkommende Paaskedag. Derefter skal Forbudet vedblive at gælde for Grise, Øksne, Honning og alt saltet Kød, indtil det ophæves ved et Kongebrev. Han skal lade Forbudet forkynde i sit Len. Nyborg, tredje Dag Jul 1551 1).

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at bestylle forbud tyl paske pa korn oc fremdelles pa kød. Om forbudh.

T. o. a.L. 3, 260. — Tr.: D. Mag. 4. R. VI, 333.

s. 188

Nyborg, 31. Januar 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har tilskrevet Borgmestre og Raad i Malmø om Forfærdigelse af den Port, som man drager igennem ud til Falsterbo. Han skal undervise dem om, hvorledes den kan gøres færdig belejligst baade for Slottet og Byen og Porten komme noget længere fra Slotsgraven. Nyborg, Lørdagen efter St. Pauli Dag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: pa ten port i Malmø anno 51. — T. o. a. L. 3, 274. — Tr.: K. Brb.

s. 188

Nyborg, 3. Februar 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har givet Esge Bille Befaling til at undersøge, om Claus Bille trøster sig til at holde Bahus Slot mod et muligt Angreb fra Kong Gustavs. 189 af Sverig. Han anmodes nu om paa lignende Maade at erkyndige sig hos Lave Ulfstandom Varberg Slot. Nyborg, Tirsdagen næst efter vor Frue Dag Kyndermisse.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: pa Bahus oc Wordbierg ao. 51. — T. o. a. L. 3, 276. — Tr.: NRR I, 128 (hvor dog Datoen er sat til 9. Febr.).

s. 189

Nyborg, 9. Februar 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling om at begive sig til Nyborg Slot til Midfaste Søndag senest [8. Marts], da Kongen vil raadslaa med ham om Rigets Anliggender. Ny¬borg, Mandagen efter Fastelavns Søndag.

Orig. m. Spor af Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at kame tyl herredag ao 51. — T. o. a. L. 3, 297. — Tr.: K. Brb.

s. 189

Uden Tid og Sted [før 23. Febr. 1551].
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han klager over sine Fjender og beder ham tale sin Sag hos Kongen.

Kjere her Maaenss, jeg haffver oc ssaa ssportt, ad de Broder haffver dom 1) der ffoorssamlett oc ssankett, hvor den ttyvff oc foorreder ttill hope y dette lan er, ssom jeg har ffoordeltt mett laaff oc mett rett, oc mene de der mett ad aaverffalle mig oc aaver bvllre mig, ssaa jeg skvlle der vere ffoor hvor manss aaverlaab, ljge ssom meg mangffaallig skett er ttill faaren, og her Axssell Brade haffver bestillitt, oc ssaa skvlle jeg haffve kongelig magestatt vgvnst oc vere beløgen ffoor hanss naade ttill mett oc ike maa nyde hvorken dom ffraa heressttjng eller lanstjng efftter laaven oc efftter ressessen, anett en ssom de vjlle nw gørett oc haffvett. Kiere her Maaenss, thy beder ieg etter ganske gerne, ad y ville vel gøre oc ffoorhanles. 190 altting hooss kongeleg magestatt, ad hanss naade ike ttillsteder, ad mig ssligtt aaverlast oc aaverlaab ike sker, oc han vjlle vere mig en naadig oc gonstig here oc ike ttro ssadan løgen oc bedregerj, ssom de meg epaa brjngger; jeg vil vere hanss naade en villig oc en ttro vnerdanig ttyener, y hvor hanss naade mig jbehoff haffver att brvge etc. Kjere her Maaenss, jeg stiller nv al mjn ssag jng y etterss hener; y hvad y gøre eller lade der epaa, dett lader jeg meg aldelliss mett ad nøwe, oc beder jeg etter gerne, ad y ffoorlade mig, ad jeg byer ssaa rvnelig aaver etter; j hvor [jeg] kan ttyene etter mett ljff eller goss jgen, vil jeg alttyd gerne gøre, oc y vjlle velgøre oc lade Laak strax komme ttill mig jgen, oc y vjlle sselffve have den vmage oc ttallitt mett mig, nar y haffve hanlett met kongelig magestatt ljge ssom ffoor skreffvett stor. Jeg ttor(!) oc Johan Ffrjss ssaa vel, ad han ike vnffaller mig eller ttillsteder, ad meg ssligtt aavervaal sker eller mitt skvlle ssaa ttagess mig ffraa. Her mett vel jeg haffve etter de hellig ttreffaalighed befal- lendis.

Udateret Skrivelse uden Stedsangivelse med Jep Tordsen Sparres Haand.

s. 190

Uden Tid og Sted. 1)
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Han beder om at faa Svar tilbage med samme Bud.

Beder jeg etter gerne ad, om j wille byde mig ett anttwor ttill jgen mett dette ssame bvd, hvor efftter jeg mig rette skal.

Udateret Seddel uden Stedsangivelse, med Jep Tordsen Sparres Haand.

s. 191

Nyborg, 23. Februar 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Om Udskrivning af Karle til Flaaden. Nyborg, Mandagen post dom. reminiscere.

T. o. a. L. 3, 288. — Tr.: K. Brb.

s. 191

Koldinghus, 1. Marts 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Paa Grund af det onde Føre skal han ikke, som tilskrevet, møde Mid- faste Søndag [8. Marts] i Nyborg, men Søndagen Judica [15. Marts] i Kø¬benhavn, hvor Kongens Fuldmægtige skal forhandle med ham og andre Raader om Rigens Ærende og Hverv. Koldinghus, Søndagen Oculi.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at heredagen er op[sat] ao 5[ 1 ]. — T. o. a. L. 3, 294. — Tr.: K. Brb.

s. 191

Flensborg, 14. Marts 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har skrevet til Sti Pors om at lade optage et Register paa alle de Breve, som han har i Forvaring angaaende Jep Tordsens Sag, og begive sig til Mogens Gyldenstjerne med Brevene og Registret. Naar Sti Pors kommer til ham, skal de sammen lade optage et Register paa alle de Breve, som han har angaaende Jep Tordsens Sag, og sende bægge Dele til Kongen, som vil forvare dem i sit Kancelli 1). Flensborg, Lørdagen post Lætare.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Jep Torssens breffue. — T. o. a. L. 3, 300. — Tr.: K. Brb.

s. 192

København, 14. Maj 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen anmoder ham om at komme til København Søndagen efter St. Bonifacii Dag [7. Juni], da han har noget magtpaaliggende at tale med ham om. København, Torsdagen efter Søndagen Exaudi.

Orig. m. Spor af paatr. Segl. — T. o. a. L. 3, 350. — Tr.: K. Brb.

s. 192

København, 13. Juni 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Om Levering af 10 Læster Kalk til Kirkebygningen i Helsingør. København, St. Antonii Dag.

Udt. i T. o. a. L. 3, 363. — Tr.: Geh. Ark. Aarsb. III, 38. — K. Brb.

s. 192

København, [mellem 21. og 23. Juni 1551].
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Om Undersøgelse af Sagen mod Anders Nielsen Ystad.

Udt. i T. o. a. L. 3, 370. — Tr.: K. Brb.

s. 192

København, 27. Juni 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

I Henhold til Kongens aabne Brev til Skaanefar Landsting skal han tilsige Adelen, Riddersmænd, Fruer og Jomfruer i Skaane, Halland, Bleking og Lister til at møde i København Torsdag næst efter St. Knud Konges Dag [16. Juli]. København, Lørdag næst efter St. Hans Midsommerdag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl. — T. o. a. L, 3, 378. — Tr.: K. Brb.

s. 192

København, 20. Juli 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Brevviseren Hans Kamppe af Rostock har klaget for Kongen, at Borgmestre, Raadmænd og Byfoged i Trelleborg har frataget ham nogen Havre,s. 193 stokket og blokket ham og taget hans Breve fra ham. Derfor skal han med det første kalde samme Sag for sig i Rette og hjælpe ham efter Lov og Ret. København, St. Margrethe Dag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at hørre ten sag met dy treeborg oc pumerske mend.

s. 193

København, 27. Juli 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til i hans Len at lade forkynde det af Kongen og Rigsraadet udstedte almindelige Forbud mod Udførsel af Græsøksne, Honning, Salt, Faare- og Lammekød. Mandag efter St. Jacobi apostoli Dag.

Orig. m. paatr. Segl; paa det til Seglet benyttede Papir Mogens Gyldenstjernes egenh. Paategn.: ten 9 augusty anamet ieg tette breff paa forbud pa øxn oc kødt. — T. o. a, L. 3, 401. — Tr.: K. Brb.

s. 193

Sørup, 1. September 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til sammen med de andre Rigsraader at møde St. Matthæi apostoli Dag [21. Septbr.] i København for at raadslaa med Kongen. Siøruppe, St. Egidii Dag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Matej aposte tyl heredag. —- T. o. a. L. 3, 404. — Tr.: K. Brb.

s. 193

København, 12. Oktober 1551.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen sender ham Fløjl til en Kjortel, som Kongens Søsters, Frøken Dorotheas Jomfru skal have, og beder ham overantvorde hende Fløjlet. Mandag efter Dionysii Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: om lyffdyng Elysebett vdj lantte Meckeborig, haltride oc 20 r. f. arlig; vden iacht; icke skau, vden illebran; huad Grabou icke tyl recke, at tage vdj Grybs mølle. Hartug Hans wyl døme ten arttyckel om tet fargangen ars rentte.

13

s. 194

(Med en anden Haand:) oc wille i wel jore Erick oc giffwe wos her pa ethers meninghe oc scrifftliche ienswar tilkende. 1)

Tr. (undt. Paategn.): D. Mag. V, 11.

s. 194

København, 22. Oktober 1551.
Kgl Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen gentager sin tidligere Befaling til ham om at skaffe Brevviseren Ludvig Guldvæver nogen Fetalje. Torsdagen efter St. Galli Dag.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Ladwyg — anamet 6. december.

s. 195

Dronningborg, 8. Januar 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling om paa Herredstingene i hans Len at indskærpe Overholdelsen af den kgl. Ordinans om de Fattige, der gaar om Almisse. Fredagen efter Helligtrekongers Dag.

Orig. m. paatr. Segl. Paa Bagsiden Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at bestylle met dy fattige folck, som gange at tiige pa lands biirne. — T. o. a. L. 4, 11. — Tr.: K. Brb.

s. 195

Dronningborg, 14. Februar 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Fru Eline Herr Maurits Olsens, Ridders, Efterleverske 1) har klaget over, at en af hendes Tjenere ved Navn Samsing er kommen i Klammeri med en af hans Fogder og har gjort ham Saar, og beklager, at Fogden og hans Slægt og Venner fejder og undsiger Samsing, saa han ikke kan blive i Skaane. Kongen beder ham sørge for, at Tjeneren kan blive i Skaane ufejdet af Fogden og hans Slægt og, hvis de har nogen Tiltale mod Fru Elines Tjener, at de da tiltaler ham med Lov og Ret. St. Valentins Dag.

Orig. m. paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Om Samsyng, som hug fyngeren af Olluff Lack.

s. 195

Dronningborg, 16. April 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har tilskrevet Tolder i Helsingør Sander Leyel, at han skal holde i Rette nogle hamborgske, hollandske og danske 2) Skippere, som har forløbet Tolden. Kongen beder ham om, hvis Sander Leyel henvender sig til ham med dette Brev, at han da straks begiver sig til Helsingør og dømmer i disse Sager. Paaskeaften.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at døme om tet engelske Gods.

Tilsvarende Breve til Peder Skram og Herluf Trolle omtales i et Miss. af s. D. til Sandel Leyel, se T. o. a. L. 4, 83, hvor Mogens Gyldenstjerne ikke er nævnt.

s. 196

Viborg, 28. April 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen beder ham møde paa den almindelige Herredag i København St. Hansdag Midsommer [24. Juni],

Orig. m. Spor af paatr. Segl og T. o. a. L. 4, 89. — Tr.: K- Brb.

s. 196

Viborg, 29. April 1552.
Kgl• Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen beder ham hemmeligt og uformærkt sende et paalideligt Bud ind i Sverig for der at erfare al Lejlighed og derefter meddele Kongen det. Fredag efter Qvasimodogeniti Søndag.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at sende bud ind vdy Suerig.

s. 196

København, 26. Juli 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at mønstre Adelens Rustning i Malmø, Lundegaards og Gladsakse Len samt i Fers Herred i Skaane. Tirsdag efter S. Jacobi ap. Dag.

T. o. a. L. 4, 165. — Tr.: K. Brb.

s. 196

Krogen, 1. August 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen beder ham straks komme til sig, „hvor I os først finde kan"“. Mandagen efter St. Olufs Dag.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: At kome tyl k. mt. illigen.

s. 196

Esrom Kloster, 20. August 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen beder ham fly sig de flest mulige Snogeskind, som han kan faa i sit Len. Lørdagen efter vor Frue Dag assumptionis.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: snoge skynd.

s. 197

København, 12. September 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen agter til Foraaret at lade bygge paa Københavns Slot og har derfor tilskrevet Sti Pors 1) paa Kongens Gaard i Lund, at han skal lade brænde i Slottets 2) Teglovn Sten og Kalk. Kongen beder derfor Mogens Gyldenstjerne om at lade ham faa samme Teglovn. Mandag efter Vor Frue Dag nativitatis.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: At lade Sty Pors ten tegl oun.

s. 197

København, 13. September 1552.
Kgl. Missive 3) til Mogens Gyldenstjerne.

Undersaatterne i Oxie Herred og Skiødtz Herred har ved deres Fuldmægtige givet Kongen tilkende, at de for nogen Tid siden har givet Ejler Hardenberg 4 Læster og 2 Pd. Byg og 200 Tdr. Havre, da han havde Malmø Slot i Forlening, mod at han skulde holde Giødersløff Bro færdig for dem i 24 Aar. Broen er nu brøstfalden, og da Ejler Hardenberg har oppebaaret samme Byg og Havre paa Kongens Vegne, beder Kongen ham nu gøre samme Bro færdig og holde den ved Magt. Tirsdagen efter Vor Frue Dag nativitatis.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: om Gødersløff bro at ferde.

s. 197

København, 13. September 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen anmoder ham om at give det Bud, som han sender til Børge Ulfstand efter nogle Faar, Underholdning, Mad og Ø1 og Folk til at drive Faarene igennem hans Len. Tirsdagen efter vor Frue Dag nativitatis.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Om far at skycke fran Børre Vlstand.

s. 198

København, 20. September 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

De tyske Købmænd, som ligger paa Fiskeri i Malmø, har klaget over, at Borgmestre og Raad i Malmø har „βeett"“ (ɔ: fængslet) en af deres Købmænd, fordi han skal have holdt det tyske Kompagni der i Byen. Kongen anmoder ham derfor om straks at faa at vide hos Borgmestre og Raad Grunden hertil og hvorledes Sagen er forløben. Tirsdagen efter Helligkors Dag exaltationis.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: Om ten købmand dy sette vdy Malmø.

s. 198

København, 27. September 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Brevviseren skal paa Lensmand paa Laholm Børge Ulfstands Gaard Glimminge hente nogle langropede Faar, og Kongen beder ham derfor yde Budet Hjælp til at drive Faarene til Malmø og færge dem over Færgestedet mellem Malmø og København. Kongen har tilforn 1) tilskrevet ham herom, men ved ikke, om han har faaet Brevet. Tirsdag efter St. Mauritii Dag.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: At skycke far fra Børre Vlstand.

s. 198

Falsterbo, 29. September 1552.
Antonius Redelstorp til Mogens Gyldenstjerne.

Han meddeler, at et Skib er ankommet med et Ur og Krukker, og beder ham lade dem afhente. Han beder ham skaffe sig Tilladelse til at udføre 1/2 Læst Flæsk eller mere derfra eller fra Albuen (Malmø), da hans Fader, fra hvem han vedlægger et Brev, har bedt ham salte noget til sig.

Gestrenger ehrnvester her. Nach erbieding myns diensts thu ick j. g. tho weten, dat heut ahn den auendt ein schude vp de reide gekamen is, darby hebbe ick den seiger vnd kruken bekamen, derhaluen wolle j. g. sulcks van my halen laten. Ock gestrenge ehrnvester her, weres. 199wol myn fruntlick bidden, wo idt sin mochte, dat my iw gestr. wolle vorhelpen, dat ick j last flesch, efft so vele idt syn konde, vth schepen mochte, wolde ick gern na mynem geringen vormoge weddervmme vorschulden, mochte idt hir tho Falsterbo nicht sin, wolde ick wol thon Elbagen kamen vnd soltent dar; wil sulcks by j. g. gestellet hebben. Mochte es geschehn, were wol myn bede, wo aber nicht, bin ick ock wol tho freden vnd bidde, j. g. wolle my nicht vorargen, dat ick sulcks by j. g. fordere. Myn vader hefft my dar vmme geschreuenn, dat ick em wat solten schal, so ickt mach vthschepen. Vorm jare hadde ick j. g. vorschrifft ahn den tolner alhir, kundet dennoch schwerlich genoch erlangen; jck wilt jn j. g. gefallen gestellet hebben, wat j. g. hir jn tho donde is, vnd bidde nochmals, j. g. wolle my nicht vorargen, dat ick j. g. so dristlick anlange. Jck schicke j. g. alhir einen brieff van mynem vader vnd dho j. g. Godt dem almechtigen bevhelen. Datum Falsterbo ahm sanct Michelis dag anno etc. 52.

E. g.
stets williger
Antonius Redelstorp.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen ehrnvesten her Magnus Guldenstern, ridder, stadthalder vp dem koniglichen huße Elbagen, mynem gunstigen hernn, dienstlich.

Breffue efter Anes fader om Bersholm oc andere(!) 1).

s. 199

København. 4. Oktober 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Malmøhus, „eller hanns fogett wdj hans frauerelße ther samestetzs“.

Kongen har beordret Brevviseren Morten Jude fra København til Falsterbo og tilbage og beder derfor Mogens Gyldenstjerne fly ham gode Heste og en Vogn fra Malmø til Falsterbo og tilbage igen. Tirsdag efter St. Mikkels Dag.

s. 200

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at skycke en wogn tyl Falsterbo.

s. 200

Hjelmsø, 24. Oktober 1552.
Aksel Rosenkrantz og Peder Christiernsen [Dyre] til Mogens Gyldenstjerne. 1)

Som saa mange Gange før beder han Mogens Gyldenstjerne meddele, hvornaar de kan faa Aksels og hans afdøde Hustrus Gældsbreve til ham at se, for at de kan faa Gældens Størrelse at vide og fuldgøre Brevene. De sender nogen Rente af Hovedstolen og beder ham meddele Overbringeren, Anders Skrædder, hvor megen Rente han skal have, da de vil betale den efter hans Breves Lydelse 2).

Myn ganske welvelligh helsenn nw och altidh tillforn sent met wor herre, kere her Mons Gyllenstyernn, synderlige gode wenn, nest all tilbørlligh tacksyelse. Kerre her Mons, som ether well fortencker, at iegh har tit ocs. 201 offte bode myntlig oc met skrifft were[t] begerendis ath wide paa Axsels wegnne, huad geld hann oc hans salige høstru ether skyllig er, oc y altid gyue megh fore, athi yngen tyd erre ledigh ath lade megh faa breuen at see, saa er en nw bode Axsels oc myn kierligen bønn oc forskrifft till ether, athi ville vell gøre oc skrifftligen gyue wos till kende, naar ath wy maate faa samme breff ath see, dy wy ville gernne same breue fullgøre, saa det skulle werre wden ether skade. Kerre her Mons, saa sender bode Axsell oc ieg ether met thenne vor tyenne[r] Anders skreder nogenn renthe aff ethers houet staall och gernne er begerendis aff ether, athi ville well gøre och gyue ham till kende paa vore vegnne, huor megen renthe y skall haue deraff, da ville bode Axsell och iegh gøre ether renthe fyllest effter ethrs breues lydelse.

Kerre her Mons, ramer nw bode Axsells och mith oc thet fatig barns beste for Gudz skylldh oc som vor gode tro oc loue er till ether, oc ber vy ether oc gernne, athi wille byude woss ether wellie tillbage igen. Her met ether Gudh almectegste befalendis met all den dell, y vell will. Skreuet aff Hyelmsø mondagen nest fore sancti Symone et Jude dag mdlii.

Axsell Rosenkrantz.
Peder Christenson.

(Bagpaa: Mærker af 2 Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbyrdigh man och strenge ryder her Mogens Gyllenstyern till Fultofft oc høuitzman paa Malmøhus, ydmygeligenn tillskreuet.

Af Per Crystiernssen om rentte $$#, Anders skreder skulle gyffue.

s. 202

Uden Sted [5. November?] 1552. 1)
Mogens Rosenkrantz til Mogens Gyldenstjerne.

Han har talt med Claus Urne om den Sag, der var dem imellem; den er udsat til det første Ting efter Paaske. Han har budt op de 4000 Dlr. for Jep Tordsens Gods, men er bleven afvist ved Herredsting og Landsting. Om hans Sag om en Kæde. Han har faaet Bud fra Tage [Thott] og vil tale med ham om det.

Vennliigh kiierligh hiilsen altiid fforsenntt met wor here. Kiiere her Monns, ßuoer och beßynderliigh godhe wenn, betacker iegh edher giiernne ffor altt gott, ßom y mig vdj mannge maadhe giiortt oc beuisth haffuiir, huilkiitt ieg wiill alltiid giiernne fforskylle met edher vdj alle de maadhe, ßom ieg wiidh edher tiil wiilliie kann were, Bom ieg edher tiiss plegtiig er etc., kiiere her Monnss, oc Berdeliis iegh war hoss edher, attj oc Anne giiordhe Baare well ymodh migh. Var ieg tiill monns 2) met Klauss Wrnne om denn sagh, ßom y viid, att voss var y melom, er hun opsatt tiill søgnne ting effttiir paaske, oc da att mødhe ygen; dii[ß]liigiste bød ieg op de iiij tussin dalliir ffor Jep Torssenns gotts, da bleff ieg affwiist tiill heritt[s]tiing oc siiden tiill lands tiingh. Ber ieg edher giierne omid, kiiere her Monns, atj viille vere y min sagh, som y loffuiitt mig, om denn kedhe. Kom Tagis budh tiill mig her vdj by[en], droff ieg henn tiill ham oc viill tal[e] met hannom. Her met eder Gud beffal[indis]. Ber ieg eder giiernne omid, attj siigiir Anne och edhers kiiere børnn mang[e] godhe netthir. Anno dominj mdlij lør. . . . . . ffamcti Ottis(!).

Monns Rossiin Kra. . .

s. 203

(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldetistjernes Paaskrift:)

Erliigh oc welbyrdiigh mannd och strenng riidhiir her Mons Gyldinstiiernn, høuidsmand paa Malmøs hus, k. tiillkomindis tette breff.

Mons Rossencrands opbød л pa Jep Torssens goodz.

s. 203

Nyborg, 19. December 1552.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongens Hofsinde Peder Christiernsen [Dyre] har ladet berette for Kongen, at Mogens Gyldenstjerne skal have nogle Breve, som hans Svoger Aksel Clausen [Rosenkrantz] og Fru Magdalene, hans Søster, skal have givet ham. Han er villig til at opfylde Brevene, men beklager sig over, at han, der er det fattige, moderløse Barns 1) Værge, ikke maa faa at vide, hvad samme Breve lyder paa, oe sluttet et Forlig mellem Parterne, hvorefter Mogens Gyldenstjerne skulde have sit Tilgodehavende mod at udlevere Brevene (Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. g at samme Barn derover skulde lide Skade. Kongen beder ham derfor, at han retter sig selv deri. Mandag efter St. Lucie virginis Dag.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: om Per Chrystiernsenn.

s. 203

U. St. [før 25.] Januar 1553. 2)
Margrete Gyldenstjerne Erik Banners til Mogens Gyldenstjerne.

Hun har skrevet til ham fra Kolding og meddelt Fru Anne Hr. Laves Beskyldninger til Kongen mod dem om det svenske Gods, som de skiftede med denne. Herredagen har været samlet i 14 Dage og skulde være fortsat omkring 16. Jan., men de var begyndt at dø der, inden de drog bort, og tager dette til, vil de sikkert mødes i Randers, da Herredagen sikkert skal behandle den paatænkte Skat. Hendes Mand skal nok varetage hanss. 204 Bedste. Omtaler hans korte Ophold i Malmø og Faren for ham og hans Nærmeste samt hans Plan om at opgive sit Len, hans Gods paa Fyen og det af ham ønskede Mageskifte. Meddeler Oplysninger om Krigen i Tyskland. Peder Oxe er ikke kommet tilbage. Broderen Gabriel er nu i Kolding og er svag. Om Sagen mellem Peder Christiernsen [Dyre] og Flensborg Købmanden. Om Knud Gyldenstjerne og Iver Lykkes Len.

Myn wenljg sjsterljg kerlig helsen met al trweljg erbedinge af mjn rjnge formoge och macht nu och de dage, ieg lefwer. Kere Mons och a. k. b., djn ljke och welfarth wnde meg altjt Guth fader for sjn kere søn ath hore och spore tjl deg och djn høstruf och børn etc. Kere broder,som du. . . . . . .du ike i lang tjt har hørth tyl meg elder fath bref fra meg, sa kende thet Guth, ath thet er meg i modt, ath ieg ike tjder kan fange both fra djn høstruf och deg, ejn ieg gør; men sa tjt som meg bodt stedes i den ejgen, da sriffwer(!) ieg alth deg tjl, sa scref ieg deg nu tjl af Koldjng, nw ieg wor dere, alth, hwes ieg dere forfare kunde, och tror ike anthet ejn i hafwe alth fath mjn scrifwelse, dj ieg fejk Ejngeborig Lejberthz thet, och hwn lofweth meg sa westh ath sejl strax føre eder thet, och sa har ieg nu screfueth Anne alth om here Lafwe 1), ath han wor i Koldjng iii neter, och hwath ieg kunde forfare, hans erende wor; men i Fjn spurde ieg, ath han skulde hafwe saft for mjn heres n, ath wj hafde forsejth worth swenske gos, føre wj schefte met hans nade, och skulde haffwe foth min here ejth rjgester pa, hwes thet skilte, føren wj fengeth. Kan du wel tro, thet wor ike pa worth beste; men lath deg ike merke for nogen, føren du hører thet af andere, for thet er meg kun sa hemeljg saft, men thet weth wel flere, for her Lafwe kan ike sel wel tj te sjn eigen sag, des bere men ler ath kende ham. Sa hofwes meg och, ner de tjl talde om same sag, da blifwer dere wel swor tjl, men madg wede walk deres gude mennjng 2). Sa west du wel, aths. 205 here dagen har i i forten dage haft ejnde, och ljth er ejn nu for honden ath. . . . (?) ein gelte elder hafde ath sede, men om de hjljge iii konger skwlde de alth. . . . . .igen. Men den owerste here wjl rade i alth, for thet begjnte ath dø dere, foren wj droffwe af, och begjnder thet nogeth fast, da kan du wel sel tenke, ath heren tøfwer dere ike lenge; da fa wj dem tjl Randers pa den tjt, for ieg er wes pa, ath heredagen gor for seg, for denne skath, som nu optages here, skal da anthwordes pa den tjt fra dem, och mere, ejn nu er ofuenbaret, for thette ma ejngen talde om; men de wede thet wel, som wth skal lejne; men twjlf ike pa ejt, ath dere som thet och komer deg tjl, som ieg ike pa twjlf, da skal Erik 1) gøre djth beste som sjt ejget. Lath ham kun fange djn wjlde ath wede; ieg kan nu inthet mere scrifve dere om; du tencke dere wel sel tjl met tjden. Kere broder, som du scrifwer om den skrøfweljg tjt dere er, och ath du kunde icke tøfwe pa Malmø vden iii neter, och blefe dere ii af djne søner igen, hwjlketh du gorde icke wel met at freste Guth och woge djne børn i fare, dere som du kunde bereth. Kan du ike tro den store sorig, ieg har nu i dene tjt for deg och djn hostruf och børn, ath eder skulde nogeth tjlkome, for thet er nu møgeth skrøfwelith alde wejne. Guth fader for sjn kere søns skjl beware eder alde samen for alth wnth, amen. Kere broder, hører ieg, ath djne grafwe ere nu rede. Guth hafwe lof och vnde deg ath lefwe och flj garden met, som du wjlth, sa er du ejn des frjr i djth sjn ath slejpe kongen lejn; men som Guth, ieg har inthet hørth dere tjl mere, ejn ieg hører i eders ej[en scriffu]else, for sa santh helpe meg Guth, at Eriks. 206 elder ieg weth dere ike om elder har hørth dere ejth ordt tjl, och har ejn spurth dere efter, da er meg saft, ath thet skulde were saft, och han skulde hafwe forlening here i lanthet; men i hore om altjng er, skal ieg were vde om ejth ath hafwe ejth ath wede, om dere er reth tjl; sa ska du wel snarth dere efter fa al beskejdt ath wede. K. b., som du scrifuer om djth gos i Fjn, da moth du wede, ath Erik och ieg drofve fra Koldjng och tjl Fjn ath høre wos om, och i same sag da wor Iørgens hystrowf hos vos och gorde Erik regenskaf for thette forgangen ors, och blef hun ham och møgeth skjldjg, och ieg weste inthet af djn sag, elders hafde ieg alth talth met hjnder dere om; ieg tror, thet skal ga wnderljg tjl met deg sa wel som met wos, for wj ere der lanst fra, vi hafwe och seth den, der er i ladegorth, ieg tror och, ath han skal och lyth tuwe dere tjl, for de, dere er om lanthet, wjlde elder tøre de ike fortørne, sa fa wj andere, som de wjlde wnde wos. Om thet skefte, du talde om, du wjlde hafwe, da west du wel, ath Erik samtjte thet, der han wor hos deg, och talde han och nu Crestowfer 1) tjl om sam sag, nu wj wore i Fyn; da safde han och ia, han wjlde wnde deg den gart, han dere hafde, for fjldeste; hwes wj kunde mage deg, west du vel, Erick gør gerne. Guth giffwe, du kunde kun sel kome och bestelde dyne erende, da blefwe thet som møgeth des bere bes[tellet, der] er nu ejngen, der forstanth har pa djne wene. Kere broder, som du begerer ath wede, hwath tjnder here er om den krjg, da west du wel, ath margrefven 2) tafte først ejth slaf, nu sjden de herer blefwe slafwen, och nu sege de, ath de hafwe werth samen igen, och nu skal margrefwen hafwe wndeth igen,s. 207 och wor hertug Heinrjch lofweth fjretjfwe tusende gulden af Medenborig; nu syn han tafte slafweth, wjlde de ingen pening gifwe ham. Thet er de tjnder, der wor i Koldjng, der wj drofw af. Peder Oxse er ike ejn hejm komen; ner han komer, da fa wj wel ath wede, hore thet seg begjfver i Tjslanth etc. Kere broder, Gabriel wor tjl worth brøldop, men han wor ike sel wde i marken met wos, men hans heste och folk wore hos wos, och wor han och nu i Kaldjng; men han er ejn nu fwl swag, sa han forma seg fwl ljt ath ga. Kere broder, som du scrifwer om Peder Cresternsøn 1), da wor den køfman af Flensborig i Koldjng och wjlde kere ham for mjn here; da wor kanseler ike tjl stede, men wor i Fjn, och dere drog han tjl ham; hwore thet gjk sjn, thet weth ieg ike, men ieg forstoth, han wjlde hafue ejn steining ower Per ath mode i Koldjng nu tjl første here dag, sa fa wj nu ath wide, hore dere om wjll gaa; men ieg tror alth, ath han men, ath altjn skal ga efter hans wjlie, for herren holte sa met ham nu i Køfwenhanf; men du kant ike tro, hore dere ejn nu taldes om, ath mjn here . . . . . . . . . . . met ham; men goth tal fejck aldrig wn ende; sa skal du och wel tro, thet gar deg och wel met Gus hejlp, hand wnder deg thet wel, du har reth tjl; anthet begerer du ike met heres hejlp. Som du och scrifwer, om der wjlde wanke nogeth enten tjl køfs elder panth, da forlath deg west tjl ejth, ath Erik skal handelde sa fljtjck i djn sag som nogen den wen, du hafwer, och skal du fange scrifwelse dere om, om dere komer sa i handel, som meg hofwes der gør met tjden, och scref ieg deg tjl af Koldjng, aths. 208 Knuth wjlde løse Jwer Ljkes len 1)); nu kom Ifwer tjl Koldjng och bøth ii tusen dalder mere pa sjth len ath forhøge thet met. Sa tror ieg, ath han beholder thet, men Knuth har dog ejth storth hadt af alde Jwers wener, och thet er wor ejgen neste slejcht; sa gør men tjt i gjrihejtet, der ejngen lempe har; nu skal Knuth kome tjl dene første here dag, och dere skal handes (!) met ham, sa forstar ieg, ath han skal hafwe Wiskjl kloster, och har thet aldrig werth wnder andere ejn ejn abeth, och er ejth mejchtjk goth crastel(!) oc heder Wiskjl. Om thet nu och gor for seg, thet wedt ieg ike, for thet wendes nu sa mange fol i werden. Myn kere broder, wjl ieg nu tjl denne tjt lade altjng besta; men thet første, ieg forfarer jder mere mening om . . . . . . . . . . . er anrøendes elder nogeth sjnder jth, skal du fange myn scrifwelse och al beskejdt ath wede om alt, thet første meg mogeljth were kan, och meg wese both tjl deg stedes kan. Sa beder ieg deg gerne, at du och altjt scrifwer meg, hore thet seg met deg begjfer. Guth fader for sjn kere søns skjl beware deg och alth, deg kerth er, nu i dene skrøfweljg tjt, och for alth haf ejngen omgengelse met dem, der komer af de komer af de(!) byer, som thet dør. Kere broder, tag nu dene myn scrifwelse i den beste mening, der beder ieg deg om, dj tjden wor meg nu korth; men rath och byth altjt ower meg som ower djn hwlde och tro sjster, och altjt gerne gør, hwes deg kerth were kan; der forlath deg westh tjl. Here met wyl ieg nu altjng hafwe besluth och deg de hjldjge tre foldigeshejth hafwe befaldeth tjl ewych tjt met lif och sejl och alth, deg kerth er. Guth wnde wos ath fjndes glade efter hans gudomeljg wjlde och beware wos fra alde de, wos skade kan enten tjl sel elder ljf, thet høre Gudt fader for sjn s. 209 kere søn skjl, amen. Kere broder, lader Ermegarth sege deg mange gude .netter, och tujl icke, ath hjnder skal skade, for thet f.lk kan gøre hjnder; Guth beware hjnders helbreth. Da. . . . . . . . . . . . .dagen for sante Pawls dag 1)) anno 1553.

Margrete Gjldenstern.

(Bagpaa: Rester af Seglet, følgende Udskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erljg och welbjrdig mand, her Mans Gjldenstern, rider, høftsman pa Malmø, myn kere broder, gans venljg tjl ejgen hant.

Om tet regyster, her Laue fyk k. mt. pa tet swenske gouds vdj Fiin.

s. 209

Nyborg, 5. Januar 1553.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til i Anledning af Rygter om Kong Gustavs Planer at sørge for Malmøhus og Skaane.

T. o. a. L. 4, 191. — Tr.: K. Brb.

s. 209

Odense, 29. Januar 1553.
Anton Bryske til Mogens Gyldenstjerne.

Han giver ham Anvisning paa, hvorledes han skal forholde sig i Anledning af, at Fru Ingeborg Jep Falks agter at stævne ham for Herredagen, og i hans Sag imod Peder Christiernsen Dyre.

Wenlig och kierlig helßen etther nw och altiidtt forßendtt met Gudt. Kiere her Mogens Gylenstierne, frende och synderlig gode wen, thacker jeg etther gantske giernes. 210 fore altt godtt, ßom i meg altiidtt giordtt och beuisth haffuer, huilckett jeg altiidtt gierne met etther forskylle will. Kiere her Mogens Gyllenstierne, ßom i skriffer meg till, att frue Ingeborig Jep Falkis haffuer thagitt riigens breffe offer etther 1)), saa ßender jeg etther therfore nw ett gienbreff modtt hinder, och nar hun thager steffning och i skulle were irette, tha mue y well ßende nøgagtige kopier fram aff the breffe, i haffue modtt hinder, epthertj j selff haffuer godßitt wtj were; men emodtt Per Christenssøn ther skulle i ßende hoffuitbreffene fram, epthertj handt haffwer godßitt, och skulle i eske godßitt, som thet liger och till thet herritzsting oc landsting, och lade Per Christenssøn kalle ther emodtt till ßin brofiell och ßende meg ßaa the tuende breffue aff herritzstingitt och Skaaninge landsting; ther epther will jeg ßende etther riigens forfylling offer hanom, saa attj skulle komme till godßit, som thet liger. Kiere frende, wtj alle the maade,, jeg nogen tiidtt kandtt were etther till willig eller thieneste, skall i alle thiide finde meg weluillig, thet Gudt almectigste kiende, ßom jeg nw och altiidtt will haffe etther befalitt, och giører well, kiere frende, och helßer etthers kiere høstru och børn met mange gode nather paa myne wegne. Schreffuitt wtj Otthenße syndagen epther sanctj Poelß dag conuersionis 1553.

14

Anthønis Bryske.

(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift :)

Erliig welbyrdige mandtt och strenge rider, her Mogens Gyllenstierne, høffuitzsmandt, paa Malmøßhus, sin kiere frende wenligenn tilschreffuit.

Antonye Briiske.

s. 211

Gisselfeld, 10. Februar 1553.
Peder Oxe til Mogens Gyldenstjerne.

Han har ladet Peder Christiernsen [Dyre] give Varsel for hans Brofjæl Hjelmsø om at svare Mogens Gyldenstjerne paa Lunde Landsting paa hans Tiltale. Han sender ham et Brev til Jens Brahe og beder ham ved Lejlighed sende det til denne.

Kerre her Monss. Nu iertt biud kam fran Fyen, kand ieg icke ladytt att skriffue eder till met samme iertt biud, en dog ieg ieg (!) veyd inthet sønerlicth att skryffue anytt, en vty dag haffuer ie[g] paa ierre veigne ladytt giffue Per Kristenssen varßell [for] hanss broßell Hielmssø 1)) att suarre eder till Lune lantyng for huess y haffue ham till att talle met rette; thet kuni nu ladde ij andre bøner vitne inen tinge, om behoff gørr[is], ty deth er vist. Sa ie[g] sener edder ith breff, som ieg haffuer skreffuith Ienss Bradde till, nar ier stediss buyd ther vty thene egen, attij ville ladytt ham faytt deith, y tøer icke vmage nogen aff ierre egen biud ther hen met, thet haffuer ingen hast met deytt, icke erre heller anen mening, anith en Ienss ville haffue sith gotz friith vty Norre. Kerre her Monss, ieg veyd nu inthet sønerlich att skriffue; men huar ieg kand tienne eder, fyne y meg ther altid villigen tilI, som sacth er etc. Her met eder Gud befalendis. Villy sies. 212 Anne mange godde netter paa myne veygne. Datum Gisselfeld fredagen nest for fastelaffen a d 1553.

Per Oxe.

(Seglet afrevet. Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbiurdig man och strenge ridder her Mogenss Gillenstern till Stierneholm, myn frenne, venligen.

At Per Crystiernsen er kaliet for syn brofiel.

s. 212

Gisselfeld, 14. Februar 1553.
Peder Oxe til Mogens Gyldenstjerne.

Han meddeler ham, at han paa Torsdag vil lade Peder Christiernsen [Dyre] faa Varsel for hans Brofjæl her paa Sjælland. Han har talt med Børge [Trolle] om deres Møde.

Kerre her Monss, frenne ... sønerlig godde ven, ieg haffu[er[ vnfangith iere skriffuelsse och sex vrhønss, huilkeytt y skulle haffue stoer thack boidde for dem och alt anytt gott. Met Per Kristenzenns saag skall hand faa varsell till han[s] brofiell nu paa torsdag, saa .... ladde ij mend suerre dett paa tin[ge], saa hand haffuer faytt lofflig varßell till hanss brofiell her vty Seeland, ty thet skall verre vi ..; ieg haffuer talld met Børry her om iertt modde 1)). Saa haffuer hand loffuith, hand skall gørre skeelnynge och haffuer sith egeth buyd effther ith mjnth befalinxbreff vty Nyborre, effther tye att tydden er nu saa ner forløffuen, saa y blyffue w.. der vty vforsømytt. Kerre her Monss, ieg veyd inthet sønerlicth att skriffue paa thene tyd; men huar ieg kand tienne edder, fynnes. 213 ij meg meg(!) altyd villig, som sacth er etc. Her met eder Gud befalindis. Aff Giselfeld tisdagen nest forre fastelaffen. Villij sie Anne mange goddenetter paa myne veygne 1553.

Per Oxe.

(Seglet afrevet. Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbiurdig mand, her Mogenss Gillenstiern till Stierneholm, myn sønerlig godde ven, venligen tillskreffuit.

At Per Crystiernsen er kallit tyl landstynget.

s. 213

Nyborg, 21. Februar 1553.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at møde paa Herredagen den 28. Maj i København. T. o. a. L. 4, 223. — Tr.: K. Brb.

s. 213

U. St., 13. Marts 1553.
Mogens Gyldenstjerne til Hr. Søren, Befalingsmand over St. Jørgens Hospital i Lund.

Meddelelse om, at han maa faa en St. Jørgens Hospital i Lund tilhørende Mølle, som Hans Bonde har opbygget.

Udtog i Skånebrefsförteckningen fol. 351. atskillige hospitalers tilhörige bref Nr. 21.

s. 213

Nyborg, 1. April 1553.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at fly Jørgen Brahe 50 Vogne til at føre Kalk til Ystad.

T. o. a. L. 4, 247. — Tr.: K. Brb.

s. 214

Knudstrup, 11. Maj 1553.
Otte Brahe til Mogens Gyldenstjerne.

I Anledning af Dommen mellem Mogens Gyldenstjerne og ham paa M. Torbern [Bille]s Arvingers Vegne beder Otte Brahes Fader ham vente til Herredagen i København [28. Maj], da han vil stille ham tilfreds efter begges Venners Sigelse.

Wennliig och kierliig hellsßenn nu och alltiid forßennth meth wor herre. Kiere her Mogenns, frennde och sønnderliige gode wenn, tackir ieg ether kierliigenn och giernne for allth goth, som y mig alltiid giorth och beuiist haffuir, huilckid y schulle altid finde mig welluiilligenn tiill ath forskylle meth alle the maade, y mynn macht er. Kiere her Mogenns, som ether well fortenncker, ath thenn dom, som gich emellom ether och migh paa saliige mester Torbernns arffuingiis 1)) wegnne, saa haffuir min fader her Claus bedit migh, ath ieg ville schriiffue ether tiill, ath y wiille were tiill frids tiill thenne neste herredag y Kiøbnnehagenn, tha siiger hand, ath hand wiill paa synn parth stiille ether tiill friids effther beggis ethers fellids wenners sygelllle nu tiill thenne herredag y Kiøbennhagenn. Kiere her Mogenns, hues maade ieg kann were ether tiill wiilge, tha skulle y alltiid haffue ath raade och biude offuir mig som offuir mig(!) som offuir ethers sønnderliige gode wenn. Her meth ether thenn almectigiste Gud beffallenndis. Kiere her Mogenns, giorer well och siiger fru Anne mange gode netther paa mynne wegnne, oc ladiir Beathe ßiige ether baade mange gode netther. Schreffuit paa Knudstrup wor herre himmellfars dag anno mdliij.

Otthe
Brade.

s. 215

(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paategninger:)

Eerlig welbiurdiig manndt och strennge ntther, her Mogenns Gyllennstiernne tiill Stiernnholm och høffuitzmannd paa Mallmøes huss, mynn kiere frennde och sønnderliige gode weenn wennliigh tiilschreffuit.

Otte Brades breff om tet mester Torbern er skiillig. Otte Brads breff om dy л efter mester Oge Sparre. Sander Legels testement. 1))

Copy af Fultofte len, atter icke skal kome bysper.

Gamelle k. Crystierns dom om hoff men.

Om magelau met capyttel i Lund.

Et regyster om nogen afgyft tyl Københaun.

Om hues ten vnge herre fyck tyl boskab pa Malmø slot.

s. 215

Lybæk, 4. Juni 1553.
Jep Tordsen Sparre til Mogens Gyldenstjerne og Jakob Sparre.

I Anledning af deres Anmodning om at indmane afdøde Henrik Scheppings Gæld hos dennes Arvinger anmoder han dem om med hans Bud at sende ham Brevene vedrørende denne Sag.

Mynen gantzs willigen grues allezeitt zuuor. Erbarn vnd erentfesten, gonstigen, gutter schwager her Mangnus Guldensdern vnd Jacob Spar, meinen vater brudersch son, ich kan euch freuntlicher menung nicht ferhaltten, wi das ich eur schreiben entpfangen hab hir zu Libuk vmb das geltt, das abgesdorben Henrich Scheppinch vns schuldich ist nach selige mester Aage Spar, das ich das selbige gelt fon seinen nachgelassen erben wolt fon vnssernt wegenn zum besten einmanen, so wult ir mir di brieffe, register vnd hantschrift mit das aller erscht hiruber schicken. So hab ich nu einen fon Henrich Scheps. 216 pinch seinen nachgelassen erben, der in seinem hausse sitzs, mit zwen burgern hir fon Libuk beschikt vmb das selbige geltt, vnd fon jm fodern lassen. So hatt er jnen zur antwortt gegeben also, was geltt, es sei gleich eingeseths, oder wem selige Henrich Scheppinch schuldich wer, hat er fon sich gedan nach inhalt seinem register, di das fon im gefodertt haben; aber gab doch zur antwortt, das er woltte jn seinem buch vnd register suchen, wan er solches darinne befinden kunt, oder auch, das ich brieffe oder hantschrifftt hir bei mir hett, so wult er sich mit den andern seiner freuntschafft bereden vnd mir eine gutte antwortt darauf geben, vnt sacht, es sint x erben darzu, zu Henrich Scheppinch seine nachgelassene guetter.

So schik ich nu disen meinen boden hir fon Libuk zu euch vnd bitt, das ir wolt mir di selbige brieffe, register oder hantschriftt hir zu Libuk schicken mit disem boden, so fiel, als wir darauf haben fon Henrich Scheppinch, di dar lautten auf das selbige forbemeltte geltt, das er fon selige mester Aage Spar bekummen hatt, vnd ir wolt mir eur fulmachtts brief 1)) auch darneben schiken; so wil ich mein bestes darzu dun, was nicht darfonn aufgenommen ist, das wir das bekommen megen, was si vns schuldich sint. Wu ich euch zu das beste dienen kan, suit ir mich allezeitt gutwillich darzu befinden. Hirmit Got befolenn. Datum Libuck den 4. brachmont anno 1553.

Jacop Spar.

Bitt auch gerne, das ir wolt eur liben haussfrauen gruessen vnd meine ferwantten mit fiel guetter nachtt.

s. 217

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og 2 Paaskrifter, den sidste med Mogens Gyldenstiernes Haand:)

Den erbarn vnd erentfestenn her Mangnus Gyldensdern, drost auf das haus zu Nelbogen, vnd Jacop Spar zu Schwansholm, meinem liben schwager vnd fater brudersch son, freuntlich geschriben.

Sende breffue: copia aff then sentenze 1)) til Lybcke, Jep Torsen gick y rette, och andett Jeppe anrørendes.

Jep Torssen, at sende hanum Henrick Skepyns breff.

s. 217

København, [mellem 17. og 23. Juni] 1553.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl.

Befaling til at dømme i en Trætte mellem Væ Borgere og Jep Gynge i Bukkebo om en Skov.

T. o. a. L. 4, 255. — Tr.: K. Brb.

s. 217

København, 22. Juli 1553.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at efterleve Hovedlensmandens Paalæg om Indkrævning af Skatten i Skeberg og Tune Skibrede. København, St. Mariæ Magdalenæ Dag.

T. o. a. L. 4, 300. — Tr.: NRR I, 167.

s. 217

Krogen, 8. August 1553.
Lave Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender ham Oplysning om Lave Brock, der er bleven saa ilde huggen i Roskilde. Om 200 Dir., som han skylder Mogens Gyldenstjerne. Kongen ventes til Jagt i Kalundborg Len. Han selv haaber at komme tils. 218 Varberg næste Dag og sender ham et Brev til sin Foged. Herluf Trolle og han er enedes om deres Skibsparter.

Mynn ganske wenlig hellßenn nu och altiidt forßendtt mett wor herre. Kiere her Magnus Gyllenstiern, frende och beßynderlige gode wen, betacker ieg eder ganske gierne fore altt eere och gott, som y mig altiidtt giortt och beuisth haffuer, huillckitt y altiid schulle finde miigh ganske godwiillig thiill att fortiene och forskylle, met hues gode ieg wed edher aff myn ringhe formuge thiill wiillie kandtt werre. Kiere frende, giiffuer ieg edher wenligen thiill kende, att strax ieg sporde then tiende y Roskyllde, att Lage Broch war saa illde hugghe, badz ieg loff aff koge: mat: att rycke thiill bagge igen; saa Gud haffue loff ycke ner war saa hartt som ordt aff gychl) och erre wenligen oc wel forlichte paa bade sider och gaen breff och segill y mellom them och bliffuer gott yghen snart met them, Kiere frende, ßaa spurde ieg, att Herloff Trolle och Børghe ycke betallitt eder the ijc daller2), ßom the loffuitt att giffue mig, och loffuide mig ßaa wisth att skulle fange them tiill eder then samme dag, ieg drog fra eder, ßom Herloff sellff skall bestaa mig, thy ieg gaff Herloff thiill kende, paa thet att ieg ycke wiille were forsommitt hos edher meth samme peninge, att ther ßom ieg ycke ware wiis paa att faa ßamme peninghe tiill edher, thaa wiille ieg finde rad anderstedz. Thaa loffuitt Herloff mig saa wist, att ieg intthet vden schulle lade en myn suendt komme tiill haanom, thaa schulle handt strax faa them, och karlen war hos haanom bade om affthenen och om morgenen tuinde eller trinde gange, och sagde hanom ßaa for suar, att the køffmend, haanom hadde loffuitt penge, kunde intthet komme them aff sted paa then tiidt, wden schulle dog met thet første were them wis, och begerde och aff mig y Koffuihaffn, att hand och Børge wiille haffue sellff styllitt eder tiill fredz; thaa wilde ieg ycke, fore ieg befrøctiide,s. 219 att the schulle bede eder om lengher dag, att ycke faa them ßaa strax, ßom ieg loffuitt. Kiere frende, ßaa schall y wdj sandhet wiiditt, att thet giorde mig well ontt, ther ieg kom tiill baghe och schorde(!), att y ycke hadde faath them. Dog myn suend gaff mig thiill kende, att hand sagde eder, huadtt suar hand fych aff Herloff Trolle her om, och attj gaff haanom gode suar igen och war ther met well tiill friidz, fore huillckitt, kiere frende, att ieg betacker edher ganske gierne; och ther ßom ieg ycke hadde troitt att skulle wiist bekommitt them, ther schulle ieg, saa santt mig Gud hielpe, wist haffue flyt edher them anderstedz, y huad thet schulle haffue kosth, før ieg skildis fraa edher. Kiere frende, thy drog ieg nu fra Køffuihaffn och tiill Kraagen thiill haanom ther att giøre en endhelig beslutt om wor skibs handell3); thaa thyckiis mig, att thet dragher langßom tiill, och mener hand att were dyrtt fore the 5000 købmandz gyllen, ßom ieg sagde them aff, før ieg drog aff Køffuihaffn, och begeriide att motte nyde syn partt, ßom y kunde handle met mig om paa eders partt. Thaa suariide ieg haanom, att ieg inghen ende hadde end giortt met eder her om, wden war best, att hues hand war om thyll synde att besluttitt endeligen, men ieg war hos haanom, och mente att kunde bekommitt ther forne ijc daller tiill edher; thaa gaff hand tiill kende, att handtt ycke war paa thenne tiid wiid peningh. Kiere frende, ßaa beder ieg edher gierne, attj wiille well giore och ycke fortencke mig, atj paa thenne tiid ycke fych ßamme eders pening, før y drog aff byen, och therßom ieg nu wiste, wdj huad made ieg nu kunde best handle mett edher, att ieg nu haffuer her tiill brugtt eder peninge och ycke bekommitt them, ther ieg eder loffuitt, huad heller y wiille haffue them staendis och annamme rentten aff them paa then tiid, y laentte mig them; thaa wiill ieg antthen sellff beholle them eller fly eder them vnder samme datum y en ans. 220 dens hender, ßom skal were eder wis noch met slig foruarig(!), eder schall nøges met, eller och y wille well giøre lade them staa, tiill ieg kommer tiill slottit, thaa wiill met thet aller første sende edher them, strax ieg fanger eders wiillie her om att wiide. Kiere frende, atj wille well giøre och biude mig her om ett suar yghen tiill baghe, huorledis y wiille haffue thet, thaa schall ieg nesth Gudz hielp fornøge eders wiillie. Jtem inghen tiende kunde ieg forfare om Schaane fraa hoffuitt, om koge mat. war thiid nogitt wentindis, huercken wdj en made eller y anden, och haffuer ieg och bestyllitt thet ßaa met [wenner, om mand kand antthen spørre nogitt her om, ßom sag(!) bleff, att thaa schall faa thet att wiide; anden tiende war ther ycke, magtt paa laa, vdhen koge ma1 achtitt att drage ther fraa met thet første wdj iagtt y Kalingborg len en tiid langh, och nogen staldrenge och wngtt folch war bleffuen siuge aff pestelentze, och befrychtes, att thet schall were først (!) met fraa byen tiill houe. Kiere frende, intthet synderligtt ydermere paa thenne tiid, wden rader och byder offuer mig altiidtt, ßom eder bør att giøre offuer edhers frende oc wiillige wen. Her met eder Gud almectiste altiid befalindis. Giører well och helser fru Ane och myn slegtt met mange gode netther paa myne wegne. Datum Kraagen tisdagen fore Laurentij aar etc. 1553.

Wiill thenne wiind staa, thaa aether ieg, om Gudtt wiill, att were paa Worbierg y morghen, och therßom ther er nogett nytt, magtt paa liggher, wiill ieg byde eder tiill met thette første eller talle sellff met eder, om Gud wiill, engang jnden thette høst marckt faer ende.

Laue
Wlstandt.

Kiere frende, sender eder och thette breff tiill myn fogitt, som y sellff ware begerindis och ydermer kunde lesse meninghen.

s. 221

(Paa en indlagt Seddel med en anden samtidig Haand følgende:)

Kiere frende, maa y wide, att Herloff Trolle och ieg bleffue rett nu saa forendt y te hillige trefollighetz naffenn, saa handtt schall giffue meg for sin aadthende part y mitt schib fire hundere daller tiill sancte Martens dag nu nesth kommendis, som handt gaff meg sin handtschrifftt paa, oc schall handtt byde hans broder ter om thiill, oc haffuer handt loffuett meg, att ther som Byrge eller Herloff icke selff gefalt saa møgett att bruge y samme schib, som ieg nu haffuer thiill sacht tem, tendt aattende partt, att te jngen schulle affhende tendt, men andtuorde meg tendt igenn.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig welbyrdiig mandtt och strenge riiddher, her Magnus Gyllenstierne thiill Stiernholm, høffuittzmandtt paa Malmøøs hus, syn kiere frende och besynderliige gode wenn gansche wenligen thiill eghen handtt.

Laue Vlstand.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Om Laue Brock. 2) Om 200 daler. 3) Om tet skyb ieg skulle handelle.

s. 221

Lybæk, 23. September 1553.
Jep Tordsen Sparre til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender ham Meddelelse om Gangen i Retssagen mellem M. Aage Sparres og Henrik Scheppings Arvinger om Gældskravet paa disse og en Fuldmagt, som han beder ham lade forsyne med Malmø Stads Segl, og beder ham sende sig mulige tidligere Domme eller Forlig i Sagen.

Mine dennste touorenn. Gestrenge, erbare vnd ernueste, gunstiger, leuer swager, wath matenn vnnd gestalt yck alhir de sachen myt der hantschrift kegen des vorstoruen Hinrick Schepinges nagelatenn eruenn to rechte angefangenn, vnnd darjnne noch tor tidt richtlich erkandt,s. 222werde gy vth byvorwarter copienn der sententie allenthaluenn vornemenn, vnnd dewyle de sententie vp genochsame vulmacht ludt, hebbe ick vmme de sache by jw deste vlitiger mit der gheringestenn moye gefurdert, vnnd my deste er mochte to geschicket werdenn, de vulmacht jnn aller form stellenn latenn, alleyne gy dem rade tom Elbagenn er stadtsegel mogenn vorhengen latenn, des gy by ime tor billicheit ane twiuell werdenn mechtich sin, de ock bildich der vrgheicht(?) nach nicht to weygeren hebbenn mogenn etc. Vnnd wes jw allent- haluenn bewust, edder anderenn, dat vormals darjnne richtlick gesprakenn edder enigher matenn gefurdert, dat wilt my vnnder juwem, edder weme dar vmme bewust, vnnder eins jderenn vp gedrucktem edder anhangendem pitzer toschickenn, denn ick my to vormodende, dat my vann denn jegendelenn, wenn se nu tor sachenn antwordenn motenn, noch allerleye jegenrede beiegenenn werde, darmyt wy den noch dem anfange na kegenn se vprichtigen wegenn der hantschrifft mit grunde vnnd war- heit, so wy, Gode lof, vor vnns hebbenn, gesport vnd be- fundenn werdenn wyllenn, so wil jnn dussem tor richt- lickenn notturft de vlith nicht vorschonet sin, dorjnne gy keinenn vlith sparenn werdenn, des ick gar keynenn twiuel drage, souel ock vp alles mynn voriges schriuens myt myner hanth ahnn vlitich vnnd fruntlich biddende gy demseluen, alse vnnser truwe vnnd loue to samenn steyt, allenthaluenn mit dem bestenn natrachtenn werdenn. Jck will alletit swegerlicker truwe nach allem vormogenn trwlick befundenn vnnd gesporth werdenn. Hir -mit Gade beualenn, vnnd grotet mynenthaluen de jw vnnd ock my leff sinth. Datum Lubeck sonnauendes na Matthej anno etc. liij.

Jacop Spar
oder Ttorssen.

s. 223(B agpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstiernes Paaskrift:)

Dem erbarn vnd erentfesten her Mangnus Guldensdern, ritter vnt haupman auf das haus zu Nelbogen, meinem gonstigen liben swager vnt freuntt.

Tette er et tiisk breff om Henrick Skepyns handel.

(Bilag:)

Anno etc. liij exaltationis crucis.

De ersame radt tho Lubeck hebbenn thwischenn Jacob Sparren, anders Tursen genandt, kleger, eins vnnd seligenn Hinrick Schepings eruen, Cornelius Rordantz vnnd Hanß Dethmars, beclagten, anders deels, deßhaluen dat de cleger fur sich vnnd sine mit consorten, eruen seligen bisschops her Ago Sparre, die beclagtenn vmb 583 golt- gulden schult na ludt einer handtschrifft dede befordernn vnnd darup einen volmachts brieff vann Magnus Guldenstern vthgegann lesenn laten, darjegenn de beclagtenn seggenn laten, protesterende, dat se sick jegenn den cleger inn keine rechtfertigung, dan so ferne se dath tho recht schuldich jnlaten wolden, vnd dewile der eruen mehr weren, verhoftenn se, de cleger weren schuldich van denn andern miteruen ein gnugsame volmacht fur- tholeggen nha widernn vorgeuen beider parte rede vnd wedderrede, verlesing der vorgebrachten volmacht, nha jnsage, besprake vnnd ripem rade latenn affseggenn: will de cleger schulde manen, so moth he van denn eruen seligen bisschops Ago gnugsam volmacht vorbringen, vnd schall alfiden wider darumb gan, wo recht js. Jussu consulatus actum 15. 7bris.

(Paaskrift:)

Sententie, Jep Torssen har vd sent om rettergang met Henrick Skepyngs arffynge, huad suar hanom ter pa gyffuen etc.

s. 224

Lybæk, 25. September 1553.
Jep Tordsen Sparre til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender ham Meddelelse om Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger om Gælden til Aage Sparre, overensstemmende med Brevet af 23. s. M. Om Striden med Jakob Mouritsen [Sparre] om Havrebjerg. Han klager atter over Forfølgelsen mod ham og over, at Mogens Gyldenstjernes Tjener Lak har taget Kvæg og Rente fra hans Gods, og beder ham sende 50 Tdr. Havre herfor og 100 Tdr. Havre for Renten af hans G aar de i Sørby og Lund, som Mogens Gyldenstjerne har faaet, da han skylder en Borger i Lybæk 150 Tdr. Havre. Han beder ham laane sig mere paa hans 2 Gaarde i Lund og yderligere 300 Dlr., da han skal betale 400 Dlr. i Bod for et Drab, som hans Tjener har begaaet. Han meddeler ham Efterretninger om Krigen i Tyskland.

Venlljg oc kerlleg helssen alttid ffoorskreffven mett woor herre etc. Kjere her Moowenss Gjllenstern, ssvaager oc ssjnerlige gode wen, ttaker jeg etter gerne ffoor altt goott, hvilkett jeg alttid gerne ffoorskjlle wil.

Gjver jeg etter wenljgen ttill kjende, ad jeg haffver her nv en ttjtt lang gange j rette ffoor booremester oc raad her ttill Løbek mett Henrjk Skjpjngss arwjnge oom de penjnge, ssom de ere woss skjllig; saa hiølle de meg fførst aape en lang ttid mett gode word oc ssade, de vjlle j en gøttljg wjsse mett meg ffoordrage oc pettalle, oc wor jnttet vden en løss ffoorhalljng, ssaa ad de mentte, ad jeg skvlle dragen her ffraa oc ike komen hid ssaa ssnartt jgen. Nv ad jeg kom hid jgen, oc jeg ffoornam, ad dett war daag jnttet anett paa gortt, ssaa haffver jeg ffoorffvltt dom ssaa lenge mett retten her, ad jeg haffver ffangett dene dom ffoor meg, ssoom booremester oc raad her haffve nv fførst affssagtt, ssom jeg nv ssener etter her hoss ljgende en kopje der vdaff 1), ssaa ad wj alle, ssaa mange ssalljge mester Aagess arwjnge ere, skvlle bewjsse mett breff oc ssegel, ad wj ere hanss rette ssane arvjnge, oc der skal jeg haffve alless etterss ffvlle maagtts. 225 epaa, baade etterss, Jakop Maaverssens, Maaenss Klaff- ssens oc Axssel Klaffssens, ad jeg mane ssame gel aff Henrjk Skepjngss arvjnge oc ett stass ssegel der ffoore hengene. Ssaa haffver jeg nv ladett deress ssekrettarj her j deress kjensselerj, ssom ssider mett dom j alle retter, gortt dette fvllemagttssbreff efftter dene stass oordnjng, ssom jeg nv ssener etter epaa permen, oc beder jeg etter gerne, ad j wille lade booremester oc raad vdj Malmø dett foorssegle mett deress stass ssegel der vner hengene, oc j wjlle ssene meg dett jgen met dette bod, ssaa ad jeg kvne ffaa dett mett dett aller fførste; oc haffve j oc mere bewissnjng der epaa, ad y vjle ssene meg dom mett, eller oom ssame gel var oc jngen aar oc dag aff dom manett; de brjnger ssame Henrik Skepingss arwjnge alle hane løsse skalke støker ffoor, dett y ike ttror, oc ssade, de kener jnttet ttill de Ssparer eller Gjllenstern, oc mentte, ad wj jngen arwjnge der ttill waare, mett mere ffast anett ffabel, de brjnger ffoor, ssaa ad de wjlle ike gerne bettalle. Men jeg wil ike sspare jngen ffljd der vdj, ssaa ad jeg skal gøre mitt beste, ad de skvle vere dreffven ttill maallitt, skvlle jeg en dragett j kamer retten mett donom. 1) Oc hvad ssom jeg mett donom her vdretter, dett vil etter strax lade skreffttljg wide ttillbage jgen, oc skvlle jeg oc nv haffve werett paa en anen sted, ssom meg ljger magtt epaa, ssom jeg er ffoorskreffven, der ssom dette ike wore, ad jeg haffver ttagen meg oover mett donom.

Kjere her Moenss, ssom y oc skrjffver meg ttill oom Haffvebjere2), ad Jakop Maawerssen skvlle haffve wonnett etter dett vdaff, ssaa wide y wel sselffwe, ad Jakop ike kan wjne etter dett vdaff; tty dett er woor ffaderlige arff, oc gossett staar Jakop oc meg vskjfftt emellem; hvor kvne han daa wjne dett, hanss ike waare, eller oc ike heller wed, hvad hanom ttillkomer, naar ssom Gvd nv wil, ad wy komer ttill skyfftte eller oc maas. 226 nødess ttill ad affhene dett anre, ssom de dett skyfftte gøre, tty han haffver altt gossett vaartt federne vnffangett3) oc mere ttill mett, jeg haffwer der jnttet vdaff vden ffjre eller v gaare, ssom skal j sannhett(l), naar dett ttill skyfftte komer; dett anett mjn gaar oc goss, dett ssom de meg nv ffraa ttagen haffver oc dreffven deress gewaltt oc modwelle mett, baade ffør oc ssjden jeg drog der aff lanett,4) dett er mitt møerne goss oc dett, ssom jeg sselff haffver kjøfft ffoor mjne egne pennjnge.

15

Kjere her Maaenss, ssaa haffve de gaatt ad ttage ttill meg oc brvge deress vbelljge hanljng emod meg j mjn affwerelsse, tty der er jngen, ssom dett affwerger5) eller ttaller ett or der oom; men hade mjne ssellige ffarbrøder leffvett oc mer aff mjnne sslegtt oc wener, ssom affdøde ere, ssaa waare meg ssligtt jnttet skett eller wederffarett, vden dett hade dom jlle bekomett, oc nv berømer sseg ssame sselskab, ssom meg den skade gortt haffwer eller ladett gortt haffve, paa dett breffve, ssom de meg j Lvn emod al loff oc rett, ffrjheder oc ressesser affnød oc affttvongett haffve oc dermett gøre waare ffrjheder ttill jnttet, ssom al menige Danmarkz adel, alless waare ssa- lljge ffooreller ffry ffor waass hafftt haffve, oc gøre nv deress løsse vnskjlljng paa dett løsse vbilljge breffve,. ssom dver dog jnttet oc er dog jnttet wertt, en affnøded eller breffve emod al looff oc rett dvwer jnttet eller geller,, tty de hjølle meg der j itt hvss ffangen, ssaa altt dettT de wjlle lade digtte oc lade skrjffve, dett ttrengde de meg ttill ad foorssegle. Skal oc dett nv were woor loff oc rett oc ffrjheder der j lanett, ad hvilken mest foor- maar der, maa ttage en wed halssen, der noogett goott haffver, oc ttvjnge en breff vdaff oc ssjge: dv skal gjffve mjg ssaa megett, ssom jeg vil haffve; skvlle dett voor rett vere, ssaa vaare dett ssaa goott ffoor meg ssom ffoor en anden. Oc war doog komen ttill dom der j Lvn ssame ttyd paa deress breff oc ssegel oc paa al loofflig ttills. 227saffven, ellerss wjlle jeg dragen ttill Hikebyer ssame ttyd oc weren der ssaa lenge, ad jeg hade mjn ttjngest be- stellett oc wjlle dragen aff lanett, oc hade ttagen ffoor- laaff oc mjn han jgen af kon ma wel ii aar ttillffooren, ssaa ad de hade mett meg jnttet ad gøre; alljgewel her emod altt øwerffalle de meg ssaa vdj Lvn oc gjnge ssaa mett meg oom oc gaffve korn oc penjnge vd hvor ffred- løss karl oc øweldeder 1), ssom jeg hade der j lanett, ad de skvlle klaffve, oc ragtte oc stragtte ffaalk oc brjngett ttill død oc ssøgtte aarssage ttill meg oc jn ssoma stone meg efftter ere, lyff oc goss ffoor mitt goss oc pennjnge skjl oc haffve ssaa vbilig mett mett(!) meg oom gangett, ssom meg ike mvweligtt vor ad skrjffve, oc nv j mjn affwerelsse ttill ffalle oc ttage meg gaar oc goss oc røwe, ttage oc borttfføre altt, hvad jeg der hade, ssaa ad de kvne meg ike mer gortt haffve, vden de hade mjk ljffvett affstaallett, ssom de oc haffve laden ttill booden, en doog Gvd almegttigste en partt der vdoffver vel straffett haffver, ssaa ad de en del en nookssam vnerlig død oc affgang ffangett haffver, oc hvem ved oc, hvad Gvd gøre vil, oom de meg den skade oc vbilighett ike vylle wederlege eller bettalle.

Kjere her Maaenss, ssaa er env mjn fflyssig bede ttill etter, ad j wjlle ttalle kon ma ttill6) oom denne mjn store skade, oowerwald oc vkristelig fforffølnjng, ssaa ad de meg maatte wederlege oc bettale, hvad del ssom de paa mjn gaar oc goss haffve ffraa ttagen, oc ad jeg matte ffange mjn gaar oc goss jgen, ssom de haffve jng ttagen, oc ad jeg maatte ffoorsse meg goott ttill kon ma, ffoor hvess ad de meg beloogen haffve, ssaa ad jeg maatte ffange der breffve epaa ad haffve hanss naadis wenskab, ad y wjlle gøre etterss beste her vdj, ljge ssom jeg ttror etter ttill, oc ssom j meg j meg(!) oc loovetts. 228haffver. Hvor ssom jeg noogen sted kan ttjene etter jgen ttill dett beste, skvlle y alttyd beffjnde meg willig ttill ad gøre.

Jeg wed ocssaa wel, ad kon magestatt wed der jnttet vdaff, hvorledess de emod meg der ssaa hanlett haffve, oc hanss naade laa oc ssjg ssame ttjd vdj Lvn, ssaa jeg ike kvne kome ttill hanss magestatt oc meg beklage, hvad øwerwaald oc skade meg skett war; derffoor haffver jeg jngen skyl giffven hanss naade oc ike heller øwer hanss magestatt klaffvett haffver.

Kjere her Maaenss, oom etterss ttyener Laak, ssoom haffver ttagen der paa mjn gaar oc paa mitt goss mjne øxssen, kjør, ffoller oc anett ffe ttill sseg7) eller oc, hvortt han dett haffver ladet hendreffven, oc han looved meg dett vdj Kalmern j Ssverjg, ad han wjlle meg dett ttill ttroer han vdssette ttill lige oc ffly meg hvortt aar mjn rentte oc rettighett der vdaff, hvad han ffik ttill lege der vdaff; nv haffver han mitt bortte j ssaa lang ttjd, oc jeg haffver der ssaa manjg maal 1) oover skreffven oc mitt begerett oc kan doog jnttet ffange oc haffver oc skreffven offtte ssjden oc hanom ffoorbyde lade, ad han jnttet aff mit skvlle sseg mer mett beffatte, oc y loovett meg sselff oc dett ttill Brøssel, ad han jnttet gøre skvlle.8) Nv er han ssjden jngffaren j mjn boness gaar j Ssaatterp oc ttagen meg iiij ttyner ffvl mett gryder bortt,8) jeg hade der staanende, oc gortt meg der ssligtt ett woold. Kjere her Maaenss, ssaa ved jeg wel, ad dett er ike etters beffalnjng, ad han ssaa j mjn affverelsse oc mod mjn beffalnjng handler emod meg; derffoor beder jeg etter gerne, ad j wjlle hanom ttill haalle, ad han meg ssame mjn rentte skiker ffoor ssaa mange aar, ssom han ssame ffe oc kveg nv ssjden anamett haffver, oc den rentte maatte gøress vdj haffre oc sseness meg nv hjdetts. 229 haltt hvnrett ttiner haffre paa regenskab ttill Lybek nv mett en skyper nv mett en skjper(!) mett dette ssame bod, oc j wjlle hanom ttillhaalle, ad han ssame ttyner ffvl mett gryder jgen jngfførde der ttill en mjn ttyener oc anvaarett hanom dom jgen, ssaa gode oc y sslig maade, ssom han dom der aff mjn gaar vdttagen haffver; jeg wil skike ssame en mjn ttjener der jng ttill etter igen, ssaa ssnartt ssom dette bod komer her vd ttill meg jgen, oc j wjlle lade Laak gøre meg her emellom paa register, hvor han mitt ffee oc kveg vdsett haffver; jeg haffver sselff paa register, hvor megett ssom han haffver ttill sseg paa mjne wegne anamett. Ad y wjlle gøre her vdj, ljge ssom mjn gode ttro er ttill etter; jeg vil dett alttjd gerne igen mett etter ffoorskjlle.

Kjere her Maaenss, er meg oc ssagtt, ad j haffve annamett ttill etter mjn partt aff den gaar udj Ssørbj oc mjn partt aff den gaar j Lvn;10) ike wed jeg, om j haffve anamett mere, oc haffver jeg jnttet ffangit aff rentten nv vdj vii aar; tty beder jeg etter gerne, ad j wille nv skike meg ssame ett ɉc ttyner haffre paa regnjng; hvad dett mere rentten løber, dett gjffwe j meg wel. Jeg er en borer her ttill Løbek ett ɉc ttjner haffre skjllig.

Item de ii gaare, ssom j meg j Lvn vdlade, ssom bleffve meg jgen ffraa skjfftte, oc skvlle lege meg ii anen(!) ssaa gode aff rentte vd, der epaa de ii gaare haffve j lentt meg hvnrett daller, ssom ssttaar skrewen neden paa hanskrifften, oc jeg hade skreffwen iic j hine, oc rentten løber wed vj pvn korn j alle hane aff ssame ii gaare, ssaa ad dett er meg ffoor ljdett de c daller epaa den rentte; wjlle j lene meg mere der epaa, ad j wjlle wel gøre oc skrjffve meg ttill der oom.11)

Kjere her Maaenss, ssaa kan jeg etter j en god menjng ike ffoorhaalle, ad jeg haffver en aff mjne ttyener hoss meg, er en aff mjne ffoorvantte, oc kom j skade oc sslog en edelman jhjel, oc jeg haffver ffoordragen ssagen oc s. 230skal der ffoor nv lege en ssom penjnge vd derffoor, ved iiiic daller; der ssom j wjlle velgøre ssom mjn gode ssvaager oc ssjnerlige gode wen oc lene meg ttry hvn-rett daller paa rentte, 12) oc j wjlle haffve ffoorskreffven ssame ttry hvnrett daller hjd ttill Løbek ttill etter wertt eller ttill Ssveger, ssom fførde meg den hanskrifft, ssaa ad jeg dom der kvne bekome, ssaa wil jeg giffve dom mjn hanskrifftt jgen der epa paa etter vegne etterss rentte der vdaff aarlig ad bettalle, huilken ttyd oom aarett ssom j dett j ssame hanskrifftt begere. 13) Oc naar ssom j ike wille lenger haffve ssame iiic daller hoss meg, oc j dom jgen begere, ssaa wil jeg bettalle etter dom jgen ttill gode rede vden al hjner eller gjnssjgelsse vdj vdj (!) naagen hande maade, oc wide j oc wel sselff, at dett nv, Gvd ffoorbyde, ad mitt howett nv naagett ad kome, daa er jeg etter wiss naak der ffoor, der ssom dett mere waare, ssaa j wiste ettertt wel j lanett der ad ffjne aff mitt igen.

Kjere her Maaenss, gører nv her vdj, ljge ssom mjn gode ttro er ttill etter, oc vnssetter meg mett desse iiic daller mett dett fførste, ssaa ad jeg ike skvlle affhene anre aff mitt der ffoor, oc j wjlle meg strax (!) ett ssvar ttillbage jgen oom dene mjn skrjffvelsse, oc j vjlle ssene meg den fvlle magtt nv ffoorsseglett mett Malmøss stass ssegel, ssom ffør bemeltt er, oc j oc Jakop wjlle skrjffve booremester oc raad ttill her ttill Løbek, ssaa ad de wjlle hjelpe meg ttill rette paa alless waare wegne oom ssame gel mett Henrik Skepjngss arwjnge, ssaa ad de bettallett vaass waare penjnge oc jngen løss ttalle der ffoor gaffve; oc lader Axssel eller Maaenss dett breff ttill disse boor- mester oc vden(!) mett ffoor ssegle oc deress naffven der vdj, ssaa er dett ttess mer ansseene, ad ttess mer ssegel derffoor er. Jeg haffver det her ffoormertt, de hanle ike gerne emod den danske adel.

Kjere her Maaenss, vdj alle de maade, jeg ved etter s. 231ttill vilge eller ttjenest vere kan, vil jeg alttjd gerne gøre, dett Gvd almegttigste kjende, hvilken jeg etter nv oc alttjd beffallett haffver, oc beder jeg etter gerne, adj wille wel gøre oc grysse mjn kjere ffader broder daa(!) daatter ffrv Ane mett mange ttvssen gode natter paa mjne wegne. Dattom Løbek den xxv dag ssettemper jm jaar mdliii.

Jakop bspar

eder Ttorssen.

Kjere her Maaenss, aam ny ttjener gaar her vnerlige ttill. Herttvg Henrik ljger ffoor Brvnssvjg, oc har han tto gangge nv klapett margraaff Albrett, ssaa mangen erllig man er bleffven, ssom dette bod skal ssjge etter altt vjder beskett. Ville j gjffve dette bod en daller eller ij, daa ttager han dett gerne ttill tterjng. Jeg vil bettalle hanom dett anett.

Krjffve (!) j desse boore mester ttill, ssaa ssetter mitt naffven Jakop Sspar eller Ttorssen, ttj ad jeg haffver breffve oc mandatt aff ke magestatt ttill dom, ssom mitt naffven der vdj er Jakop Sspar eder Ttorssen efftter vortt vaben oc voore ssalljge ffooreller.

(Bagpaa: Mærke af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes tre Paaskrifter:)

Erlig oc welbyrdig man her Maawenss Gjllenstern, høwessman paa Malmø sslaatt, mjn kjere ssvaager oc ssynerlige gode wen, kerlljg ttill skreff(!).

Jep Torssens breff anamett noget for Mjchellis a° 53. Om Henrick Skepyng oc л 300 daler at lonne hanom. Arfjng jnttet kiende tyl Guldenstiern eller Sparre.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Om tend geld hos Henrick Skepjngs arnyng. 2) Om Haurbergerig oc endnw wyl tyl skjffte. 3) For brødre ere døde 1). 4) Bruge hans gods. 5) Oc ingen, s. 232som tet wyl afwerige. 6) At talle k. mt. tyl, tet hand matte kome tyl gard oc gotts. 7) Om tet, Lack har taget Jep Torssens fee oc folier. 8) At ieg louet i Brussel at fly hanum ret. 9) Griider bort. 10) At namet hans part af ten gard i Lund oc Sørbø. 11) Oc lane mer pa dy 2 garde en 100 daler. 12) At lane hanum enu(?) 300 daler. 13) At gjffue meg rentte.

s. 232

Kolding, 17. November 1553.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling om at hjælpe Broder Fris, Borger i Flensborg, til noget Gods, som Peder Christiernsen [Dyre] har beslaglagt i Trelleborg. 1) Kolding, Fredagen næst efter St. Martini Dag.

T. o. a. L. 4, 315. — Tr.: K. Brb. og Sejdelin: Diplom. Flensborg. II, 582 f.

s. 232

Kolding, 2. Januar 1554.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstierne.

Kongen anmoder ham med flere Danmarks Riges Raad om at komme til Koldinghus vor Frue Dag Kyndermøsse [2. Febr.], da han har vigtige Ting at tale med dem om.

Orig. m. Rester af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at farre tyl herredag.— T. o. a. L. 4, 340. — Tr.: K. Brb.

s. 232

Lybæk, 9. Januar 1554.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstierne.

Han sender ham Meddelelse om Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger. Han klager atter over Mogens Gyldenstjernes Tjener Lak, der paastaar at have handlet efter hans Befaling, og over den Behandling, han har s. 233faaet i Lund, hvortil han kom paa Mogens Gyldenstjernes Tilsagn, samt beder ham tale sin Sag hos Kongen. Da han ikke har faaet de Penge, om hvilke han har skrevet til ham, nødes han nu til at sælge sit Gods i Lybæk.

Venllig oc kerllig helssen alttjd ttillffaaren skreffvett mett waar herre etc. Kjere her Maaenss Gjllenstern, ssvaa- ger oc ssjnerlige gode wen, nest en wenllig ttakssjgelsse ffoor altt gaatt, hvilkett jeg alttjd gerne ffoorskjlle wil.

Kjere her Maaenss, oom den gel mett Henrjk Skepjngss arwjnge ssaa maa y vide, ad dett bod war altt ffoar- lege (!) der j Skaane, den jeg haffde skikitt der efftter den ffvlle magtt, oc kom ike ffør her ttill Løbek jgen noogett ffoor jvl, oc daa hade de her sslvttet deress rett ttill 1), men ssaa ssnartt nv ssom de dett jgen oop sslvtte, wil jeg mett den gel jgen an heffve, oc hvad dom ssom jeg ffanger her ffoor meg, wil jeg lade etter jgen wide.

Kjere her Maaenss, ssom j nv ssjst meg ttill skreffve oc ssende meg Laakz breffwe mett epaa mjne øxssen, kør, ffoler oc anett ffe, ssom han ttill sseg anamett haffver paa mjn gaar oc goss, oc menner sseg ad gøre meg god rede der ffoor oc ad haffve der gode regester epaa, hvor han dett vdsatt haffver2), hvilkett jeg gerne ssaae, ad dett ssaa waare, ad jeg mitt bekome kvnde; men han loowet meg mjn rentte der vdaff aarlig ad wille skike, oc jeg haffver ike ffangett en hvjd der vdaff, ssaa mange bod jeg haffver hafftt oc ladett tterett der efftter, oc ffoorhaaller meg ssaa mjn rentte ffoor oc nv haffver j mett ffoorbod gortt meg ssligtt ett oower waald oc ffa- rett jng y en mjn boness gaar oc ttagen meg iiij ttjnner ffvl mett gryder der vd3) oc waalførtt jng epaa etterss goss oc ttagen dom vdj etterss naffn oc ssade sseg etterss beffalnjng der epaa ad haffve. 4)

Kjere her Maaenss, efftterdj ad han er etterss ttyener oc er epaa etterss goss eler j etterss brød, ad y wjlle hanom ttill haalle, ad han meg mitt wjlle eller maatte wederlege oc bettalle ljge ssaa gaatt, ssom han dett ttills. 234 sseg ttagen haffver, oc ad han lode meg mjn rentte be- kome der vdaff nv vdj ssaa mange aar, ad j ike wjlle lade hanom kome aff etterss ttjenest eller goss ffør, oc efftterdj ad han dett vdj etterss naffwen gortt haffver. Dett vil jeg alttjd gerne jgen mett etter ffoorskjlle, oc efftterdj han er etterss ttjener, wjlle jeg ike heller gerne meg wjder oover hanom beklage; de anre alle gøre deress vnskjlljng epaa hanom.5)

Kjere her Maaenss, ssom j oc nv sselffve wide, hvor vkristellig meg er der vdj lanett hanlett en ttjd efftter en anen oc meg mitt ssaa vellige ffraattagen der aff en iii eller iiij emod al waar loff, rett oc ffrjheder oc ressesssser, oc gøre deress løsse vnskjlljng epaa deress egett breffve, ssom de sselffve lode skrjffve oc degtte vdj Lvn, oc ttoge meg der ffangen oc nøde ttill ad ffoorssegle6) emod sslig løfflig ttillssaffven oc breff oc ssegel, ssom meg war oc skrewen, oc wjlle jeg ike heller haffve komen ttill Lvn ssame ttyd, hade jeg ike ttrott eder wel, daa j ii eller iii gange meg ttill skreffve, ad jeg skvlle ffoorvden ffare djtt kome, oc ssjden ssende j meg Jakop Maawerssen oc ederss Berttell skrjffwer7) ttill meg vden ffoor Lvn oc lode ssjge meg ttill paa ere, ttro oc loffve, ad jeg skvlle ssiker oc ffrj vaawerffallen were, oc ad Johan Ffrjss haffde ssagtt etter sslig ere, ttro oc laave ttill paa mjne wegne. Sslige or oc ttalle oc ttillssaffven ssade de meg ttill, Jakop och etterss ffogett Berttell skrjffver, oc der epaa drog jeg jng vdj Lvn ttill eder, eller wjlle jeg strax dragen ttill Hikkebjer, der skvlle meg vel haffve laden blewen vaaverffallen, ttj jeg hade jngen here ssame ttjd vden Gvd oc keysserlig magestatt8) oc hade ttagen mjn han jgen aff kongelig magestatt wel ii eller iii aar ffoor heden, daa de ttoge meg mjne pant oc ffoorlenjng ffraa; ttog jeg daa mjn han jgen oc fførløff- niss, tty ttrode jeg dom ike heller altto vel der en partt ljge efftter, ssom de emod mjn ssellige ffader oc hanss s. 235dreng der hanlett haffve, dem de skenelig myrde oc oom- bragtte9) ffoor ssjne egne penjnge, de han dem lentt haffde.

Kjere her Maaenss, hvor dett meg bekom eller den ttillssaffven haallen var, dett jeg jng vdj Lvn red, dett wed Gvd oc hvor erllig man wel, hvad skade oc ffoorderff jeg der vdaaver vdj komen er, oc ttragttet meg der efftter ljff, ere oc goss10) ffoor mjne goss oc penjnge skjl oc gjnge ssaa mett meg oom, ssom meg ike nv møgeligtt er ad skrjffve, oc brjngett der op oc kjøfftte ttill alle mjne ffredløsse karle, ssom jeg haffde ffoordeltt mett loff oc rett, oc hvor øveldetter, der j lan war, ad de skvlle der meg ttill ttraass gange oc skvlle klage, hvad ssom de dom ffoorssagde, oc sslige maade jeg gjffwe penjnge der ttill med, ad de kvne mere oopbringe,11) mett sslige støker oc mange anre, ssom ike megett dvwe, ssom de mett meg oomgangett haffve, ssom dom Gvd almegttige derffoor en part straffet haffver.

Kjere her Maaenss, efftterdj ad jeg ssaa vskjllig j sslig en ffoorderffwelig skade komen er vdj sslige ttillsawen oc paa ttro oc laave oc breff oc ssegel, dett y wjlle ttalle kon ma ttill 12) oc ffoorhanle mett hanss naade, ssaa ad jeg maatte haffve hanss kon ma wilge oc wenskab oc hanss magestattz breffve der epaa, 13) ssaa ad alttjng maatte were oc bliwe en ffoordragen nederlagtt ssag, ffoor hvess de meg ffoor hanss magestatt befførtt oc be- logen haffve. 14) Aam mjn store erlidene skade oc ffaar- derffve, ssom meg der skett er, dett ssetter jeg ttill Gvd oc ttill hanss kon ma; hvad hanss naade gør der vdj, der lader jeg meg aldelless mett ad nøge, ttj ad de ii eller iii kvne meg ike den skade jgen bettalle, den, ssom de meg gortt haffve. 15) Jeg wed oc, ad hanss kon ma ttenker oc paa den rettferdig Gvd, hanss naade haffwer aaver sseg, hvad meg skett er, oc hvor ttrollig jeg haffver ttjentt hanss magestatt oc holpen ttill lan oc ttill rjge paa mjn egen penjnge oc ffoortterjng, ssom hanss naade s. 236meg env skjllig er j den belegrjng ffoor Kjøbenhaffven, ssom Johan Ffriss oc fflere wide. 16)

Kjere her Maaenss, ad j wille gøre her vdj, ljge ssom mjn gode ttro er ttill etter, ljge ssom ffoorhen ssagtt er.17) Vdj alle de maade jeg wed etter ttill vilge eller ttjeneste were kan, wil jeg alttjd gerne gøre, dett Gvd almegttigste kjende, hvilken jeg etter nv oc atttjd beffallett haffver. Oc beder jeg etter gerne, ad j wille welgøre oc grysse etterss kjere hvssffrv, mjn ffaderbroderdaatter, ffrv Ane, mett mange gode natter paa mjne wegne. Dattom Løbek den nyen dag jenewarj jm jaar mdliiij.

Jakop Sspar
eder Ttorssen.

Kjere her Maaenss, aam de penjnge, ssom jeg skreff etter ttill om, daa jeg dom ike kvne ffange oc meg nv ttrengde der ttill, ssaa nødiss meg nv ttill ad sselle oc affhende aff mitt goss her ttill Løbek, oc haffver ttagen her penjnge der ffoor, de ssom wille sselffwe staane deress ewenttyr der mett, tty ad dett hører meg ttill, j hvad de lade dom ttøke, oc hvad ffinanss eller ansslag ssom nv goress j Kjøbenhaffn 18) der paa, ssom jeg wel ssportt haffver, men ttill ad ttage haffver verett afflagtt her ttill der j lanett. Hvad nv skal ske, maa Gvd wide, men jeg haffver jngen beffalnjng giffven naagen paa ad lege penjnge vd epaa mitt goss eller ttage ttill mett meg, oc jngen war jeg der heller skjllig eller plegttig. Dette kan jeg j en god menjng etter ike ffaarhaalle; men hvad kon ma gør der vdj, der lader jeg meg ad nøge.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider her Maaenss Gjllenstjern, høffvessman paa Malmøss sslaatt, mjn kjere ssvaager, kerlig ttillskreff.

Om Skepyng. Olluff Lack wyl gøre regenskab. Om 4 tr griider. At holle Lack tyl rette. Er fangen oc nød s. 237tyl at gyffue breff vd. Er komen tyl Lund eptter Jacop oc Berttyl ord. Miird hans fader oc en dreng.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) At rettergang er vpsat. 2) At Lack wyl gøre regen- skab. 3) 4 tr griider. 4) At Lack har i mit naffn indførd pa myt gods hans 4 tr griide. 5) At holle Lack tyl rette, før hand komer af mit gods. 6) Fangen oc nød tyl at gyffue seg breff oc segel. 7) Jacop oc Berttyl. 8) Er kammen tyl Lund pa myn oc fleres tylsagen. 9) Miird hans fader. 10) Oc om ten tylsagen i Lund oc komme hanom om halssen. 11) At klage oc giffue л tenom, som clage. 12) At talle k. mt. tyl at hans vskiillighet. 13) Magestatz breff. 14) Beført oc beløget haffue. 15) At 2 eller 3 icke kwne betalle hans skade. 16) Johan wyd om ten belegeryng. 17) At gøre som hans gode tro. 18) At tage л vd pa syt gods, som wyl staae teris euentiir i Københaun.

s. 237

Kolding, 6. Februar 1554.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Kongen har for nogen Tid siden [2. Jan. s. A.] tilskrevet ham om at møde paa Koldinghus; da han endnu ikke er kommet, befales det ham straks og uden al Forsømmelse at begive sig dertil. Koldinghus, Fredagen efter Søndagen invocavit.

Orig. m. Spor af paatr. Segl og Mogens Gyldenstjernes Paategn.: at kome tyl k. mt. vden aid forsømels. — T. o. a. L. 4, 362. — Tr.: K. Brb.

s. 237

Lybæk, 27. Marts 1554.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Sagen mod Flenrik Scheppings Arvinger har nu varet et Aar. Han spørger, om han skal forfølge Sagen ved Kammerretten, eller om Mogens Gyldenstjerne vil lade disse Lybskes Skibe og Gods anholde i Helsingør. I saa Fald skal han ogsaa lade dem betale hans Bekostning og Tærings. 238med 500 Guldgylden. Han klager atter over hans Tjener Laks Handle- maade paa hans Gods og beder ham gøre Skel heri. Han beder ham sende sig 30 Tdr. Havre og trække dem fra hans Rente.

Venllig kerllig helssen alttjd ttillffooren skreffwett mett waar herre etc. Kjere her Maaenss, sswaager oc ssjnerllige gode wen, ttaker jeg etter gerne ffoor altt gaatt, hvilkett jeg alttjd gerne ffoorskjlle wil.

Kjere her Maaenss, ssaa gjffver jeg etter j en wenlig menjng ttill kjende, ad jeg nv haffver her wed ett aar gangett y rette ffoor borgemester oc raad her ttill Løbek mett Henrik Skepjngss arwjnge oom den gel, ssom de waass skjlljg ere paa affstaarwen Henrik Skepjngss wengne, ssom han ssaljge mester Aage skyllig war efftter den hanskriffttz ljdelsse oc ffvlle magtt, ssom j meg ssende.

Ssaa kan jeg etter j en god menjng ike ffoorhaalle, ssaa ad meg jngen rett paa alless waare wegne her kan ske eller wederffaress, anett en ett ffoorssog oc ffoorhalnjng efftter ett anett, paa dett ad jeg skvlle drage her ffraa, oc dett skvlle ssaa bliffve stanende; oc ssom jeg kan her nv vd sspøre, oc alle man wel bemerke kan, daa haffve de her deltt Henrik Skepjngss goss oc wortt mett, hvad der war efftter hanom, ljge ssom de sselffve løst haffve, baade hanss arwjnge oc anre mett, de ssom ike arwjnge waare, oc der ttill mett gjffven store gaffver vd, ad de wjlle dom verre bjstenig, ssaa ad ad (!) de kvne brvge deress ffoorgang mett deress boberj, men jeg haffver wel ssagtt dom menjngen, ssaa ad de, wel dett ganske raad her, haffver iiii maal ssvvrtt der offver ssett, oc haffver dom oc dett ttill ssagtt, ad de jnttet skvlle der epaa ttvjfflle: ville de woss ike her lade bettalle eller rett wederffaress, daa skvlle de bettalle waass paa anre ørder, ssom de ike gerne gøre wjlle.

Der ttill mett haffve de her en fforreder, er en ffoor- sspreker wed naffwen Hanss Hopestang oc skvlle y Danmark werett hengtt; den kjende jeg jnttet oc beffol hanom s. 239fførst vor ssag her vd ad rette, oc skvlle vere vaar ffoor- sspreker; daa han han(!) hade ssett waare breffve oc hørtt mjn ffoorneme. daa gik han hen oc ttog penjnge aff Skepjngss arwjnge oc war mett donnom oc woss vner ygen, oc stod den skelm oc ssade ffor dett ganske raad, ad y haffde ffangett den hanskrifftt aff etterss broder Knvd Gjllenstern oc skvle verett ffoorleden oc ffoorhen affbe- ttallett, oc etterss broder skvlle haffve hene her ffangett, daa han her war oom dett goss, der han hentte, ssom Skepjng hanom skjllig war, hvilkett ieg dreff hanom strax ttill en løgner, oc der mett ssaa ad han ike der mett heller kvne fforttkome. Nv haffver dett raad her meg wjst paa dom, ssom Henrik Skepjng skjllig war, ad de skvle ssvare meg der ttill mett Skepjngss arwjnge; ssaa haffver jeg ssagtt dom: neg, dett wil den weg ik hen; jeg ffjner her Henrik Skepjngss arwjnge ssidene wed hvss oc hjem, de, ssom hanss goss arwett oc waare penjnge anttastett haffve, oc var jng ssatte penjnge ttill ttroer hene oc jngen skjltt mett regenskab. Hvad hade de mett waare penjnge ttill ad ttage, oc mett donom ville vj by bliwe oc jngen anen, ssaa ad jeg haffver gortt mjn yderste fflyd der vdj, meg mvgeligtt were kvnde, oc, ssantt meg Gvd ttillhjelpe, tterett mere penjnge der aaver, en dett ttjngest vertt er, ellerss hade jeg lenge ssjden werett paa en anen sted, ssom meg ike rjnge magtt angelen waare, ssom ieg ssist skreff etter ttill.

Kjere her Maaenss, derffoor beder jeg etter gerne, ad y wjlle bye meg ttill der oom jgen, hvor y der mett haff- vett ville, hvad heller jeg skal dett wjder ffoorffølle vdj kamer retten, eller y oc wille anhaalle lade disse Løbsker skyb oc goss der ved Helssjngør, efftterdj de ffoorhaalle woss her waar rett ffoor. Lade y dom der besslaa, ssaa lader dom bettalle mjn bekaastnjng oc tterjng mer en ffem hvnrett gaaltt gjllen, dhe jeg der aaver bekostett oc ffoortterett haffver nv j ett ganske aar mett iiii heste ocs. 240 ttjener ad ljge, oc laawett meg hvor dag ad hjelpe meg rett oc ttill ende der med.

Kjere her Maaenss, ssom jeg ttjtt oc aafftte haffver skreffven etter ttill oom mjne ffoller, ffe oc kveg, ssom etters ttjener Laak haffver aff mitt ttill sseg ttagen, oc de ttjner ffvl mett gryder, ssom han paa dett ny aff mjn boness gaar waalfførtt haffver jng paa etterss goss, beder jeg etter env gerne, ad y ville hanom ttill haalle, ad meg meg(!) mitt wederleger oc bettaller, efftterdj han haffver ttagen dett vdj etterss naffven; dett wil jeg alttjd gerne jgen mett etter fforskylle. Jeg skreff oc ssameledess efftter rentten nv ssjst, ad han skvlle ssene meg haffre derffoor; der kvne jeg heller jnttet aff ffange; tty lader dett ljge ssaa, ssom de vjlle ttage megett ffraa, ssom de anre en partt gortt haffve. Ty beder jeg etter gerne, ad j ville gøre meg dett skel her vdj, ljge ssom y jgen aff meg haffve wjlle.

Kjere her Maaenss, vdj alle de maade, jeg wed etter ttill wilge eller ttyenest were kan, wil jeg alttjd gerne gøre. Hermett wil jeg haffve etter Gvd almegttigste beffallendis, oc beder etter gerne, ad y wille welgøre oc grysse etterss kjere hvstrv, mjn ffaderbroder daatter, ffrv Ane, mett mange gode natter paa mjne wegne. Dattom Løbek iii dag paaske jm jaar mdliiii.

Jakop Sspar.

Kjere her Maaenss, der ssom y wille wel gøre oc ssene meg en xxx ttyner haffre mett ttette bod aff Løbek; vil j ike lade kvjtte dom y den rentte mett Laak, daa vil jeg bettalle etter dom j penjnge, ljge ssom de geller der j Malmø, oc giffve Ssveger penjgen her paa etterss wegne.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig oc welbyrdig man oc strenge rider her Maagenss Gjllenstern, høvessman paa Malmøss sslaatt, mjn kjere ssvaager oc ssjnerlige gode wen, kerlig ttill skreff.

s. 241

Jepe Torssens breff anamet ten 30. dag Marcij. Om Henric Skepyng oc andet mere.

s. 241

Kolding, 11. April 1554.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Da Kongen ikke selv kan møde i København til den ham meddelte Dag 1), har Kongen affærdiget sin Søn, Hertug Frederik, til at mødes med nogle Rigens Raader i Antvorskov Torsdagen efter Søndagen jubilate [19. April], Kongen beder ham derfor være i Slagelse Fredagen derefter for at raadslaa om Rigens Ærende. Kolding, Onsdagen efter Søndagen mise- ricordias domini.

Orig. m. Spor af Segl. — Udt. i T. o. a. L. 4, 395. — Tr.: K. Brb.

s. 241

Kolding, 14. April 1554.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til bestandig at holde en Postklipper rede i Laholm 2), saa længe Rigsraaderne er i Sverig. Kolding, Lørdag post misericordias domini.

T. o. a. L. 4, 398. — Tr.: K. Brb.

s. 241

Kolding, 29. April 1554.
Missive fra den udvalgte Konge Frederik til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at overlevere Malmøhus til Ejler Hardenberg, som skal have det i Befaling.

16

s. 242

Frederich mett Gudz naade vduald konning till Dan- marck oc Norge etc.

Wor synnerlig gunst tilforn. Wiider, att som etther well fortenncker, att wy haffue till troer hende antuordett etther slotzlougen paa Malmøhus oc same slott paa wore wegne att holde oss til troer hende oc thenn antuorde oss ßelff egienn eller oc, huem wy till etther forskicker same slott att annamme fran etther. tha skicke wij nu till etther oss elskelige Eyler Hardenberg, wor hoffmester, som skall paa wore wegnne haffue forne Malmøehus vdj befalning. Thi bede wij etther oc begere, atj wille antuorde forne Eyler Hardenberg Malmøhus mett slotzslougen oc vdj slig enn troe hand, liigeruis som wij etther then offuerant- wordett; sameledis, atj lade hannom offuerantuorde clare jordbøgger, jnuentarium oc hues anden deell som ther bør att lades. Ther mett skeer oss synnerligen till uilge, oc forlade oss ther wisseligen till. Befalindis etther Gudt. Schreffuitt paa Kollinghus søndagen vocem jocunditatis aar etc. mdliiii. Vnder vort signete.

Friderich e. k. zu Dennemarck.

(Bagpaa: svage Spor af Seglet og Brudstykke af Udskriften:)

Oss elskelige her Mogens Gyldenstiern ridder ell.... hans frauerelße, som haffuer befaling paa.....

s. 242

Elfsborg, 22. Maj 1554.
Mogens Gyldenstjerne til Fru Sidsel Ulfstand Knud Gyldenstiernes.

Da han i Anledning af en Samling af Krigsfolk ved Elben har faaet Befaling over Skaane, Halland, Bleking og Lister, beder han hende have flittigt Tilsyn med sit Slot og Len og advare alle om at holde sig rede med Rustning. Hvis hun hører noget om fjendtligt Indfald, skal hun straks sende Bud til hans Folk.

s. 243

Wenlig och kierlig helsenn nu och alle tiidt forßendt met wor herre. Kyere frue Citzele, ßønderlig gode wen, giiffuer ieg etther wenligen tilkiende, att ieg haffuer fongett kon: matt: myn naadigste herres breff, att ther er ett stoer tall krigsfolck forßamblett wedt Ellern (!) 1), och therfor haffuer ieg fongett befaling offuer Schone, Hallandt, Bleginge och Lyster wdj myn wnge herres hertug Frederiks frauerelße, ßom iegh6 ßender etther en copie aff kon: matt: breff, wdj huilckett y wiider kand wiide att retthe etther effther. Thy er myn kierlige bøn til etther, att y wille haffue flittige wpßeentt met slott och len 2), ßom y wdj befaling haffuer, och y wille lade them til kiende giiffue och tilßige alle ßamen, ßom frij och frelße kiendis, att the ßidder til rede met heste och harnske att drage aff stedt, nar them ydermere til kiende giiffues; och er ther noger aff almues folck hoeß etther tilstellett, then tiende mandt, att the och mue were til rede, tesligiste kiøbstedtmendt wdj etthers leen, att the alle ere til rede natt och dag, nar them tilßiges. Beder iegh etther och paa kon: matt: wegne, om y høre nogett indfall paa landett, att y wille lade etthers wisse bodt giiffue ßegh, met huadt macth y kunde aff stedt komme, til wortt folck, huar y kunde spørge, the forßambles. Etther her met Gudt befalendis. Schreffuet y Elßborg met hast then 22. dag maij aar etc. 1554.

Magnus Gyldenstiernn ritther.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig och velbyrdig quinde, frue Citzele Knudt Gyllen- stierns efftherleffuerske til Lyndby gaardt, ßyn ßynderlige gode wen, wenligen tilschreffueth.

Eller hindis fogett y hindis fraawerelße.

R. A. Knud Pedersen Gyldenstjernes og Sidsel Ulfstands Pr. Ark.

s. 244

Elfsborg, 25. Mai 1554.
Svante Sture til Mosens Gyldenstierne.

Han beder ham skaffe sig tilbage sine Forældres „Jordebreve""‟, som efter Faderens Død er sendt til Danmark, da han og hans Moder lider stor Skade ved at undvære dem. Han beder ham skaffe sin Stiffader Johan Turesson Betaling for hans Skib, som skulde være frigivet af Kongen af Danmark, og skaffe sig en god Murmester samt skaffe sig fra Esge Billes Sønner en bekræftet Kopi af sin Farfader Svante Stures Pantebrev til Henrik Krummedige paa Bjerrome Gaard, som Esge Bille havde lovet ham før sin Død.

Käre her Mans, är min ganscke wänlige och kärlige begären till etthr, attj wille wäll göre för, hues jag nogen tidt med eder fortiene kunde etc., saledes effter, käre her Mans, att seden min salige fader aff leden war, huilcket hans siel alzmechtig Gudt nade, saa med al anden vfor- wintlig sckade bleff daa alle min salige faders och min käre moders jordebreff her aff landett bordtsendt och till Dannemarck, huilcket Gudt wedt, att m. k. moder och meg jche til jnngen ring sckade och forderff wärdt haffuer bode hos höiie och lawe etc. Käre frende, her Mans, huar före är min ganscke wanlige begaren är (!) till eder, attj wille wäll göre för, hues iag vdj nogen matte med eder förschulle kunne, och eder högst flidt forwende, att min käre moder och jag same jorde breff kunde igen bekome, effter jag wäl tancke kan, atthe Dannemarcks ricke ganscke ringe tienlig äre; men huadt sckade min kare moder och jag der aff haffuer, giffuer iag eder som min k h frende och gode wän sielff till att betencke, och huadt tett sa kunne scke, jag dem igen motte bekome, wille bode min h. k. m. och jag tedt, och flere ware gode wänner, ganscke karligen och gerne med eder och eder venner igen fortiene och förschulle etc. Dessligest, käre her Mans, om min stiffader her Jahans sckip, effter kon: maytt: till Dannemarck etc. dett för kon: mtt: till Swerige, min n. h. nadige forbön sckull haffuer löB giff-s. 245 uett effter hans kon: maytt: egen messiues förmeldelsse, som eder godee herrer samptlig vdj gar berettett bleff, är min vänlig begäre till eder, k. her Mans, attj wille paa wälbemeltte min käre stiffaders her Jahans wegne och eder muglige flidtt förwende, att den gode herre sin betalningh for same sckip och bekome motte etc. Till tett tridie, kare her Mans, är min vanlig begeren, attj wille wälgore, om j hade meg vndt att settie med en god murmester, bade iag min k. frende gerne derom, och huadt j honnom tilseiiendes worder pa mine wegne, will jag honnom gerne giffue, och j, k h frende, meg same murmester med eder eget budt till honde sende wille til Lackoo etc. K. her Mans, her vdj j eder muglige flit forwende wille, som min gode fortrouwent är till eder, och huadt matte jag eder, k h Mans, (med nogen partzeler her vdj ricket) kan ware eder til willie och tienst, schulle j altidt haffue att rade offuer meg som offuer eder trogne wän, sa sant meg Gudt hielpe, den jag eder medt sampt alt edert wordnede etc. Her med Gudt befallendes. Datum Elzborgh den 25. maij anno 1554.

Swantte Sture.

K[äre her Ma]ns, är och widere min wanlig begare till e[der, a]ttj wille wällgöre och siie min käre frende her Ouffue Biide monge gode natter paa min kare husfrus och mine wegne och mine willige tienste; der jag wiste den gode herre i matte att tiene, sckall han finne meg der ganscke wälwilligen till, som jag meg des och plichtig och sckullig kennes. Dessligest, käre her Mans, j wille och wall göre och sige eder kare husfrw och eder kare barn pa mine wegne med monge gode natter etc.

Kare her Mans, iag kan jche döllie for eder, att min sallige forfader her Swantte haffuer vdj pantt satt sallige her Hendrick Kromedig etc. nogre sine godz, som liggendes äre vdj Hallen, som forst är sädegarden ellers. 246 houffgarden, eller huadt man dett kaller, som hätter Bärgemß gardt 1) y Åresta heradt i Wesset socken och kirckeby med the godz, som star benembdt vdj pantte breffuet. Endogh meg bleff loffuet och tilsagt ett santtfardigt affschrifft och copie aff same pantte breff, huilckett ennu saledes jche forfult haffuer; men der Gudt hade forsedt den gode herre her Esckell Bilde liffuett och lengere tidt, hade jag ingen tuil hafft der vdj, att jag wäll hade bekomett effter den gode herres löffte en sandferdigh copie vnder godemens jndsegle der j Dannemarck. Saa är ennu min ganscke wanlig och karlig begäre til eder, kare her Mans, attj wille gore wäll, om dett sa eder leglighedt ware, och der om for salige her Esckell Biides sonner berore wille, atthe med sampt deres arffuinger meg en sandtferdig copie aff benembde pantte breff (vnnder eder och flere gode mens jndsegler) giffue wille. Doch, käre frende, huad eder sielff synes herj gøre, steller jag sielff till eder egen legenhedtt etc.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Den edle och wälborne herre, her Mans Gullenstiern, riddere, til Stierneholm, ganscke vänligen til honde.

Her Suantte Sture udy Suerig.

(Egenhændig Efterskrift, indlagt i foregaaende Brev. 2)

Kære fræne, hær Maans, effter den altßmachtige Gwdt miin kære hwsfrw och meg mett medt naagre börn naa- diigen begafwet hafwr, for hwiilkett jag hans g. n. till

s. 247

dett ydmygeste och betacker etc., der nv och den altßmæchttiigeste naadiiliige deße twiine ko: riiker wdj fredt och enighett tiill samen tæktes holle, der om jag Gwdt och for miin partt och gærne ombeder, daa kwne man wæl paa bege ßiidr endt nv medt bemte Gwdtz gafwer dett gamlle blodz forwantneße igen fornyne och plantere, der af man des weßere tiil forlatt tiil hwar anden hafwe kwne, der tiil min rættmætige anfördrin om dett Hallenske godz mett mere gott, hwadt Gwdt forlætt hafver paa dene siide tiænliige ware kwne, hworfore, k h M:, hwadt mögliigen er och etthr tækes miit bæste att rames. 248om forskrefne Hallens godtz etc. Hwilkett jag mett etthr, k h M, ganske wænlliige forskylle wiil wdj hwadt meg mögliigen er af miin riinge formöiie, och bedendes ganske gærne, att j, kære hære, hær Måns, att j meg och der fore anfie wille som den, ettr medt en godt och tro meniig bewogen er, och att j, kære h M:, miin hastiigh skriifwelße och olæßelliige handtskriftt jche fortænke wiille etc. Datum vtt iin literis.

E w wæn
S. S. eiigen han.

s. 248

Lybæk, 28. Maj 1554.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger trækker stadig i Langdrag. Han har endnu ikke faaet Svar fra ham, om han skal forfølge Sagen ved Kammerretten; han har nu brugt over 600 Gylden og beder derfor om snarligt Svar. Han gentager sine Klager over sit Kvæg og Oluf Lak og over den Behandling, han er Genstand for. Man har søgt at dræbe ham mellem Brunsvig og Munster, men han er sluppet godt derfra. Han fore- slaar, at han og Jakob Sparre sender Borgmestre og Raad i Lybæk en Skrivelse om Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger med Trudsel om Gengæld.

Venllig kerllig hilssen alttjd ttillforren skreffvett mett waar herre etc. Kjere her Maawenss Gjllenstern, ssvaager oc ssjnerlige gode wen, giffver jeg etter wenlig ttill kjende, ad jeg nv wed viii vger ssjden skreff etter ttill mett ett bod her ffraa Løbek oom den gel, Henrik Skepjngss arwjnge her ttill Løbek waass skjllig er, ssaa ad jeg her lenge haffver her ffoor booremester oc raad der oom ttill rette gangett, oc doog jnttet anett kan vederfaress vden ffoorhalnjng oc løgenaffttig løsse ttalle oc enttjd vjssett her, den anen ttjd der mett deress bowe støker, som jeg dom oc menjngen ssagtt haffver, ssaa ad de kvne wel ffoorstaa, hvor de hanler oc mett deress ssag oomgange, oc haffver oc ssagtt dom der hoss, ad des. 249 skvlle waass daag bettalle jn enerle gestaltt, der maa de dom wisssselige ttill ffoorlade, oc der mett hawer klawett meg rettløss paa alless vaare wegne.

Kjere her Maaenss, nv er dett ssaa lenge, ad jeg jngen ssvaar haffver ffangett oom den skrjffvelsse eller bod, oc jeg lenge haffver her legen oc tterett store penjnge der vdaaffver mett den rettergang oc ffoorssømer meg mer paa anre ørder, en jeg her kvne erlange, oc wed ike heller, hvor j nv ere ttill ssjne om den ssag, oom jeg skal ffoorffølle henne j kamer retten, eller j wille lade anhalle aff disse Løbsker skjb eller goss der mett rette der j Ssvnett eller der j lanett, ttill ssaa lenge ad wj bliwe bettallett; oc haalle j dom der mett rette an, ssaa lader dom ike heller løss, ffør en de bettaller mjn kaast, tterjng oc retter geltt, ssom jeg haffver kaastett der epaa, løber mer en vjc gaaltt gjllen, oc lerer dom ssaa ad ffoorhaale anress penjnge oc brvge deress skelmestøker der mett.

Kjere her Maaenss, derffor beder jeg etter gerne, ad j wille bjde meg ttill bage jgen mett dett fførste, hvor eder her oom best ttøkess, ssaa ad jeg wed ad rette meg efftter.

Kjere her Maaenss, ssom jeg oc ttillffaaren oofftte haffver skreffven etter ttill oom mitt ffe oc kveg oc anett mer aff mitt, ssom etterss ttjener Lack haffver ttagen paa mjn gaar oc goss vdj etterss naffn, oc jeg jnttet bissher kan jgen aff hanom ffange, beder jeg etter env gerne, ad j wille hanom ttill haalle, ad jeg maatte mitt jgen aff hanom bekome mett rentte oc altt, ssom han meg dett laavett ad vdssette, oc nv j ssaa mange aar han dett brvgett haffver. Meg gøress nv mitt alle dage j behoff, ssom meg er der mett j lanett oc meg mitt skenelig j mjn aff verelsse røffvett oc ffraa ttagett er, oc deress modwilge, gewald oc ttiranss hanljng ssaa mett meg oc mjtt oomgangett haffver, ssom meg ike mjgeljgtt er ad skrjffve, oc staanett meg efftter ljff, ere oc goss, ssaa ad de kvne komett ttill mitt goss oc penjnge, ssom de oc hanlett emod mjn ssellige ffader, de mjrde oc oombrjngett haffver ffaar hanss penjnge, ssom dom derffoor en partt Gvd almegttigste naakssom straffett haffver, oc ffoorvden ttvjffvel well straffett worder, vden de donom bekjerer, Daag haffver oc Gvd, vere lovett oc ttackett, meg daag aff deress hener oc ffalske hjertte vel bevarett, ad de ike altt ssaa bekomme kvne, ssom de haffve meg efftter staanett, mitt lyff skenelig wjlle haffve laditt aff staallett mellom Brvnssvjg oc Mønster bed an dom Rjn, ssom manig en erllig man wel witterljgtt er, daag Gvd almeg- ttige dett ike ssaa haffve wjlle. Men mitt goss oc penjnge oc mjn rentte oc altt, jeg meg ttill gode kvne lege j ssaa mange aar, dett haffver de meg modwillig oc mett deress gewald oombragtt, ttill ssaa lenge ad Gvd wil, ad de engang woorder ad gøre regenskab oc ad bettalle; tty skade gewald oc med sslig hanljng ad oomgange, dett er jng koonst, mitt ad bettalle dett er konst; de haffver oc agttet keyßerlig magestatt breffve oc ffoorskrifftt oc anen mer skrjvelsser oc vnerwjssnjng, ljge ssom man bleste j we- rett. Ssaa gaar dett gerne ssaa ttill, ad naar ssom Gvd wil ett ffaalk straffe efftter der øweldaatt, ttager han al wjsshett, ffoorstantt oc al gøttljghett ffraa dom oc lader dom vandre j deress gerjghett oc vgettljge 1) hanljng oc hører hverken skrjffvelsse, vnerwjssning eller noogen Gvss rettfferdjghett, anett en ssøgett j ett skin och hjelperede, hvor ssom de kvnes. 250 ffangett, ttill ssaa lenge ad der mett sselffve vdj kvllen ffalle, ssom de en anen graffvett oc ttengtt haffve. Hem ssom vil ssøge oc bettenke alle istorjer oc helljge skrifftt, daa skal han vel ffjne, hvad vnervjssnjng oc straff der efftter er skett, ssom ike høre vjlle, ssom Gvd haffver ladett skett, hvilken ssom sseg ike wjlle bekjere y ssjn bljnhett, haarhett oc vbilljghett.

s. 251Kjere her Maaenss, ssaa kan jeg nv ike lengger bekjømer etterss mett mjn lange skrjffvel (!) oc nøtt klage, ttj jeg haffver ssaa mangffaaljg der jng skreffvett, baade Johan Ffrjss oc anre, oc daa jngen agttellsse eller ffrvgtt gjffvet haffver; ttj møttess meg der vdaff, oc wil dett arbett oc møde sspartt haffve oc wil dett lade bliffve ttill ssjn ttjd efftter Gvss wilge, efftterdj dj dett nv ike vjlle jng gange, ssom jeg bød dom ttill mett Peder Oxsse, ssom jeg ljden ttak der ffoor fforttjentt haffver aff mjn sslegtt oc vener her j Ttjsk nassjoon; en anen ttjd skvlle de den hanel ike bekome, ssom de nv affsslagett haffve.

Kjere her Maaenss, vdj alle de maade, jeg wed etter ttill wilge eller ttjnest vere kan, wil jeg alttjd gerne gøre, dett Gvd kjende, hvilken jeg etter nv oc alttjd beffallett haffver, oc beder jeg etter gerne, ad j wille welgøre oc grysse etterss kjere hvssffrv, mjn ffaderbroder daatter, ffrv Ane, mett mange god natter paa mjne wegne. Dattom Lybek den xxviii dag myi jm jaar mdliiii.

Jakop Sspar.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften med en anden Haand, og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem erbarn vnt erentfestenn her Mangnus Gylden- sdern, haupman auf das haus zu Elelbogenn, meinem liben schwager vnt freunt.

Fra Jep Torssen, anamet 7 dag iuny 54. Om Henrik Skepyng mett mere.

(Paa en indlagt Seddel med Jep Tordsen Sparres egen Haand følgende:)

Kjere her Maaenss, derssom j oc Jakop ville skrjffve baaremester oc raad ttill, oc lader Maaenss Klaffssen oc Axssel dett mett ffoorssegle, her aff Løbek, ad de ike wjlle lenger ffoorhaalle voss waar rett ffaar oc ttill haalle ssame Skepjngss arwjnge, ad de waass waar bettalnjng aff donom bekome møge, oc ssame fooreder, den Hopestang, ttillbørljge straffe, ssaa han hanss løgenaffttig mvns. 252 en anen ttjd maa wide mett rette ad brvge, hvor ssaa ike ske maa, oc de lenger ville mett deress ffjnanss ffoorhaalle voss waare penjnge ffoor, ssaa de maa der visselige ttill ttenke, ad de skvlle waass paa anre order mett rette bettale, oom de dett ike her gerne gøre vile; hvor etter sselff nv ttøkess best ad ware, ad j wjlle bye meg dett strax ttillbage jgen.

s. 252

Elfsborg, 31. Mai 1554.
Gustaf Olsson [Stenbock] til Mogens Gyldenstjerne m.fl.

Han har modtaget deres Skrivelse om Frigivelsen af det Tømmer, som Lave Truidsen Ulfstand havde anholdt, og haaber, at de ogsaa vil bilægge de andre Stridsspørgsmaal mellem danske og svenske Undersaatter, som blev fremsat paa Mødet i Elfsborg. De svenske Rigsraader er ganske vist dragne bort, men han haaber, at de vil sende dem en Svarskrivelse om disse Sager.

Thette er enn copie aff her Gustaff Olsens breff, annammett thenn 6 dag junij 1554.

Mynn wenlig kierlig hellsen altid tilforne met Gud allmectiige etc. Kiere her Mogens Gyllenstiernn mett sampt y gode herrer flere 1), synnderlliige gode venner, betacker ieg ether ganndske wennlligenn och giernne for allt got, som i meg beuyst haue; vdj huad ieg thet mett ether forschylle kanndtt, schul i altid finde meg willig tiill etc. Kiere her Mogens med sampt i gode herre flere, giuer ieg ether wennlligen till kiennde, att har bekommett ethes schriuelse, vdj huillckett i berøre, att mannd schall bekome k: mt: temmer, som Lauge Trudßenn paa nogen tyd arosterett oc forhollett haffuer, oc at Laue schall for- hielpe oc thet forførdre thil thet beste, war bud kommer did epter samme temmer; for huilcket eder gode tilbuds. 253och mening 1) ieg eder ganndske wenligen betacker oc wil thet i liige mode gernne forschylle, oc forseer ieg meg till, att mand icke allenste vdj thenn sag vederfaris, huad rett er, vden jamuell y alle andre sager, som k: m: oc hanns k: m: vnndersotter haue nogen jnndsage oc clage vdj, ther jeg innthet tuiller, attj gode herrer thet ju wille affstille, saa møgt mueligt ther til att giøre vere kanndtt etc. Ther nest som i gode herre berøre vdj ethrs schriuellfie oc begere thj besueringer oc clage maall be- schreuett, som her vdi thette berammede mode bleue beretedtt oc tilkiennde giuitt, saa forseer jeg meg tiill, attj gode herrer wel dragis till minde, huad sager oc erinde som her bleff om talledtt; oc epter tidens belegenheit seg nu saa icke begiue kunde, att mand sodanne besueringer icke saa hastiigt kunde giue beschreuett, bleue thj fore thenn schylld muntligen, i gode herrer, for ether tiill kiennde giue, om huilcke sagher och legen- hedtt jeg inthet tuiller, attj gode herre well drage tiill mynnde oc thennom forffordere tiill att affuerge, saa møgett eder i thenn mode muellig er, epther som louet oc tiillsagt er, oc et wenlligt naboschab jndhollder. Dogh icke dess mindre kannd ieg icke haffue ether, y gode herrer, fordulltt, att thj gode herrer kon: mt. raad ere her nu icke tiill stede, vdenn strax the dager, ther epther i gode herre wore affdragnne, droge thj gode herrer theris koess huer paa sit holld k: m: werff oc erinde tiill att bestiille; oc forseer jeg meg tiill, att thj gode herrer wiill werde tiill tennckendis, naar theris legenheit oc tiillfelle seg i saa mode kannd begiue, oc thennom møgelligt were kanndtt, att skicke ether, y gode herrer, framdellis tiill hannde enn schrifft paa samme besueringer, epther som y nu begieret haffue etc. Jnnthet annded paa thenne tyd, vdenn ehuad maade ieg eder, y gode herre, kanndtt werres. 254tiill williige oc wennschap, wiill jeg ther lade meg finnde welluillig. Her mett ether, y gode(!), samptlige thenn almechtig Gudtt beffallinndis. Datum Ellsborig then 31. dag maij anno etc. 1554.

Gustaff riidder.Ollsson

(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliige welbiurdig manndtt och strennge riidder her Mogenns Gyllenstiernn tiill Stiernnehollm mett samptt thj gode herrer flere Danmarchs riigis raadtt, som nu her vdj Ellsborig wed thette berammede mode forsamblede werrett haffue, ganndske vennlligenn till hannde.

Copy af her Gøstaff Olssens breff.

s. 254

Malmø, 8. Juni 1554.
Mogens Gyldenstjerne til Jep T ordsen Sparre.

Han svarer ham paa hans Breve om Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger og afviser Tanken om Anholdelse af lybske Skibe i Sundet. Vil han føre Sagen ved Kammerretten, maa han gøre det paa egen Regning; han sendte ham Brevet vedrørende Schepping, fordi han alligevel var i Lybæk for at kræve Gælden til sit eget Bedste. Han afviser hans Klager over Bortførelsen af Kvæget og henviser ham til Lak selv. Jep Tordsen skylder tværtimod ham selv Erstatning for noget af det Gods, han fik ved deres Mageskifte, og som er vundet ham fra. Han har ikke staaet ham efter Livet, men har haft megen Utak for hans Skyld. Jep Tordsens Sag med Peder Oxe maa blive en Sag mellem de to.

Myn wenlig helssen nu oc altyd forsent met wor herre. Kere Jacop Spare, suager oc siinderligen gode wen, nest aid tylbørlig oc kerlig tack sygelsse gyffuer ieg etter wenligen tyl kende, at meg er komet etters bref tyl hande ten 7 dag Juny, som er scryffuet i Liibech den 28 May, som indholler, i før haffue sent meg oc ingen suar fanget. Tet er wyst, et etters bud førde meg et bref, som er scryffuet ten tryde dag paske, oc fyck meg samme breff s. 255pa feren 1); syden sa ieg icke same bud, eller wylle ieg icke forlat oc sent etter suar igen.

Nu forstar ieg menyngen af bege etters breffue, at dy Skepyngs arffynge wrye seg møget for etter, oc i ingen ret kwne bekome ouer tenom, oc wyste i gerne, huad ieg wylle rade i ten sag, om i ten skulle wyde forfiillege for kamer retten, eller men kwne rostere noget Liibs skyb her i Sundet.

Kere Jacop, at fange nogen rostering her pa noget skyb trøste ieg icke at bekomme. Ter som i trøster at forfiillege sagen fremdelles ind for kamer retten, hues i da wynde for kost, teryng oc umage forsømeisse, tet komer etter selluff tyl gode. For myn part beger ieg inttet teraf; ieg sende etter Skepyngs breff, efterdy i doch la ter i Liibech at vdkreffue ten gel etter tyl tet beste.

Som i oc gyffue tyl kende, at Lack har taget alle hande vdy mit nauen pa etters garde oc gods, oc ieg wyl tyl hielpe, i kwne kome tyl etters, kere Jacop, tet bestar ieg icke, Lack eller nogen, som har taget noget aff etters, for ieg har ter inttet befattet meg ter met nogen del, lydet eller møget, som etter tyl kommer. leg screff etter tyl oc lod mit bud ryde tyl etter ind vdy Suerig tuo regesser, i ten beste menyng lod gyffue etter tyl kende, som tet begaff seg met etters gods; doch har ieg formercht, tet bleff meg icke tagen i sa god menyng, som tet wor guord vdy. Sa har ieg syden ten tyd slaget meg slet ter fra oc inttet wylle haffue at gøre met nogen tyng. Doch haffue dy wel wert, som bøde meg af etters gods oc ieg wylle lege daler vd, ieg icke har wyld guordt tet; doch fandes dy, som toge imot oc haffue wel fanget skel oc fiillest. leg har oc lat meg syge af tenom, som haffue hørt af etter, tet i haffue sagt, ieg eller nogen etters arff- yng skulle fange stage af etters gods. I sandhet iegs. 256tenche ter aldri pa. Skulle i leue etters natturlig alder, er ieg for gamel tyl at blyffue etters arffyng; fordy er tet myn mynste tancke vdy ten sag. Dy, som gosset haffue, lade tenom wel tiicke, dy ere wel forwaret i ten sag; men i wyde wel, tet i fynge otte gorde af meg for dy fern gorde i Suensstrop, oc et stiicke skou, kalles Haubierig, tend want myn suager Jacop meg fra. Sa haffue i faet tuo garde iblant dy viij, er bedre en dy v vdy Suensstrop, som ieg har; men tet gør meg vnt, at dy sa skulle haffue mit bortte. Alt har ieg etters breff, om meg noget bleff afwunden, i skulle holle meg skads- løs; sa har ieg tyl forne ofte scryffuet etter tyl, doch ingen suar kund bekome, som ieg kand rette meg efter. Wylle i ennw betenche etter, at ieg matte blyffue hollet vden skade, ter bade ieg gerne om, oc en gang scryffue, at ieg kwne wyde, huor tyl ieg meg forlade ma.

leg har selluff tallet med Lak pa etters wegne oc lat tallet hanom tyl. Hand suare, nar nogen wyl kome oc høre hans regenskab pa etters wegne, wyl hand gøre regenskab for alt, hues hand pa etters wegne opeboret. Ieg kand icke kome hanom nermer. Sender en tyl hanom, som i betro, sa fande i wel besked, som i kwne haffue oc rette etter efter. Huor ieg kand hielpe etter tyl tet beste, gør ieg altyd gerne. Lack wyl nu bo vdy listed, ter byer hand. Myn werelsse begyffuer seg icke lenger her pa Malmøhus; myn vnge herre har lat aname det.

At ter har nogene standet efters (!) lyff oc gods, ter wyd ieg inttet af; meg wyd ieg fry for tend sag; men ieg har enn taget mangen vtacke op for etter, doch lyge wel tet har icke sa wert forstandet hos etter etc. At men icke helder achtter keisserns scryffuelsse, ter lader ieg tenom suare tyl, som tet gøre; ieg tror, ingen wys gør tet. Som i berøre om nogen handel met Per Oxe at haffue guordt i beste menyng, tet er etter oc hanom imellom; ieg wyd ter inttet at suare tyl. Komer ten Hopenstang s. 257meg for, sa skal ieg haffue tet vdy en hoffkomelsse, som i meg om hanom tylskryffuet haffue. leg wyd nu inttet ellers siinderlygt pa tenne tyd, en huor ieg kand tienne etter tyl tet beste, gør ieg altyd gerne, huar i tet af meg haffue wyllie. Her met wyl ieg haffue etter Gud befallet. Hiistru oc børn lade syge etter mange gode nat. Ex Malmø ten 8 dag luny anno 54.

Magnus Giildenstern, ritter.

(Bagpaa:)

Erlig oc welbiurdug mand Iacop Spare tyl Liungbii wenligen sends tette breff.

Iep Torssen tyl scryffuet.

Copy af et breff tyl Iep Torssen ao: 54 8. dag Juny. Magnus Giildenstern tyl Stierneholm, ritter.

Koncept i M. G. Priv. Ark.: Koncepter og Optegnelser.

s. 257

U. St. [Malmø?], 18. Juni 1554. 1)

Mogens Gyldenstjerne til Lande Kapitel.

Han beder Kapitlet overlade sig en øde Jord i Lund.

Udtog i „Skånebrefsforteckningen“ fol. 148, Nr. 975, Lunde Kapitels Breve.

s. 257

Varberg, 22. Juni 1554.
Lave Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker ham for hans Brev om Hr. Gustaf Olsson. Hans tro Bud er vendt tilbage fra Sverig, hvor alt er roligt undtagen omkring Kalmar og Upland, hvorfra 600 Mand er paa Vej til Stockholm og hvor man frygter for Fejde. Rygter om Kongen af Danmarks Død, om Hertug Adolfs. 258 og Bekendtgørelser om Elfsborgmødet. En Mand, der har arbejdet paa Volden hos ham, er undveget til Gustaf Olsson. Om en Strid i Elfsborg mellem Per Brahe, Svante Sture og Sten Eriksson, og om en Sag mellem Lave Ulfstand og Herluf og Børge Trolle. Han har faaet en Skrivelse fra Kongen om at skaffe Underretning om Forholdene i Sverig. Hans Bud er netop vendt tilbage derfra med Underretning om Hr. Gustaf Olsson og Per Brahe.

.......................................................ieg edh 1).................................................. mig altiidtt gio.......................... sth haffue.....llcke...............alttiid gansche gierne aff myn ringhe formughfe] forskylle wiill. Giiffuer ieg edher, kiere frende, wenlighen thiill kendhe, att ieg fych edhers gode scriffuellsse syst for- ledhen met then kopie, y hos sende mig aff her Gøstis scriffuelse 2), Bom iegh edher gierne fore betacker, och wiill nest Gudz hielp rette mig effther edhers schriff- uellse och radtt thet yderste, Gud wiill, mig mueligtt kand were, saa schyllen nest Gudz hielp ycke schall findis hos mig. Och kom her Gøsthis budtt icke hiid met edhers schriffuelse, Bom y schriffue om att wnttfaa well, ther Bom hand hadde hid kommett, schulle haanom wederfaris effther edhers schriffuelse altt gott.

Kiere frende, giffuer ieg edher och wenligen thiill kende, att ieg fych iij myne bud hiem y thysse daghe aff Suerigh och kunde intthet synderligen forfare, wdhen altingist er saare stylle, och huer star gierne effther fredtt. Inghen munstring eller andhen forsambling eller rustning kunde the ther forfare, wdhen thet budtt, ßom war y Kallmaren och Oplandtt, saa vjc aff thet wdgers folch wdscreffuit draghe op thiill Stocholm, oc the vc ther aff kom fraa Ølandtt, och war allestedz bud wde effther mere folch, thet weerafftiigist mand kunde ther finde wider.................................................................logs................th......tthet wdhen...............s. 259y Kalmare . . . . . . . .wdredis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . alle kircker fore ko: ma: (thiil) 1) och su. . . .rag. . . .ra. .och theris krigsfolch, och paa then. . . . . . .Wexøø o....her wdj Westher Gyllandtt er klartt stiille, saa mand al- delis ther om nogitt kand høre eller forfare, saa stylle gaar thet thiill; huad ther er wndher, maa Gud wiider wdhen menigheden y Oplandtt frychtte hartt fore feyde. Thy lader the ßaa gaa ordtt vdt, att thet intthet anditt schall gelde ynd sydde y forrad mod the Rysser, eller ther noghen indfald paa Østhersøen kom. Och ther met sigher almuen, att the ere thyll fridz, huortt thet gelldher, schulle thet ycke gelle modtt tiisse Dansche, och haffuer møgitt fore tiendher blantt them, att ko: ma:, wor nadiste herre, schulle were død, och lade sig hørre, att them er loffuitt och sorritt ycke att schulle drage wdhen rigs. Jtem haffue the nu ßaa lenge tald om hertug Alff oc fryctitt fore haanom, att jnghen nu maa neffne hans naffn wndher thiilbørlig straff, huem ther met høris.

Jtem her y Westher Gylland er allesteds tiill thing oc steffne kundgiortt, hues fredeligh handell och contrachtt nu y Ellsborg begge righerne y mellom gjortt er, att mand ther fore schall haandle schelligen mett alle Dansche, och huem anderledis met begribis, schall straffis wden all nade, huillckitt ieg och strax y lige made giorde, Bom sag bleff th[i]ll alle herrid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .; . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ans løn ß. . . . . . . . . . . . . . .tienisthe forr . . . . . . . och thiill forne. . . . . . . . . . . . biergs borgestue hadde sorritt ko: ma: s . . . . . . . .d. . . . . om troo tienisthe att arbede paa thenne wolld trolig. . . . . . oc well och ycke wdnttuige her fraa wden forloff och wenskab, nar wolden war rede, wid syn eere oc redelig- het och hals fortabelse, huor hand kunde offuertredis.s. 260Och ther the nu war flux ope y landen y then mening, hand schulle haffue wild søgtt Stockholm oc kong Gøste att naa haanom paa wegen, och kunde inghen spørning faa om haanom, drog the en anden weg ned ighen och fych ßaa hemmelige att wiide aff en mynne wenner, att hand war komen thiill her Gøsthe Olsson ther y tienisthe och strax fych ther syn klede och peninge paa handen och star oc arbedher wiid hans gard Thorpe. Thaa war her Gøsthe paa Sunholm hos her Per Brade hans gard, Bom war y theris farewandtt. Thy drog the thiill her Gøste och gaff haanom sligtt thiill kende och begeride paa ko: ma: wegne effther myn befalling att faa samme karll mett them. Thaa gaff her Gøste Baa fore suar, att hand ycke hadde beretth fore haanom, att hand hadde tientt mig, och ycke heller saa kunde sleppe haanom, och lod them høre, huorledis lens Knudssen hans fogitt rømde fraa met slig ßom peninge oc regenskab, och kunde ycke bekomme nogen rett aff haanom her y Dan- marck. Dog om xiiij daghe eller iij vgher war han wen- tindis ned ighen. Thaa begeriid handtt, att jeg schulle scriffue haanom ther om thiill, och hues Bom hand hadde opborritt och ycke giortt schell forre, thaa schulle mig wedherfaris Baa møgitt, Bom scheell war, och huillckitt jeg be. . . . . .ne edher. . . . . . ode r . . . .wdB. . . . . eritt oppe y. . . . . nghe. . . . . . . . .ds ther bekomme. . . . . . .nu ighen komme ther . . . . . . .[hjans tienniste behoff, thaa haffue y ther wden tu . . . . .en troo tienere etc. Och mener Bomme, att handtt achtther att drage thiil kong Gøste, och wed ycke, om thet schulle were radeligtt att anholle haanom her y noghen borghen, om the nne wold ycke saa bleff besta- indis, ßom hand haffuer gyffuitt sig wd fore och opborritt besoldiig(!) fore, eller forskycke haanom tiill statz- holleren eller ko: ma: Thet kunde well sche, kom hand s. 261ther op til kong Gøste, att hand ther bleff antagen, saa lenge hand bleff wdhørtt, hues hand wiste, och er dog en forslaen skalch.

Kiere frende, bedher jeg edher gierne, attj ycke fortencke mig, ieg bemødher edher saa møgitt met myne schriffuellser wndertiidhen. leg wiill altiid giøre gierne, hues edher lefftt oc kertt er, oc nar Gud wiill, wy findis, wiill ieg sige edher nogen tiid fordriffue om her Per Brade, her Sten och her Suanntte, the bleff wens paa Elsborg, nu y war ther, och wiille haffue weritt paa hin anden mett dagerther oc rapirer inde paa slottitt, och bleff dog saa hemmelig affstyllitt, att ingen aff edher fych thet att wiide.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ieg. . . . . . . . . . . . . . . heris bre. . . . . . . . . . . och myn b. tal . . . . . . . . . . . . Martinij tiid. . . . . . sidhen schreff Børghe sig samme 8 parth op. . . . . . . . . ther inghen gørning met haffue effther att be. . . . . . . . . war forløben, huillckitt ieg gierne met. . . . . . . . . och loff-uitt haanom hans vdlagde ighen, thet mynste met thet meste. Sidhen war handtt atther begerindis ther en 16 partt aff och sagde, y thet saa hadde rad haanom y Kol- ling, syden ther wy møtthis y Anderschou sist, thaa sagde Herloff sig aff met en 16 part och wiille wden bade bliffue wid then 8 partt, Herloff hadde køfftt, och oss andre breffue schulle giøris y mellom, Bom huer kunde were foruaritt met. Thy sende ieg them mynne breffue huer paa en 16 partt nu att samme fartt ned met en myn suend och begeriide theris igen, och Børge annammede mytt och sende mig sytt igen, som her oppe oc mellom oss talitt war; men ther myn suend kom thiill Herloff, kunde hand slett inghen beschett fanghe ther om, wdhen gych effther haanom ther y 4 eller 5 dag y Køffuenhaffn, och paa then siste dag foruiste hand karlen thiill Sander Leier att schulle faa tther syn beschett, oc ther hand kom tiill s. 262Sanders, thaa war thet ligge neer, och fornam inttet udenforhalning. . . . . . ycke slippe thet breff, handhadde aff mig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . .. . . . . hand ttiill mig ighen och . . . . . . . . . . . . . . . . eff paa en 16 part mere end . . . . . . . . . . . . . . . .end ieg er forwaritt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . aff. . . . . . . . . . . . . . . . . .eders g. . . . . . . . . . . . . . . . .jeg ycke fang. . . . . . . . . . . . . . . beschett thiill bage. . . . . .thy ieg formercker att øffuis flux fore myn gode wiillie oc forstar well, huad wndher er etc. Och huor ieg formercker ycke anderledis wiill w..., thaa wiill ieg haffue mynne wisse bud hos edher, om ieg ycke sellff kand komme edher tiill ordz. Kand skee, Gud thør giøre lycken, att mand kand finde paa slig rad, att the thør saa snartt bliffue bedragen ßom iegh etc.

Och schreff ieg bade Børge och Herloff thiill, ath hues kost oc fetalj the hadde forstrechtt, schulle the fanghe antthen tiill Hellsingør eller Køffuinhaffn tiill gode rede; saa kommer eder nu then 16 ther aff att betalle them oc mig then annen 16 part; hues som the biude mig thiil om fore suar, wiill ieg, thet første bud stedis, biude edher till. Kiere frendhe, y wiille well gøre oc holle thette saa hos edher sellff och forskycke miig met thenne breffuissere myn thienere thenne copie och schriffels ighen, nar hun er offuer lest.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . w . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . .. . . . . . . . . forfarernogitt. . . . . . . .. . . . . . . . thet forste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .komme. . . . . . . . . . . . . . . . . . .iegh end nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . ko: ma: fraa AntoniusByskis (!) er. . . . . . . . . . . . . . . schreff kantzeleren om wdhen formød. . . . . . . . . . . . . dag och fych ko: ma: schriffuellse nu s. . . . . . . . . . . . . .iill forne att altiid haffue mynne kundskaber wdhe och biude hans k: m: thiill, s. 263hure leylighedhen sig stetze begiffuer. Thy schreff ieg och cantzeler thenne leylighet tiill och y tysse daghe tisligist Per Oxe, thy jeg fych och tuinde has(!) schriff- uellser att biudhe haanom thiill, hues ieg synderlig for- foer. Kiere her Magnus, intthet synderligtt ydhermere paa thenne tiid, wden giør altiid gierne, hues edher lefftt och kertt kand were, ßom edhers willige frende och wen. Her met eder altiid. Gud almectiste befalindis. Ex Wor- bierg fredagen fore Johannes 1554.

Giører well och hellser fru Ane och myn slechtt met manere godhe netther.

Laue
Wllstandt.

Kiere frendhe, rett nu sidhen thette breff war thiill schreffuitt, kom end etth mytt budtt hiem, Bom war ycke lengher end her y Wester Gyllandtt, och hadde for tiendher, att her Gøste och her Per Brade war opdraghenm. . . . . . llekøbing, och gych inghen aff, hues theris bestyling [s]chulle ware, thy drog [mytt] bud mett op . . . . . . and. . . . . . . . ther hen och f..foer. . . . . . . . . . . .all st. . . . . . . . . . .ig. . . . . . . . lev k. . . . .. . . . . .

(I Randen er tilføjet nogle Linjer, hvis Slutning er borte. Til det Mærke#, som staar foran Tilføjelsen, findes der i det, der er bevaret af Sidens Tekst, intet tilsvarende:)

# wnderhollditt them oc y købstedhern. . . . . . . . . . . . .
fore uisth, att ther kommer en gan. . . . . . . . . . . . . .
ligge y Elsborborgh(I) dog hure. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
jeg haffue mynne kundskaber aff. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ther hues widhre er mueligtt om m. . . . . . . . . . . . . . . .
och biudis mig thiill aff en myne wenner. . . . . . . . . . . .
ther y landitt haffue korligen tagitt sig fore att. . . .
. . . . . hos them kunde. . . . . . . . . .ig forfare. . . . . . . . . . . .

(Bagpaa: Seglet og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Laue Vlstand. skiip...

(Udskriften er borte.)

s. 264

Torpa, 16. August 1554.
Gustaf Olsson [Stenbock] til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender ham efter hans Anmodning en skriftlig Affattelse af de Besværinger, der er blevne behandlede paa Mødet i Elfsborg, og beder ham sende Svar derpaa.

Mynn vennlliige hellfienn nu oc alltiid tiillffornne mett Gudtt allmechtiige etc. Kiere her Maunß, effter som jeg for nogenn tiidtt sidenn bekom etthers breff och ther gennom kanndtt fornimine, att y wdj blanndtt andhet wåre begerinndis vdj schriiffter forffatthet thj besuerinngher, som nu senist bleffue forhanndlede vdj Elffzboriigh j the gode herrers affskeedtt etc., saa, kiere her Moennß, giiffuer jeg eder wennlligenn tillkiennde, att thj gode herrer haffue nu j tiisse dage forschiickett megh samme forscreffnne besuerinngher, them jeg eder her mett tiill hannde skiicker, och jnnthet tuiffllinndis, att y, kiere her Maunft, medtt samptt thj gode herrer flere, som ther offuer handlingenn wore, med flith fore wenne, att paa forde brysther oc besuerinnger enn god och wennlliigh affskaffningh skee motte. Oc beder jeg eder, kiere her Maunß, att y saa motte wille giue meg schrifftelliige suar her oppaa, ther jeg wed meg epther rette. Oc vdj huad mode jeg kannd were eder tiill wiilliie oc wennskap, giiør jeg thet alltiidtt giernne, och eder her mett Gudtt beffallinndis. Datum Torpa thenn 16. augustij anno etc. 1554.

Gustaff riidder Ollssonn

(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig och velbiurdig manndtt och strennge riidder her Maunß Gyllenstiernne till Stiernnehollm, synnderllige gode wenn, tiill egenn hanndth.

A° 54. Copy aff her Gøstaff Olssens breff, meg tyl- scrjffuet.

s. 265

Lybæk, 28 September 1554
Melchior Schelhammer til Mogens Gyldenstjerne.

Han og Henrik Mogensen Gyldenstjerne er s. D. ankommet til Lybæk, hvor han med Schweder har aftalt, at Mogens Gyldenstjerne skal sende Pengene til Sønnen til Schweder, hvorefter han sender en Veksel paa Pengene til Leipzig. Schweder vil sende de forlangte Sten til Ystad eller Trelleborg.

Meinen pflichtigenn vnnd willigen dienst alzeitt zuuornn. Gestrenger her, geb ich euch zu erkennen, das wir (Gott hab lob) den 28. septembris sein wol gen Lubegk komen, vnnd ich alda mitt Schweder des wechsels halben nach Leipzigk euers Heinrich 1) bedreffent geredt habe, so hatt er mir geanttwortt, das gutth radt dartzu sey, mitt solchem bescheitth, wan die zeit qhem, das ir ym nur wollet zuschreiben, an wenn jr das geltt zu Lubegk machen wolte, alsdan wolde ers enttpfangen vnd gegen Leiptzigk an euern son verschreiben, das er solches geltt, wan ers von nötten hett, enttpfangen sollte. Auch mag euer gestrengkheit wissen, das Schweder die steine gekaufft hatt vnd euch solche mitt dem ersten nach Jstedt oder Trellenburgk schickenn wirtt. Mitt dem wechssel gelde duncket mich der nechste radtt sein, das es bey Jochim Relsdorff von Stetin mag bleiben, gleich als jr mitt ym daruon geredt habtt, dan ich kan von Schweder verstehen, das ir alwege sollet das geltt ersten zu Lubegk schicken, eher es will zu Leiptzig erlegen. Sol- ches habe ich euch alle ym besten nicht verhalden wöllen. Neues ist nichts alhir itzunder nicht mher; wils Gott, zum ersten ich gen Leiptzig kome, wil ich euch gelegenheit von allem thuen schreiben. Thue euch hirmitt dem ewigen Gott in seine gnade samptt allen den euern befellen. Dattum Lubegk den 28. septembris des 1554 iars.

Melchior Schelhammer,
e. p. d.

s. 266(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Dem gestrengen vnd ernvhestenn Mangnus Guldenstern, rytter, haupttman auff Lauholm, zu eigen handenn.

s. 266

Odense, 2. Oktober 1554.
Mogens Gyldenstjerne til Svante Sture.

Han har talt med de fleste af Esge Billes Arvinger, som har lovet at give Svante Sture Svar, naar de samles og kan komme til deres Breve. Han har med en Borger i Flensborg truffet den Aftale, at han til For- aaret skal sende ham en duelig Murmester.

Myn wenleg helssen forsent met wor herre. Kere her Suantte, frende oc siinderligen gode wen, nest tylbørlige tacksygelsse for ere oc got, huelcket ieg oc gerne forskiille wyl, gyffuer ieg etter wenligen tyl kende, at ieg har tallet met meste partten af her Eske Bylles arfyng, som i wore af meg begerends nu syst vdy Elsborig. Dy haffue suaret, nar dy kwne forsamles oc komme tyl ters breffue, sa wyile dy gyffue etter tylbørlig suar. Ieg har helder icke forglempt om ten murmester; ten har ieg be- styllet met en boriger af Flensborig, som har louet meg en pa foraret, ten som god skal were. Hues ieg for etter i slyg oc ander made etter tyl beste bestylle kand, skulle befynde meg for etters wyllege frende oc wen, oc wyl her met haffue etter Gud aldmechttigest befallet. Ex Ottense ten 2. dag vdy october anno 54.

Mognus Giildenstern
tyl Stierneholm, ritter.

Erlig ok wel biurdug mand oc streng ritter, her Suantte Sture tyl N, myn kere frende, wenligen tyl egen hande.

Copy af et breff tyl her Suantte.

M. G. Priv. Ark.: Koncepter og Optegnelser.

s. 267

Torupgaard, 15 Oktober 1554.
Lave Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.

Han har faaet hans Skrivelse om den svenske Sag og andre Ting, som han vil udføre efter Ønske. Om M. G.s Sag med Hr. Lave Brahe. Han og Hr. Gustaf Olsson [Stenbock] bliver nu Næstsøskendebørn. Deres Skib er kommet til Varberg fra England. Bl. a. har Skipperen 100 Læster Salt ombord, om hvilke han ønsker nærmere Besked.

Myn gandske venlig kierlig helsenn nu oc altiidt forsend mett wor herre. Kiere her Mogens Gyllenstiern, frende och besynderlig gode venn, betacker ieg etther gandske gierne for altt ære oc gott, som y mig altiidt giort och beuist haffuer, huilckett y altiidt skulle finde mig gandske godwillig att forskylle aff min ringe formuge, huor ieg kandt. Kiere frende, giffuer ieg etther venligen tilkende, att ieg fick etthers gode scriffuelse, som y screffue mig till sist forleden om thenne Suenske handell, som ieg och fick konge matt: breff om, oc skall gierne skee effther hans naadis willie, naar som ieg fanger etthers scriffuelse ther om, eller oc y wille haffue ther scrifftlig suar paa, eller ieg selloff personlig skall komme till etther, naar Gud wil, y kommer her i landen, tha tyckis mig well were thet beste. Tesligiste haffuer ieg och forstaaett, huiss andere tiding som y scriffue mig till, och betacker etther gandske gierne, atthj nu wille haffue thenn vmagh och icke lade att biude mig till, oc hobis dog, att altingist nest Gudtz hielp met tiden kandt bliffue gott paa alle sider. Dog tyckis mig, att then sag mellom etther oc her Laue haffuer sledet sig 1) i thet ringiste, oc haffuer well rede spurdt hiidtt till landen, oc mandt oc skall vndertiden tage venners bøn for sumpt 2) etc. Kiere frende, saa er her nu jnthet synderligt andett,s. 268endtt som ieg well forseer mig, ieg tilforn haffuer screffuit etther till, atthett staar nu saare well mellom her Gyste Olsønn och mig, saa wy bliffue nu snartt nestsydskindtbørn, om wor handell, Gudt giffue thett, ellers warer lenge. Och maa y vide for gode tiding, att wortt skiib, som nu haffuer werett vestertt vde om forbedringen i tisse tuo sommer, er, Gud thes loff haffue, hiem kommen mett behollen reyse y Wardbiergs haffn, som mitt folck paa slottet mig tilscriffue, och war sist frachtet vtj Engelandt till saa ner som paa et hunder lester huit saltt, the haffue jnde ladendis for barlast skyldt, som skipperen begier att vide beskeett om, huorledis hand skall skicke sig ther mett, effthertij handt er, Gud haffue loff, tilstede. Jeg hobis nest Gudtz hielp, ther skall findis alle hande gott nasckery hoss, som ieg icke selloff aff wid, før Gudt will, ieg kommer tilstede till slottit, som ieg oc nu paa farten er; tha skall i mett the andere gode mendtt fange widere min scriffuelse ther om, thet første mugligt er, oc betencke thet, saa att for min forsømmelse skyldt icke andett skall findis, endtt som tilbørligt er, och altiid gierne giøre, huiss etther lefftt och kiertt er. Her mett etther altiidt Gud befalendis. Giører well oc hielser frue Anne oc min slecht met mange gode natther paa min vegne. Datum Torup thenn 15. dag octobris anno dominj mdliiiL

Laue
Vltzstandth.

Oc maa y vide, ieg hagde vtj tisse dage hoss mig vtj ij natther retthelig glade giester, som war hertug Fredrick oc hans naadis hoffgesindt, oc wy drack ther alle gode venners skaall

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paa- skrift:)

Erlig welbiurdig mandt och strenge ridder, her Mogens Gyllenstiern till Stiernholm, høffuitzmandt paa Laholm,.

s. 269

synn kiere frende oc besynderlig gode ven, ganske venligen til hande.

Laue Vlstand.

s. 269

Stettin, 18. Oktober 1554.
Melchior Schelhammer til Mogens Gyldenstierne.

Han formoder, at han har faaet hans Skrivelse om den Ulykke, der er tilstødt dem. Efter Aftale med Jochim Redelstorp er der udlagt til hans Søn for i alt 24 Dlr. Redelstorp har i alt forstrakt dem med 100 Dlr., som han beder Mogens Gyldenstjerne betale. De er samme Dag afreist til Leipzig efter at have boet 14 Dage frit hos Redelstorp i Stettin.

Laus deo semper 1554 adj den 17. octob. aus Stetin.

Meine freundttwillige vnnd pflichtige dienste zuuorn. Gestrenger her, euer vnd al der euern wolfartt von euch zuerfaren jst mir lieb. Lieber her, an zweiffel hatt euer g. vnser schreiben des widerfarnen vnglucks 1), das vns begegnet ist, enttpfangen, vnd wie oder welcherlej gestaltt es sich zugetragen hatt, verstanden. Dieweil sich nu der vnfal solcher gestaltt hatt zugetragen, habe ich neben Jochim Redelstorp andern radtt mussen gebrauchen vnd seinem guttduncken vnd euer abrede nach, die ir mitt ym gethan vnd verlassen habtt, alda von ym an-genomen mitt kost, zerung, furlon vnndtt vnd(!) was solche aufigelegtes geldes von Odense noch Stetin ist gewessen.

Darneben auch hatt her Jochim fur gutth angesehen, das man ym, was nöttörfftig wer von kleidern, alhir zu Stetin machen ließ, welches ich auch fur gutth hab angesehen, vnd ym da gemachtt ist worden, was die nott erfordertt hatt. Thutt zu hauff kost, zerung biß gen Stetin mitt der kleidung 24 daller, welches her Jochim alles ausgelegtt vnd erstreckett hatt. Darauff habe ich von ym begertt, das er mir auff die 24 daller (euerm son zu gutth vndtts. 270 zur nottorfft) solde fultt erstrecken, das es 100 daller ful wurde, welches er von hertzen gern gethan hatt. Weil nu solches euerm befelch vnd begeren nach Jochim Redelstorp solches in der guthe hatt ausgelegtt vnd dar- gestreckett, so will ich euer gestrengheitt zuerkennen haben geben, euere g: werde ym solche 100 daller auff seine forderung vnd schreiben widerumb zu danck bezallen vnd erstatten. Was weitter mitt der zeitt wirtt nottorfftig sein, hab ich mitt Redelstorp seinethalben verlassen, sol ym auch nicht mangel, doch meer nichtt da, als er nottorfftig behuff wirtt haben. Her Jochim wirtt euch einen gedenckzettel zu seinem briffe(l), warfur solche 24 daller seint ausgegeben. Weitther auff dieses mall nichtt mer, dan euer g. sollen sich kunlichen dorauff ver- lassen, das ich mitt Gottes hulff alle ding, wie ir mir zugetrauett habtt, ausrichten vnd bestellenn. Auch seind wir ausgezogen von Stetin nach Leipzigk zu den 18 dag octobris. Zu Stetin haben wir bei Jochim Redelstorp 14 dage lang gelegen, vnd er vns gutten willen bewissen hatt vnd wider heller noch pfenig von vns begertt. Solches alles habe ich euer gestrengkeitt ym besten vnange-zeigt nicht kunnen lassen. Hirmitt euch dem almechtigen Gotth samptt alien den euern g. in seinen schutz vnd scherm befallenn. Dattum Stetin, wie oben stehett etc.

Melchior Schelhammer
euer diener.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Dem gestrengen vnd ernnvhesten Mangnus Guldenstern, ritter vnd hauptman auff Laugholm, meinem gonstigen hern zu eigenen handen.

s. 270

Stettin, 18. Oktober 1554.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.

Han meddeler sin Fader de samme Oplysninger om sin Rejse, som Schelhammer i det foregaaende Brev.

s. 271

Sønligh helsen nu oc altid forsent med Gud, vor herre. Kære fader, maa y vide, att oss lider veil; Gud alsommectiste vnde mig thet samme til eder at sporge. Kære fader, som y haffue veil hortt, at wy vare røffuede, dogh skæ Gud loff, voss skader inthet, oc erre nu kommen helbrede til Stitin, oc der haffue Jocum Reuelstrup forlegt oss med 100 daler, som er vdgiffuit for kleder oc for forlon oc kost oc terring, som løff in summa fire oc tiuffue daler; oc vy haffue liggit til hans y fiorten dage, oc han haffuer giort oss megit got oc icke ville haffue en huid aff os. Nu den attinde dag octobris erre vi dragen aff Stitin til Lipssick; Gud vnde oss sin naade, disligest, kære fader, i oc min moder, oc ingen sorre haffue for mig, at ieg skal iu vel tavare paa mit studium. Kære fader, siger min kære moder gode naatt. Her med eder Gud befalindis. Datum Stitin den attinde dag octobris 1554.

Henrick Gyldenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till syn kære fader, her Mons Gyldenster till Stierneholm, ydmygeligen till skriffuit.

s. 271

Stettin, 22. Oktober 1554.
Jochim Redelstorp til Mogens Gyldenstjerne.

Han meddeler ham, at. hans Søn og Tjener og han i Meklenborg er blevne røverisk overfaldet og har mistet alt, hvad de havde. Han har derfor ladet lave nye Klæder til Sønnen og forstrakt ham med 26 Dir. i rede Penge og 50 Dir. i Anvisning. Disse 100 Dir. beder han ham betale Brevviseren. Hans Søn Henrik, der afrejste fra Stettin den 18. Oktober, er den 21. ankommet til Berlin.

Jhesus.

Myr?e wilige deinsth ßy iw alweeghe boreyth. Gestrenghe vnde erenthvensthe gunstighe here, jw ßi witlick, dath Hynrick, iw ßone, am mideueke na MichaeliE s. 272hir tho Stettin meth my is neuesth jwen deyner gekomen ßyn(!), dem hern ßy danck dar wor. Wo dath wy jn lande tho Mekelenborch alle dath vnße is ghenamen geworden, hebbe gy wth den scriuende van vns an jw wol vornomen, Gade dem hern geklaget, we by vns is jn dem lande is (!) ghescheyn. Na dem jwen leuen ßone ock dath ßyne is genamen, ßo hebbe ick em nach jwer bidde vnde begher an gelde wedder worlecht, dath he mith gatliker hulpe des ordes na jwer gestrenheitt beger lickwol sael komen. Na dem em kledinghe nodick was, hebbe ick hir tho Stettin ßo langhe by my meth dem deyner beholden vnde de kledinghe laten reyde maken. In ersthe em thom rocke gekofft iiij elle swarth engels 1) vor 41/2 gulden, iɉ elle wanth 2) the husßen vor ij f. wj β Lubes, iiɉ g. tho bereyden, iɉ g. vor ij dosßyn ßenckel 3).

iiiɉ f. vor iiij elle pomßyn 4), parchen 5) vnde iiij elle fuder parchen vnde iiij elle swarth ßaden 6) wnder de hosßen tho fuderende, vnde styppßyde 7) thom rocke ix β Lubes, vor ij foeder felle tho den husßen viiɉ β Lubes, vor swarth leynent vnder den rock binen tho fuderende noch xiiiɉ β Lubes, vor wanth wnde ßamyth tho eyner houethkappen iij β Lubes, make gelth xviij β Lubes vor den rock tho makende, vj β Lubes vor dath wambes, makelon xij β Lubes vor de husβen tho makende, j groschen vor de olde husβen tho flyckende.

iij f. xviij β Lubes vor den rock meth swarten samsche 8) tho fuderende, vj β Lubes vor j par scho, viij β Lubess. 273 wor j nerske 1) scheide vnde j orth banth 2) tho ßyner langen weyre, noch vji β Lubes j alb., den Hernik an gelde hefft entfangen, iiiiɉ β Lubes wor j par fuderede hanschen geuen.

De summa is jn alle, wes de kledinghe hefft gekostet, vndt alle, wes hir vor gescreuen is, xiiiɉ daller iiɉ g. markess.

Tho vngelde furgelth.

iij daller van den feyr kroch 3) an den Arß sunt wente tho Lubick, van Lubick wente tho Stettin, an kossth vnde gedrencke vor theyreth.

iiij daller von den weyrhuß wenthe the Lubeck vor furgelth.

iij daller xij β Lubes furgelth van Lubeck wente tho Stettin.

Summa de vnkosst vnde furgelth is jn alle x daller xij β Lubes, de summa van den vorgescreven mackt jn alle xxiiij daller. Szo hebbe ick jwen deyner vnde Bone am 18 dach October xxvj daller tho dessen worgescreuen4) summa geuen, is weyfftich 4) daller. Na dem male dath ße vnßicker is van weegen ruther ock knecht, der ßer vele jn den lande hir vnde hir loppen, ßo hebbe ick vor guth angheßeyn vnde hebbe im the Lypsche 50 daller auergescreuen, de ße van den manne, den breff werth 5) anwerdet, ghewisse dar ane alle vertoch im dar entrichten werth; dath hebbe ick gedan van weegen der vnßekerheith, ßo dath is jn alle hunderth daller, die ick jwen ßone vnde deyner hebbe dorch jwe bede vnde begers. 274 entrichtet hebbe(!), wo gy jn Melchor, jwes deyners, ock jwes leuen ßones Hynrickes breuen wol ßeyn werden. Dath ick ßodan hunderth dallere em hebbe na jwen befelle geuen vnde enthrichtet, ßo is an jw myne gans fruntlick bede, dath gy theger disßes brewes, Arnth Marpman, des borgemeisters deyner tho Kopenhagen Peter Jenßen, ßodan hunderth daller meth den ersten ane vertoch willen van mynent weigen wedder geuen vnde lathen jw dar up eyn quitanßie dar up geuen. War jn ick jwer gestrenheit wedderum deynen kan, saallen gy my alweighe guthwiliken jn sporen jn alien dynge, vnde(!) fruntliken, dath gy wroue Anne mynent halffen willen grösßen. Hir mede ick jw ghestrenheit Gade dem heren jn gelucksaliken regimente Gade dem heren (!) wil befalen hebben. Datum tho Stettin an 22. dach octoberis anno liiij.

18

Jochim Redelstorp
j. w. d.

(Brevets 2. Side blank; paa 3. Side med samme Haand følgende:)

Wath warafftigher nighe tydinghe kan ick nicht ghewisltes scriuen; ßo ick wes werde erfaren, wil ick jw vnwermeldeth nicht laten. Am 18. dach octobris thoch jwe ßone meth jwen deyner von hir na Lypße, am 21. dach octobris is 1) ssynte meth gothliker hulpe tho den Berlyn gekamen. De fermen, de ße van hir wente tho den Berlyn furede, scolde ße vor de 18 meille weges geuen iɉ daller, dath was nicht the felle. Gunstighe leue here, war jn ick jw gestrenheyt deynen kan, scal gy my alweighe guthwiliken jn sporen. Gade dem heren ick jw dho befellen.

(Paa en indlagt Seddel med samme Haand følgende:)

Jck Jochim Redelstorp, borger tho Stettin, bekenne meth desßer myner hanthscrifft, dath my de erßame geselle,s. 275 Arnth Marpman, des borgemeisters deyner Peter Jenßen tho Kopenhagen, hefft aen den erßamen Jacob Moller, borger ock the Stettin, de im hadde affgekofft xxvj t. lasß, dar he em, Jacob Moller, schuldich bleff hunderth daller, de acthe dage na Martini ersten velich worden, ßo hebbe ick Arnth Marpman tho willen vnde denste gedan ßodan hunderth daller an Jacob Moller geßeyn(!), ßo hebbe ick Arnth ock tho denste om gedan vnde an her Mangus Guldensterne jn ricke Dennemarmarcken vorscreuen, dath he em van mynen weigen hunderth daller wedderumme jn mynem name geuen vnde vornogen scal. Datum tho Stettin am 22. octobris anno liiij.

(Bagpaa: Levning af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem ghestrengen ernthwesthen her Mangus Guldenstern, rytter vnde howeth man vff Laffholm, mynen gunstighen heren, fruntlicken gescreuen tho ßyner eygen hanth. Anno 1554.

Her pa er betallet Jochym Redelstrop 100 daler, som hand for myn søn vdlagt har.

s. 275

Vorgaard, 10. November 1554.
Knud Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.

Om Rebningen paa Fønsskov, som han ikke agter at foretage, uden at Mogens Gyldenstjerne er tilstede eller sender Fuldmagt; Mogens behøver ikke at underrette deres Søster [Margrete] om Rebningen, da hun ved Besked. Brevskriveren har været paa Vej til Aarhus, men blev syg og maatte vende om. Om det Skyts og Møllesten, som Mogens Gyldenstjerne har lovet at sørge for; minder ham om Bøsseskytten og undskylder sig, fordi han ikke har sendt ham flere Sild.

Kiere Mogenns och kiiere broder, will jeg haffuue giiffuitt theg gannske wennlliigenn att wiide, att ieg nu stakitt tiid siidenn haffuer fangitt thynn schriiffuelße ocs. 276 nocksum ther wdaff thynn store erbediinge oc godewilliig meninghe forstannditt, for huilche ieg theg gannsche høgeliigenn will haffue att betacke; kunde ieg nogenntiidtt thett forskiille eller giiøre thett, thu eller thynne kunde haffue 1) gott aff, tha skall thu y alle maade befiinde meg godtwilliig ther thiill aff mynn ydersthe formuge, oc som ieg theg dog well plectiig er. Kiiere brodher, som thu schriiffuuer meg tiill om thenn reebning paa Fynske skoff, oc thu agthytt, att ieg wiille ytthermier ladde rebbe ther paa hoffueditt etc., tha will ieg inthett tage for ther mett, wdenn saa war, att enthenn thu eller och thytt fuldmagtts breff war ther tiillstede, oc tilfornne ymellum oss bode samtøckitt war, att saa skye skulle. 2) Ther och Crestoffer 1) begynnde will endeliigenn att wille haffue reeb ther paa, tha nødiis mannd att hette paa thy besthe raadtt slygtt att stiille best wdenn skade. Jeg kannd icke troff, att thw saa aether att giøre theg skadhe och forlade 3) thynn partt, there som nogenn dem høre ladhe. Thu forstaaer well meningenn, huor for thy ere thenn deell saa hartt begyeriindiis; saa møgitt som herrenn haffuer wntt meg, ther skulle thy ingenn wmaeg haffuue mett, thy dage ieg leffuer; ther och thy skulle bytthe thett bortt och stedde fremmett 4) ther ynd, som thy laed thenum høre, tha ware thett altt for møgitt y thenn deell, thenum er tilfallenn, ennd y anders att wndhe thenum ther ynde aff thyriis. Kiiere broder, som thu och schriffuer meg tiill, att thu haffuer schriffuitt mynn søster tiill, att Cristoffer och jeg schulle siige hyndher leyliighedenn, huor thett haffde begiiffuitt segh mett thenn reebning etc., forfarer ieg, att thett haffuer icke behoff, att ieg skall berette hynder nogitt ther yblanntt, menn weedtt ther myere aff, ennd ieg giernne hører, hun ønsker meg och myne, medt Gudtz hiielp bliffuer well ther for wells. 277 beuaritt. 5) Jeg haffde dog actitt att dragitt till Aarss oc enn tiid lang tilfornne weritt siug aff then kuldsuett; som ieg kom tha wdt y luctenn, bleff ieg ytthermiere, ennd ieg war til fornne, saa ieg nødiis tiill att bliffuue ligenniis paa en landtzbøy, ynd tiill mett stuor nødtt ieg kunde vynde hyemm igienn.6) Kiiere broder, om mytt skøtte och thy møllestienne, som thw schriffuuer, thu wiltt icke forgløme meg mett etc., tha haffuer ieg ingenn tuiffuell ther paa; 7) och ther mesther Laueriis leger ett skiippund eller ij kaaber myere ther thiill, paa thett thy maa bliffuue skønne, tha liiggher ther ingenn magtt paa, 8) menn thy møllestienne wille ieg giernne haffuue aff thy skønnist och største slagghe, thw tenker well syelff thett besthe, om thy stannder tiill fangz y Malmøe, 9) eller och mannd skall tynge thenum aff bønderenn. Kyere broder, thw wille oc well giøre oc forgløme meg icke mett therm bøsseskøtthe. Thynn swenndtt, som thw haffde hooss meg, kannd wnderwisse theg, att thett haffuer icke weritt mynn skiildtt, saa thw nu icke fannge saa møgin syldtt, som thw war begieriindiis; meg myndiis aldriig sliigt kiøb paa syldtt, som nu er. Kiiere broder, jeg tacker theg och for thytt gode raadtt mett mynne mettarffuinghe, oc raader ieg theg, att thw syer theg fuldwell for mett thynne lanndzmendtt. Kiiere broder, wedst thw y nogher maade att bruge meg, som thw eller thynne kunde haffuue gott aff, tha raad och biud y alle maade drystelig som offuuer thynn gannske williig broder. Jeg will haffuue theg mett hustrue och børnn och altt, thw well wylltt, thenn almectiigste Gudtt sund oc lycksalliig befaliindiis. Giør well oc syghe mynn kiere søster och thynne børnn mange m godenatther; lader Juthe sye etther alle mange m godenatther. Dattum Worgaardtt sannctij Martinj affthenn anno 1554.

Knud Gildenstiernne.

s. 278(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) erbedyng. 2) rebe pa hodet vden meg etc. 3) som lade tennom hørre om meg, at ieg wyl lade bort, huorfor dy er ten del begerendis pa hodet. 4) ter er nogen, wylle vnde ander part med, her er noge guort i ten sag. 5) at syge Margrette om rebnyng, hun iinsker, Gud wjl beuarre. 6) at Knud er bleffuen siug, icke kom tyl Ars. 7) at gørre tet skiip ferdug, om en biisse skiitte. 8) [i]t skypd elr 2. 9) møllestenne.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paategning:)

Erliig welbiirdiige manndtt oc strennge riidher her Magnus Giildennstiernne thiill Stiiernnhollum, mynn kiiere broder, gannske wenliigenn tiill eggenn hanndtt.

Knuds breff om møllestene oc andet rebyng pa Fønsskau etc.

Orig. i Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsamling D, Fol. 155, med Afskrift 156.

s. 278

Nyborg, 17. November 1554.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at underholde nogle gode Mænd, saa længe de fastsætter Grænsen mellem Sverig og Danmark.

Udt. i T. o. a. L. 4, 466. — Tr.: K. Brb.

s. 278

Leipzig, 28. November 1554.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.

Han er kommet til Leipzig, hvor han har faaet en god Vært og en god Lærer. Om de Penge, han skal bruge det første Aar.

Sønligh helsen nu oc altid forsent medt Gudt vor herre. Kære fader oc moder, maa y vide, at migh lider vell,s. 279 Gudt alsommectiste vnde migh thet samme til eder at sporge. Kære fader, giffuer ieg eder til kenne, att ieg er her y Lipsigh, och haffuer Melker 1) oc hans broder flyt mig en godt vert der, som mange herremendt gaa till kost, disligest oc en mestere, som leser fire leiser for migh om thagen, oc haffuer Melkers broder kiøfft migh bøger oc sieng oc alt, huad ieg skal holde paa. Disligest haffuer Melker regnet, at ieg kan icke haffue mindre det forste aardt en 160 thaler, som Melker oc sielff haffuer giffuet eder til kende, fordi sa der vill møget medt thet første aardt, før en iegh haffuer piintet mitt tingest til, som en studenter pleger oc bør at haffue. Disligest maa y vide, att det koster icke saa møget det andre aardt. Kære fader oc moder, maa y vide, att ieg vill intett vente eller komme hiem, for en ieg er lerdere, en iegh er nu, oc vill ieg skicke migh saa, att y skulle faa glede aff mig y fremtiden. Kere fader, siger mine brødere oc søstre gode netter o[c] docter Machabeus oc alle oc alle (!) mine gode venner etc. Her medt eder Gudt befalindis. Datum Lipsie den 28. dagh nouembris anno 1550 2).

Henrick Gyldenstiernn,
eders kere sønn.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Till sin kære fader, her Maans Gyldenstiern paa Laholm, ydmygeligen tillskriffuet.

s. 279

Leipzig, 28. November 1554.
Melchior Schelhammer til Fra Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.

Han har skaffet Sønnen Henrik et godt Logi og en god Lærer. Sønnen var først noget selvraadig, men faldt saa til Føje. Der skal blive sørget godt for ham (jfr. iøvrigt det følgende Brev).

s. 280Meinen pflichtigen vnnd willigen dienst mitth wunschung alles gutten beuorn. Weitther gebe ich euch zu erkennen, das wir sein frisch vnd gesund in Leipzigk kornen, seind auch, Gott habe lob, noch frisch vnnd gesundt; Gott verleihe vns seine genade weitther. Gestrenge fraw, gebe ich euch zu erkennen, das ich eueren son Heinrichen versorget habe mitt einem guten wirdte mitt gutter stube vnd kamern, mitt bucher vnd magister, in suma mitt aller zubehörung der nottorfft nach, wie einem studenten geburtt vnd zugehörtt; aber er hat sich in der erste seltzam angelassen vnd wöllen seinem eigenen kopfe nach; aber ich habe in darumb gestrafft vnd in vnderricht, das er sich itzund, Gott habe lob, fein anlest, studirt vlessig vnd heltt sich fein stille vnd eingezogen, das mein bruder, der bald wirtt doctor werden, vnnd auch sein magister ein wolgefallen an ym haben. Gott gebe, er far also ford, so wirtt er wol ettwas studiren. Weitthe, gestrenge fraw, dorfft ir euch seinet halben nichts bekumern oder fur jn sorgen; er sol alhir so wol versorget sein, als wer er alle dage doheim bei euch; auch so es sich ettwan im fal an gelde mangeln wurde oder sonsten an ettwas, sol es im alhier von meinem brudern furgestracktt werden oder von meinem vattern. Vmb alle andere gelegenheit habe ich euerm hern in seinem brieff angezeigtt. Hir mitt euch dem lieben Gott sampt den euern befallen, vnd so ich kan vff pfingsten hinein komen fur meinen eldern, so wil ich gewis hinein komen. Dattum Leipzigk den 28. nouembris anno 1554 jar etc.

Melcher Schelhammer,
e. pflichtiger diener.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbiurdig frw Anna her Mons Guldestern ydmigligen sendes tette brieff.

(Indlagt er en samtidig Oversættelse paa Dansk.)

s. 281

Leipzig, 29. November 1554.
Melchior Schelhammer til Mogens Gyldenstjerne.

Han giver udførlig Meddelelse om, hvorledes han har anbragt hans Søn Henrik i Leipzig, hvorledes han har ordnet hans Forhold, og hvad han har købt til ham af Bøger osv. Sønnen har først været utilfreds og villet til Wittenberg, hvor der var livligere, men han har faaet ham talt til Rette. Han har skrevet til Jochim Redelstorp om at sende ham 60 Dir. til.

Meinen willigen vnnd pflichtigen dienst, der sey euer gestrengkeit vnnd den euern alzeit zuuorn bereitth. Gestrenger her, euer g. werden sonder zweiffel mein schreiben, so ich von Stetin abgeschicket, enttpfangen haben. Weitther thue ich e. g. zu wissen, das ich den 28. octobris mitt euerm sone frisch vnnd gesundtt gen Leiptzig bin ankomen (Gott verleihe vns seine gnade weitther). Dieweill den e. g. mir euer sön vertrauet vnd befollen habtt, so habe ich das jenige alles nach meinem höchsten vermugen bestellet vndt ausgerichtet. Erstlichen habe ich im einen gutten tisch ausgericht bei einem burger, Valten Spies genant, vnd er ist schepfen schreiber ym schepfen stul, wontth yn der Peterstrassen recht gegen dem Peters collegio vber. Donein gehen zu tisch feine gelerte gesellen vom adell, mitt namen einer von Berberstorff, item einer von Breittenbach, ittem einer von Waren, ittem ein Schöneich, ittem ein Plesse, ittem einer von Salhaussen vnd ein stadlicher burgers son von Crockaw, ittem mein bruder. Diesse alle sitzen beisamen an einem tisch vndtt werden herlichen vnd wolgespeisset; gibtt einer ein jar lang 26 daller fur den tisch, vnd alle malzeit ein kandell Torgisch bier macht alle tage 14 r alhirtt, machtt ein jar 18 daller. Ittem tthutt ein jar lang zu hauff fur essen vnd trincken 42 daller, so uill gibtt ein ider des jars. Ittem habe ich im bei einen feinen jungen gesellenn von adel, der Berberstorff genant, in seine stuben einbrachtt vmb gleichen zins, den derselbige wonet zuuorn alleins. 282 vnd studirt vleissigk; doch hatt er es meinen brudern zu gefallen gethan, vnd sol bei ym wonen bis auff ostern. Mittler zeit kan man ym ein stuben vnd kamern, die ym gelegen wirtt sein, bey gutter maß außrichten. Jttem so wonth mein bruder zu negst bei seiner stuben, das nur ein wandt zwischen jn ist, vndt ich in meinen brudern befollen habe, das er im wölle zum besten vnderrichten vnd das jenige, so er nicht wuste, guttlichen vnderrichten. Ittem habe auch meinem brudern das geltt, so noch vbrig gebliben, vberanttwortt vnd zwey register gemachtt, eines meinen brudern geben, das andere Heinrich, das alzeit Heinrich in sein register schreibe, was er enttpfange, vnd der ander widerumb in seins, was er ausgebe, domit das eurm söne vnd euch wissentlich nicht vmb ein hellers wertt sol vnrechtt gescheen. Jttem so habe ich im einen gelertten magister ausgericht, der im alle tage vier lectiones priuatim list, vndt er mus alle wochen zwo episteln aus dem deutschen ins latein vertirn. Ittem so hört er noch alle tage zwo lectiones publice. Ittem die lectiones, die er priuatim vom magister hört, das seind die erstlich gramatica Phillipj, dialecticam Phillipj, opera Ciceronis, Terentium, publice institutiones juris vnd Virgilium. Jttem habe ich im fur ein zwölff gulden bucher kaufft, welche der magister vnd mein bruder haben angezeigt, die im am dienstlichten(!) vnd am nutzten weren. Ittem habe ich im auch kaufft ein gutth betthe, wie man sie dan alhier pflecht zu haben. In summa ich habe ym das jenige verschaffet, das er sich das erste halbe jar wol entthalten kan; aber er hatt sich in der erste, do ich von Leipzig heim bin gezogen, so wunderlich gehalden, niemandt wöllen volgen, auch nicht studiren, sondern gen Wittenberg zu seinen lantzsleutten gewoltt. Es gefiell ym nicht alhier; sondern zu Wittenberg, do wer es vil lustiger mitt fechten, ringen, springen vnd dergleichen mit lautten schlan, mitt gassaten (!) gehen, auchs. 283 weren die studenten alda nicht so hart gebunden, hetten auch nicht so starcke leges. Solches schreib mir sein magister vnd mein bruder. So muste ich wider gen Leipzigk zu ym vnd in mitt gutten vnnd bössen wortten gestrafft vnd ym furgehalden, was der abscheidt sei gewessen, do er von euch geschiden, vnd warumb er sei heraus gesant, das ich jn enttlichen dohin habe gebracht, das er vleissig anhebtt zu studiren, das er mir vnndt seinem magister nur seer wolgefeltt. Gott helff, das er mag also furt faren, als ich dan nichtt zweiffel, es werde also gescheen, dan ich habe einen gantzen monat alhir gelegen vnd in vnderweist, wie er sich halden soil; auch hatt er dem magister vnd meinem brudern verheißen, er wolle ym lassen das studiren ernst sein, dan mein bruder hatt souil studirt, das er bedacht ist in einer kleinen zeit doctor zu werden ym rechten. Weitther hatt er alle acht tage ein orth vom daller, dass er, wen in under der malzeit durstet, kan er lassen ym ein kanne bier holen. Deucht mich, er kan sich das erste jar wol alle wochen mitt einem ortth vom dallern behelffen, bissolange er nu ein jar hinbrenget, das er lernet, was die weltt sei. Danach kan man es im alles vnder henden lassen. Auch wil ich e. g. angezeigt haben, das er sich das erste jar, ehe. er sich rechtt einrichtt, wie den einem studenten geburt, vnder hundert vnd sechszig dallern nicht geringer wirtt können erhalden. So er sich nu aber hatt alhir eingericht mitt aller zubehörung, wie den einem studenten geburtt, darnach kan er sich alhir ein jar wol auff hundert vnd 20 daller, wie den einem studenten vom adel gezimpt, entthaltten. Jch habe auch Jochim Redelstorff gen Stetin geschriben, das er wölle auff den ostermargk fultt auff die sechs vnd sibentzigk, so ich von ym enttpfangen habe (ane die 24 daller, die er fur zerung vnd kleidung hat ausgeben) schicken, das es hundert vnd sechszig daller ful wurde. Die mus er haben das erstes. 284 jar, doch alle ding wol genaue bestalt, den es gehet vil auff bucher, betthe, stuben, kamern, holtz, tisch, penck vnd andere vncosten, wie ich den dem kemerer ein register dovon geschicktt habe; versehe mich auch, er werde euch dasselbige vbersenden. Euer g. darff sich weitter nichts bekumern, euer kindt sol mitt Gots hulff so wol versorget werdenn, als wer er selbst heim bei euch; auch sol er wol in gutten dohin gehalden werden, das er was studiren soll vnd mitt der zeit euch ein freud sein. Neues weis man itzunder alhir noch nichts, sondern alles stille vnd gutter friede.

Solches habe ich euer gestr. ym besten angezeigt. Wunsch e. g. vnd euer lieben hausfrauen vnd alien den euer ein gluckseliges neues jar. Dattum Leipzigk den 29. nouembris anno 1554 etc. 1)

Melchior Schelhammer,
e. g. williger diener.

s. 285(Bagpaa: Levning af Seglet og Udskriften:)

Dem gestrengen vnd ernvhesten hern Mangnus Guldenstern, ritter, hauptman auff Laugholm, meinem gonstigen hern, zu handenn.

(Bilag: Melchior Schelhammers Regnskab:)

Ittem was ich habe ausgebenn vnnd verzertt mitt Heinrichen von Stetin aus bis gen Leiptzig, wie volgett:

Erstlichen do wir seind aus Stetin gefaren, haben wir zu midage gefuttert in einem kruge vnndt verzert ij g.

Dieselbige nachtt seind wir in einem kruge gelegen vnd alda verzertt viij g.

Den andern dag darnach zu midag in einem stedigen gefuttert vnd verzert vj g.

Dieselbige nacht in einem stedigen gelegen, dorin verzert viijj g.

Den dritten dag zu midage in einem stettigen gefuttert vnd verzert vɉ g.

Denselbigen abent sein wir gen Perlin komen, alda stilgelegen ij nacht iɉ dag vnd verzertt mit dem furman iɉ dall. v g.

Ittem den ersten dag, do wir sein von Perlin ausgefaren, haben wir zu midage gefuttertt vnd verzert vɉ g.

Die selbige nacht in einem stettigen gelegen vnd verzert xj g.

Den andern dag zu midage in einem stettigen gefuttert, verzertt vij g.

Denselbigen abent sein wir gen Wittenbergk komens. 286 vnd alda stille gelegen iij nacht iij dag vnd auff einen wagen gewart vnd verzert ij daller vj Meischnische g.

Ittem zwischen Leipzigk vnnd Wittenbergk in einem stetigen ein nacht gelegen vnd verzert viiij Meischnische g.

Den andern dag auff den abent sein wir gen Leipzig kommen vnd alda bey 10 dage gelegen, eher wir alle ding bestellen haben konnen, vnd in der herberge verzert iiij daller viiij g.

Ittem das furlon belangett erstlich haben wir geben ij f. von Stetin bis gen Perlin.

Ittem von Perlin bis gen Wittenbergk geben ij f. iɉ orth.

Jttem von Wittenberg bis gen Leipzigk geben j daller.

Jttem habe ich Heinrichen lassen deponiren vnd darzu gebetten ein tisch ful gelerter leutth als doctores vnd magistrj. Dasselbige gästeboth hat gestanden v daller iiij g.

Jttem dem depositorj geben xɉ g., seinem famulo vij g.

Jttem von(!)im einzuschreiben dem rector geben ɉ daller.

Was ich im fur bucher kaufft hab:

1 Nizelium fur ij f. 2 Calepinum fur iɉ f. 3 Opera Ciceronis fur iiiɉ f. 4 Terentium fur vj g. 5 Virgilium fur viij g. 6 Bibliam latine fur xvj g. 7 Gramaticam Philippi vj g. 8 Erothe: Philli: dialecti: vɉ g. 9 Elegantiæ Fabricj vɉ g. 10 Institutiones iuris xvj g. 11 Ein fein deutsch gesangbuch fur 12 g, ist hubsch eingebunden.

Jttem habe ich im kaufft ein neu betthe mitt aller zubehörung, erstlich ein &berbetthe mitt einer zichen, darnach ein vnder betthe mitt ein zichen vnd einem haupttpfiel vnd ein hauptkussen vnd zwei par bettucher; wen er ein par waschen lest, so hat er ein neues wider auff zu legen. Gestehet alles zu hauff xj dall. iiiɉ g.

Jttem hab ich im darzu kaufft ein neu spanbetthe fur xvj g.

s. 287Jttem eine kisten, do er seine kleider in verwaren kan, fur xij g.

Jttem ein repositorium, do er seine bucher auff setzen kan, fur iiij g.

Jttem habe ich im kaufft ein par spannische stiffeln fur xiiij g.

Jttem habe ich im kaufft zwej par schue fur vij g. Jttem habe ich im kaufft ein handes zwelle fur viij g. Jttem habe ich im kaufft fur j daller holtz.

Jttem habe ich im kaufft fur j f lichte.

Jttem habe ich im kaufft ein samets mutzen mit marder kellen gefuttert fur ij f.

Jttem ym alle wochen ein orts dallers geben, das er vnder der malzeit ein kan bier kan lassen hollen, tthut j daller i ortth.

Jttem habe ich im in der erste, do wir seindt gen Leipzigk komen, zwen daller geben, damit ich konne sehen, wie er sich wolt anlassen. Weren hundert gewest, so er si het vnder sein henden gehatt, so weren sie vff zwen dage weg gewest.

Jttem fur ander klein flickwergk hin vnd wider ausgeben j daller iij g.

Jttem weil er sich in der erste so vbel hatt angelassen, habe ich mussen einen gantzen monat desselbigen halben zu Leipzig ligen vnd verzert iiiɉ daller, damit ich in hab angebracht zu studirenn.

Summa summarum, was ich habe ausgeben, thut 55 daller 11 g.

An das kost gelt das tthut jerlich 42 daller.

Jst auch mein bitten an euch, so ir das register vberlessen habtt, wollett es darnach einschlissen vnd meinem hern vberschicken, den ich habe es gemeldet in dem brieffe.

Thet er vdtskreffuen paa danske.

s. 288

Varberg, 13. December 1554.
Lave Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.

Han har modtaget hans Brev om Saltet og vil nu oplagre det; fra Børge og Herluf Trolle har han intet hørt. Han sender ham en Del Krydderier og giver ham Underretning om deres Skibe. Han ønsker meget at tale om de svenske Sager med Adressaten, og da denne nu er kommet her til Landet, vil han snart opsøge ham. I Anledning af Mogens Gyldenstjernes Meddelelse om et Skrin, som han ønsker forvaret paa Torup, svarer han, at han ikke gerne vil have det opbevaret i de aabne Huse, men heller vil sende ham Nøglen til det hvælvede Kammer, hvor han gemmer sine egne Breve.

Myn ganske wenlig kierlig hellßenn nu oc altiidtt forßendtt mett Gudtt almectisthe. Kiere her Magnus, frendhe och besynderlighe gode wenn, nesth alld welluillig tacksiesse(!) fore altt eere och gott, y mig alttiid giortt och beuisth, huillckitt jeg aff myn ringhe formughe alltiidtt gierne forskylle will, kiere frendhe, giffuer jeg eder wenlighen thiill kendhe, att ieg fych edhers scriffuellße sist forleden fraa Lauholm, som ieg well forstaitt haffuer, och wiill nest Gud hielp giøre mytt beste y alle made effther edhers schriffuellse lige mytt eghitt. Oc edhers saltt schall bliffue anammit och vel foruaritt, huadtt heller y wiille haffue thet y byen eller her paa slottitt, men jeg tencker, thet skulle well were edher ringiste wmbkost her ope paa slottitt hos mig, wdhen y wiille met tiidhen affhende thet y byen, om thet kunde gellde nogitt ydermere y framtiiden, thy thysse borgere byde intthet vdhen 8 daller fore stor lest saltt, betalning mod fastelauen. Jeg haffuer end nu inghen suar fangitt fraa Børge eller Herleff Trolle, huad heller the wiille haffue theris saltt oplagt eller ey.l) Ittem spetzerie, ßom y schriffue om, sender jeg edher met then breffuissere, myn tienere, peber, nelicken, muscatt och canelebarch, ligge Bom schipper thet anttvorde packitt fra sig, och sigher, att hand thet indkøfftte wden ett pund aff huertt slag, nelicken, canelbarch oc muschatthen,s. 289 och iiij pund aff peberen;2) hues y haffue mynder eller mere, thet faa y nu sellff att lade forslaa, thy skipper anttuorde mig sellff tysse vij pund, ther aff ieg fych.

Jeg wiill och tencke tiill om wor skriffuins 1) sag att bestyles, tisligist om skøtt3) aff Hollandtt met the førsthe skib, y Sunditt komer. Jeg haffuer nu sidhen talld met en aff skibsfolckitt, ßom och bleff paa then tiid thiill bage yghen y Sissillien fore siugdom skylld. Handtt sigher, att en maanitt effther att skibitt løb ther fraa, war wor schriffindtt 4) end daa wdj Cissillien och hadde inghen rett fangitt endliig om wor sag och laa och siugh ther stetze, ßaa lenge hand war ther. Item her kom och kortlighen offuer ffra Hollannd paa ett føge skib, myn brodher och ieg nu hadde y høst tyl Hollandtt vdj Amsterdam, en forderuitt købmandtt paa xxm gyllen ner met nogen føge købmandskab oc giøre syg thiill erinde met; men meningen war, ther ßom skibitt ware thiill købs fore peninge, thaa købtte hand thet gierne, dog hand slar langtt om; nu hand forstair, thet intthet wertt er, haffuer hand begeritt att frachtte bade skibene aff Norge oc tiill Spanien och y Seelandtt tiill baghe ighen. Wy haffue her, mynne reders och jeg, eschytt iiɉm daller oc vjc ducather fore thette wort store skib, oc staa oss fore schade for the Hollendhers finder, thy fiende got giør fiende baaddem. Ther wiille handtt ingenlunde tiill; paa thet sisthe handlitt jeg oss y mellom paa thet nøgist paa ijm daller oc vjc ducather; ther thog hand sig beradtt paa och drog y thenne forleden vghe tiill Norghe och war her hos mig well y 5 eller 6 vgher oc er en god wis mand, y huad her kand bliffue aff, nar hand komer ighen. 5) Jeg schulle ellers lenge sidhen hafftth mynne bud hos edher ighen. Jeg frychter, wor skipper och jeg forliges ycke well om wore smaa erinde, inden reghenskabs. 290 bliffuer giortt.6) Hand haffuer tagitt sig sellff, siden schriffinden motte fraa skibitt, en møgitt store hyre, ßom mig tyckis were for møgitt. Jeg saage gierne, att y wiille well giøre och biude mig tiill, huad eders skipper paa edhers store skib aff Koffuinhaffn haffuer hafftt paa Franckrige eller Spanien; thy ther ga[e]r gierne dubelltt hyre paa Spannien mod Franckrighe.7) Huad then Lauanteske søø bedreber, er monitz peninghe. Mig haffuer oc flux lengist att tale met edher, sidhen ieg sporde, y ware komen her op, bade om tiisse suenske erinde,8) y schriffue mig thiill om, och andre. Ieg schulle well lenge siden giortt ett rus nedher tiill edher; nu haffuer leyligheden ycke begyffuitt sig fore allehande forfaldtt, att kunde were fraa husse, och haffuer och wenttitt huer dag her Claus Bylldis webner y iij wgher eller 4, men ieg forstair, y tøffue her ope, om Gud wiill, y wintther. Ieg forhob[es] och met edher att forßøge thenne bersse iagtth. Thett snariste Gud(!), jeg kand bliffue ledig, wiill ieg giøre myn flytt thiill att were hos edher effther juelle hellige daghe 1) och thaa føre sellff met albesket om tysse suensche erinde; eller om y och wiille haffue them føre, thaa schall y och faa them met thet førsthe.

19

Kiere her Magnus, om thet schrin 2), ßom y røre om att wiille paa myn trøst thiill Thorop met, thaa schall y altiid gierne rade och biude offuer, hues jeg formaa antthen ther eller anderstedz, och ther ßom y ther nogitt om eere beradtt att vile sende dith breffue eller sligtt, Bom Bynderlighen magtt paa liggher att foruaris, thaa wille jeg ycke gierne haffue thet fore ild eller anden vlyckes. 291 skylld y the obne husse paa garden, wdhen will sende edher en eller ij myne wisse budtt met nyglene thill thett hualde kammer, ßom mynne Bøskyndtt och jeg haffuer wore breffue oc sligtt y foruaring, Baa jeg hobis nest Gudz hielp, wdhen Gud wiill synderligen straffe ther offuer, att thette joo schall bliffue thiill stede, lige ßom thet oueranttuordis, beseglis och bebreffuis. Och nar ßom jeg fangher ethers schriffuellße her om ighen, schall mynne bud were thiill rede. Jeg schall dog effther xx dag julle haffue myne bud ned, om thet ycke skeer før. Kiere her Magnus, jnthet synderligtt ydermere paa thenne tiid, vden rader oc byder altiid offuer mig ßom offuer edhers kiere frende och wen, oc wiill her met haffue edher then almectiste Gud befalendis. Giører well och hellBer fru Ane och altt hindis hoffgesindt met mange gode netther. Datum Luciæ dag Worbierg 1554.

Laue Wllsthandtt.

(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh welbyrdiigh mandtt och strenghe riiddher, her Magnus Gyllensthiern thiill Stiernholm, høffuittzmandtt Lauholm, (!) syn kiere frendhe och besynderlighe gode wenn, ganske wenligen thiill hande.

Laues, anamet 20. december.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) leg seller inttet salt. 2) Om iirtter. 3) Skut. 4) Skryffyn. 5) Om ten, ter wyl frachte skybet. 6) Om skyperen. 7) Om skybs hiirre. 8) Suenske erinde.

(Paa en indlagt Seddel:)

Kiere frende, fych iegh nu sidhen Børge Trollis schriffuelse, att handtt och wiill haffue sytt saltt oplagtt, och att Herloff Trolle er end nu y Jullandtt. Jeg forstair, Herloff skall well och wiille haffue sytt oplagtt mett; thy wiill ieg bestylle edher en bodtt thiill sammen hos gott wist folch y Worbiergh, ßom schal were tiill syn ochs. 292 foruaritt hos wnder en bekosth och opschibis, thet første mueligtt er att opschiibitt. Aaen fore byen er nogitt thiill frossen, att mand ycke kand komme op eller nedtt met pramme eller bade; wiill thet frysse, ßaa thet kand beere, thaa wiil ieg lee oss sledher noch.

s. 292

Nyborg, 15. December 1554.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.

Befaling til at følge Dronningen og Hertug Frederik til Miβen til Hertug Hans Albrecht af Meklenborgs Bryllup Søndagen Estomihi [24. Febr.]. Nyborg, Lørdagen næst efter St. Lucie virginis Dag.

T. o. a. L. 4, 473. — Tr.: K. Brb.

s. 292

Svenstrup, 6. Januar 1555 1).
Ebbe Ulfeldt til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender ham sit Svar paa de Svenskes Tiltale til ham og sine Klagepunkter mod Svenskerne.

Wenliigh hellßin nu oc altiidtt forßent mett Gudt. Kiere her Mogenß, synderliige gode wenn, tacker ieg eder gerne for allt gott, som y mig altiidt giortt oc beuiisth haffuir, huilkett ieg altiidt gierne forskylle will, y huesß maadhe ieg wiidt etther till willie oc gode kandt werre. Kiere her Mogensß, sender ieg etther nu mett thenne breuiissere antwordtt paa the klagemaall, som the Suenske haffuer till mig, oc forseer mig, att the icke skiille gøretth allt beuiisliightt, som the haffue screffuit. Sammeledis sender ieg etther oc ther hosß nogre tilltale,s. 293 som ieg wtthj liige maadhe haffuir till thennom, oc beder ieg eder gerne, att y wille raadtførett till dett besthe. Huesß maade ieg thett forskylle kandt, will ieg altiidt fiindisß welluilligenn till. Her mett eder Gudt alermectigste befalendis. Aff Suenstorpp helligh tre kongers dag.

Ebb Wllfelldtt.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliigh oc welbyrdigh mandt oc strenge riiddere, her Mogensß Gylldinstiern till Stierneholm oc høffuittzmandtt paa Lauffholms slott, miin synderliige gode wenn, ganske venliige tillscreffuitt.

(Dette Brev tillige med de følgende to Indlæg: Svar paa de Svenskes Klagemaal og Tiltale til de Svenske, ligger i en Konvolut med Ebbe Ulfeldts Segl, følgende Udskrift og Paaskrift:)

Erliigh oc welbyrdigh mandt oc strenge riddere, her Mogensß Gylldenstiern till Stierneholm oc høuiszmandtt paa Lauffholms slott, myn synderliige godhe wen, ydmiigeliigen tillscreffuitt.

Ebbe Vlffetts (!) suar till the Suennske.

Som the Suenske scriiffue oc giiffue tilkendhe, att mandt raadtuiisß skulle haffue inddraget offuir landemerckitt wedt 20 ellir 30 sterck oc forhuggitt theriis skoffue mett klapphollt oc boeruedtt, saa er thett icke skeedtt wedt hoffue sterck wtthj Lyckaa lenn, siiden ieg fick samme lenn 1) wtthj befallniingh paa kong. maittas miin naadigste herris vegne. Ellers haffuir thett icke werritt ssaa nøye regnendis, att then ene naboo haffuir huggitt indhe hoess then andiin før nu nogen tiidt siiden forledin, att ieg fick then gode mandt Ioen scriffuirs breff ther om, som haffuir befallningh wtthj Møre, att konglii werde till Suerrigh wille haffue samme skoff y fredtt.s. 294 Thaa lodt ieg forbiudhe, att ingen skulle hugge offuir landtmerckitt; oc troer ieg icke heller, att nogen wtthj mitt lenn haffuir siidenn huggett nogett ther indhe siiden. Kandt thet beuiisses, att nogen wtthj mitt lenn haffuir siiden huggett noget offuir landemerckitt, att ieg thaa motte ffaa them wedtt naffn bescreffne, skulle the bliiffue tilbørliigen straffett der fore.

Som the oc scriiffue om enn Blegindz bondhe wedt naffn Suendt paa Danske Fly skulle haffue huggett indhe paa Torsaasse skoffue meer endt 40 tøllther deller till her Maurittz Oollssen 1) oc mitt behoff, saa skall thet icke befiindis, att hand nogen tiidt haffuer huggitt boorduedtt y Suerrighe till mitt behoff; men en bondhe wedt naffn Oluff Mattzin paa forde Danske Fly hiøgh nogen aar sydenn forleedin enn eegh, som stodtt rett wtthj landemerckitt, som hand haffuir beretth ffor mig, oc lodt handt sauff skerre samme eegh wdj boordtuedtt; strax bleffue the bortt førdtt mett wolldt oc welldhe till Kallmersslott, oc then fattige mandtt fyck inthett for sitt arbeide oc wmaghe.

Som the oc scriiffuir, at mandtt trenger siig indtt offuir landemerckitt, som stedis till hallff mill oc sommesteds till enn fierrings weysß, saa skall thett icke hellir fyndisß y sandhedtt; men naar thett bliiffuir retteliigenn granskett oc forfarett, tha skall thett fiindisß, att the Suenske haffue thennom indt trengh wdy Liickaa lenn well till enn hallff myll sammestedis oc besynderliigen wdy modtt enn gaar beneffndtt Leyde.

Som the oc scriiffue, att Lasß Anderßinn wedt Brems oc hans naboo skulle haffue tagett nogre aalegrundtt ffraa Sødre Møre, saa will ieg thett klarliige nock beuiisse, att samme aalegrundtt haffuir aff aarilldz tiidtt liggitt her till Blegindtt oc skatthett oc skiillett før till Lyckaa.

s. 295Som the oc scriiffue, att enn vedt naffn Suendt paa Leydt skulle haffue tagett them ett aalle werne fraa oc ett torpp wedt naffn Flacke, saa will ieg thett oc klarliige nock beuiisse, att forne Suendtt paa Leyde haffuir skatthet oc skyllitt for samme aalewernne oc Flack y fulle 40 aar till Lyckaa. Sammeledis gaff oc hans fader oc forelldre der skatt for, all den stundt de leffdhe, till Lyckaa.

Tiill talle till de Suenske.

Att the bøndir wdy Sødrager sogn wdy Møre haffuir welldett sigh indtt y Auisker sogn oc Emgøde sogn, liiggendis wtthj Lyckoo lenn, oc forhuggitt myn naadisthe herris skoffue oc biighet therris gaarde ther mett wden loff oc myndhe. Sammeledis køre de oc derris fæ indtt offuir landemerckkitt oc felle ther foedtt for foedtt konglij maitt. miin nadigste herris skoffue till stoer skadhe oc forderffuiillsze.

Sammeledis huor som nogre store siør eller fiiske wandtt liigger oc landemerckett skiuder paa, wille the Suenske haffue altsammen indtt till Suerrige oc trenghe miin naadigsthe herris bøndir ther fraa.

Tiill tale till enn bondhe wedtt naffn Karll Hompe, boendis y Møre, som haffuir befallningh offuir de wdtscreffne karlle, att hand huusser oc hellir oc giiffuir leyde alle de tiuffue och forreddre, som ffraa mig rømmir.

Nu noggen aar siiden forledinn gick forne Karll Homppe sellff tyennde indtt y Lyckaa lenn oc greff enn aff kongliig maitt. miin naadigsthe herris skatthe bøndir wlofflyckenn oc wfordelltt oc fførdhe hannom wdy Kallmers tornn, oc ther motthe miisthe siin hallsß. Oc for samme fengsiill bleff ther sex aff kong. maitt. miin naadigsthe herris bøndir om hallsin, som satthe dem y enn baadtt mett søllff oc penninghe oc skulle løbe till Kallmir oc wdtløsth samme karll, oc bleffue alle sammen borthe.

Haffdhe oc enn borgir wtthj Auisker wedt naffn Delles. 296 Haakens kiøfftt oc betallett ett par øxen y Møre; strax bleffue the hannom ffraa tagne aff Ioen scriiffuir, fogett y Møre, oc then fattige mandtt wisthe sigh y ingen haandhe maadhe atth haffue them forbrotth.

Sammeledis war ther oc enn borgir af Lyckaa wedtt naffn Lange Michell, som indtgiick y Møre oc skulle kreffue nogen gelldtt, ham stoedtt till, som war enn te ruugh; kom strax iiij aff the wdtscreffne karlle till ham, oc war enn y blantt, kallez Gertor, och toge fraa then fattige mandt bode rugen oc kiortelin aff bagindtt oc mere mett; y ingen haande maadhe hand wisthe sigh thett att haffue forbraatth, oc alldrij han motte ffaa thett ygen huercken for scriiffuiildße eller bønn.

s. 296

Laholm, 7. Januar 1555.
Mogens Gyldenstjerne til Hr. Gustaf Olsson [Stenbock].

Han sender ham Oplysning om Svarene fra dansk Side paa de i Elfsborg behandlede Klager.

Myn wenlig helssen forsent met wor herre. Kere her Gøstaff, siinderligen gode wen, etter vden tuyffel drags tyl myne, at i haffue scryffuet meg tyl oc sent meg dy arttyckeller ter hos bescryffuet om dy briister, som nu tyl syste mode vdy Elsborig bleff forhandellet vdj mellom bege rygenssens rad af Danmarck oc Suerig, oc har ter vdy guordt myn flyt altyd tyl tet beste, sa møget meg mugligh weret har, oc sender ieg etter suar pa samme briister, som k. mt. myndste(!) herres lens men Werner Parsberig oc Laue Vlstand meg tylskycket haffue. Her Claus Bylle gyffuer tyl kende at haffue tyl forne gyffuet suar pa, huis hanom anrørends er iblant samme briister.

Laue Vlstand gyffuer oc tyl kende at haffue gyffuet suar pa alle arttyckeler, hanom anrørends er, oc skulles. 297 samme suar were forskycket tyl k. mt. af Suerig sa ner tyl dysse, ieg nu sender etter.

At ieg icke før har sent etter tysse suar, tet woller, at k. mt. myn nadiste herris lens men ere sa wyt besydends; tet drager fordy sa langt vd, før ieg har kwnd fanget suar fraa tenom. Kere her Gøstaff, hues ieg kand gøre for etters skiild, som wel er guordt, tet gør ieg altyd gerne. Her met wyl ieg haffue etter Gud aldmech. befallet. Datum Laueholm anden dage nest eptter dy hellig tree konger anno 55.

Magnus Giildenstern tyl Stierneholm
ritter.

Erlig, welbiurdiig mand oc strenge ritter, her Gøstaff Olluffsen tyl Torpe, statholler vdy Wester Gullen oc høsmand pa Elsborig, wenligen sends tette breff.

Hans von Santten miiste øret, oc Claus Skram hug tet af hanom. 1)

Copy af et breff tyl her Gøstaff Olssen.

Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark.: Koncepter og Optegnelser.

s. 297

Varberg, 12. Januar 1555.
Lave Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender ham sit Svar paa Svenskernes Klager over ham, som han for største Delen allerede har besvaret, og udtaler sig om den Skipper, som Mogens Gyldenstjerne har faaet til sit Skib.

Mynn gandske venlig kierlig helsenn nu och altiidt forsendt medt Gudt almechtiste. Kiere her Magnus, frende och besynderlig gode venn, nest aldt venligen tacksigelse for altt ære och gott, y mig altiidt giort och beuist haffuer, huilckett ieg altiidt gandske gierne weluilligen forskylles. 298 will mett, huiss gode ieg widt etther lefft och kiertt kandt were, som ieg och plichtig kiendis etc., giffuer ieg etther, kiere her Magnus, venligen til kende, att ieg fick etthers schriffuelse mett thenne breffuisere, etthers suendt, met sampt thet metfølgende register paa the artickle och klagmaall, som the Suenske konge mait. vndersaatte till Suerige haffue sig modt mig offuer beklage, som y er begierendis att wille giøre ther paa min schrifftlig antuordt och jgien forskicke etther til hande mett thet første, huilcke artickle ieg offuerlest oc forstaaet haffuer oc finder thet fast were samme artickle, som ieg tilforn haffuer forskicket konge mat. min allernadiste herre min scrifftlig antuordt paa, som ieg icke rettere forseer mig, hans naadis kongelig høgmechtighet jo wist schall haffue forskickett konge maitt. till Suerrige eller och hans naadis raadt vndertagen tuinde artickle, ther røris om, som er først om en Stien Ericksøns suendt, som fangen bleff satt paa Wardbierg slot nogen tiidt lang, oc ett ege tre, om huilcke tuinde artickle ieg nu sender etther vtj thette metfølgende sedell mine scrifftlige suar paa at forstaa, om etther tyckis, kiere her Magnus, att were saa nock paa thenne tiidt, effther thij ther paa før er giort suar oc vndskylling, oc føge kandt haffue paa sig wider at forlengis; dog ther som thet begieris, skal altiid bliffue got at giøre mett.

Kiere her Magnus, giffuer ieg etther nu venligh til kende, att nu sidenn ieg war hoss etther, haffuer ieg offuerlest forne klagmols artickle och fantt ther endnu en artickell, ij eller iij, som mig tyckis fornøden er att giøre suar paa, som ieg haffuer antuordet etthers thiennere att framføre till her Gyste Olsønn, som y nu selloff yddermere kunde offuerleese oc forfare, om thet saa maa paa thenne tiidt begaa sig. Jeg frychter, ieg haffuer giort thet nogit for langt oc skall fortienne vtack bode aff etther oc cantzelerenn, naar y fange thet att see;s. 299 ieg tror icke heller, atthe wille tage nogen tingist till mistøcke att giffue nogen vlempelige klagmaall offuer nogen, att mandtt ther for met rette forantuorder sig. Attj wille welgiøre oc biude mig till, huad godtt fortrøstning ieg maa vente mig aff cantzeleren och etther paa tisse mine suar; skall nogen vtack wancke, tha haffuer ieg thendt heist aff etther tho. Ehuadt venligehedt emellom the Suenske oc oss nu skall were, tyckte mig aff min vforstandighedt, att ieg icke ringere kunde komme ther hen mett endt lade nogen plomphedtt vndfalle mig modtt them paa thet neste, som mig tyckis att kunde lempe sig, befrychtendis mig att icke kunde finde eller bekomme enn anden tiidt legligt till at giffue them saa rundelig suar. leg haffuer oc forfarett, siden ieg kom hiem, att tisse klagmaall ere minst her Gyste Olsøns dicht. Thet er nu then anden gang eller tredie gang, som the haffuer nu giort slige klagmoll offuer mig, och widt icke retthere, endtt the jo nochsom haffuer fangit suar ther vpaa, vden mig tyckis, att enn partt the gode herrer tager sig kun till en tiid fordriiff ahnn oc lade recke saa langt, som thet kanndt, dog ieg icke andett will sige om her Gyste, endt y sig selleff er, att thet icke er altt hans skyldtt, oc haabis till att well forligis om handelen met hannom; vden att giøre them enn partt alle till tacke, er mig icke mugligt.

Kiere her Magnus, om etthers skipper, som ieg forstaar i haffue fanget till etthers skib, tyckis mig well paa hyren att were i thet meste. Gudt gaffue, hand kunde ellers gøre etther thenn thiennist, hannom burde, ther mand endskøntt skulle giffue sligt folck i thet meste, thij the ere onde att bekomme; dog kand ieg icke rettere forfare, endtt jo møgett haffuer vanckett vndertiden paa the farewandt oc er en godt bodtzmand oc skibs tymmermand; dog maa y lade haffue godtt opsiunn hoss hannom. Ieg haffuer nu fortøffuit etthers budt nu i ijs. 300 dage her, att icke war saa leddig att kunde bekomme saa snartt att giffue suar paa tisse suenske artickle. Jeg haffuer oc sendt mine brødere scriffuelse om, huis mig tyckte om mine smaa erinde, saa witt ieg widt, huadt fornøden giøris paa thenne tiid, som etther well fortencker, ieg selloff gaff etther til kende om altingist, om nogit om mig paa thale kommer, bedendis etther, attj wille føge altingist til thet beste, som ieg dog jngen tuiffuell paa haffuer. Och y huiß maade ieg kand thienne etther, skulle y alletiid raade oc biude offuer mig som offuer etthers willige frende oc venn. Her mett etther altiid Gudt almegtiste befalendis. Datum Varbierg then 12. dag january aar etc. mdlv.

Laue
Vltzstandt.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welbiurdig mandt och strenge ridder, her Magnus Gyllenstiernn till Stiernholm, høffuitzmand paa Laholm, sin kiere frende och besynderlige gode venn, gandske vennligen til hande.

(Paa en indlagt Seddel:)

Kiere frende, skall oc icke wor smaa erindt om skiibs fethalij eller giengierd forglemis.

(Bilag:)

Laue Vltzstandts suar paa nogen artickler, som the Suenske haffue sig offuer hannom beklagit, som tilforn icke aldielis omklagit eller suar paa giffuit blant siste forledne schrifftlige klagmaals artickle och swar.

Item først, som ther røris om enn her Stiienn Erichsens suendtt, som nogen tiidt lang fangen sadt etc., tha dragis mig icke retthere till minde, endt samme karll war tuinde eller trinde gange sin verff her vpe och neder vtj landen fraa Suerig, och talde selloff vndertiden mett hannom om, huiss hans beskeett war her vtj landen; tha lodt han mig forstaa, att haffde hans hosbondis werff met atts. 301 fare, och ieg gaff hannom tilkende, att hand skulle nyde hans hosbondh gott att, vdi huiss for thenn gode mandtz skyldtt well war giortt. Thij hand skildis met føge lempe sist fraa mig, oc hand bleff her siden en tiidt lang beliggendis, sagde sig støndom att wille hans hosbondis werff och erinde nedtt ad Skaane och støndom till Jytlandt eller Fyen till skibs; dog skiib løb stedtze fram oc tilbage, bleff hand stedtze neruerendis tilstede wid iij eller iiij vgger, støndom y Ny Warbierg, Gambleby eller anderstedtz, huor hand wille vti lenet, oc tog sig føge godtt bestilling fore andet endt drack och regierede mesten alle netther och dage offuer mett klammer oc perloment, som handt noch som brugede her widere, end hannom well fornødenn giordis. Och effther slig vskickelig wesenn, hand tog sig faare, lodt hannom vtj en godt mening tilsige en gang eller tøser, att hand skulle tiltencke oc vdrette sin hosbondis werff och erindt enthen her vtj landen eller anderstedtz, huorsomhelst hans hosbondis werff eller bestilling war, och haffue slig hans wskickelighet fordrag. Dog hand ther føge om achtede och holtt thet saa enn tiid lang henn. Saa paa thet siste kom v eller vj klagmaall offuer hannom for min fogitt y min frauerelse, som han bedreff modtt kongle mait. min nadiste herris arme vndersatther her for porten besiddendis, som war først Karine Niels smedtz, Ingerit Suendt Olsens oc Mette y Gambleby, som beklagede them huer for sig, huorledis handt hagde fordruckitt thieris øll och icke wille bethale thennom. Klagede och sammeledis Gundele Seuitz y Gambleby, huorledis hand slog hindis dør synder och brødtt hindis huss vp met woldt oc welde oc tog hinde j te øll fraa met vminde och drack thenn vdtt, och for hun stodtt ther emodt och wille icke lade hannom fange samme te øll vdtt, slog hand hinde till jordenn, att hun war ner jlle farenn.

Thesligiste huorledis handtt och ille hagde blaa slagnes. 302 met thørre hug paa samme tiid tuinde vnge drenge, hindis sønner y gaarden, som huer mandt wittherligt er, giorde huercken hostruen, drengene wander, lønn eller bønn for slig hans woldtzuerck, gaardgang och husfredtt, thennom skede i thieris eget hus oc hiem.

Sameledis beklagede sig och Birgite porteners, huorledis handt oc om natther tide slog hindis dør synder offuer hinde vden all skiell eller aarsag, som hun laa vtj hindis eget hus, och sagde wille haffue slagit hinde nedt paa hoffdit vtj enn brynd, som stodt vden for hindis dør, at handt icke kom saa snart jnd, som hand wille, saa the arme kongle mait. vndersatther, her for porten i Gamleby boendis, hagde huercken fredtt eller roe for hannom neither eller dage for slig hanns wtilbørlige offuerwoldtt. Huorfore min fogit vtj min frauerelse lodt sette hannom. Dog sligt er halsløs gierning, oc burde ther for att miste sinn hals, lodt ieg thet for effthertall oc mistancke skyldtt, att jngen skulle haffue sig offuer mig att fortencke nogen godtt mandtz thiennere i Suerrig att wille met thet høgiste strenge. Och tenckte ther met att forthiene tack, att hannom skede naade oc icke rett, y thet ieg saa strax slett lodt hannom forsee sig, ieg kom hiem.

Item samme dag handt kom vdt aff slottet, gick hand om natthen fraa Nye Wardbierg oc till Gamleby oc slog ther atther jgienn enn dør synnder och huss op offuer en konge mait. vndersatt mett naffn Haltt Anne, som oc bleff strax beklagit.

Sidenn drog hanndt till fergesteden widtt Aas closter i Wiskeherrit oc war ther nogen tiidt lang, drack och regierede ther sammeledis oc kom sig ther vtj handell mett en konge mait. vndersatt, mett Byrge Olsøn i Byrum, saa hand fick ett suerdtt aff forne Byrge Olßøn, och handtt fick enn skee aff forne (!) Per Hallandtzfar jgienn, och huorledis handt magede thet, tog handtt bode suerdtt och skee oc redtt sin kaaß mett och bethalde huerckens. 303 øll eller andett, som handtt hagde druckett eller forterit ther y forne: ferrimandens huss, som oc bleff beklagit. Oc ther som nogen minne thiennere hagde saa skickit sig for thenn gode mandt her Stiens portt eller vtj hans forlening, wille ieg haffue wist hannom ther bode ære oc tack fore, att hand icke lodtt hannom vstraffit komme tilbage jgien, huilckett och vdenn tuiffuell icke heller her skulle haffue skeedtt, hagde hand icke nøt thet thenn gode mand hans hosbondt atth.

Item om jacht och raahaffuer, som omrøris, ieg skulle haffue ladet jege jnde om grentzerne paa the suenske skouge och aarligen flytte jo lenger jooh mier jnd paa Suerigis eiger vden loff och minde oc forspiltt megen ege skouge och, huad ege bielcker som duelig ware, strax offuer grentzenn indtføre vtj Hallandtt;

thesligiste och om thet ege tree, som omrøris vtj anden artickell, ieg skulle haffue ladet huggit paa Stiernaas etc., giffuer ieg saa for suar epaa om forne jacht oc raahaffue och gierne lader kommit til grandsken och gruntlig forfaring, huad vtj sig sielloff er, och forseer mig nest Gudtz hielp skall icke skielligenn beuisis mig offuer att haffue met vminde, woldtt eller welde ladett hugge eller vdførtt noget thimmer tree, lidett eller stortt, offuer grentzen y Suerrig, siden ieg fick kwnge mait. min aller nadiste herris befaling y thenne landtz ende. Vden er well sant, att en kronnens thiennere kiøffte ett ege tree vtj Suerrig for sin fulde werdtt, och min fogit køffte samme kronnens thiennere samme tree aff jgienn paa min vegne, oc tenckte icke ther mett at giøre nogen synderligen emodt met, som mig met rette kunde haffue nogen tilltall till att kiøbe aff konge maitt. min nadiste herris egen vndersatther her vtj riget, huiss the redligen hagde kiøfft och bethalit met minde for sin yderste werdtt, efftherthij thet er tisse trinde rigers jndbygere och vndersatther vformient att handle och vandle mets. 304 huerandre. Dog ieg well nochsom adspurde samme kronens thiennere, huorledis hand hagde fangit samme tree, tha gaff handt mig tilkende, att handt redligen oc rettelig hagde kiøfft samme tree for sin yderste werdtt, som handt nochsom kunde bewis, om behoff giordis, oc ther som nogett vtilbørlightt i slig maade eller alle andere giort er paa mine ordtt, tha maa the thet selloff suare och haffue ther jngen hiemmel eller tilstander aff mig. Och ther som ieg ther hagde tencktt, nogen klagmaall schulle haffue kommit offuer eller synderlig om anckit, att mig paa thet siste kom treeit till gode, hagde jeg well selloff, Gudt were loff, hafft nochsom gode raadtt till slichtet tree enthen paa min syskindtz grundt oc eygdom eller thenn ringe partt, ieg selloff kand haffue her vtj Nørre Hallandt.

Och thersom ieg saa nøge skulle haffue stuckit effter altingist att wille forvnde eller formiene enthen Suerigis vndersatther att kiøbe her vtaff Nørrehallandt eller konge maitt. min nadiste herris vndersatter att føre till Suerig, skulle well bliffue ydermieris werdt endt ett trees werdtt, som skall bliffue tilstede, ehuadt ther om kandt thalis, och altiid gerne lide for minne tilbørlige dommer, hues ther om mig for rette findis, huilcken paaachting ieg forseer mig, the Elsborgis borger icke gierne ville skee skulle saa well som andere Suerigis rigis jndbyggere paa sin side saa vel som po thenne side, som ieg och forseer mig icke heller aff mig mett vrett skeett er. Oc tyckis slig klagmaall ringe were rigerne emellom att bemøde, som mand dog well vittherligt er ther, naar mand ther will om spøre etc., att konge maitt. och kronnens thiennere io haffuer met minde kiøfftt oc betaldt samme tree, førendt hand fick thet vden mins partt miere forett och fremett till thet beste. Gud gaffue, thet saa paa alle sider skeett ware som paa min side, och findis well flere endt en vtj Suerig, som haffuer her jnde paa konges. 305 maitts. min nadiste herris grund oc eygdom mett woldt oc welde huggit oc jndgrebett offuer grentzerne, siden thette venlige forbundt riigerne emellom vprettit bleff, som anderledis och høgere er att regne oc icke nu om altingist paa thenne tiid fornøden giøris att forklare, før widere grandsken kommer, wden will icke haffue fordultt om Anders i Veesteby, huorledis handt haffuer ladet hugge oc quiste her jnde offuer grentzenn paa konge mait. min nadiste herris grund oc eygdom offuer the hunderede grøne eger oc olden tree for sitt fee paa en vinther forleden, som beuislig nochsom skall findis. Dog sligt skall ther saa tilstedis, anseeis oc jnthet om thales eller regnis; giffuer ieg well att betencke, huad ther om kandt rettist were.

Item som ther och røris om en Niels Persønns landbo paa Rode, till Kongsbacke ting kom riidendis och fick ther nogen hug etc.:

huilckett mig icke før haffuer om werit beklagitt, vden min fogett beretter for mig, samme dag, ting stodt i Kongsbacke, kom handt till dricks met nogen tisse løse vdgierds knechter och førde sig ther i nogen perloment och vnyttig ordt modtt them, oc fick thee paa bode sider nogen thøre hug, och s