Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Frederik 2. FRA: Gyldenstierne, Mogens (1559-04-22)

København, 22. April 1559.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Han sender Efterretninger fra Nordtyskland, om Freden i Cateau-Cam-bresis og fra Norge. Om Afsendelsen af Knægte til Gulland og Skibe til Island. Foreslaar Forholdsregler til Værn for Halmstad og Varberg.

Stor megtiigeste høgbornnne første, alder nadiigeste herre, nest miin pliigthiige thro thienniiste giiffuuer iegh etthers kol. matttts wdij aldt wnnderdanniighedtt thiill keinnde, ther kom enn knegtth thiill megh y dagh, som ieg haffuuer hafftt y Thysklanndt om kunndtskab adtth forfarre; hanndt haffuer werredtt y lanthe Meckelborriigh, lanthe Brunsuiigh, lanthe Lønneborriigh och sthigtt fann Bremmenn och draggedt saa om kriing wdij alle steder, huor som nogiidtt kriigx folck haffuer forsammelledtt segh.

Vdij lannthe Meckelborriig begynttes adtth for samlle ryttere och knegtte; thedtt er affslagedtt ther.

s. 595Wdij lanthe Brunsuiig haffuuer hartugenn ladett tiill siige offuuer aldtt hanns lanndtt, adtt dij skulle werre rede medt thierriis røstniingh och wergge, nar dij thiill siigiis, och thager knegthe ann, huadtt hanndtt kanndtt fannge.

Siiger hanndtt meg och, adtth ther forsammelles fultt knegtte alle steds. Enn greffuue fann Anholtt har haltt andedt regementh knegtt tiil Barnewig ¹⁾Bardorwiek, 1/2 Mil Nord for Lyneborg. ligindis.

Wolder Dam haffuer haldt andedtt regementh knegtte thiill Harborgh liigiindis.

Eenn, heder Platte, skall och haffuue nognne knegtthe och legge medtt ttiill Wedelle. ²⁾Wedel ved Elben.

Friidtzs Berriig leger medtt tho regement knegtthe wdij stiigtt fann Bremmen.

Ther haffuuer standedtt ett brøllup thiil Selle ³⁾Det er uvist, hvilket Bryllup der sigtes til. Hertug Franz Ottos Bryllup med Elisabeth Magdalena af Brandenburg stod 11. Jan. 1559. Der kan næppe sigtes til noget fyrsteligt Bryllup. y lanntthe Lønneborriig nu misericordii søndag forgangiidtt [9. April], och ther worre fuldtt høffuidtz mendtth, rede aff och thiill, och thenne myn kundtskabber siiger, adtt der wiille bliffuue beslutetth, huordt dedtt giellder henn. Dij aff. Lønneborriig haffde dierriis senndebodtt tiill Selle medtt nogiidtt adtt forskencke; dij bleffuue affuist och inthedt annammedtth. Dij Lønnneborriiger haffuuer sendtt tho høffuiids mendtt wdtt om knegtte, kunnde ingenn fange.

Siiger hanndt och, dij skulle werre wedtt halff triidij siinnds tyffuue fennicker, nar dij komme sammelle, och offuuuer made well rystiig, och ther wancker daller och marck støcker, som giiffuuis thennom paa hannden.

Ther giick røgtthedtt, adtth enn dronniingh skulle haffuue giiffuuedtt thiill thenne kriigh femthenn tr guldtt.

Giick och røgtthedtt, adtth hartuug Adeluff skulle bliffuue felthherre offuuer thette kriigx folck.

s. 596Adtt dij Lybske frychthedtt dennom, adtt Thraminde ¹⁾Travemünde. skulle indt thaggiis.

Thij Thøttmerske haffuue och størckedt thennom medtt folck, huadt dij kunnde, men dedt well gielde thennom ann etc.

Item sender ieg etthers kol. matttts enn kopij, som meg er senndtt, lydiindis om fredt, som er giordtt y mellum konningen aff Franckriige och konng Piiliipus aff Spanniigenn. ²⁾Freden i Cateau-Cambresis. Blandt Mogens Gyldenstjernes Dokumenter findes under 7. April en „Copie gheextraheert vuyt de originael placaet van den pays“, med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: om ten for dracht mellom Franckryge oc Spanigen.

Chrestoffer Fallwatter ³⁾Kristoffer Falvater var 1558 Skibshøvedsmand. kom hidt y afftiis fraa Liiste lenn; haffuuer sagtt for meg, adtth ther haffuuer werredtt firre engelske skib wnnder Norgge wdij Skerre sundtt, ⁴⁾Skjernøsund, Lister Len, Farvandet mellem Skjernø og Fastlandet. dij thre huer medtt iiij mers, thet fierde medt thre mers. Haffuuer hanndt och thalledtt medt nagenne bønnder, som haffuuer hiemme wdij Reff sunndt wedt Marstranndt, haffuuer werrett wde paa Reffuedtt wdij dugerij. Samme bønnnder sagde for hannnom, adt dij haffuue setth thre storre skib ther wde paa Reffuedtt, och haffde Danmarckiis wabenne paa och sagde segh adtt werre hiemme wdij Danmarck. leg wiil lade enn piincke løbbe henn wnnder Norge om thenndt leliighedtt adtth forfarre.

Alder nadiigeste herre, ieg kanndt icke forlade och wdij aldtt wnnderdannighedtt schriffuue etters kol. matttts tiill, liige som thet siiges for megh.

Paa thiisdag, om wiindenn wiill werre thiil wiillde, skall dij vij roder knegtter kommme aff stedtth tiil Gulliindtt, och saa Knuudt Stennßenn tiil Islandt; thedt haffuuer ickij kunndt skedtt før.

s. 597Thet, som skall ttiil Wespennøø, er och ferdiig adtt fyellies medtt Knuudt Stennßenn. Annders Iude, som skall thiill Ferrøø, er for viij dage segledtt her fraa. Hanndt haffuuer dogh icke hafftt wiindtt adtth kunnde werre kommedtt lanngtt.

Alder nadiigeste herre, om etthers kol. matttts saa for gaatth ann adtt schriffuue her Peder Schram och Erriick Rossennkrannds paa Wardtbierriig tiil adtt bestelle dij wdbodtzs bønnder y thierris lenne adtt dragge indtt y Hallemstedt och Wardtbierriig, och huer bunnde holtte siin karll y viij dage, thet wor ix wgger, som dij ix holltte, thendt thiende om nogiidtth paakomme, for borgernne erre altt mestenn seglledtt, och fiinndis riinge folck wdij dij kiøbsteder, for dij segelle altth om sommerenn. leg wedtt ickij bedre radtt thiill dij tho kiøbsteder etc.

Skall her inthedtt forsømmes, huis meg muliigtt er, wdij alle thing etthers kol. matttts wnnderdanniigh wiilliige thieniiste adtth beuisse, skall ieg altiidt fiindis wiilliige och wspardtt, thedt kennde Guudtt, som ieg etthers kol. høgmegtiighedtt medtt liff och siell wdij etth lanngwarriig lycksalliigtt regemmentte wiill haffuue befalledtt. Schreffuedtt paa Kiøbennhaffuuen løffuerdagenn, som er thendt 22. apriliis anno 1559.

Etters kol. matttts wiilliige tthienner
Magnnus Gyldennstiemn, riider.

Ikke egenh. Orig. m. paatr. Segl og den sædvanlige Udskrift til Kongen i D. Kane. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. Egenh. Konc. (m. Undt. af det sidste Stykke fra Ordene: skall her inthedtt. . .) i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. Her gengivet efter Orig.