Sparre, Jep Thordsen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Sparre, Jep Thordsen (1554-05-28)

Lybæk, 28. Maj 1554.
Jep Tordsen [Sparre] til Mogens Gyldenstjerne.

Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger trækker stadig i Langdrag. Han har endnu ikke faaet Svar fra ham, om han skal forfølge Sagen ved Kammerretten; han har nu brugt over 600 Gylden og beder derfor om snarligt Svar. Han gentager sine Klager over sit Kvæg og Oluf Lak og over den Behandling, han er Genstand for. Man har søgt at dræbe ham mellem Brunsvig og Munster, men han er sluppet godt derfra. Han fore- slaar, at han og Jakob Sparre sender Borgmestre og Raad i Lybæk en Skrivelse om Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger med Trudsel om Gengæld.

Venllig kerllig hilssen alttjd ttillforren skreffvett mett waar herre etc. Kjere her Maawenss Gjllenstern, ssvaager oc ssjnerlige gode wen, giffver jeg etter wenlig ttill kjende, ad jeg nv wed viii vger ssjden skreff etter ttill mett ett bod her ffraa Løbek oom den gel, Henrik Skepjngss arwjnge her ttill Løbek waass skjllig er, ssaa ad jeg her lenge haffver her ffoor booremester oc raad der oom ttill rette gangett, oc doog jnttet anett kan vederfaress vden ffoorhalnjng oc løgenaffttig løsse ttalle oc enttjd vjssett her, den anen ttjd der mett deress bowe støker, som jeg dom oc menjngen ssagtt haffver, ssaa ad de kvne wel ffoorstaa, hvor de hanler oc mett deress ssag oomgange, oc haffver oc ssagtt dom der hoss, ad des. 249 skvlle waass daag bettalle jn enerle gestaltt, der maa de dom wisssselige ttill ffoorlade, oc der mett hawer klawett meg rettløss paa alless vaare wegne.

Kjere her Maaenss, nv er dett ssaa lenge, ad jeg jngen ssvaar haffver ffangett oom den skrjffvelsse eller bod, oc jeg lenge haffver her legen oc tterett store penjnge der vdaaffver mett den rettergang oc ffoorssømer meg mer paa anre ørder, en jeg her kvne erlange, oc wed ike heller, hvor j nv ere ttill ssjne om den ssag, oom jeg skal ffoorffølle henne j kamer retten, eller j wille lade anhalle aff disse Løbsker skjb eller goss der mett rette der j Ssvnett eller der j lanett, ttill ssaa lenge ad wj bliwe bettallett; oc haalle j dom der mett rette an, ssaa lader dom ike heller løss, ffør en de bettaller mjn kaast, tterjng oc retter geltt, ssom jeg haffver kaastett der epaa, løber mer en vjc gaaltt gjllen, oc lerer dom ssaa ad ffoorhaale anress penjnge oc brvge deress skelmestøker der mett.

Kjere her Maaenss, derffor beder jeg etter gerne, ad j wille bjde meg ttill bage jgen mett dett fførste, hvor eder her oom best ttøkess, ssaa ad jeg wed ad rette meg efftter.

Kjere her Maaenss, ssom jeg oc ttillffaaren oofftte haffver skreffven etter ttill oom mitt ffe oc kveg oc anett mer aff mitt, ssom etterss ttjener Lack haffver ttagen paa mjn gaar oc goss vdj etterss naffn, oc jeg jnttet bissher kan jgen aff hanom ffange, beder jeg etter env gerne, ad j wille hanom ttill haalle, ad jeg maatte mitt jgen aff hanom bekome mett rentte oc altt, ssom han meg dett laavett ad vdssette, oc nv j ssaa mange aar han dett brvgett haffver. Meg gøress nv mitt alle dage j behoff, ssom meg er der mett j lanett oc meg mitt skenelig j mjn aff verelsse røffvett oc ffraa ttagett er, oc deress modwilge, gewald oc ttiranss hanljng ssaa mett meg oc mjtt oomgangett haffver, ssom meg ike mjgeljgtt er ad skrjffve, oc staanett meg efftter ljff, ere oc goss, ssaa ad de kvne komett ttill mitt goss oc penjnge, ssom de oc hanlett emod mjn ssellige ffader, de mjrde oc oombrjngett haffver ffaar hanss penjnge, ssom dom derffoor en partt Gvd almegttigste naakssom straffett haffver, oc ffoorvden ttvjffvel well straffett worder, vden de donom bekjerer, Daag haffver oc Gvd, vere lovett oc ttackett, meg daag aff deress hener oc ffalske hjertte vel bevarett, ad de ike altt ssaa bekomme kvne, ssom de haffve meg efftter staanett, mitt lyff skenelig wjlle haffve laditt aff staallett mellom Brvnssvjg oc Mønster bed an dom Rjn, ssom manig en erllig man wel witterljgtt er, daag Gvd almeg- ttige dett ike ssaa haffve wjlle. Men mitt goss oc penjnge oc mjn rentte oc altt, jeg meg ttill gode kvne lege j ssaa mange aar, dett haffver de meg modwillig oc mett deress gewald oombragtt, ttill ssaa lenge ad Gvd wil, ad de engang woorder ad gøre regenskab oc ad bettalle; tty skade gewald oc med sslig hanljng ad oomgange, dett er jng koonst, mitt ad bettalle dett er konst; de haffver oc agttet keyßerlig magestatt breffve oc ffoorskrifftt oc anen mer skrjvelsser oc vnerwjssnjng, ljge ssom man bleste j we- rett. Ssaa gaar dett gerne ssaa ttill, ad naar ssom Gvd wil ett ffaalk straffe efftter der øweldaatt, ttager han al wjsshett, ffoorstantt oc al gøttljghett ffraa dom oc lader dom vandre j deress gerjghett oc vgettljge ¹⁾ugudelige; han bruger efterhaanden flere og flere nedertyske Ord. hanljng oc hører hverken skrjffvelsse, vnerwjssning eller noogen Gvss rettfferdjghett, anett en ssøgett j ett skin och hjelperede, hvor ssom de kvnes. 250 ffangett, ttill ssaa lenge ad der mett sselffve vdj kvllen ffalle, ssom de en anen graffvett oc ttengtt haffve. Hem ssom vil ssøge oc bettenke alle istorjer oc helljge skrifftt, daa skal han vel ffjne, hvad vnervjssnjng oc straff der efftter er skett, ssom ike høre vjlle, ssom Gvd haffver ladett skett, hvilken ssom sseg ike wjlle bekjere y ssjn bljnhett, haarhett oc vbilljghett.

s. 251Kjere her Maaenss, ssaa kan jeg nv ike lengger bekjømer etterss mett mjn lange skrjffvel (!) oc nøtt klage, ttj jeg haffver ssaa mangffaaljg der jng skreffvett, baade Johan Ffrjss oc anre, oc daa jngen agttellsse eller ffrvgtt gjffvet haffver; ttj møttess meg der vdaff, oc wil dett arbett oc møde sspartt haffve oc wil dett lade bliffve ttill ssjn ttjd efftter Gvss wilge, efftterdj dj dett nv ike vjlle jng gange, ssom jeg bød dom ttill mett Peder Oxsse, ssom jeg ljden ttak der ffoor fforttjentt haffver aff mjn sslegtt oc vener her j Ttjsk nassjoon; en anen ttjd skvlle de den hanel ike bekome, ssom de nv affsslagett haffve.

Kjere her Maaenss, vdj alle de maade, jeg wed etter ttill wilge eller ttjnest vere kan, wil jeg alttjd gerne gøre, dett Gvd kjende, hvilken jeg etter nv oc alttjd beffallett haffver, oc beder jeg etter gerne, ad j wille welgøre oc grysse etterss kjere hvssffrv, mjn ffaderbroder daatter, ffrv Ane, mett mange god natter paa mjne wegne. Dattom Lybek den xxviii dag myi jm jaar mdliiii.

Jakop Sspar.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften med en anden Haand, og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem erbarn vnt erentfestenn her Mangnus Gylden- sdern, haupman auf das haus zu Elelbogenn, meinem liben schwager vnt freunt.

Fra Jep Torssen, anamet 7 dag iuny 54. Om Henrik Skepyng mett mere.

(Paa en indlagt Seddel med Jep Tordsen Sparres egen Haand følgende:)

Kjere her Maaenss, derssom j oc Jakop ville skrjffve baaremester oc raad ttill, oc lader Maaenss Klaffssen oc Axssel dett mett ffoorssegle, her aff Løbek, ad de ike wjlle lenger ffoorhaalle voss waar rett ffaar oc ttill haalle ssame Skepjngss arwjnge, ad de waass waar bettalnjng aff donom bekome møge, oc ssame fooreder, den Hopestang, ttillbørljge straffe, ssaa han hanss løgenaffttig mvns. 252 en anen ttjd maa wide mett rette ad brvge, hvor ssaa ike ske maa, oc de lenger ville mett deress ffjnanss ffoorhaalle voss waare penjnge ffoor, ssaa de maa der visselige ttill ttenke, ad de skvlle waass paa anre order mett rette bettale, oom de dett ike her gerne gøre vile; hvor etter sselff nv ttøkess best ad ware, ad j wjlle bye meg dett strax ttillbage jgen.