Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Christian 3. FRA: Gyldenstierne, Mogens (1558-08-12)

København, den 12. August 1558.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Han sender Kongen Meddelelse om en Række inden- og udenlandske Efterretninger og beder om Ordrer vedrørende forskellige Sager.

Sthormegtigeste høgebornnne første, aldernaadiste herre, nest mynn pliicktiige thro thiennisthe giiffuer ieg etthers konng e matt e ganndske wnnderdannigen tiilkiennde, atth ieg thenn 7. dag wdj augustij haffuer wnnderdan¬nigen wnndfanngett etthers konng e høchmecktiighetz skriiffuelsse, som er skreffuit thenn 2. dag augustj paa Sylckeburg 1), och skall innthett bliiffue ther aff forsøm- metth, saa møgitt mugligtt er, hues konng e matt e mig om tiill skreffuith haffuer.

Mester manndt for thimmer menndt Hanns Liickow haffuer werriitt nuff syiig enn lanngh tiid, er nuff først komenn op igenn. Ieg haffuer giiffuet hannem konng e matt e wiilliig tiilkiennde. Saa wiill hannd selffuer giffue seg tiill Sylckeburgh. Her er saa møgett siugtt folck, thett er om alle mode eblannth embitzfolckiitt. Her er meisth allt siugt y stegersiitt, baggers, briigers, smedhe, murmestere; her løffber skøtt jnngenn mysthe, doch er her icke mange døde, Gudt werre loffuith. Doch ath ar- beydett forlennges megett ther for. Mestherr Henndrick er kommenn op igenn. Oc liger ther saa møgit folcks. 458siug po landsbierne, ath kornet liger bonden oc slagen i marcken, oc bønderne icke kand faa førtet i huss.

Her er icke wanndt tiill the rennder atth boere tiill wattherkonnsthenn; thet første mugliigtt er, skall thet innthet forsømmis. Her er och mannge siuge aff bods- menndenn, atth menn icke well kanndtt giørre ther naagen skick eblanntht, før menn seer, hwiilke ther kommer tiill helbredenn igenn, som skwlle bliiffue i thienniste. Chriistopher 1) meenn, ther wiill giørres thuo hundret behoff ath hollde wachtt poo skiib y winnther, baade bod- menndt och knecthe. Jeg wiill nuff jnnthett bestiille her om, før ieg ydermerre fanger kong e matt e skriiffuelsse, oc lader ieg thett bliiffue, som nuff er, saa lennge.

Stegersytt och briiggers her paa slotthet haffuer poo neste inthett giiffuith siigh, sydenn konng e matt e er her aff farnne; ieg haffuer tallett meth Erckeles 2), hannd syger och, thet stannder well thenne winnther, mynn thro er enn lenger, wdenn thet tages nedt.

Otthe Stiisßenn 3) er aff draggenn tiill Norge om the biergwerck. Gudt wiill giiffue naadenn ther tiill tet. Thett skiiff, som konng e matt e er tiill dømpt effther thet falske breff, liigger enndnu stiille meth lasten, sallth och naagenn franndtz wynn. Skiipperenn kom thiill mig nuff y thiisse dagge, spurde, om hanndt mootthe selliige godtzett och liige paa enn retth. Jeg suarede hanem, att retthenn er gonngen, godtzett er etthers konng e matt e tiill dømptt, hanndt motthe søge syn oprettnynngh for thett falske breff, som hanndt wiille stielle konng e matt e synn tholld fra meth, huor hannd wiille; konng e matt e haffuer dom for segh, ther motthe hannd retthe seg epther. K. mt. 4) wylle nadeligen gyffue meg tyl kende, om gos-set skal lenger blyffue i skybet eller opskybes.

s. 459

Giiffuer ieg etthers konng e matt e ydttmygliigenn tiil¬kiennde, atth her er kommetth halff tridie sinde tiue tussinnde hwillinng och liigge saa mange skwller. Mig siigiis, her kom mere j fiord. Jslannds fiskende wor oc mere i fiord enn y aar.

Allder naadiste herre, wliickenn haffuer nuff werriitth metth etthers naadis konng e matt e skiib Gallion, som skwlle henntthe thett thiimber aff Norge, hannd er paa henn reyssenn om natthenn løbetth paa Annholts reff oc bleffuen ter. Redskabenn, anncker, thackell och thou er meiste partt redett, och wiill ieg hanndle meth Espernn wragere, hannd skall farre ther henn tiill wragett, om hannd ther aff kandtt naagett ydermerre bierge. Ther er well anndett merre, om Gudt wiill wnnde liickenn ther tiill. Ther wor thuo gode stiirremenndt paa skiibiit, som best er berøchtete att skwlle werre forffarnne aff alle thiisse, her er, thennom haffuer ieg ladett thagett i borgenn. Thenn enne er møgiitt gammell, ieg frøckther, komme hannd i thorn- nett, tha thorde hannd bliiffue ther dødt. The erre hiemme y Norige. Huorlunnde etthers konng e matt e wiill haffett meth thennom, skall skee; etth gott røckthe haffue the aff alle folck, oc 1) syges, tet er forstandyge stiirmend, doch wliicken har nu wert hos tenom.

The armme biierssmenndtt miste allth therriis kremmerj, thett thii haffde. Herckeliis, Hechtor och thett Opslouff skiiff haffue hollett wedeløff mellum thette och Helsinngiør, løbe aff i fredags och komme nuff igenn y søndags. Erckeliis er the anndre møgitt forferdiig tiill windewerck och for enn løss boufflynne; hannd seglett thennom paa 4 wge søes enn tiillfornne by enn winndtt, nu de seglede fra Helsingiør, och liigger Herckeliis inde hoss Forthuna. Thett er ett skønnth skiiff, Gudt beware thett. Hechttor segler och møgett beder enn thenn Flyenndess. 460Hiortth aff Opslouff; thett duer jnnthett, huerckenn skiib eller redskab, thet err saa møgett gammellt, at 1) tet er føge werd.

Jeg sennder konng e matt e etth regiister, som Chriistopher Thruindßenn meenn, ath skiibenn skwlle liigge winther leige, paa konng e matt e behag.

Jegh fiick enn kundskaff hiem i dag, som haffuer werriitt wdennlannds, siigger, the Liibske haffue wdsennth thuo skiiff meth vij c knechte tiill Liifflanndtt. Ther liiger ennd nuff enn høffuitzmanndt ath wille tage knechther ann; siiger hannd oc for migh, ther er ingenn knechtte ath bekomme. Hand siigger och, ath ther haffuer werriitt naagnne aff stedernne forsamlett, wiille hanndle metth herttug Hanns Albrechtt 2), atth hannd wiille tagge seg offuer ath lade seg bruge i mot Russen, och hanndt wiille icke.

Siiger hanndtt och, att ther er røckte, att herttug Frandtz 3) wiill jnndtage lannthe Kedinngh, och de Hadeller wiill hielpe hannem ther tiill. Syger hanndt och, ther liiger en boegertt och enn barck for Thraffuenn och tøffuer effther mynn naadiste frues frue moder 4), som skall førre hindis naade tiill Sweriighe.

Verners 5) swenndt wor her nuff kortteliig, sagde for mig, ath then greffue aff Oest Friißlanndt 6) wor paa reyssenn hiid tiilbagge. Harttug Erick 7) skal fiillig hanom tyl Kalmer 8), oc om hanndt hiidt kommer, retther ieg megh effther, som konng e matt e mig beffalet haffuer.

s. 461

Siiger hannd, ath herttug Henndrich aff Brunssuig 1) haffuer thuo fennckenn knechte, ere toussennt sterck, liige tiill Gannderssen et fenncken, thett anndett tiill Helmstedt, och herttug Henndrich skall lade seg hørre, hwiilkenn ther wiill giøre naagenn forsamlingh, tha wiill handt haffue atth giøre meth hannem, allth kong e aff Enngelanndtt tiill thett beste.

Siigger hannd migh och, thett hanndt fwlde epther Iep Thordssenn 2) och Karll Wrnne paa gaden wdij Liibecke, the ginnge och tallede hiemmelig e meth huer anndre. Paa thett siiste ginnge the i winkiellderenn; hanndt fwlde allth effther oc sette seg saa offuer enn siide hos thennom ath høre, huadt therres talle wor. Saa sagde Iep Thordssenn tiill Karll Wrnne, atth Per Oxe haffuer hafft budt tiill herrenne om leyde, och the skwlle haffue suariitt, de wor tiill fredtz, hanndt therde ther synne penndinge, och de wiille leyde hannom, som hannd haffde werriitt therres budtt tiill konng e matt e om thenn Bornneholmske hanndell.

Siiger och samme kundskabere, thett hanndt wor y Lønnburgh; ther haffde Peder werriitth meth vj heste, och hannd kunde icke wdspørge, huortt hannd droff; sagde och, ath Hanns Biernnekou och Peder skwlle werrt tiill sammell.

Herløuff Throlle wor i onnssdags forgaanngenn paa lanndstingett, lodt lesse en vj wgers paamynndelse offuer Per Oxe; Jørgenn Brade och Eskell Oxe wor ther och suardett, som Herlouff selluff skriiffuer etthers kong e matt e tiill ald 3) besked ter om. 4)

Sennder ieg och etthers konng e matt e ett regiister paa thiisse gode mennds gorde i Kiøbnnehaffnn. Ther stannder s. 462eth streg paa theris naffn, som haffue wdgiiffuith tiill biies befestningh ath forbedre meth, om konng e matt e naadeliigenn wiille tiillskriiffue thennom, som inthett giiff- uett haffuer, de och wiille hiellpe tiill meth och befeste biienn, første burgenne haffue giøurtth theres ferdiig tiill Iermers skanndse, som the loffuett haffue; thett skeer icke dertt før sennt Mickels dagh, theres arbeide bliiffuer giortt. Saa wiill ieg bestiille, att ther skall begiinndes paa tet rundell, thet første thett leylliighettenn seg begiiffue kand. Dagenn wiill bliiffue for stackett ath giiffue daglønn ther epther, men woldmester Lambertt siigger, wiill giøre forthingett arbeith. Huadt konng e matt e tiickes her om, wiille naadeligenn giiffue mig thett till kennde, huadt etthers konng e matt e wiilliig er her om. Ieg haffuer beffallett woldmesterenn ath giøre et skabelunn; første ieg thet for, wiill ieg wnnderdanige skiicke konng e matt e tiill hannde.

Sennder 1) ieg wnnderdanighen konng e matt e eth konntherfeyge om thett slag, som stodt thenn 13. dag jullij for Greffelingh 2).

Sennder ieg etthers konng e matt e et regiister paa thiisse kanicke gorde och wicarie gorde, som er beseett aff Herløuff Throlle och Pouell Huitfelldt, och the iij burgeinester meth kiercke werge haffue loffuet ath wiille om 14 dage fly mig beskeedt paa allt godßett, huem thet haffuer, och huadt adkomme the haffue ther paa, thett haffuer; saa wiill ieg sennde konng e matt e thet oc.

Sennder ieg konng e matt e enn skrifft om thiidenn, en offuerlennder aff lannthe Frannckenn, som haffuer werriitt i Pollen, haffuer giiffuet mig tiilkiennde, som thet ther tiill gaar.

s. 463

De kober rør tiill wanndkonnstenn paa yrtthergordenn her offuenn poo erre allt lagdt, och gwllett er merre ennd halff parthen lagt saa høgtt, som thett skall bliffue ath gannge. Erckeliis haffuer sagt for mig, atthet skall bliiffue ferdiigtt jnnden 14 dagge, allth thett hannd haffuer ath arbede paa yrtthergordenn, menn stiieennhug- gerenn siiger, hand skall giørre tiill thenn brønndt, skall och bliiffue ferdiig jndden sanncte Mickelsdag.

Sennder ieg och konng e matt e etth breff, thenn biiggemesther aff Sønderburgh haffuer skreffuitth hannem tiill, atth hannd skall nuff giørre kornn hwssett aff thett, som skwlle werre briiggerssiitt, och Erckliis meenn, thet wiill icke skiicke segh. Om konng e matt e wille ennd nu skriiffue tiill Sønnderburgh, om hannd skwlle biigge effther thenn skabullwnn, som Erckeliis haffuer giortt, eller effther thenn skriiffuelsse, som diitt skreffuith er.

XI thiillther deller ere skiibiitt, skwlle tiill Sønderburgh meth første, winnden wiill føye. The legther did haffuer icke werriitt ath bekomme; doch skall the meth thet første forskiickes ther heenn, naar ieg thennom bekomme kanndt.

Jeg ackther nuff her effther ath lade Hecktor och jndlegge vdj haffuenn och wdrede iij eller iiij aff the smoo skiiff atth haffue poo strømmenn och henn poo farre wanndett, om de aff stedernne wiille førre sallthet kiødtt wdt, om konng e matt e saa wiill. Och wiill meth mynn wiilliig thiennesthe altiid finndes etthers konng e(!) wspartt, thett kiennde Gudt, som ieg etther konng e høgmecktiighedt meth liiff, siell och ett liicksalliigt lanngwariig regemennthe wiill haffue beffallett. Ex Kiøffnnehaffuenn thenn 12. dag augustij anno 1558.

Etthers konng e matt e
wiilliige plectiige thro thienner
Magnus Gylldennstiernne ritther

s. 464

Konc. med Mogens Gyldenstjernes egenh. Tilføjelser i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegn.

(Bagpaa Kone.: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:) Forsent tyl k. mt. ten 12. dag vdy augustij 58.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Reg. og henlagte Sager.