Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Christian 3. FRA: Gyldenstierne, Mogens (1558)

Uden St. og D. [København, 1558] ¹⁾Dette og det følgende Brev synes skrevet nogen Tid efter Peder Oxes Flugt til Udlandet..
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.

Han sender Kongen Efterretninger om Peder Oxe. Om et Skib Strudsen og dets Ladning og den af Tolder Sander Lejel anlagte Retssag om dette Skib. Om Anders Godskes Skib, der er kommet fra Narva. Han sender Kongen en Kopi af et tysk-russisk Brev. Om Arbejder ved Københavns Slot, Vandkunsten og Tøjhuset. Efterretninger om Flaadens Skibe og om nogle Roder Knægte.

Stor mechttigste, høgborne første, alder nadiste herre, myn gans vnderdannig plichttiig tro tienste altyd tylforne. Alder nadiste herre, gyffuer ieg etters kongelige høgmechttighett s. 512vnderdanigligen tyl kende, tet ieg har hørt, at Per Oxe er dragen ind i lantte Lønborig tyl Baldzer Klamer. Myn suen, som ieg har sent eptter hanom, har ieg ingen tydyng af; hand har befallyng oc fortøffue nogen tyd hos hanom, Peder vwytterlig, om hand nogene af hans anslag forfare kwne. Peder skal haffue ladet føre halle tr oc fierdynger af landet, som suare skulle were. Sender ieg vnderdanigligen etters k. mt. tet regyster om hues regenskab, som skyper oc scryffuer haffue guordt af Strudzen tenne regsse, oc losses nu pa hanom alt, men kan. Tet første mugligt er, skal hand afferdiges igen tyl Franckrig. Skyper ¹⁾Det følgende indtil Ordene: „regne met tennom“ er senere Tilføjelse nederst paa Konceptets 3. Side. met hans selskabe haffue før iidermer en ters føryng, ter som kwne haffue leiget 2 eller tre lester salt, doch pa tenne tyd icke ter om at lalle, før dy komer tyl bage, daa eptter k. mt. behag at regne met tenom. Oc sender ieg etters k. mt. en copy af ten dom, som er gangen mellom k. mt. tollere Sander ²⁾Her fulgte Ordene: „oc Jens Monsen“, der atter er slettede. oc ten skyper; ieg har i sænt bud i ³⁾Her fulgte det atter slettede Ord: dag. eptter skybet at føre tet hyt ind i haffunen. Mig ersagt bør pa k. mt. wegene ⁴⁾I Stedet for disse Ord havde Konceptet de atter slettede Ord: Dy haffue rad. at gyffue bodsmen ters hiir oc føryng oc ladtt gyffue skyperen tuo lester salt at hielpe seg met; vyl han ey(!). Skyperen har gyffuet syt beplychttelsse breff at komme met ten anden oc were i rette om tet falske breff; i huor lunde dy forlyges, beholler k. mt. skyb oc gods. Sander syger at haffue beregnet lasten i skybet for elluff hundert daler. Ieg tror icke, dy kome igen, entten skyperen eller ten anden, huad suar hand fører fra e. k. mt. Anders Goskes skyb kom i onsd. hiem fra Narven, oc sagde skyperen for meg, at ten Riiske høs mand s. 513haffde hanom met syt selskabe tyl giest pa slottet, som hand haffde wundet fra dy Lyfflenske, gaff tenom først at driicke brendevyn, ter nest møød, trii eller fyre slag øl, lod skiide met hage biisser, i men gestebudet stod pa, lod syge tenom, dy skulle were wel kommen, huem ter komme wylle. Sender ieg etters k. mt. vnderdanig en kopy af et breff, som en landsknecht har ført; er skryffuet pa et arck papyr, ten ene syde Riisk, ten anden Tiisk, syder et lydet røt segel pa tet ene hørne. Pouel Huytfeld oc ieg wylle frachtte same skyb ter hen igen oc lade met salt, af miød, syld, huad men kand, e. k. mt. en part, oc føre hamp tyl bage met wort. I huad Gud wyl pa liicke eller vliicke, er tet guord vdy en god menyng tyl forbederyng. Mester Liicke arbeider pa en mølle at malle wandet af grauen met; første ten er ferdyg, sa skal tet begiindes oc bore dy bøger; dy kober rør blyffue oc ferdiig met tet første, som skal tyl watterkonsten. Ten wyndel trape par iirtte garden er opkommen pa iij quartter ner sa høgt som wynduffuen.

Tet nii tiighus blyffue tenne vge ferdug met tag, døre oc wynduffuer; men kand nu lege ter jnd at forware. Kelderen i tet nii hus tøre ij monet.

Fortune oc dy skyben ere alle vdtackellet, forvden Achylles, skal oc blyffue met tet første rede.

Ieg har haft Iackop Wyns ouer i Skane om knechtte at aname; har jngen kund ter bekomme. Ieg har ingen trume wyld lade røre for ord skiild. Her er pa dy skyb, som er vnder Norige, vj roder knechtte, oc dy skyb er nu huer dag her eptter wenttens. Nar dy komer, achtter ieg at lade Herculis oc tet Opslo skyb segelle tyl sam¬men her i Sundet oc sa leg tenom her ind i haffuenen jgen, oc knechtten blyffue her oc holle wacht, tyl ieg iidermer fanger etters k. mt. wyllig ter om at wyde. Er dy alle tyl hobe 15 roder kneck[t]e nu i k. mt. tienste.

33

s. 514Mester Henrick ¹⁾Maaske Kongens tyske Prædikant, Henrik v. Bruckofen. er komen tyl meg met k. mt. breff oc gyffuet tyl kende at haffue befalling oc holle embet oc precken, som sedwonligt er; tiickes meg pa k. mt. behag, hand holler ten forste predycken. Her er mesten alt danske folck oc embes mend, som skulle tydeligen op om søgene dage oc huylle noget om hellig.

Etters nads k. mt. vnderdanyg wyllig tienste at beuysse skal ieg altyd lade meg befynde vspart, oc her met wyl haffue etter k. høgmech. lyf oc siel met et sunt liicksalligt regementte Gud aldmechttiigeste befallet.

Egenh. Koncept i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.