Friis, Kirsten BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Friis, Kirsten (1556-04-21)

Restrup, 21. April 1556.
Fru Kirstine Friis Gabriel Gyldenstjernes til Mogens Gyldenstjerne.

Hun beklager, at han har været syg, og klager over de Vanskeligheder, som hun møder hos Knud Gyldenstjerne ved Overleveringen af Ørum Len.

Søsterlig kierlig hellß. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .wor herre. Mynn allerkie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . .fulldthacke for alltt thedtt ere och. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . well gierninger ieg stedis och alltiidtt haff. . . . nnditt aff eder. Gud allßommectiste skall were eders lønn, oc saa lengj jegh leffuer, schulle y finnde megh for eders willige och hullde søster med alltt thedtt guode, miesth vdj mynn sorrigfulldh och rinnge formouffue er, ther schulle y ickj haffue thuiell paa. Allerkierreste broder, ßom y schriuer megh thill, atth y haffuer nu sidenn midfasth leyet paa eders senngh, tha widtth thenn allßommectiste Gud, att thedtt giør meg saa wnntth, som y war mynn fader; thenn allßommectiste Gud were eders hielp och spaeres. 358 eder lenngj ßunnd oc salige for ßinn euige guodhedz skylldh. Gud skall were mytt winnetzbørdt, atth iegh ickj giernne wille ßauffne eder, saa lenngj ßom iegh skall were y thenne werdenn. Kiere broder, ieg maa well ßige och bekiennde, atth all mynn werdtzenns glede och alle thj, ieg skulle haffue thrøst och hußualelße aff y thenne werdenn, thj er sorrigfulld buortthe for megh. Gudh allßommectiste wnnde megh saa snartth effter atth komme for ßinn wskylldige dødh och pine och aldrig lennger ath were y thenne werdenn och fortørnne myn herre och Gud och megh selluer daligdag till stoer hiartenns spreck och wee. Och thy, ieg achtidtt meg her y werdenn mest hiellp och thrøst aff, thennom haffuer ieg størst forfølgelße aff, som iegh throer, atth thedtt schall well giffue seg seluer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nnd ickj schriffue eder thill, saa giernne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nd eder; Gud allßommectiste wedtt, att ther er. . . . . . intitt menniske, thedtt iegh stunnder till atth thale. . . . . . . . . . . . . end eder. Nu wid ieg ickj, nar ieg kannd hobis till, atth y kommer hidt thill lannditt, menn y er ickj nu kommen; menn war thedtt eder mogeligtt, och ieg thorde begieritt aff eder, tha wid Gudh, att ieg wille giernne, atth y wille haffue thenn wmagh och thale med meg, thedtt første eder mogligtt war. Menn Gud wed, atth mynn thanncke haffuer werritt wnnderlige, ßidenn Knudtt ßaa begynntte atth hanndele medh megh, ßom hannd giør, och ßom huer well wittherligt er, huor hannd handeler med megh; och thidenn begynntte atth forhale ßegh, atth y ickj kom thill megh, ßom y thitt haffuer schreffuiitt megh thill. Kiere broder, ieg kanndh ickj forholle atth schriue eder thill, thedtt meste ther aff meg mogligtt er, huor eders broder Knudtt handeler med megh. ¹⁾Hun sigter øjensynligt til Uenighed ved Overleveringen af Ørum Len. Hendes Ægtefælle Gabriel Gyldenstjerne var Lensmand paa Ørum 1536— 1555. Knud. Gyldenstjerne til Vosborg blev forlenet med det 1556 2. Marts mod at indløse det (Erslev: Len og Lensmænd; K.Brb.). Inventariet for Lenet overleveredes 13. Maj s. A. paa Ørum i Overværelse af Iver Krabbe til Østergaard, Otto Brahe til Knudstrup, Erik Rud til Fuglsang og Bjørn Kaas til Starupgaard (M. G. Indk. Breve 13. Maj 1556). Hannd kom hidtt paa skiertorsdags. 359 [2. April] for middagh; saa sagde hannd thill meg, att hannd hadde nogitt atth giffue megh thilkiennde, ßom ieg well hadde hørtt, med Ørum, atth konngenn hadde wnntt hannom, atth hannd skulle haffue thedtt, dogh ßegh wdenn fordell, atth hannd skulle giøre konngenn regennskabb for thedtt minndste med thedtt mieste, ßom ther ligger thill, och atth hannd hadde giortt konngenn thedtt thill willj, och bødtt hannd megh, att hannd strax wille giffue megh myne penninger, dog daler for guild, och sagde, atth hannd ickj hadde befalinngh paa atth giffue megh annditt ennd daler. Dog sagde hannd, atth hannd hadde giortt meg thill willij, att hannd hadde wesßelidtth seg ett halltt thußinn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hannom, atth hannd war. . . . . . . . . . . . . . . . . . . sagh, tha kunde ieg well throff. . . . . . . . . . . . . . . . . aff atth raade med hannom effther thj ordt, so. . . . . . . . . adde; men ieg wille beraade megh med Gud och med myne wenner och wide hannom ett ßuar med thedtt allerførste, huillkenn tidtt iegh kunnde annamme thennom; menn ieg wille dog ickj annderledis annamme thennom ennd efter mitt brefs lydellße. Ther som mitt breff lyde paa daler, tha wille ieg giernne thage daler, menn ther som thedtt lyde paa gulldh, tha throidtt iegh konngenn saa well, att hannd ickj giorde meg miere wretth ennd annder, ther hielpløs och bedrøuidtt war, och ßuarede iegh hannom, atth hans gode salige broder hadde ickj throidtt hannom thill, atth hand saa skulle haffue hanndelidtt med megh. Tha ßuarede hannd meg igienn, atth ieg giorde hannom wretth, och spuorde migh adtt, om ieg wille ickj saas. 360 giernne wnnde hannom thet, som ieg wille wnnde Per skriffuer y Aars thedtt. Tha ßuarede ieg hannom saa igienn, atth ieg wortthe alldrig, huem thedt hadde faaiitth, ßidenn hannd hadde ickj giortt meg thet, och sagde, ther ßom hand hadde laditt mig wiste(!) thedtt, tha wille jegh saa giernne haffue wnntt hannom thedtt och alltt thedtt guode, hannd kunde faae paa iordenn, som hannd hadde veritt mynn fader. Szaa forhastedtt hannd ßeg gryßelige med meg, wider ennd ieg schriue kanndh, och sagde, atth ieg skulle drauues thill minnde, atth hannd hadde boditt meg samme penninge, och sagde, atth thedtt kunnde skie, atth hannd skulle icky byude meg thennom miere, som hannd well ligger wind paa . . . . . . . . . . . . . . . . unnde gaae for segh. Saa sagde hannd, atth . . . . . . . . . . . . . . . . . . ckie meg, huad ieg wille ßuare. leg motthe. . . . . . . . . . meg thill, atth ieg bleff thillthalidtt, att konngenn. . . . . . . . j faaitth wragh y v heller vj aar. leg ßuarede hannom igienn, att Gud skulle were mytt ßuar, effterthj att menniskenn ickj wille, oc sagde ieg, atth Gud skulle giffue hannom naadenn thill atth thienne hanns herre och konnge ßaa throelige och well, ßom meg hobis och wiste, atth hanns gode salige broder ¹⁾Gabriel Gyldenstjerne. giorde, ther hobis meg, atth thenn allßommectiste Gud och menniskenn skall were hanns winnetzbørdt thill. Szaa gick hannd wdtt och sagde, atth hannd skulle ickj mørckenne myn døer y først iiij aaer. Medh fliere ordh, ßom megh er lanngtt atth scriue om. Lanngfridag [3. April] kom Otthe Brade hidtt och sagde, atth Knudtt war huos hannom, oc begeritt, att hannd skulle thage etth muode emellom oss att møde vdj Aalborgh. Szom nu y fredagis war hannd med hanns wenner oc ieg med nogen af mine wenner, ther skulle forhanndele oss emellom; ther møtte ieg dog; Gud widh, atth ieg ickj giorde thedtts. 361 giernne. Menn Knudtt møtte ther ickj; menn huor thedtt bleff forhanndelidtt, ther fiennder jeg eder thuenne copie aff. Och nu y thorßdagis, ßom war thenn dagh, førennd muoditth war berammitth, tha hadde hannd iiij aff hanns suenne for Ørum, ßom karlenn ther paa Ørum screff meg thill, ßom ieg ßennder eder ocßaa ßamme breff, huor thy bødtt thill. Kiere broder, huad skall ieg schriue mere; hannd hanndeler med megh ickj ßom enn wenn, menn som enn obenbarlig fiennde, ßaa Gud allßommectiste for ßinn wskylldige dødt och pi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . och salighiedtt och wnne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . effther y thenne werdenn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . stunnder ickj saa møgitt efther atth wille. . . . . . . . atth ieg stunder io ßaa fast effter atth wille were ho[s] mynn herre oc Gud. Kiere broder, haffuer ieg nu Franntzs Banner henn hos mynn herre om, atth ieg motthe faae mine penninge, atth meg ickj skulle skie nogenn wrett ther wdj, och er hannd ickj ennd nu hiem kommenn. Huad suar hannd faaer, thedtt raadtt thenn allßommectiste Gudh for. Gud wid, atth ieg er ienne och willeradige y alle maade, saa Gud allßommectiste were myt raadtt; Gud allßommectiste tha giffue, atth iegh war y thale med eder en thime, om thedtt kunnde ickj bliffue lennger, tha wid Gudh, atth megh stunnder ther efther saa møgitth ßom effther nogenn werdtzenns menniske. Kiere broder, war thy guode menndh her paa thisße thuenne markeskell, som y well ßelluer widtt; tha hobis megh, atth her er inngenn skade giortt thill gaardenn, ßom y skall ßelluer høre och ßie, nar Gud will, ath y kommer hidtt. Och hadde ieg mitth buod huos Knudtth, atth hannd wille komme hidtt samme tidtt, ßom thj guodemennd skulle were her. Tha sennde hannd meg saa buodh igienn, atth ieg thog ickj ßaa emodtth hannom, thedtt ßiste hannd war her, atth hannd skulle mørckene mynn døer. Gudh widtt, atth hannd forglemmer meg ickj huerckenn med ordh heller schris. 362 uellße, huor hannd kommer; ßaa forladtt hannom thedtt thenn allßommectiste Gud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ieg hadde ickj throidtt hannom ther thill. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ste broder, ieg will nu ickj lennger bemøe. . . . . . . . . . . . . . . in schriuellße; menn ieg forßier meg thill och . . . . . . . ßaa well, atth y tager meg ickj thill wuilly, atth ieg schriuer eder saa dristigenn thill, for Gud widtt, atth jegh haffuer inngenn att kierett for wdenn Gud oc eder, och Gudh skall were mytt winnetzbørdt thill, atth ieg ickj bliffuer thillfredzs thill thenn anndenn hiartenns sorrig och drøuellße, ieg haffuer, thill saa lengj Gud will, atth ieg faaer att wide, huor thedtt er med eder. Gud allßommectiste for ßinn grunndløs barmhiartighiedtt wnnde meg atth spøre, atth y er helbredt och well thillpas. Mynn allerkierreste broder, jeg beder eder saa gannske giernne, thedtt ßnariste eder møgeligt er, att y wille thage eder thenn wmagh thill och thale medh megh, och stedis eder nogenn buodh før, atth y tha wille giøre ßaa well och schriffue meg thill. Ieg will nu och alltiidtth haffue eder medh liiff och ßeell och allttet, y well will, then allßommectiste Gud befallenndis. Gudh allßommectiste spaere eder lenngj ßunnd och salig y Gudz frychtt, och haffuer ickj thuiell paa, atth Ellße ¹⁾Mogens Gyldenstjernes Datter Else, der var født ca. 1546—47, blev opdraget hos Fru Kirstine Friis. Ved et Skøde, dateret Restrop Torsdagen næst for Vor frue dag seyermere 1556 [3. Septbr.], skøder Fru Kirstine Friis til Else Gyldenstjerne Mogensdatter og hendes Arvinger al sin Del, Lod og Rettighed, som er tilfalden hende efter hendes salig Husbonde Gabriel Gyldenstjerne udi denne Bygning her paa Restrop, og alt hvad hun har ladet bygge og herefter lader bygge i sin Livstid paa forskrevne Restropgaard oven og neden med Mølle og Dæmning, siden hendes Husbonde døde. Skete det og saa, at forskrevne Else ikke selv blev boende her paa forskrevne Restrop og enten hendes Fader eller nogen af hendes Brødre der kommer at bo, da skal han være pligtig til at gøre forskrevne Else Gyldenstjerne Fyldest for denne forskrevne Bygning efter seks hendes Frænders og Venners Sigelse. Kopi i M. G. Priv. Ark. Indk. Br. Under Kopien, der paa Bagsiden er forsynet med Mogens Gyldenstjernes Paategning• „Copy af tett breff, som salliig Crystyne Gaberylls myn datter gyffuit har“, har „Krystyne Eryck Lyckes met tene myn egen hanskrift"„bekendt, at hun ejer „slygt jet persckmes bref, som tene kopy lyder"“Denne er Fru Kirsten Nielsdatter Rotfeld, der 1559 blev g. m. Erik Lykke. s. 363 skall skade nogitth for thedtt, follck kannd giøre hinner, saa ßannttth hiellpe megh thenn euige Gudh, miere ennd hunn war mit egit barn. Ex Restrup thisdagenn nesth effther sønndagh misericordia anno 1556.

Kirstenn Gabrielis.

Kiere broder, ieg ka. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . atth all mynn ßag och. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ieg hadde y Thye. Laurs Bus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . paa slottet och alltt lenitth. . . . . . . . . . . . . . . . . . . edtt jegh haffuer ßelluer; hannd døde paa. . . . . . . . . . . afftenn, ßaa all mynn sagstaaer y willerede, och som y widtt, atth ieg skall nu aff med lenitth. Gud giffue, atth ieg hadde en wenn y werdenn, meg kunnde flie enn guod karll, tha hadde iegh hannom alldrigth behouff førenndh nu.

(Reslen af Brevet er skrevet med en anden, sikkert Brevskriverindens Haand:)

M. a. k. broder, reth nv sende Jørgen Lycky megh ett breff, som Knudh har skreffuedh hanom til; tet troffuer iegh vel, y for ath høre, hvor handh acker(!) ath handel medh megh; men iegh troffuer eder ycky til, ath y er ther entten y rodh eller garnyngh medh; ter iegh thet viste, gorde iegh møgetth forgeffuess, men som Gudh, iegh troffuer eder tet ycky til. Here Gudh gyffue, iegh var eder til vrdz. M. a. k. broder, komer til megh, thet første eder møgelygck er, tet beder ieg eder for Gudz skyøldh och for aldh ten store truff och loffue, som myn aller kyeresthe sallyghe hosspvndh satte til eder. Gudh ten aldh sommectygesthe vere hanom nadygh och baremharttygh y thet euyge ryge, for alth thet handh bewystes. 364 megh y tene verde (!). Iegh sender eder en kopy aff same breff; y vil yngen lade sey thet vden Anne.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbørdige mandh, her Mogens Gyllennstiernn thill Stiernholom, myn kiere broder, gansche wennligen tilscreuit.

Kyrstjne Fris dotter.

(Paa et hosliggende Blad med Brevskriverindens egen Haand følgende:)

Myn aller kye. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . for iegh skryffuer eder s. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gvdh vedh, handh for. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . megh, som hver mandh vedh; iegh kandh. . . . . . . ky skryffve eder til, hvor handh taller (!) megh, och hvor handh skryffver om megh. Here Gudh gyffve, iegh vor y talle medh eder, sa fasth megh stvnder ter effter, och siger handh, ath handh skal sa handel medh megh, ath thet skal spørigs, och siger, ath iegh skal haffve sex eller syff lester korn her til gorden mer, endh megh borde ath haffve, medh mange flere vrdh, som er megh for lanth ath skryffve. Gvdh vedh, iegh hade forseth megh anth til hanom. M. a. k. broder, y hvadh hand gør och vil gøre, thet stor nv til hanom, men iegh beder eder for Gvdhz skyøldh, ath y vil tencke pa ten store troff och loffve, ederss kyere sallyghe broder och myn aller kyeresthe hosspvndh satte til eder, och hvadh handh befolle eder, ter yngen hørde pa vden handh och y och iegh, och y vil vere megh y alle mode, som handh trode eder til, och Gvdh vedh ochsa, hvadh troff och loffve iegh setter til eder. M. a. k. broder, iegh beder eder for Gvdz skyøldh veredh ycky y thet rodh, ath meg skal skye nogen forføllesse eller noen vreth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [Gu]dh vere meth vinde til, ath. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .møgith effter myn dødh, som iegh selff . . . . . . .och vylle mere aff medh tenne soryghfvldh verden. Heres. 365 [Gu]dh for syn hellyghe dødh och pyne vnde megh sa santh snarth ath kome til myn here och Gvdh, som megh stvnder och lengess ter effter. Here Gvdh gyffue, ederss lellyghedh var sa, ath y kvnde kome hydh, thet første eder mugelyghth var, ta vedh Gvdh, hvor reth gerne iegh beger thet aff eder, och ter eder stedess nogen bodh før, ath y ta vil skryffve megh til, hvor thet er medh eder. Gvdh vnde megh gode tydener ath fa fra eder, och Gvdh ten aldh mectygesthe spar eder lengy svndh och sallygh. Gvdh ten aldh sommectygesthe beffaller iegh eder medh alth thet, eder kyerth er, och alth thet, y vel vyl. M. k. broder, vil y ycky blyffue vredh pa ten dryengh, for handh har bydh sa lengy, thet er som Gvdh ycky hanss skyøldh, handh har veredh her y otte dage; iegh kvnde som Gvdh ycky fange tydh ath skryffue medh hanom, ffor sa mange fremedh har her veredh. Gudh beffaller iegh eder altydh.

Kyrsten Gabryelss.

(Prikker i Linjerne antyder forsvunden Skrift.)