Stenbock, Gustaf Olsson BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Stenbock, Gustaf Olsson (1555-08-01)

Elfsborg, 1. August 1555.
Gustaf Olsson [Stenbock] til Mogens Gyldenstjerne.

Han meddeler ham Efterretninger om Udrustning af Skibe i Skotland og beder ham meddele sig, hvis de er til Fare for de tre nordiske Riger. Han spørger ham til Raads m. H. t. Erstatning for en ham tilhørende Jagt, som et hollandsk Skib har taget for 3—4 Aar siden. Begge Skibene blev atter tagne af Otte Stisen, men igen løskøbt af Hollænderen, skønt Otte Stisen ikke kunde raade over hans Ejendom.

Mynn venliige kerlige hilsße tiilfförne med Gud alzmektig. Kere her Månß Gyllenstiierna, synderlig gode venn, betakker iag eder ffor alt gott, som i meg beviist haffve, hviilkiit iag gerne venlige fförskylle viil met alts. 334gott etc. Kere her Maanß, giiffver iag eder venliige ttiilkenne, at iag i thesße dagerr haffver fförnvmmett aaff enn myn aller kere naadiige herriiß vndersßaathe, nemlig Michiil Ffoß, borger j Elffzborg, som var fför sex eller otte dager siiden j Skottlandh med sitt skip, haffver vnderviist mig, at ther giordis enn hop skiip redhe j the neste siiö steder her vnder Skottlandh, oc mene siig at haffve naaginn fara aaff edirß skipsflotta, som iag fförnimer, at j wppaa kungelig verdis til Danmarkis vegnæ vthii beffalning haffve ath. Hvad som, kere her Manß, at nagin synderlig fara er vppaa ferdhe, som thesse trenne riiker anffekte kann aaff samma Skotter eller andre, tviiffler mig intet, at j io, kere her Maanß, giiffver mig ther om effter thet venligge fforbvnth tidene, som iag oc nv med thenne myn skriffvlße venlige begerrer etc. 1) Viderre, kere her Månß, giiffver iag eder venliige tiilkenne, at nv fför try eller fire ar fförliden skiikkedhe iag enn lithinn iakt ott Skottland tiil, tiyge lester, var tiillad met jerinn. Kom ther enn Hollennder vnder Affvigedhe siide ¹⁾Augdesiden. vnder Naarige eller ther viid paß, oc tog samme iakt met last oc met alth och ville eyke, ath man skulle göre the Skotter tiil-fförr. Naagre dager ther effter komma Otte Stiigßonn löpindhe aaff Svndiith med tw eller try skiip oc tog ßaa samme Hollenderre oc myn iakt til med, och kom ßaa samma Hollender aaffver enß met Otte Stiigsönn oc gaff honnem naagre hvndredhe gyllen, ßaa at han bleff lösß met baade skiip oc iakt. Och som iag fförmaager, kere her Månß, at Otte Stiigsßonn eyke mit skiip naagiit mektig var tiil at seliia eller lösßa lata, effter at ingenn partinn våare våar Svenskiß fiender, vthenn effter fförbunttit motte jo vår Svenskis gozsß oc skip giiffviis lösß vthen peningger. Saadant haffver samma Hollenderre samt met begge skiipsffolk bestaat, at såa tiilgiikh, oc sigger sig samma Hollender haffve giiffviitt Otte fför samma siit skip ocs. 335iakt enn svmma gull. Ther före, kere her Maanß, begerrer iag ederß godhe raad i thenne sak, at iag motte bekomme skell fför mit skiip oc gosß, effter j erre j thenn egin oc ther hart hosß, som fför benemdhe Otte boendis err. Kere her Maanß, fförlatther mig, at iag eder i thenne sak bekymrer eller eller (!) beswerer; men kan iag eder i liike motthe tiil naaginn rettviisße tiiene eller beviisße, skulle j ffinne mig ther viilliigh tiil, oc begerer iag gerne edirß skriffviilsße och svar met thette mit bud. Herr met edir Gud beffaffallendis(!). Skriiffvit paa Elffzborig thenn fförste dag augustij anno dominj 1555.

Giiöstaff Olsßon. riiddir.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkning:)

1) At ter redes nogene skyb vdy Skotlant.