BREV TIL: Sparre, Jep Thordsen FRA: Gyldenstierne, Mogens (1554-06-08)

Malmø, 8. Juni 1554.
Mogens Gyldenstjerne til Jep T ordsen Sparre.

Han svarer ham paa hans Breve om Sagen mod Henrik Scheppings Arvinger og afviser Tanken om Anholdelse af lybske Skibe i Sundet. Vil han føre Sagen ved Kammerretten, maa han gøre det paa egen Regning; han sendte ham Brevet vedrørende Schepping, fordi han alligevel var i Lybæk for at kræve Gælden til sit eget Bedste. Han afviser hans Klager over Bortførelsen af Kvæget og henviser ham til Lak selv. Jep Tordsen skylder tværtimod ham selv Erstatning for noget af det Gods, han fik ved deres Mageskifte, og som er vundet ham fra. Han har ikke staaet ham efter Livet, men har haft megen Utak for hans Skyld. Jep Tordsens Sag med Peder Oxe maa blive en Sag mellem de to.

Myn wenlig helssen nu oc altyd forsent met wor herre. Kere Jacop Spare, suager oc siinderligen gode wen, nest aid tylbørlig oc kerlig tack sygelsse gyffuer ieg etter wenligen tyl kende, at meg er komet etters bref tyl hande ten 7 dag Juny, som er scryffuet i Liibech den 28 May, som indholler, i før haffue sent meg oc ingen suar fanget. Tet er wyst, et etters bud førde meg et bref, som er scryffuet ten tryde dag paske, oc fyck meg samme breff s. 255pa feren¹⁾; syden sa ieg icke same bud, eller wylle ieg icke forlat oc sent etter suar igen.

Nu forstar ieg menyngen af bege etters breffue, at dy Skepyngs arffynge wrye seg møget for etter, oc i ingen ret kwne bekome ouer tenom, oc wyste i gerne, huad ieg wylle rade i ten sag, om i ten skulle wyde forfiillege for kamer retten, eller men kwne rostere noget Liibs skyb her i Sundet.

Kere Jacop, at fange nogen rostering her pa noget skyb trøste ieg icke at bekomme. Ter som i trøster at forfiillege sagen fremdelles ind for kamer retten, hues i da wynde for kost, teryng oc umage forsømeisse, tet komer etter selluff tyl gode. For myn part beger ieg inttet teraf; ieg sende etter Skepyngs breff, efterdy i doch la ter i Liibech at vdkreffue ten gel etter tyl tet beste.

Som i oc gyffue tyl kende, at Lack har taget alle hande vdy mit nauen pa etters garde oc gods, oc ieg wyl tyl hielpe, i kwne kome tyl etters, kere Jacop, tet bestar ieg icke, Lack eller nogen, som har taget noget aff etters, for ieg har ter inttet befattet meg ter met nogen del, lydet eller møget, som etter tyl kommer. leg screff etter tyl oc lod mit bud ryde tyl etter ind vdy Suerig tuo regesser, i ten beste menyng lod gyffue etter tyl kende, som tet begaff seg met etters gods; doch har ieg formercht, tet bleff meg icke tagen i sa god menyng, som tet wor guord vdy. Sa har ieg syden ten tyd slaget meg slet ter fra oc inttet wylle haffue at gøre met nogen tyng. Doch haffue dy wel wert, som bøde meg af etters gods oc ieg wylle lege daler vd, ieg icke har wyld guordt tet; doch fandes dy, som toge imot oc haffue wel fanget skel oc fiillest. leg har oc lat meg syge af tenom, som haffue hørt af etter, tet i haffue sagt, ieg eller nogen etters arff- yng skulle fange stage af etters gods. I sandhet iegs. 256tenche ter aldri pa. Skulle i leue etters natturlig alder, er ieg for gamel tyl at blyffue etters arffyng; fordy er tet myn mynste tancke vdy ten sag. Dy, som gosset haffue, lade tenom wel tiicke, dy ere wel forwaret i ten sag; men i wyde wel, tet i fynge otte gorde af meg for dy fern gorde i Suensstrop, oc et stiicke skou, kalles Haubierig, tend want myn suager Jacop meg fra. Sa haffue i faet tuo garde iblant dy viij, er bedre en dy v vdy Suensstrop, som ieg har; men tet gør meg vnt, at dy sa skulle haffue mit bortte. Alt har ieg etters breff, om meg noget bleff afwunden, i skulle holle meg skads- løs; sa har ieg tyl forne ofte scryffuet etter tyl, doch ingen suar kund bekome, som ieg kand rette meg efter. Wylle i ennw betenche etter, at ieg matte blyffue hollet vden skade, ter bade ieg gerne om, oc en gang scryffue, at ieg kwne wyde, huor tyl ieg meg forlade ma.

leg har selluff tallet med Lak pa etters wegne oc lat tallet hanom tyl. Hand suare, nar nogen wyl kome oc høre hans regenskab pa etters wegne, wyl hand gøre regenskab for alt, hues hand pa etters wegne opeboret. Ieg kand icke kome hanom nermer. Sender en tyl hanom, som i betro, sa fande i wel besked, som i kwne haffue oc rette etter efter. Huor ieg kand hielpe etter tyl tet beste, gør ieg altyd gerne. Lack wyl nu bo vdy listed, ter byer hand. Myn werelsse begyffuer seg icke lenger her pa Malmøhus; myn vnge herre har lat aname det.

At ter har nogene standet efters (!) lyff oc gods, ter wyd ieg inttet af; meg wyd ieg fry for tend sag; men ieg har enn taget mangen vtacke op for etter, doch lyge wel tet har icke sa wert forstandet hos etter etc. At men icke helder achtter keisserns scryffuelsse, ter lader ieg tenom suare tyl, som tet gøre; ieg tror, ingen wys gør tet. Som i berøre om nogen handel met Per Oxe at haffue guordt i beste menyng, tet er etter oc hanom imellom; ieg wyd ter inttet at suare tyl. Komer ten Hopenstang s. 257meg for, sa skal ieg haffue tet vdy en hoffkomelsse, som i meg om hanom tylskryffuet haffue. leg wyd nu inttet ellers siinderlygt pa tenne tyd, en huor ieg kand tienne etter tyl tet beste, gør ieg altyd gerne, huar i tet af meg haffue wyllie. Her met wyl ieg haffue etter Gud befallet. Hiistru oc børn lade syge etter mange gode nat. Ex Malmø ten 8 dag luny anno 54.

Magnus Giildenstern, ritter.

(Bagpaa:)

Erlig oc welbiurdug mand Iacop Spare tyl Liungbii wenligen sends tette breff.

Iep Torssen tyl scryffuet.

Copy af et breff tyl Iep Torssen ao: 54 8. dag Juny. Magnus Giildenstern tyl Stierneholm, ritter.

Koncept i M. G. Priv. Ark.: Koncepter og Optegnelser.

Gyldenstierne, Mogens BREV TIL: Sparre, Jep Thordsen FRA: Gyldenstierne, Mogens (1554-06-08)